En god barndom lige nu

Hvad siger børnene om deres barndom lige nu, mens de bor et andet sted end hos deres forældre? Spørgsmålet blev i interview-ene belyst via spørgsmål om barnets fysiske og psykiske udvik-ling, forældre-barn relationen, intellektuel formåen og skolegang, samt sociale relationer og tilpasning. I interviewene med børne-ne blev hovedvægten især lagt på spørgsmål om barbørne-nets fysiske og psykiske udvikling, samt på spørgsmål om sociale relationer og tilpasning. Målet var at få informationer om, hvordan barnet selv følte, at det havde det på interviewtidspunktet, samt at få informationer om barnets relationer. Især relationerne til de voksne på det sted, hvor barnet boede under anbringelsen, fordi dette inden for undersøgelsens univers bliver betragtet som en af de væsentligste indikatorer for en god anbringelse (og som en betydende forudsætning for et godt resultat på længere sigt). I analysen er spørgsmålene og børnenes svar på dem inddelt i otte temaer: Først to temaer, der handler om, hvorvidt barnet er tilfreds med/glad for det sted, hvor det bor. Dernæst tre temaer om tilknytning og relationer, dels til en eller flere voksne på

8) Der findes flere undersøgelser/bøger, der beskræftiger sig med, hvor-dan man kan tale med børn i anbringelsessager. Jeg har haft glæde af Hagbard & Esping, 1992 og Øvreeide, 1995. I tolkningen af børne-nes udtalelser har jeg haft glæde af Jansson, 1997 og Garbarino &

Stott, 1992 (er udkommet på dansk på Hans Reitzels Forlag, 1997).

anbringelsesstedet, dels til andre børn på anbringelsesstedet og dels til kammerater/venner i skolen eller området.

Ét tema handler om, hvorvidt barnet oplever, det har fået hjælp det sted, hvor det bor, og endelig er der to temaer, der belyser barnets egen deltagelse i/åbenhed over for at modtage hjælp, be-lyst ved spørgsmål om, hvorvidt barnet føler, de voksne på an-bringelsesstedet kender barnet, og om barnet har fortalt om sig selv og om sine tanker til en eller flere voksne på stedet. Te-maerne afspejler undersøgelsens teoretiske udgangspunkt i den del af udviklingspsykologien, hvor der især lægges vægt på be-tydningen af menneskelige relationer.

For hvert af de otte temaer er det defineret, hvad der inden for undersøgelsens univers betegnes som henholdsvis et positivt og et negativt udfald af svarene. Hvis det ikke har været muligt at bringe temaet på bane på en måde, så det kunne belyses, er ud-faldet blevet betegnet som negativt. Det gælder fx for børn, der med deres afværgemekanismer viste, at de ikke ønskede at tale om det pågældende tema.

Det positive udfald for hvert af de otte temaer kan kort karak-teriseres således:

Tema 1. Tilfredshed med anbringelsesstedet

Det positive udfald er, at barnet giver udtryk for, at det er glad for det sted, hvor det bor, at det er tilfreds med lige præcis at bo det sted. Fx "Hvordan er det at bo her?" – "Det er godt", hvor "det er godt" siges med en betoning og et eftertryk, som ikke efterlader nogen tvivl om meningen.

Tema 2. Har barnet fået det bedre, dårligere, anderledes under anbringelsen?

Det positive udfald er, at barnet giver udtryk for, at det har fået det bedre. Typisk i form af at fortælle "jeg er blevet gladere" (Kas-per), "jeg er blevet meget roligere" (Lars), "jeg har fundet ud af, hvorfor jeg havde så mange problemer før" (Carsten), "jeg har lært

meget om, hvordan jeg kan få et bedre liv" (Ellen). Eller som et enkelt barn formulerer det "jeg har fået det bedre, det har jeg, men jeg er ikke blevet gladere"(Anita). Andre børn markerer helt klart, at de har fået det dårligere under anbringelsen, og enkelte ved ikke, hvad de skal sige. At have det bedre, dårligere eller anderledes er i interviewet blevet defineret som, hvordan barnet føler det. Eventuelt eksemplificeret ved om barnet er blevet gladere eller mere ked af det/trist.⁹⁾

Tema 3. Føler barnet tilknytning til en eller flere voksne på an-bringelsesstedet?

Tilknytning skal her forstås i udviklingspsykologisk betydning, hvor den følelsesmæssige tilknytning (og dermed tillid) til en eller flere voksne er et væsentligt og nødvendigt redskab for barnets udvikling, både personlighedsmæssigt og med hensyn til at danne gensidige relationer til andre mennesker. Det positive udfald er, at barnet viser en tilknytning til en eller flere voksne på anbringelsesstedet. I interviewet viser det sig helt enkelt ved, at barnet giver udtryk for varme følelser over for en eller flere voksne, samtidigt med at barnet giver udtryk for, at det oplever, at disse følelser er gensidige (barnet føler sig accepteret/elsket det sted, hvor det er). Fx Johan på 13 år, der fortæller: "Da jeg flyttede herud, var jeg lidt misundelig på andre børn, at de havde en mor og en far, det syntes jeg ikke, jeg havde. Altså det var lidt svært at bo her, det var svært med alle de regler, fx at man ikke må smaske, hvis man nu skulle til fester og alt det der. Og nogen gange kunne jeg ikke tale ordentligt. Jeg kan jo godt tale dansk (er dan-sker), men jeg sagde ikke altid ordene ordentligt. Hele tiden så lavede man noget forkert... En dag kunne jeg se på hendes (pleje-mors) øjne, at hun kunne lide mig, jeg kunne også mærke det. Så blev tingene anderledes, og de sagde også, at jeg måtte bo her til jeg

9) Interviewet har ikke indeholdt sofistikerede spørgsmål, der sigtede på at afdække en eventuel "indre" eller dybereliggende holdning hos bar-net. Undersøgelsen har holdt sig til det beskrivende niveau, og inter-viewet har haft en samtalelignende karakter. Der er ikke stillet spørgs-mål, som ikke ville kunne stilles af enhver fagperson med erfaring i at rådgive/tale med børn.

blev voksen... Jeg har fået det godt. Der er dejligt herude. Trygt".

Det, der især har betydning for, at jeg vurderer ovenstående ek-sempel som et positivt udfald, er, at barnet kan beskrive et "før"

og et "efter". Der har været et vendepunkt, hvor han blev klar over, at de voksne kunne lide ham og han kunne lide dem.

Denne oplevelse af vendepunkt er central, og noget som flere af børnene er i stand til at formulere.

Tema 4. Relationer til andre børn på stedet

Med temaet relationer til andre børn på stedet tænkes der dels på, om barnet betegner et eller flere af de andre børn som sine venner og dels på, hvordan barnet beskriver kontakten. Leger de sammen, har de positiv kontakt med hinanden, er de konkur-renter eller fjender, bliver barnet moppet, eller mopper det selv.

Det positive udfald er, at børnene beskriver, at de stort set trives sammen med de andre børn. Forholdet behøver ikke at være konfliktfrit, men der skal som minimum være tale om kontakt og samvær, hvor begge parter giver og tager. Barnet skal være i en eller anden gensidig kontakt med ligestillede.

Tema 5. Relationer til kammerater/venner i skolen eller området

Dette tema er analogt med tema 4. Det positive udfald her er den gensidige kontakt med ligestillede uden for det sted, hvor barnet bor.

Tema 6. Oplever barnet, det har fået hjælp fra voksne på anbrin-gelsesstedet?

Temaet har forbindelse til temaet om tilknytning, dog med den forskel, at barnet godt kan opleve, det får hjælp, uden at der er tale om den beskrevne psykologiske tilknytning. I interviewet spørges barnet, om der er nogen, der har hjulpet det i forbin-delse med anbringelsen (før, under og efter), og hvem der har givet den bedste hjælp. Dernæst spørges der specifikt til, hvor-dan sagsbehandleren, de voksne på anbringelsesstedet og even-tuelt andre professionelle, barnet har været i kontakt med, har været som hjælpere. Der spørges ikke specifikt om forældrene som hjælpere, men barnet kan selv trække det ind, hvis det vil.

Det positive udfald i denne sammenhæng er, at barnet fortæller, det har fået hjælp fra en eller flere voksne på anbringelsesstedet, og at det er i stand til i et vist omfang at forklare, hvad hjælpen har gået ud på. Fx fortæller Ellen på 16 år: "Den største hjælp jeg har fået, det er nok her i huset... Jeg har lært, at vi kan skændes, men vi holder alligevel sammen.... Før havde jeg også været vant til, at man kun skal stole på sig selv og ikke lade andre komme for tæt på".

Tema 7. Kender de voksne barnet?

Tema 7 er en tredje måde at få belyst spørgsmål om tilknytning og hjælp til barnet på. Målet her er at få en afdækning af en del af barnets eget bidrag til processen. Rationalet er, at hvis barnet mener, at de voksne kender det (i betydningen ved, hvad det gerne vil, kan lide, ikke kan lide, mener, tænker), er barnet selv mere åbent (og dermed mere trygt) i kontakten. Man løber en risiko, når man lader andre mennesker lære en at kende (jf.

ovenstående citat), for kender de en, bliver man sårbar. Temaet kan derfor give en pejling på barnets villighed til at gøre sig sårbar for de voksne på anbringelsesstedet og dermed en pejling på barnets satsning på de voksne. Det kan også ses som en pej-ling på barnets fortolkning af situationen med hensyn til, hvor meget det er nødt til at beskytte sig selv. Det positive udfald er, at barnet giver udtryk for, at en eller flere af de voksne på an-bringelsesstedet kender barnet godt.

Tema 8. Har barnet fortalt om sig selv?

Tema 7 suppleres med tema 8 om, hvorvidt barnet har fortalt om sig selv (fortid, tanker, følelser, ønsker, drømme). Tema 8 kan således ses som en udvidelse af tema 7, en endnu større åbenhed eller villighed til at gøre sig sårbar set fra barnets side.

Det positive udfald er, at barnet har fortalt om sig selv.

Man kan måske fæstne sig ved, at nogle af de svar, jeg har cite-ret, kan virke stereotype eller som bogsprog, fx "Jeg har lært meget om, hvordan jeg kan få et bedre liv" eller "Jeg har lært, at vi kan skændes, men vi holder alligevel sammen". Men børnene

ud-trykker sig ind imellem sådan. Fagligt set er det heller ikke så mærkeligt. En del af børnene opholder sig på institutioner, hvor man arbejder meget med kognitive terapi- eller rådgivningsfor-mer.¹⁰⁾ En erkendelse inden for et sådant system vil ofte starte med, at personen adopterer en række stereotype udsagn for ef-terfølgende at integrere dem i sit erkendelsesberedskab. Udtalel-serne kan være et udtryk for, at børnene er i gang med en sådan proces.