Berregaard, Villum.
Berregaard, Villum, 1717—69, Gehejmeraad, en Søn af Konferensraad Christian B. til Kjølbygaard, Borreby m. v. og Jytte f. Worm, fødtes 2. Jan. 1717, blev 1736 Hofjunker, s. A.
Kommitteret i Kammerkollegiet, 1739 Justitsraad, 1741 Amtmand i Korsør og Antvorskov Amter, 1745 Etatsraad, 1749 Konferensraad, s. A. Kammerherre, 1751 Deputeret i Admiralitets- og Kommis
sariatskollegiet, 1753 Tilforordnet i Højesteret, 1759 Direktør for <de fattiges Væsen», fik 1761 Ordenen l’union parfaite, blev 1763 Deputeret i Økonomi- og Kommercekollegiet, s. A. Ridder af Dane
brog, 1767 i. Kommissarius i Extraskattekommissionen, s. A. Gehejme
raad og 1769 Justitiarius i Højesteret, men døde 1. Dec. s. A.
Han blev 27. Nov. 1749 gift med Beata Antonia Augusta Rigs
grevinde af Reuss-Plauen (f. 6. April 1723 f 19. Nov. 1797), en Datter af Henrik XXIII af Reuss. G. Kringelbach.
Bertelsen, Catharine, s. Frydendahl.
Bertelsen, Iver, —1583, Klosterforstander, var født i Middel
fart, hvor hans Fader var Fisker. Hans første Stilling var som resid. Kapellan i Kolding; her lykkedes det ham ved Henvendelse til Christian III, som ofte opholdt sig paa Koldinghus, at faa Midler til en Studierejse. 1556 drog han til Wittenberg, hvor han tog Magistergraden. Støttet af Niels Hemmingsen blev han 1559 ansat som Professor i Rhetorik ved Kjøbenhavns Universitet. Men han kom snart paa Kant med sine Medlærere, og det endte med, at han 1563 maatte forlade Universitetet. Han rejste nu igjen til Wittenberg. Efter sin Hjemkomst betjente han i kort Tid en ringere Lærerpost ved Universitetet, indtil han 1565 blev Sognepræst i Stege. Men heller ikke her blev han gammel, da han inden føje Tid kom paa Krigsfod med Fogeden paa Stegehus. Og da denne anklagede ham for Forandring i Daabsritualet (Udeladelse af Exorcismen) og for egenmægtig Opløsning af Forbindelsen med sin trolovede Fæstemø, saa blev han 1567 dømt fra Embedet og hensat i Forvaring i Sorø Kloster. Under sit Ophold her kom han i en meget nødlidende Forfatning, men tabte dog ikke Modet.
Da han søgte at forsvare sin Adfærd, kom han i en heftig Skrift- vexel med sin tidligere Velynder, Niels Hemmingsen, der tog ham meget ilde op, at han beraabte sig paa, at Hemmingsen i sine Fore
læsninger havde misbilliget Exorcismen som en papistisk Skik. Til Held for I. B. kom Frederik II imidlertid en Gang selv til Sorø, og nu lykkedes det den fangne Mand at fremstille sin Sag
saa-174 Bertelsen, Iver,
ledes, at han strax blev frigiven; og ikke længe efter (Jan. 1571) gjorde Kongen ham til Abbed i Ringsted Kloster, hvorfra han i Okt. 1572 forflyttedes til samme Stilling i Sorø, saa at han altsaa nu blev Forstander for det samme Kloster, der nys havde set ham som Fange. 1580 flyttedes han atter tilbage til Ringsted, hvor han døde 18. Sept. 1583, efter at han havde indlagt sig Fortjeneste ved Restavration af de gamle Kongegrave i Kirken. — I. B. var i flere Henseender en begavet Mand. Han havde ikke ringe historisk Interesse, der næredes ved hans Ophold i Sorø og Ringsted med de dertil knyttede fædrelandske Minder. I Haandskrift efterlod han en rimet dansk Kongekrønnike, bestemt til at tjene som Text til de Kongebilleder, Frederik II lod indvæve i Tapeterne paa Kron
borg. 1573 havde han ægtet den adelige Jomfru Else Mule, der efter hans Død blev gift med Historieskriveren Niels Krag.
Ny kirkehist. Saml. III, 535 ff. Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537 —1621 II, 507 ff. Kirkehist. Saml. 3. R. III, 217 f. 344. F. Rørdam.
Bertelsen, Laurids, 1514—88, Biskop. Han blev født af Bønderfolk i Harsyssel i Ribe Stift og studerede ved Kjøbenhavns Universitet med Understøttelse fra Aarhus Domkapitel. 1543 sluttede han sig en Tid lang til en Kreds af studerende, der samlede sig om Niels Hemmingsen, som nylig var hjemkommen fra Wittenberg og gjennemgik Davids Salmer for dem efter Melanchtons Methode.
L. B.s Livsgjerning falder i Aarhus, hvor han o. 1547 blev Rektor ved Latinskolen, derefter 1550 Sognepræst ved Frue Kirke og Lektor ved Domkirken og endelig 1557 Biskop. Han var en helstøbt Personlighed, aaben og ærlig i sin Færd og mærkelig djærv i sin Udtalelse over for den danske Adel. Han skal have været gift 3 Gange, men hans Ægteskaber synes at have været barnløse.
Hans sidste Hustru, Elline Sørensdatter, var Enke efter Sogne
præsten ved Domkirken i Aarhus, Esb. Pedersen. I dette sidste Ægteskab havde han en Stifdatter, Marine, som blev gift med Mag. P. Vinstrup, der blev hans Eftermand, da han 1587 nedlagde sit Embede. Han døde 19. Jan. 1588.
Molbech, Hist. Aarbøger III, 177. Nyerup, Lit. Lex. Gjellerup.
Bertelsen, Morten, f 1693, s. Barthold (I, 548).
Berthold, —1307, Biskop. Født i Kjøbenhavn; blev Medlem af Domkapitlet i Slesvig, Ærkedegn og 16. April 1287 valgt til Biskop. Han døde 23. Dec. 1307 og blev jordfæstet i Domkirken.
A. D. Jørgensen.
v. Bertouch, Ernst Albrecht. U5 v. Bertouch, Ernst Albrecht, 1745—1815, Amtmand og genealogisk Samler, Søn af Kammerherre, Oberst Carl Rudolph v. B. og Ulrikke Cathrine Frederikke f. de Witt, blev født i Frederikshald 16. Dec. 1745. Kun 10 Aar gammel ansattes han som Page hos Kong Frederik V ; 1765 udnævntes han til Hofjunker.
1768 blev han Kammerjunker hos Dronning Caroline Mathilde, og samtidig tog han juridisk Examen med Udmærkelse. Han havde alt den Gang i nogen Tid arbejdet i det tyske Kancelli, men blev nu Avskultant i Højesteret, hvorfra han 1769 forflyttedes til Rente
kammeret. I Jan. 1772 udnævntes B. til Kommitteret i det danske Kammer, men mistede strax efter ved Regeringsforandringen denne Stilling og udnævntes i Steden til Legationssekretær i Stockholm.
1774 blev han Kammerherre, og 1777 udnævntes han til Minister
resident ved det polske Hof, hvor han gjorde sig meget yndet.
Et mislykket Giftermaalsprojekt nødte ham imidlertid til at forlade Warschau allerede 1779, og da han ønskede en forandret Stilling, blev han 1780 rappelleret. Kong Stanislaus August sendte ham da Stanislaus Ordenen og sit Portræt. Aaret efter blev B. Deputeret i det nyoprettede Søkommissariatskollegium, hvorfra han 1784 overgik i Admiralitetskollegiet. 1*785 sendtes han i et diplomatisk Ærende til Stockholm. 1789 blev B. Amtmand i Tønder og var fra 1811 tillige Overdirektør i Staden Tønder; 1813 udnævntes han til Gehejmekonferensraad. Under Krigen 1814 udviste han stor Fast
hed og Aandsnærværelse ved Bestyrelsen af sit Embede, hvorfor han ogsaa det følgende Aar ved Kroningen benaadedes med Dane- brogsordenens Kommandørkors. Det er dog mindre som Embeds
mand end som flittig genealogisk Samler, at B. har erhvervet sig et Navn; hans betydelige Samlinger til den danske Adels Genealogi findes nu i Gehejmearkivet. Fra 1780—89 var han Forstander for det kgl. genealogisk-heraldiske Selskab. — B., der døde 17. Dec.
1815, havde 28. Nov. 1783 ægtet Marie Magdalene le Sage de Fontenay, f. 10. Avg. 1768 f 31. Avg. 1827.
Avtobiografi i Geh. Ark. Manthey, Ridderes Levnetsløb 1809—17 S. 116.
Thiset.
v. Bertouch, Georg, 1668—1743, Officer, blev født i Ostheim i Franken 19. Juni 1668 og var en Søn af Jacob de B. af en gammel brabantsk Adelsslægt og Maria Regina Kriegh. Faderen, der var Professor jur. og phil., maatte som Protestant forlade Bajern og døde som Skolelærer i Helmershausen. G. v. B. var den første af Slægten, som kom her til Danmark. Han nævnes allerede 1693
176 v. Ber touch, Georg.
som Dr. jur. i Kiel og samme Aar som Avditør og Kvartermester i dansk Tjeneste, i hvilken Egenskab han i Begyndelsen deltog i de danske Hjælpetroppers Kampe i Holland og Flandern. Men 1704 fik han Karakter af Ritmester, og Aaret efter blev han Chef for en Eskadron af 2. jyske nationale Rytterregiment, ved hvilken Afdeling han avancerede til Oberstlieutenant 1711. Hen imod Krigens Slutning blev han 1713 Generaladjudant hos Overgeneralen, Hertug Carl Rudolf af Württemberg. Indtil 1716 var han ansat i Hærens Generalstab og deltog i Felttoget i Norge i de paafølgende Aar, indtil han 1718 blev Generalkrigskommissær i Norge, en under de sørgelige og i høj Grad vanskelige Forhold lige saa besværlig som betroet Post. 1719 blev han Oberst og s. A. Kommandant paa Akershus efter den tapre Brigadér J. K. Klenaus Død, en Stilling, han indtog, til han tog sin Afsked 1740, ved hvilken Lej
lighed han — som 1731 var blevet Brigadér og 1733 Generalmajor i Rytteriet — blev udnævnt til Generallieutenant. B. døde 14.
Sept. 1743 i Christiania. Han omtales som en meget dygtig Mand, der var i Besiddelse af megen og alsidig Dannelse, især havde han Ord for at være højt begavet i poetisk og musikalsk Retning. Han var gift med Anna Veile Bredahl, der var født 17. April 1675 og døde i Christiania 30. April 1735. P. F. Rist.
Beseler, Karl Georg Christoph, f. 1809, Retslærd. Georg B.
er født 2. Nov. 1809 i Rødemis ved Husum, Søn af Kammerraad, Digeinspektør for Slesvig Cai Hartwig B. og Sophie Magdalene f. Jahn, og er en Broder til Wilhelm Hartwig B. Efter at have studeret Jura i Kiel og München tog B. 1831 Staatsexamen i Kiel og Doktorgraden 1833, men da han nægtede at aflægge Homagial- eden til den danske Konge, blev hans Begjæring om Bestalling som Advokat afslaaet, og det blev ham forbudt at holde Fore
læsninger som Privatdocent ved Universitetet. Han forlod derfor Kiel og blev 1835 ansat som Professor i Basel, hvorfra han 1837 blev kaldet til Rostock som Professor i tysk Ret. 1842 blev han Professor i Greifswalde og fik Titel af Geheimjustitzrath, og 1859 ansattes han som Professor ved Universitetet i Berlin. I Greifs
walde blev han 1848 valgt til Medlem af Frankfurterparlamentet, hvor han spillede en ikke ringe Rolle, og han har ogsaa senere taget Del i det politiske Liv; fra 1875 er han livsvarigt Medlem af det preussiske Herrenhaus. Han er gift med en Datter af Geheim- oberbergrath Karsten i Berlin. B.s litterære Virksomhed bærer
ßeseler, Karl Georg Christ. 177 ligesom hans politiske Præget af hans ivrige Stræben efter at frem
hæve og udvikle det tyske nationale Liv og de tyske nationale Ideer. I hans første større Værk, «Die Lehre von den Erbverträgen»
(1835—37), er det Modsætningen mellem romersk og tysk Rets- anskuelse, som han betoner, og i Skriftet «Volksrecht und Juristen
recht» (1843), der fremkaldte stærke Indsigelser bl. a. fra Puchta, Wächter, Th. Mommsen og Thöl, fremhævede han den nationale Rets Betydning og paaviste, hvorledes Retsbevidstheden endnu levede i Folket, om end kuet af Jurisprudensen. Hans Hovedværk er en systematisk Fremstilling af den tyske Privatret, der udkom 1847—57 ‘°§ senere i 2. og 3. Oplag. I Forening med Reyscher og Wilda har B. udgivet en Del Bind af «Zeitschrift für die deutsche Rechtswissenschaft».
G. Beseler, Erlebtes und Erstrebtes 1809—59i Berlin 1884. Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. Deunizer.
Beseler, Wilhelm Hartwig, 1806—84, slesvig-holstensk Poli
tiker, en Broder til den foregaaende. Han var født 3. Marts 1806 paa Slottet Marienhausen ved Jever og kom til Danmark, da Faderen i 1808 blev indkaldt her til Landet og udnævnt til Dige
inspektør for Hertugdømmet Slesvig med Bopæl i Rødemis. B.
gik først i Husum Latinskole, senere i Slesvig Domskole og dimit
teredes fra sidstnævnte Skole 1824 til Kiels Universitet, hvor han studerede Jura under Falck og Dahlmann, Ophavsmændene til de Læresætninger, som førte til Oprøret 1848. Fra 1825—27 studerede B. i Heidelberg under Thibaut,. Mittermaier og Schlosser, tog 1828 juridisk Examen ved den slesvigske Overret og nedsatte sig Aaret efter som Advokat i Slesvig. Som Udlænding besjælet af et levende Had til Danmark kastede han sig tidlig ind i den politiske Agitation og vakte, bl. a. ved at stille sig i Spidsen for en Indsamling til de 7 afsatte Professorer i Gøttingen, saa megen Opmærksomhed, at han fra Tiden omkring 1840 maa betragtes som en af Slesvig- Holstenernes Hovedledere og et af Hertugen af Augustenborgs Hovedredskaber. 1841 findes hans Navn under en Prisæskning til Udgivelse af den bedste «slesvig-holstenske» Historie og Geografi, fremkaldt ved C. Wimpffens «Geschichte und Zustände des Herzog- thums Schleswig oder Südjütland» (1839), og s. A. vælges han af Tønder Kjøbstad ind i den slesvigske Stænderforsamling, hvor han strax bliver Ordfører for Adressen til Kongen. Efter hemmelig Aftale med Hertugen af Augustenborg stiller han 23. Nov. 1842 i
i7« Beseler, Wilh. Hartw.
Stænderne Forslag om Haderslev Amts Indlemmelse i Nørrejylland, mod at de danske Dele af Før og Sild forenes med Slesvig.
Meningen med dette paa Skrømt stillede Forslag var dels at antyde, at af Slesvig var kun Haderslev Amt dansk, medens Danskheden den Gang i Virkeligheden strakte sig langt syd for Flensborg og helt ned til Husum, dels at fremkalde Modstand mod Fraskillelsen fra det øvrige Slesvig, hvilket da skulde benyttes som et Bevis for, at ogsaa den danske Befolkning i Slesvig var fjendtligsindet mod Danmark. De talrige Protester fra Haderslev Amt anførtes som Paaskud til, at Forslaget ikke kom til Forhandling; men den hele Komedie var et forud aftalt Spil. Ved den slesvigske Sanger- fest 23.—25. Juli 1844, hvor den nye slesvig-holstenske Fane første Gang udfoldedes, opfordrede han til «Kamp for Sandhed, for Folkets Ret og Frihed». 1844 gjenvalgt i Tønder til Stænder
deputeret blev han 21. Okt. 1846 den 6. Stænderforsamlings Præ
sident. Allerede de i det første Møde fremsatte Forslag af Esmarch om at skille Hertugdømmernes Finanser og Hærvæsen fra Konge
rigets, af Gülich om Carl Moltkes Afskedigelse, af Tiedemann om Tilbagetagelsen af det aabne Brev af 8. Juli 1846 og af A. Hansen (Læk) om Slesvigs Indlemmelse i det tyske Forbund, uden at Præsidenten modsatte sig deres Fremme, karakterisere hans Ledelse af de følgende Forhandlinger, der da ogsaa førte til Forsamlingens Opløsning ved kgl. aabent Brev af 14. Dec. 1846. Da B. atter Aaret efter valgtes til Stænderdeputeret, nægtede Regeringen ham, nærmest paa Grund af hans ophidsende Taler paa Folkeforsam
lingerne i Neumünster og Ditmarsken, Ret til at modtage Valget, hvorefter han nedlagde sine Bestallinger, men ved en af Jacob Grimm foranstaltet Indsamling støttedes han i sin fortsatte agitatoriske Virksomhed. I Efteraaret 1847 lagde han med F. Reventlow hem
melige Planer til en væbnet Opstand, og da Kong Christian VIII døde 20. Jan. 1848, traadte B. stærkt frem i Forgrunden. Paa Stændermøaet i Rensborg 18. Marts valgtes F. Reventlow, B. og Bargum til Bevægelsens Ledere, og da Efterretningen om Ministeriets Afgang 23. Marts naaede Slesvig, ilede B. til Kiel, og den paa
følgende Nat indtraadte han tillige med Prinsen af Noer, F. Revent
low, M. T. Schmidt (og Bargum) i den provisoriske Regering, i hvilken han var Sjælen, indtil den fratraadte 19. Okt. 1848. Samme Efteraar valgtes B. i Rensborg til Medlem af Nationalforsamlingen i Frankfurt, hvor han i Nov. blev anden og i Dec. første Næst
formand, men han fik ingen Betydning i denne Forsamling. Efter
Beseler, Wïlh. Hartw. 179 Vaabenstilstandens Ophør 26. Marts 1849 udnævnte den tyske
«Centralmagt» i Frankfurt B. til Medlem af Statholderskabet i Hertugdømmerne sammen med F. Reventlow, og det lykkedes dem ved Tysklands Hjælp endnu i 2 Aar at holde Oprøret i Live.
B., som lige til det sidste forstod at vedligeholde Fiktionen om
«Folkets Troskab mod Kongen, vor Hertug, naar han blot vilde komme til os og tale til os ud af sit eget frie Hjærte», vilde efter Olmiitz-Konventionen yderligere fortsætte Kampen, da Reventlow havde opgivet den som unyttig, men efter at de holstenske Stænder
ii. Febr. 1851 vare faldne til Føje, flygtede B., udelukket fra Amnestien, til Tyskland.
Han bosatte sig i Brunsvig, hvor han udfoldede nogen litterær Virksomhed. Han oversatte Macaulays Englands Historie og udgav bl. a. i 1856 «Zur schleswig-holsteinischen Sache», hvori han an
befalede en Deling af Slesvig. 1858 flyttede han til Heidelberg.
1861 blev han udnævnt til Kurator for Universitetet i Bonn og til preussisk Gehejmeregeringsraad, hvilket den Gang betragtedes som en noget stærk Demonstration imod Danmark. Under Kultur
kampen var hans Stilling i Bonn meget vanskelig. I 1867 søgte B. at gjenkalde sig i Slesvigernes Erindring ved at stille sig til Valg i Tønder til den nordtyske Rigsdag, men paa Grund af sit preussiske Sindelag blev han vraget og opnaaede kun en Ottende
part af Stemmerne. Han døde 2. Sept. 1884 i Bonn og ligger begravet paa Mildsted Kirkegaard ved Husum.
Wegener, Om Hertugen af Augustenborgs Forhold til det holstenske Oprør.
A. Sach, Graf Fr. v. Reventlou u. W. H. Beseler, Slesvig 1886. Kieler Zeitung
Sept. 1884. ff R Hiori-Lorenzen.
Besemacher, Peter, 1634—1709, Søofficer, fødtes i Schiedam i Holland og gjorde i sin Ungdom Tjeneste paa Admiral Obdams Flaade som Kvartermester. 1676 kom han her til Landet og an
sattes som Maanedskapitajn med Kommandørkapitajns Bestalling.
Aaret efter var han som Niels Juels Flagkapitajn Chef for «Chri
stianus Qvintus», udmærkede sig i Slaget paa Kjøge Bugt og de
koreredes med Kongens Portræt i en Guldkjæde. 1679 førte han en lille Eskadre paa 2 Orlogsskibe og 3 Fregatter paa Konvoi ; i Juni havde han med denne en Kamp at bestaa med Svenskerne ud for Kalmar Sund; Maaneden derefter under Admiral Henrik Spans Overkommando sloges han atter med Svenskerne samme Sted, efter hvilken Træfning han avancerede til fast Orlogskapitajn af i. Klasse. 1683 tildeltes der B. Kommandørs Karakter. 1700
i8o Besemacher, Pet.
blev han interimistisk Schoutbynacht og var med Orlogsskibet
«Prins Frederik» under Gyldenløves Kommando, men afskedigedes s. A., anklaget for ulovlig Omgang med Mandskabets Kost. Han var gift og havde 4 Sønner, hvoraf en senere blev Søofficer. I sine Konduitelister omtaler Niels Juel ham som en dygtig Officer, men forfalden til Drik. Han døde 4. Juni 1709.
Lützow, Hist. Efterretn. om danske Søe-Officierer I. Q With.
Beske, s. Bjeske.
Betzonich, Georg Emil, f. 1829, Forfatter. B., Søn af Væver i Grätz i Steiermark Joseph Sebastian B. og Ane Christine f. Lund (Datter af en i sin Tid bekjendt Klokkestøber L. i Kjøbenhavn), er født i Kjøbenhavn 10. Juli 1829. I 1844 kom han som Elev ind paa Artilleriskolen, blev Bombardér 1848 og kom strax med i Felten; deltog i Slaget ved Fredericia 1849 og blev efter sin Hjem
komst Sergent og Fourér, laa 7 Aar i Garnison paa Kronborg og var derefter nogle Aar i Kjøbenhavn, indtil Krigen 1864 udbrød.
Med Batteriet Kauffinann deltog han i dette Felttog, fik Sølvkorset og indstilledes af Overkommandoen til Officer, hvad Krigens pludselige og uheldige Udfald dog forhindrede ham i at blive;
derimod forfremmedes han til Oversergent og Stabssergent. I 1885 tog han sin Afsked for at tiltræde Pladsen som Assistent ved det militære Klædeoplag. 26. Juli 1855 ægtede han i Kronborg Slots
kirke Christiansine Nicoline Møller (f. 30. Juli 1833), Datter af Snedkermester M. i Helsingør. — Han har udgivet: «Dansk Sol
daterliv» (1860; 2. Udg. 1881), «Varulven» (1861; denne Fortælling havde først været optagen i Goldschmidts «Hjemme og ude»),
«En Kjærlighedshistorie» (1862), «Fem Fortællinger» (1866), «Tre Fortællinger» (1870), «Soldaterhistorier» (1871), «Fra et Ungkarle
liv», Digte (1871), «Inden for Voldene» (1876), «Landsoldaten», Krigsskuespil i 5 Akter (1887), og desuden en stor Mængde For
tællinger, Skitser og Digte i forskjellige Blade og Tidsskrifter.
— Valget af hans Livsbane fik en meget stor Indflydelse paa hans Forfattervirksomhed. Fra sit første Arbejde, «Dansk Soldaterliv», til det sidste, «Landsoldaten», har han først og fremmest villet skildre «den danske Mand som Soldat og Soldaten som dansk Mand»; selv ivrig Patriot har han fremstillet «ikke Hærens Form, men dens Aand, den danske Nationalkarakter i dens skjønneste og sandeste Udslag: Fædrelandskjærligheden». Nie. Bøgh.
v. Beuhvitz, Christ. Ernst. 181 v. Beulwitz, Christoph Emst, 1694—1757, Gehejmeraad, en Søn af Gotfried Christian v. B. og Hustru f. Reitzenstein, blev 1738 indkaldt fra Tyskland for at overtage Stillingen som Hofmester hos Kronprins Frederik, s. A. Konferensraad, Ridder af Danebrog og Deputeret i General-Landøkonomi- og Kommercekollegiet, fik 1741 Ordenen l’union parfaite, blev 1743 Amtmand over Sorø Amt, 1745 Overlanddrost i Oldenborg og Delmenhorst, s. A.
Gehejmeraad, 1752 Amtmand over Amtet Steinburg og døde i Glückstadt 17. April 1757. Han^var gift 1. med ea v. Walbrunn, 2. med ^ttc^un^ v. Warnstedt (f. ^70^ f Avg. 1768), dame de l’union, Hofdame hos Dronning Sophie Magdalene, en Datter af
Etatsraad Hans v. W. G. Kringelbach.
Beuvius, Polycarpus Chrysostomus, 1720—75, Officer, født 23. Marts 1720 i Preussen (Personalhist. Tidsskr. I, 57) eller efter anden Opgivelse døbt 27. Jan. 1722. Han traadte 1751 ind i Artilleriet i Holsten, blev 1756 Fyrværker, 1762 karakt., siden virkelig Stykjunker og s. A. karakt. Kapitajn af Infanteriet. Han blev med Bielefeldt benyttet ved Forarbejderne til den nye Artilleri
plan, ved hvis Indførelse Jan. 1764 han udnævntes til Artilleri- kommissær i Danmark. Siden blev han tillige Referent i Krigs- direktoriet. Karakt. Major 1766, blev han ved Artilleriets Om
organisation Artillerikommissær i Norge, 1769 virkelig Major og 1770 Premiermajor og højstkommanderende Artilleriofficer i Norge;
som saadan døde han 22. Okt. 1775. 3- Sept. 1775 gift med Detlevine Dorothe Bjørnsee (døbt 21. Marts 1730), Datter af General
major Jonas B. Hun levede endnu 1819 i Norge. P. C. Bang.
Beyer, Absalon Pedersen, s. Pedersen.
Beyer, Jørgen, 1522—87, hertugelig Sekretær, var født i Gera (i Sachsen), hvor hans Fader, af samme Navn, var Borgmester; en Broder til denne var Dr. Christian B. (Kansler hos Kurfyrsten af Sachsen), i hvis Lod det faldt paa sin Herres Vegne at forelæse de evangeliske Fyrsters og Stæders Konfession paa Rigsdagen i Augsburg 1530. Jørgen B. kom 7. Juni 1547 i Tjeneste hos Hertug Hans den ældre paa Haderslevhus som Sekretær og blev i denne Stilling lige til Hertugens Død (1580). Han var en meget betroet Mand og havde navnlig med Hertugens Pengesager at gjøre. I sin Herres Ærende gjorde han oftere Rejser, og han nød Anseelse
i82 Beyer, Jørgen.
i en vid Kreds. I Forbindelse med Kansleren, Dr. jur. Hieron.
Oelgard, reviderede, supplerede og ordnede han den nordstrandske Landret («Strandretten») og havde ordnet alt til dens Udgivelse i Trykken, der dog, af ubekjendte Grunde, ikke fandt Sted før et Aarhundrede senere. Hans Herre lønnede ham med forskjellige Tiender og gejstlige Len (i Haderslev Amt, paa Femern og i Holsten) ligesom ogsaa med Jordegods, som han fik til Arv og Eje. — Efter Hertugens Død tog han Bolig i Flensborg, hvorfra han 1553 havde faaet sin Hustru, Magdalene, Datter af Borgmester Carsten Rickqvardsen. Her døde han 1587. I Mariekirken i Flensborg findes endnu et smukt Epitafium, hvorpaa J. B. med Familie findes afbildet knælende ved Korsets Fod.
Moller, Cimbr. lit. II, 61. Dän. Bibi. V, 486. Sejdelin, Dipi. Flensborg. II, 573 h 633 ff. Jensen, Kirchl. Statistik S. 878. 7? Rørdam.
Beyer, Seyer Mahling, 1741—1840, Præst, blev født 11. Avg.
1741 i Glumsø Præstegaard i Sjælland som den ældste af 21 Børn.
Hans Fader var Mag., Provst Peder Grove B.; hans Moder, Anne Margrethe f. Fog, havde været i Huset hos Etatsraad Mahling i Kjøbenhavn, hvorfor Familiens førstefødte kom til at bære dennes Navn. B. blev dimitteret fra Slagelse Skole 1761, tog 2 Aar efter theologisk Attestats og var Lærer i Kjøbenhavn, indtil han af Universitetet blev kaldet til Præst for Bringstrup og Sigersted Menigheder i Sjælland 1768. Efter 20 Aars Virksomhed her for
flyttedes han 1788 til Egeslevmagle ved Skjelskør, og dette Embede 1 Forbindelse med Stillingen som Provst for Vester Flakkebjærg Herred beklædte han til sit 94. Aar. Da ønskede han Entledigelse, men kun paa Betingelse af, at han selv maatte vælge sin Eftermand.
Da Kancelliet gjorde Vanskeligheder herimod, skrev B. til Kongen:
«Jeg vil ikke have med Hs. Maj.s Kancelli at gjøre; jeg henvender mig til D. M. selv», osv. og undertegnede sig «ældste Præst i Hs. Maj.s Riger og Lande». Det ansøgte blev bevilget (1835), og til Eftermand udnævntes en Datterdatters Mand, saa B., omgiven af sine Børnebørn, kunde forblive i sit gamle Hjem, til han døde 30. Maj 1840, næsten 99 Aar gammel. Han var almindelig afholdt som Præst og en uegennyttig Embedsmand. Som Forfatter er han kun bekjendt ved slette Topografier over de tvende Pastorater, i hvilke han virkede som Præst (udg. resp. 1791 og 1820). Han var 2 Gange gift, 1. med Vilhelmine Augusta Hopmann (f 1783), 2. med en Datter af Justitsraad, Amtsforvalter Fugl i Roskilde,