KONSULENTERNE
CASE 3 BRANDKADET
HVEM
Drenge og piger i alderen 13-18 år, forældre, Roskilde brandvæsen, SSP, lokale klubber, administrative medarbejdere og chefer fra kommunale magistrater, boligsociale medarbejdere
HVORNÅR
Pilotprojekt: sommer-efterår 2010 Hovedprojekt: 2011-ultimo 2014
Deltagerne mødes hver onsdag fra kl. 16.15-20.15 i et forløb på 40 uger
HVOR
Roskilde (www.bosj.dk/om-os/nyhedsarkiv/svedig- afslutning.aspx)
BAGGRUND
Brandkadet forebygger unges ildspåsættelse og hærværk.
Initiativet skaber rammer for konstruktive ungefællesskaber, udvikler unges kompetencer og skaber nye udviklings-muligheder. Samtidig skaber det tillid imellem unge og brandvæsen.
Brandkadet opstod i forbindelse med, at Æblehaven/
Rønnebærhaven var præget af uro, fordi unge i området ønskede et værested i boligsocialt regi. De sendte trussels-breve til boligselskabet om, at de ville påsætte brande, hvis ikke de fik deres ønske opfyldt. I samme periode oplevede boligområdet 10-12 påsatte brande.
36
Kapitel 1 Børn, unge og familier
boligselskab, og der blev nedsat en arbejdsgruppe bestå-ende af brandvæsen, SSP, administrative medarbejdere fra Roskilde Kommune, den lokale ungdomsklub og en boligsocial medarbejder. I fællesskab formulerede de pilot-projektet Brandkadet, som blev en stor succes. Derfor blev der efterfølgende formuleret et hovedprojekt, der fandt støtte hos Trygfonden og det daværende integrationsmi-nisterium. Derudover ydede kommune og boligselskab økonomisk tilskud.
PROJEKT
Brandkadet giver unge en mulighed for at uddanne sig som brandkadetter hos det lokale brandvæsen. Dette er kompe-tencegivende i forhold til videreuddannelse som eksempelvis brandmand eller ambulancefører.
De unge deltagere skal igennem en ansøgningsproces, så holdene kan sammensættes så optimalt som muligt.
Brandkadet er et uddannelsestilbud, som alle unge kan have interesse i at deltage i, men som samtidig har et kriminal-præventivt sigte. Derfor sammensættes holdene (på max 18) således, at velfungerende unge og unge med problemer gennemgår uddannelsen sammen.
Uddannelsesforløbet strækker sig over 40 uger og giver unge konkrete færdigheder. De lærer at arbejde med gas- og iltflasker og modtager undervisning i, hvordan man slukker en brand i et lukket rum. De gennemgår et førstehjælps-kursus og lærer, hvordan de kan klippe personer ud af en smadret bil, som er i fare for at gå i brand. Tillids- og samar-bejdsøvelser er gennemgående elementer i hele uddan-nelsen og skal gøre de unge parate til at udføre brandsluk-ningsarbejde i teams. Samarbejdsevnerne styrkes også på en overlevelsestur og igennem deltagelse i opvisninger og andre sociale arrangementer.
Personerne bag projektet lægger vægt på, at alle unge overholder et opførselskodeks; alle skal udvise respekt for hinanden, og der er mødepligt. Det betyder, at hvis unge ikke møder op til aftaler, ringer en af de ansatte (boligsociale medarbejdere eller SSP) til dem eller deres forældre for at finde ud af, hvor de er. Hvis der er behov for det, henter de den unge i bil.
Efter endt uddannelsesforløb får de unge et brand- og redningsbevis, og dermed kan de arbejde som frivillige i det lokale brandvæsen. Den mulighed har flere af de unge, der har gennemgået uddannelsen, benyttet sig af. Nogle uddan-nede brandkadetter underviser også som instruktører på det følgende brandkadethold.
Brandkadetter hjælpes også videre i andre dele af livet.
Via et samarbejde med kommunale ungeguider skabes forbindelser til lommepengeprojekter, fritidsjobs og praktik-pladser til de unge. Ungeguiderne sørger også for, at de unge får en anbefaling fra brandkadetuddannelsen.
ERFARINGER
Projektet er i høj grad båret af Roskilde Brandvæsens store engagement og interesse. Men også det brede samarbejde, hvor mange aktører er involveret, har vist sig at være en stor force for projektet. Samarbejdet har gjort det muligt at arbejde med de unge i forskellige sfærer og løfte i fællesskab.
Den største udfordring i denne sammenhæng var at definere roller og ansvarsområder klart.
Da de unge ansøger om at blive brandkadetter, er de allerfleste motiverede for uddannelsen. En 40 ugers uddannelse, som gennemføres ved siden af skolegang og fritidsinteresser, er dog krævende for mange unge. Derfor har det vist sig at være en god idé at operere med mødepligt og om nødvendigt hente de unge, som ikke møder op. Det er også vigtigt at involvere forældrene, således at alle ansporer de unge til at tage uddannelsen seriøst. På det første hold gennemførte 16 ud af 18 deltagere uddannelsen.
CASE
3
38
Kapitel 1 Børn, unge og familier
RESSOURCEFORBRUG Arbejdstid:
Brandvæsnet: Beredskabsforbundet bruger 60 timer om ugen fordelt på en tovholder og syv frivillige.
Kommunen: En SSP konsulent og en børn- og ungemedarbej-der deltager hver unungemedarbej-dervisningsgang. En klubmedarbejungemedarbej-der hjælper med at sørge for, at deltagerne møder op. En sagsbe-handler fra familieafsnittet og projektets administrative tovholder deltager i rekrutteringsfasen. Ungeguides hjælper i varierende omfang.
Boligsociale medarbejdere: To deltager i hver gang.
Derudover er nedsat en styre- og arbejdsgruppe.
Andre udgifter: 800.000 kroner fra TRYG fonden og 300.000 kroner fra Integrationsministeriet samt tilskud fra kommune og boligselskab.
UDBYTTE
• Ingen påsatte brande i projektperioden
• Forebyggelse af hærværk og ildspåsættelse
• Kompetencegivende uddannelse for 75 brandkadetter, der gør det muligt for de unge at søge om arbejde som frivillige brandfolk i beredskabstjenesten
• Indslusning til fritidsjobs, lommepengeprojekter og praktikpladser for de unge gennem projektets netværk
• Brandvæsnets arbejde i boligområderne styrkes igennem den forebyggende indsats udført af unge brandkadetter fra området
• Styrket tillid imellem unge og brandvæsen
• Ejendomskontoret oplever mindre hærværk
• Tryghedsskabende for andre beboere i området
HVIS DU VIL ARBEJDE VIDERE
Projektet kræver et stort engagement fra de involverede parter, særligt brandvæsnet.
1. Skab en tydelig rollefordeling, så alle projektpartnere kender ansvars- og kompetenceområder.
2. Skab et godt image omkring uddannelsen og fokuser på de muligheder, den tilbyder unge, frem for det kriminalpræventive aspekt.
3. Vær indstillet på at afsætte mange ressourcer til projektet, både mandskabsmæssigt og i kontanter.
CASE
3
Kapitel 1 Børn, unge og familier
CASE
4
CASE