Borgeren bliver informant i egen sag

Når der ikke findes understøttende systemer, der giver overblik over, hvilke informationer der er relevante i en sag, hvilke data der kan indhentes, eller hvordan data skal indhentes, er det i høj grad den enkelte sagsbehandler og borgeren, der skal skabe overblik over data i en sag (Discus og Alexan-dra Instituttet, 2017). Derfor er sagsbehandleren i høj grad afhængig af, hvad borgeren selv fortæller om egen situation og historik. Dette udgør en risiko for at væsentlige forhold i borgerens sag overses.

Således danner sagsbehandleren sig et foreløbigt overblik ud fra, hvad bor-geren fortæller, og ud fra data i jobcentrets egne systemer. Herefter kan sagsbehandler undersøge, hvilke informationer der foreligger i andre for-valtninger på baggrund af de fagpersoner, der kan opnås kontakt til.

Borgeren ender således med en stor del af ansvaret for at formidle relevant information i egen sag, hvilket er et problem, fordi der ofte er tale om bor-gere, som er særligt udsatte, og borbor-gere, der er kognitivt udfordret. Borge-ren har derfor ikke altid et komplet overblik eller kan huske, hvem der kan bidrage med relevante data i andre forvaltninger. Derudover er det et rets-sikkerhedsmæssigt problem, da der ikke er sikkerhed for, hvorvidt borge-rens sag er retmæssigt belyst, eller om der eksisterer relevante informatio-ner, der ikke er kommet frem (Discus og Alexandra Instituttet, 2017).

Konklusioner og udfordringer

Evalueringen af udfordringerne med datadeling i reformen af førtidspension og fleksjob til brug for 1) statistik og opfølgning og 2) sagsadministration giver anledning til følgende hovedkonklusioner:

 Data indsamlet på centralt niveau på beskæftigelsesområdet kan anvendes til både statistiske og administrative formål. Det gælder således både i forhold til statistik og opfølgning på nationalt niveau og til ledelsesinformation for beslutningstagere på kommunalt ni-veau samt til administrativt brug blandt sagsbehandlere, der arbej-der med reformgrupperne, i kommunerne. Data på beskæftigelses-området er fuldt dækkende for alle kommuner og perioder efter re-formens ikrafttræden.

 Der er ikke fuldt dækkende data på socialområdet, og data indsam-let på centralt niveau kan alene anvendes til statistik og opfølgning på dels nationalt niveau dels ift. kommunal ledelsesinformation. Der er aktuelt alene validerede data fra 55 kommuner for alle socialom-råder (børn og unge samt voksenhandicapområdet), og disse dæk-ker aktuelt alene perioden 2014-2016.

 Centralt indsamlede socialdata fra kommunen kan pt. ikke gives tur til kommunerne, således at der sikres adgang til socialdata i re-habiliteringssager. Dette vil kræve, at det præciseres i lovgivningen, at socialdata indsamles til såvel statistiske som administrative for-mål. Aktuelt indsamler Børne- og Socialministeriet alene socialdata til statistiske formål.

 Regionale data på sundhedsområdet indsamles centralt, og for peri-oden 2013 og fremefter er der fuldt dækkende data for så vidt an-går regionale sundhedsdata/-indsatser. Data kan anvendes til stati-stik og ledelsesinformation på nationalt og kommunalt niveau. I forhold til regionale sundhedsdata er det en udfordring, at data vedr. årsager til kontakt og diagnoser ved praktiserende læ-ge/speciallæge mv. ikke er tilgængelige. En stor del af den hel-bredsmæssige kontakt med sundhedsvæsenet for reformgruppen foregår via praktiserende læge/speciallæger mv.

 Der indsamles centralt ingen data om kommunale sundhedsindsat-ser. Disse data findes alene i kommunale fagsystemer.

Uden relevante, dækkende, strukturerede og tværgående data fra de for-skellige forvaltninger i kommunerne begrænses evaluerings- og opfølg-ningsmulighederne på reformen på nationalt niveau, ligesom den løbende lokale styring af og ledelsesinformation om udviklingen i målgrupperne og indsatserne på reformområdet på kommunalt niveau svækkes.

Evalueringen peger på tre hovedudfordringer i forbindelse med anvendelse og deling af data internt i kommunerne mellem forvaltninger i forhold til ambitionen om, at strukturerede, tværgående data kan skabe grundlaget

for en beslutningsunderstøtning af sagsbehandlerne i den løbende admini-strative sagsbehandling:

 Der findes ikke it-systemer/-processer, der understøtter strukture-ret deling af data mellem de forskellige forvaltninger i kommunerne.

Sagsbehandlerne i beskæftigelsesforvaltningen har således umid-delbart ingen kanal til at få informationer om, hvorvidt en borger har sager i andre af kommunens forvaltninger.

 Der er i kommunerne usikkerhed om hjemlerne og reglerne vedr.

indhentning (herunder samtykkeerklæringer fra borgerne). Dette giver sig udtryk i usikkerhed om, samt hvilke data der må deles, samt hvornår oplysninger er at betragte som relevante i en given sag, så de hermed må deles med andre aktører involveret i sagen.

 Manglende mulighed for sagsbehandlere for at anvende de data, der allerede er indsamlet til statistik og analyse ude i kommunerne, til belysning af den enkelte sag. De strukturerede socialdata, som kommunerne bruger tid og ressourcer på at registrere og indsamle til centrale statistik- og analyseformål, er alene indsamlet med sta-tistikformål for øje og kan derfor som udgangspunkt ikke anvendes til sagsbehandling i kommunerne. Strukturerede data findes således på kommuneniveau, men må ikke bruges til administrative formål.

Adgang til at anvende strukturerede data til administrative formål kunne potentielt bane vejen for implementering af it-løsninger, der kan understøtte datadeling og formidling i forbindelse med sagshandlingen i kommunerne og dermed skabe grundlaget for at be-slutningsunderstøtning af sagsbehandlerne.

En konsekvens ved manglende adgang til strukturerede data samt uensar-tede praksisser i forhold til indsamling og deling af data er, at borgeren bliver informant i egen sag og selv skal viderebringe relevant information til sagsbehandler. Der er herigennem en væsentligt risiko for, at vigtige oplys-ninger ikke inddrages i sagsbehandlingen– hvilket både udgør et problem for borgerne og sagsbehandling af sagerne i kommunerne.

10. Administrative

udfordringer og