Bild, Niels, —1540, til Ravnholt, Rigsraad, Søn af Evert B.
til Ravnholt og Kirsten Johansdatter Skinkel. Hovedgaarden Ravn
holt har han samlet paa én Haand. Faderen ejede kun Halv
parten, af hvilken N. B.s to Søstre ved Skiftet fik hver sin Fjerde
part. Først af kjøbte han 1509 sin Farsøsters Datter, Jomfru Gese Brockenhuus, hendes Fjerdepart i Ravnholt, og 1530 udkjøbte han sin Søster Anne af Ravnholt. Denne sidste Handel blev efter hans Død kjendt ugyldig ved Kongens Retterting, og Annes Part gik paa ny til Deling med Søsteren Margrethes Sønner, Jacob og Claus Brockenhuus. N. B. var 1507—14 Lensmand paa Baahus, en særdeles vigtig og meget betroet Post. Han deltog jævnlig i Kampene med Svenskerne og Lybekkerne, erobrede saaledes 1507 et Skib fra Rostock med meget Gods, som tilhørte Borgerne i Lødese, ligesom det var under hans Bestyrelse, at Kong Christians Fjende, Biskop Carl af Hammer, sad fængslet paa Baahus Slot.
1514—17 var han Lensmand paa Nyborg, og 1519 blev han forlenet med Herrested Birk. Frederik I udnævnte ham 1523 til Rigsraad, og han var en af de 19 fynske Adelsmænd, som 1534 forseglede Hyldingsbrevet til Kong Christian III i Hjallese. Han var gift
196 Bild, Niels.
med Berete Eggertsdatter Ulfeldt, som 1543 var Dronning Dorotheas Hofmesterinde og døde 1555 paa Nyborg Slot. N. B. døde selv i. Juni 1540 paa Ravnholt og ligger med sin Hustru begravet i Herrested Kirke, hvor endnu deres Ligstene findes.
Danske Herregaarde XI: Ravnholt. Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 22.
Mollerup.
Bild, Niels, 1553—1622, var en Søn af ovennævnte Evert B.
til Ravnholt, hvilken Gaard N. B. ogsaa ejede. 1574 blev han Hof
sinde, men fratraadte atter denne Stilling 1578. Siden havde han flere betydelige Forleninger, nemlig Bergenhus 1586—89, Gulland 1591—95 og Laholm 1595—97. Siden levede han paa sine fynske Gaarde uden at beklæde nogen offentlig Stilling og døde 6. Febr. 1622.
Han blev 26. Okt. 1582 gift med Margrethe Urne (f. 23. Nov. 1547 paa Rygaard, f 4. Febr. 1620 i Odense), med hvem han fik Rygaard;
hun skjænkede ham 4 Døtre. Med N. B. uddøde den gamle Adelsslægt Bild paa Mandssiden.
Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 70 f. Thiset.
Bild, Niels Olufsen, —1300—, Drost. I den talrige Række af mægtige og ansete Stormænds Navne, som vort Fædrelands Historie i det 14. Aarhundrede fremviser, indtager det ovennævnte Navn en fremragende Plads. Om dets Bærers Herkomst og Slægtskabsforhold er ikke meget at berette. Huitfeldt vil vide, at han hørte hjemme i Skaane og her havde stor Slægt, men da han ikke blot førte den jysk-fynske Slægt Bild eller Strangesens Vaaben, men ogsaa allerede i samtidige Dokumenter benævnes Biler, Bille, Billier, Bilre osv., har han rimeligvis hørt til denne Slægt. Han var da ogsaa knyttet baade til Jylland og Fyn, thi han ejede Hovedgaarden Elkjær i Vendsyssel, og i Fyn var hans Broder Johannes Biskop. Her nævnes ogsaa Hr. N. O. selv første Gang, i det han 1288 med flere andre fynske adelige funderede et Kapel i Svendborg. 1297 var han Kong Erik Menveds Drost og beklædte nu dette Embede, Landets højeste, indtil 1318, dog maaske med nogle Afbrydelser, thi ikke blot nævnes han 1303 uden nogen Embedstitel, men 1304—6 kaldes han Kongens Kammermester, og 1314 og 1317 var han Marsk. Som hørende til Kongens nærmeste Omgivelser findes hans Navn i en stor Del af Datidens historiske Aktstykker, og han var en trofast Tilhænger af Kong Erik Men ved.
I Aaret 1309 var han Kongens Høvedsmand i Rostock og 1311 Befalingsmand paa den af Kongen her anlagte Fæstning
Danske-Bild, Niels Oluf s en. 197 borg, men her fra blev han fordreven af Rostockerne, og 1313 kæm
pede han ligeledes uheldig mod de oprørske Bønder i Jylland, hvorimod han 2 Aar senere tilføjede dem et afgjørende Nederlag.
I de over Bønderne afsagte Domme nævnes hans Navn blandt de fornemste Dommeres. Hidtil havde han bevaret Kongens Tillid, han havde 1313 faaet Landet Wustrow i Meklenborg i Forlening, og 1317 var han atter Lensmand paa Danskeborg og paa Warne
münde; men da han 1318 blev sendt imod Kongens oprørske Broder Hertug Christoffer og efter at have indtaget Hertugens Slotte Laholm og Falkenberg lod disses Besætninger drage bort, synes hans Fjender og Misundere at have benyttet sig heraf til at berøve ham Kongens Gunst. Han maatte nedlægge sit Drostembede og fra
skrive sig alt sit Gods i Danmark og Tyskland, men beholdt dog mod Kongens Vilje flere af de Fæstninger, som han havde i For
lening. Da begge sagtens ønskede Forlig, kom et saadant meget hurtig i Stand ved Mægling af Biskôp Herman af Schwerin, og efter at N. O. havde gjort Kongen Regnskab for de Indtægter og Udgifter, han havde haft for Kongen, fik han af denne Pantebrev paa Warnemünde, Danskeborg, Stege og Glambæk som Sikkerhed for sit meget betydelige Tilgodehavende hos Kongen. Aaret efter døde Kong Erik, og Hertug Christoffer besteg nu Tronen. Han havde selvfølgelig ikke forglemt, at N. O. havde indtaget hans Slotte, og han satte derfor igjennem, at denne blev undtaget fra den almindelige Tilgivelse, som han ved sin Haandfæstning for
pligtede sig til at vise sine tidligere Modstandere. N. O. maatte derfor foreløbig opgive at vende tilbage til sit Fødeland og tog fast Bopæl i Nordtyskland. Her indtog han imidlertid ved sine store Pantebesiddelser og Ejendomme — han havde bl. a. 1319 tillige med Hr. Wedege v. Wedel kjøbt Slottet, Byen og Landet Schievelbein i Pommern af Markgrev Valdemar — og ved sine tal
rige Forbindelser i Danmark en saa mægtig Stilling, at man har sammenlignet hans Forhold til hans Fædreland med en uafhængig fremmed Fyrstes, skjønt han officielt kun var en af Hertug Henrik af Meklenborgs Vasaller. De urolige Forhold i Danmark gave ham dog snart Lejlighed til Indblanding. Da hans Herre, Hertug Henrik, 1321 paa Baahus sluttede et mod Danmark fjendtligt Forbund med den svenske Enkehertuginde Ingeborg, var N. O. en af Hertugens Forlovere, og Aaret efter gjorde han paa egen Haand aabenlyst fælles Sag med Enkehertugindens Yndling, den bekjendte Hr. Knud Porse. I Forening gjorde de Indfald i Skaane, men bleve dog