Bag de gennemsnitsbetragtninger, der fremgår i forrige afsnit, gemmer der sig et billede af, at borgere i ressourceforløb ikke er en homogen gruppe.
Med afsæt i registerdata kan borgere i ressourceforløb ved brug af en stati-stisk klyngeanalyse4 inddeles i otte grupper, der samler sig under fire over-ordnede kategorier, jf. figur 26.
Klyngeanalysen giver viden om borgere i ressourceforløb, men kan ikke forklare, hvorfor borgerne er kommet i ressourceforløb.
4 Klyngeanalyse er en statistisk metode til brug for gruppering af observationer på baggrund af registerdata og spørgeskemadata. Ved anvendelse af metoden sker der en mekanisk inddeling af observationerne (personer) ud fra afstandene mellem dem baseret på anvendte baggrundsvariable. Klyngealaysen fordeler borgerne således, at borgere, der mest ligner hinanden, vil falde i samme gruppe. Hver borger kan kun tilhøre én af de otte grupper, og der vil derfor i hver gruppe være borgere, der ikke helt passer ind i den gruppe, som de er placeret i. De er placeret i gruppen, fordi de alligevel er mest ens med de borgere i den pågældende gruppe sammenlignet med øvrige grupper. Derfor kan man ikke slutte, at alle borgere i samme gruppe er ken-detegnet ved alle de parametre, som kendetegner gruppen samlet set.
Figur 26 . Overordnet gruppering af borgere i ressourceforløb fordelt på, hvilke baggrundskarakteristika der primært kendetegner grupperne, 2016
Kilde: STAR (2017a) Grupper af ressourceforløbsmodtagere (nedslag i DREAM uge 46, 2016).
Note: Analysen er baseret på 18.300 borgere i ressourceforløb på nedslagstidspunk-tet. Sundhedsdata fra distriktspsykiatrien, psykiatrisk skadestue eller indlæggelser på psykiatriske hospitalsafdelinger er ikke medtaget. Tal angivet i parentes er gennem-snitstal.
Som det fremgår af figuren ovenfor, samler de otte grupper sig i de fire nedenstående kategorier af borgere i ressourceforløb (STAR, 2017a):
1. Unge etnisk danske borgere med et lavt uddannelsesniveau (35 pro-cent)
En stor kategori af borgere i ressourceforløb er unge uden en erhvervskom-petencegivende uddannelse. Denne kategori udgør 35 procent af gruppen i ressourceforløb. Kategorien er kendetegnet ved, at borgerne primært er unge etnisk danske borgere med en lav gennemsnitsalder på 34 år. 90
pro-Unge lavtuddannede 6.462 personer (35 pct.)
• Unge (34 år) og primært etniske danskere
• 9 ud af 10 har ingen
erhvervskompetencegivende uddannelse
• 9 ud af 10 kommer fra kontanthjælpssystemet
Forældre med anden etnisk baggrund end dansk
2.893 personer (16 pct.)
• Næsten alle har anden etnisk baggrund end dansk
• Forældre til 1-2 hjemmeboende børn
• De fleste er gift eller samlevende (66 pct.)
Forældre der har eller har haft anbragte børn 1.358 personer (7 pct.)
• Alle har eller har haft anbragte børn
• 1 ud af 5 har selv været anbragt som barn
• Lang offentlig forsørgelseshistorik (mere end 7 ud af de seneste 10 år)
Danskere med langvarig sygedagpengehistorik og høj
uddannelse 4.992 personer (27 pct.)
• Mange kvinder og primært etnisk danske
• Højt uddannelsesniveau (70 pct. har en erhvervskompetencegivende uddannelse)
• Næsten alle har modtaget sygedagpenge (3 år i gennemsnit)
Personer med gentagen kontakt til privat psykiater
de seneste 5 år 879 personer (5 pct.)
• Alle har været til privat psykiater de seneste 5 år
• Hyppig kontakt til privat psykiater (55 besøg de seneste 5 år)
• Størstedelen har modtaget sygedagpenge
Personer med gentagen kontakt til privat psykolog de
seneste 5 år 837 personer (5 pct.)
• Størstedelen er kvinder
• 6 ud af 10 har en
erhvervskompetencegivende uddannelse
• Jævnlig kontakt til privat psykolog (23 besøg de seneste 5 år)
• Hyppig kontakt til fysioterapeut eller kiropraktor (45 årlige besøg)
• Gentagne lægebesøg (19 årlige lægebesøg) Personer med mange
lægekontakter det seneste år og mange
indlæggelses-dage de seneste 5 år 421 personer (2 pct.)
• Alle har været indlagt indenfor de seneste 5 år
• Gentagne lægebesøg (23 årlige besøg)
• Adskillige indlæggelsesdage de seneste 5 år (3 måneder i gennemsnit)
cent er ufaglærte, hvilket er væsentlig lavere end de øvrige grupper. Om-kring 90 procent kommer fra kontanthjælpssystemet og er ufaglærte, hvil-ket er væsentlig flere end i de øvrige kategorier. Mange af dem har været anbragt som børn og har, deres unge alder til trods, allerede en længere ydelseshistorik i det offentlige system end den gennemsnitlige ressourcefor-løbsborger.
Borgere i denne kategori har færre helbredsmæssige udfordringer end bor-gene i andre kategorier, både i form af færre indlæggelser (22 procent har været indlagt fra 2011 til 2015), mindre kontakt til fysioterapeut (0,5 kon-takter i 2015) og færre lægekonkon-takter (10,5 konkon-takter i gennemsnit).
2. Etniske danskere overvejende kendetegnet ved helbredsudfordringer (41 procent)
En anden stor kategori af borgere i ressourceforløb er overvejende kende-tegnet ved at have sundhedsmæssige udfordringer. Denne kategori udgør 41 procent af alle ressourceforløb, og indenfor kategorien er den største gruppe overvejende kendetegnet ved at være kvinder, der i overvejende grad har en erhvervskompetencegivende uddannelse (70 procent). De har ligeledes en lang sygedagpengehistorik (3 år i gennemsnit). Denne gruppe udgør 27 procent af alle borgere i ressourceforløb.
Derudover er der i kategorien af borgere i ressourceforløb med sundheds-udfordringer en række mindre grupper, der overvejende er kendetegnet ved hyppig kontakt til forskellige dele af sundhedssystemet:
En gruppe, der har hyppig kontakt med privat psykiater med gen-nemsnitligt 55 besøg de seneste 5 år (5 procent af borgerne i res-sourceforløb).
En gruppe med gentagen kontakt med privat psykolog med gen-nemsnitligt 23 besøg de seneste 5 år (5 procent af borgerne i res-sourceforløb).
En gruppe med gentagen kontakt med private fysioterapeuter eller kiropraktorer med gennemsnitligt 45 årlige besøg. Herudover har gruppen gennemsnitligt 19 årlige lægebesøg (2 procent af borgerne i ressourceforløb).
En gruppe med mange lægebesøg og indlæggelser. Gruppen har gennemsnitligt 23 årlige lægebesøg og 3 måneders indlæggelse i gennemsnit de seneste 5 år (2 procent af borgerne i ressourcefor-løb).
Sammenlignes borgerne i denne kategori med borgerne i de andre katego-rier, ses det, at borgerne i denne kategori har forskellige baggrundskarakte-ristika, men deler, at de har helbredsmæssige udfordringer af den ene eller anden art.
3. Forældre med anden etnisk herkomst end dansk (16 procent)
Den tredje kategori af borgere i ressourceforløb er forældre af anden etnisk herkomst end dansk. Denne kategori er kendetegnet ved, at de har 1-2 hjemmeboende børn, hvilket er dobbelt så mange som alle borgere i res-sourceforløb. Samtidig er der ingen af borgerne, der har eller har haft an-bragte børn. Kategorien er også kendetegnet ved, at 2 ud af 3 af borgerne er samlevende eller gift, hvilket er væsentlig flere end for borgerne i de andre kategorier. Sammenlignet med de andre kategorier, har borgerne i denne kategori et relativt godt fysisk og psykisk helbred. Kategorien skiller sig ikke ud i forhold til arbejdsmarkedstilknytning.
4. Forældre, der har eller har haft anbragte børn (7 procent)
Den fjerde kategori er kendetegnet ved, at alle har eller har haft anbragte børn. Endvidere har hver femte i denne kategori selv tidligere være an-bragt. Gennemsnitligt har borgere været på offentlig forsørgelse i mere end 7 af de seneste 10 år, og mange kommer fra kontanthjælpssystemet (75 procent). Mere end halvdelen af borgerne i denne kategori har ikke været i beskæftigelse siden 2008. Denne kategori er altså kendetegnet ved, at bor-gerne længe har været væk fra arbejdsmarkedet og er længere væk end borgerne i de andre kategorier. Derudover har få af borgerne en erhvervs-kompetencegivende uddannelse (30 procent). Borgerne i denne kategori har ikke større helbredsudfordringer end borgerne i de andre kategorier.
Hvilke indsatser modtager borgere i ressourceforløb?
Der lægges i det forberedende arbejde til rehabiliteringsteamet en stor ind-sats i sammen med borgeren at få afdækket borgerens muligheder og øn-sker i forhold til arbejdsmarkedet og efterfølgende på rehabiliteringsmødet at få udarbejdet en indstilling om indsatsen, jf. også kapitel 8 om arbejdet i rehabiliteringsteamet. Det er derfor centralt, at der igangsættes en indsats for borgeren, og at den store gruppe, der har social- og eller sundhedsind-satser, når de starter i ressourceforløbet, får disse koordineret og tilpasset i forløbet. Dette er nødvendigt for, at borgeren oplever at få den tværfaglige hjælp og støtte, der er aftalt.
I ressourceforløbet kan indsatsen mere konkret bestå af beskæftigelsesret-tede, uddannelsesretbeskæftigelsesret-tede, sociale og sundhedsmæssige tilbud, og målet med ressourceforløbet er altid, at borgeren gennem en helhedsorienteret indsats får fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Der-for står den beskæftigelsesrettede indsats centralt i ressourceDer-forløbet.