Forberedelse af sagen

3 ud af 4 af rehabiliteringsteamets kommunale medlemmer vurderer, at rehabiliteringsplanens forberedende del altid eller ofte indeholder en klar beskrivelse af borgerens situation i forhold til at komme i arbejde eller ud-dannelse. 70 procent af teamets medlemmer vurderer, at rehabiliterings-planens forberedende del altid eller ofte udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at teamet kan komme med en indstilling til en virksomhedsrettet indsats, jf.

figur 72.

Figur 72. Rehabiliteringsteamets kommunale medlemmers vurdering af kvalite-ten af rehabiliteringsplanens forberedende del

Kilde: Evaluering af rehabiliteringsteam og tværfaglig indsats, Deloitte (2018).

Note: n = 703 kommunale medlemmer af rehabiliteringsteamet.

Den landsdækkende brugerundersøgelse viser, at borgerne generelt er til-fredse med forberedelsen af deres sag forud for mødet i rehabiliteringstea-met, jf. figur 73. 77 procent af de borgere, der er tilkendt fleksjob, er til-fredse eller meget tiltil-fredse. Det samme gør sig gældende for 62 procent af de borgere, der er tilkendt førtidspension. Blandt borgere, der er tilkendt ressourceforløb, er tilfredsheden lidt lavere, idet 46 procent er tilfredse eller meget tilfredse, mens 26 procent er utilfredse eller meget utilfredse.

77%

Den forberedende del indeholder en klar beskrivelse af borgerens situation i

et beskæftigelsesperspektiv Den forberedende del indeholder nødvendig information til, at der kan

indstilles til en virksomhedsrettet

Figur 73. Hvor tilfreds var du samlet set med forberedelsen til mødet i rehabili-teringsteamet?

Kilde: Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for refor-men af førtidspension og fleksjob (Mploy og Kantar Gallup, 2017).

Note: n = 269 for fleksjob (netop påbegyndt), n = 1.571 for førtidspension og n = 2.769 for ressourceforløb (netop påbegyndt).

Note: Ved ikke omfatter ved ikke, husker ikke og ønsker ikke at svare.

Udover den generelle tilfredshed med forberedelsen af sagen til rehabilite-ringsteamet hos både borgerne og rehabiliterehabilite-ringsteamets medlemmer pe-ger evalueringen på tre udfordrinpe-ger:

1. Sundhedskoordinatorernes oplevelse af kvaliteten af rehabilite-ringsplanens forberedende del

2. Manglende understøttelse af dokumentationsindhentning

3. Ventetiden mellem færdiggørelse af sagens forberedelse til behand-ling på mødet i rehabiliteringsteamet.

7.1.1 Sundhedskoordinatorernes vurdering af forberedelsen Sundhedskoordinatorerne vurderer generelt kvaliteten af rehabiliteringspla-nens forberedende del lavere end de kommunale medlemmer af rehabilite-ringsteamet. Som vi så ovenfor, vurderer mere end 7 ud af 10 af de kom-munale medlemmer, at rehabiliteringsplanens forberedende del udgør et tilstrækkeligt grundlag for behandling af sagen. Blandt sundhedskoordinato-rerne er det derimod knap halvdelen, der vurderer, at rehabiliteringspla-nens forberedende del altid eller ofte udgør et tilstrækkeligt grundlag for teamets behandling af sagen. 37 procent vurderer, at dette sjældent eller aldrig er tilfældet, jf.

figur 74.

Figur 74. Sundhedskoordinatorernes vurdering af kvaliteten af rehabilite-ringsplanens forberedende del

Kilde: Evaluering af rehabiliteringsteam og tværfaglig indsats, Deloitte (2018).

Note: n = 92.

Ifølge sundhedskoordinatorerne skyldes den lavere vurdering af rehabilite-ringsplanens forberedende del, at:

 Rehabiliteringsplanens forberedende del ikke indeholder en præcis socialfaglig opsamling, hvor det fremgår, hvad der har været for-søgt afprøvet eller udviklet i tidligere indsatser, som borgeren har deltaget i, og hvilke konklusioner der kan drages som følge heraf i forhold til borgerens funktionsniveau og arbejdsevne.

 Rehabiliteringsplanens forberedende del ikke indeholder en til-strækkelig uddybende beskrivelse af borgerens funktionsevne.

 Rehabiliteringsplanens forberedende del, inklusive bilag, har for stort et omfang, så sundhedskoordinatoren mister overblikket over sagen. I den forbindelse viser evalueringen, at rehabiliteringspla-nens forberedende del, inklusive bilag, i gennemsnit er på 59 sider, og at rehabiliteringsplanens forberedende del er på over 70 sider i 24 procent af sagerne.

7.1.2 Dokumentation

Kvaliteten af rehabiliteringsplanernes forberedende del afhænger af, at sagsbehandlerne nemt kan indhente og anvende de relevante oplysninger eller data, der måtte være om borgerne i andre forvaltninger.

Næsten halvdelen af sagsbehandlerne (45 procent) oplever, at det er svært at skabe sig et overblik over, hvilke oplysninger der findes om borgerne i kommunens øvrige forvaltninger, jf. figur 75.

Figur 75. Fordeling af, hvordan sagsbehandlerne vurderer sværhedsgraden i forbindelse med 1) at skabe overblik over oplysninger i andre forvaltninger, 2) afgøre relevansen af oplysningerne og 3) indhente oplysninger fra andre forvalt-ninger

Kilde: Evaluering af rehabiliteringsteam og tværfaglig indsats, Deloitte (2018).

Note: n = 952.

Den forberedende del udgør et tilstrækkeligt grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af

sagen

Den forberedende del indeholder nødvendig information til, at der kan

indstilles til en virksomhedsrettet

På tværs af evalueringen peges der på, at manglende systemunderstøttelse og forskellig registreringspraksis på tværs af forvaltninger vanskeliggør indhentning og anvendelse af informationer om borgerne i forbindelse med forberedelsen af sager. Dette er yderligere beskrevet i kapitel 9.

Evalueringen viser, at da der er udfordringer med indhentning og udveks-ling af informationer, så foregår informationsdeudveks-ling ofte ved, at borgeren selv formidler informationer imellem forvaltningerne, hvorefter sagsbehand-leren (med samtykke fra borgeren) kan kontakte de relevante forvaltninger.

Da der er tale om borgere, der ofte er kognitivt udfordrede, kan det være vanskeligt for borgeren at tilvejebringe dækkende information om egen sag, og det kan være en stor udfordring for borgeren af varetage rollen som informant i egen sag.

7.1.3 Ventetid

Når rehabiliteringsplanens forberedende del er færdig, fremsendes den til rehabiliteringsteamet. Borgeren underskriver den færdigforberedte plan. En sagsgennemgang med 17 kommuner viser, at der i gennemsnit går knap tre måneder (81 dage), fra borgeren underskriver den forberedende plan, til borgerens sag behandles på mødet i rehabiliteringsteamet. Der er bety-delig variation på tværs af kommunerne: fra 36 dage i gennemsnit til 147 dage i gennemsnit (Deloitte, 2018).

Figur 76. Fordeling af, hvor lang tid der går fra borgerens underskrivning af forberedelsesskemaet til behandling af sagen på mødet i rehabiliteringsteamet fordelt på kommuner

Kilde: Evaluering af rehabiliteringsteam og tværfaglig indsats, Deloitte (2018).

Note: n = 286 sager, der har været behandlet på mødet i rehabiliteringsteamet i 17 kommuner i perioden 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017.

Således peger evalueringen på, at der i nogle kommuner er etableret en effektiv proces for afholdelse af mødet i rehabiliteringsteamet, efter rehabi-literingsplanens forberedende del er afsluttet. Figur 76 viser, at de kommu-ner, hvor der går kortest tid, bruger mellem 1 og 1½ måned imellem forbe-redelsens afslutning og mødet i rehabiliteringsteamet.