UNGERÅD I HØJE
138
sig i boligområdet, samt udvikle egne demokratiske kompe-tencer, som de kan bruge i mange sammenhænge.
PROJEKT
Ungerådet består af 12 mænd og kvinder i alderen 16-25 år, som repræsenterer hele boligområdet. De unge blev udpeget af en boligsocial medarbejder, som kendte de unge igennem andre projekter i helhedsplanen, de havde deltaget i, for eksempel lommepengeprojekter. Relationerne imellem unge og medarbejder gav ungerådet et solidt fundament og medvirkede til, at det kom godt fra start.
De unge låner et lokale i den kommunale ungdomsklub, hvor de mødes to gange om måneden til obligatoriske møder. Her planlægger de en bred vifte af aktiviteter for børn og unge i boligområdet. Der er afholdt en fodboldturnering i regi af ungerådet. Til påske står de unge for en påskejagt, hvor de gemmer chokoladeæg i bebyggelsen, som børn og deres forældre går på jagt efter. Efterfølgende kåres en vinder.
Ungerådet deltager også på en årlig kulturel markedsdag, hvor de blandt andet har boder med dåsekast og andedam.
Medlemmer fra ungerådet er desuden blevet uddannede til idrætsinstruktører og er medansvarlige for sportsaktiviteter i området. Andre unge hjælper ungerådets medlemmer med at arrangere aktiviteterne på ad-hoc basis.
Aktiviteterne blev tidligere afholdt af de boligsociale medarbejdere. Da ungerådet blev dannet, lærte medarbej-derne ungerådets medlemmer op, så de gradvist kunne overtage ansvaret for dem.
Projektet arbejder også på, at de unge skal udvikle nye projekter. Første skridt i den proces har været at opbygge en foreningsstruktur, som arbejdet kan foregå indenfor. Forenin-gen har afholdt en Forenin-generalforsamling, hvor de unge valgte en formand, en næstformand og en kasserer. De unge har også været på besøg hos Københavns Projektrådgivning sammen med den boligsociale medarbejder for at få rådgivning om forløbet. Medarbejderen har desuden hjulpet ungerådet med at skrive ansøgninger om fondsmidler til idrætsprojekter.
Københavns kommune tilbyder rådgivning til unge projektmagere i alderen 15 – 30 år.
www.kulturogfritid.
kk.dk/kraftwerket/
projektrådgivning Kapitel 4 Beboernetværk inddragelse og demokrati
ERFARINGER
I dette projekt har det fungeret godt, at deltagerne er blevet håndplukket blandt unge, den boligsociale medarbejder allerede kendte og havde tillid til. De unge er energiske og motiverede for at yde en indsats, og det har skabt en dynamisk gruppe, som der kan stilles krav til. Det har også sat en seriøs standard for ungerådet, der bliver selvforstær-kende, da det tiltrækker andre unge, der ønsker udfordringer.
Selv om gruppen er stærk og motiveret, har medarbej- deren brugt meget tid på at hjælpe den i gang. Særligt i begyndelsen deltog han i rådets møder og var med til at strukturere dem. Efterhånden som de unge blev mere mødeerfarne, nedtonede han sin rolle, og gruppen blev mere selvkørende. Medarbejderen har også opbygget en god relation til hver enkelt ung. Det giver ham mulighed for at følge den unges udvikling tæt, og den unge er tryg ved at søge hjælp, hvis det er nødvendigt.
Det har været et centralt element i etableringen af ungerådet at fundere arbejdet i de unges ønsker. Det fastholder motivationen hos de unge, at de har stor indfly-delse på aktiviteterne, og at de oplever personlig udvikling.
En del af denne udviklingsproces indebærer, at de unge tilføres viden og værktøjer. De har blandt andet være på fundraisingkursus, lært programmet In-Design og været på en kursusweekend, hvor de fik grundlæggende viden om at danne og drive en forening.
Parallelt med opkvalificeringen af ungegruppen har medarbejderen haft opmærksomheden rettet imod at skabe en interessant fortælling omkring ungerådet. Han og de unge har skabt synlighed omkring rådet ved at italesætte de gode historier fra arbejdet og ved at skabe en visuel identitet med T-shirts etc. Det synliggør rådet og værdien af de unges arbejde – også overfor voksne.
CASE
16
140
RESSOURCFORBRUG
Arbejdstid: En boligsocial medarbejder bruger en-to timer dagligt. I opstartsfasen (en måned) brugte han 70 procent af sin tid på projektet. Herudover er der investeret megen tid i at opbygge relationer og tillid i tidligere projekter.
Andre udgifter: Ungerådets aktiviteter betales af de aktivi-tetsmidler, der i forvejen var afsat til børn- og ungeaktiviteter.
UDBYTTE
• Frivillige unge arrangerer synlige aktiviteter til glæde for børn og unge i området
• En gruppe af unge er involveret i arrangementerne på ad-hoc basis
• Der er skabt et talerør for den samlede ungegruppe, så unge kan komme i dialog med for eksempel afdelingsbestyrelser. Dermed styrkes nærdemokratiet
• Der er skabt et stærkt ungeråd, hvor deltagerne udvikler demokratiske kompetencer
• Ungerådets indsats frigiver medarbejderressourcer og gør det muligt at løse flere opgaver i boligområdet
• De unge fungerer som rollemodeller for andre unge og børn
Kapitel 4 Beboernetværk inddragelse og demokrati
HVIS DU VIL ARBEJDE VIDERE
Find en balance imellem at være tålmodig med de unge og at udfordre dem. De skal være klar til at løfte opgaverne, men skal samtidig opleve en fremdrift i deres egen og rådets udvikling.
1. Giv de unge en gulerod i kraft af muligheder for personlig udvikling, samt udvikling af
beslutningskompetencer og ansvar i boligområdet 2. Understøt de unges organisering ved sammen at aftale
faste mødetider, konkrete arbejdsopgaver og klar struktur, så alle ved, hvad de skal foretage sig. Kontakt eventuelt andre ungeråd, som I kan udveksle erfaringer med.
3. Vælg nogle unge og en medarbejder som brænder for sagen. Arbejdet hviler på engagement, og det er vigtigt at alle trives med opgaven. Det er også vigtigt, at udvise tillid til de unge. Det indebærer at overdrage arbejdsopgaver til de unge, så snart de er klar til det.
CASE
16
CASE
17
Kapitel 4 Beboernetværk inddragelse og demokrati