Grundlaget for elevernes uddannelsesvalg

Elevernes grundlag for at træffe et kvalificeret og realistisk uddannelsesvalg er både et centralt delmål for Enklere struktur og mere overskuelighed samt Fokusering af vejledningsindsatsen som et trin på vejen til reformmålet om, at flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse’. Dette afsnit redegør for elevernes viden, dels om overgangskrav, dels om henholdsvis job- og prak-tikpladsmuligheder, der således anvendes som indikationer på, at reforminitiativer såsom GF1 og ændringer i vejledningsindsatsen i grundskolen kvalificerer elevernes uddannelsesvalg.

3.3.1 Elevernes viden om overgangskrav

Eleverne er blevet spurgt til deres viden om overgangskrav, og hvorvidt de er enige i, at den vejledning, som de har modtaget, har været rettet imod henholdsvis job- og praktikplads-muligheder. Afsnittet afsluttes med en vurdering af, hvorvidt eleverne træffer mere kvalificerede og realistiske uddannelsesvalg efter reformen sammenlignet med før reformen. Denne vurde-ring baserer sig på elevernes egne vurdevurde-ringer af grundlaget for deres valg af uddannelse, hvilket holdes op imod lærernes vurderinger af, hvor stor en andel af eleverne der træffer rea-listiske uddannelsesvalg før og efter reformen.

Elevernes kendskab til overgangskrav er steget efter reformen

Med reformen blev der i mange fag skruet op for kravene for at kunne overgå til hovedforløbet.

Dog fastsættes overgangskravene af de faglige udvalg og er dermed ikke en direkte konse-kvens af reformen. Men sammenhængen mellem, at grundforløbene ikke kan forlænges, og at der er skruet op for kravene til undervisningen i grundfag, har været en stor udfordring for elever og lærere på erhvervsskolerne (Søndergaard et al., 2017). Det har samtidig betydet, at overgangskravene er kommet mere i fokus, end det var tilfældet inden reformen.

VIVEs tal viser, at der på tre ud af fire hovedområder efter reformen har været en signifikant stigning i andelen, der havde kendskab til overgangskravene inden uddannelsesstart (jf. Figur 3.3).

Figur 3.3 Da du begyndte på uddannelsen, havde du da kendskab til, hvilke krav der stil-les for at kunne begynde på et hovedforløb efter grundforløbet? Andel, der har svaret ja

Anm.: Forskellen mellem 1 år efter (2015) og 3 år efter (2019) er testet for hvert hovedområde. Forskellen er signifikant for hovedområderne Teknologi, byggeri og transport, Fødevarer, jordbrug og oplevelser, og Kontor, handel og forret-ningsservice ved et 5 %-signifikansniveau. Tabellen viser vægtede fordelinger. Vægtet N for år 2015 er 27.712 og 23.024 for år 2019.

Note: Spørgsmålet er ikke stillet i 2014, da overgangskravene ikke var en del af selve reformen. Vi spurgte derfor ikke om kravene før reformen. Kravene har siden vist sig at have betydning, og vi valgte derfor at inkludere spørgsmålet i første undersøgelse af grundforløbet efter reformen.

Kilde: VIVE, Elevsurvey 2015 og 2019.

For hovedparten af elever har overgangskravene ikke haft betydning

Blandt de elever, som kendte til overgangskravet, har vi spurgt, om det havde betydning for deres uddannelsesvalg. Generelt har overgangskravene kun haft betydning for en mindre del af eleverne (jf. Bilagsfigur 4.50). På Omsorg, sundhed og pædagogik svarer en tredjedel af eleverne, at overgangskravene har haft betydning for valget af uddannelse, mens andelen på Teknologi, byggeri og transport kun er 16 %. At overgangskravene har haft betydning, kan både tolkes som, at en uddannelse er fravalgt, eksempelvis fordi kravene er for høje, eller at uddannelsen er tilvalgt, eksempelvis fordi kravene var realistiske. Det har vi ikke spurgt om, og vi kan derfor ikke tolke yderligere på det.

3.3.2 Betydningen af jobmuligheder for valg af uddannelse

Størstedelen af eleverne svarer, at de er enige i, at den vejledning, de har modtaget, tog ud-gangspunkt i, hvad de interesserer sig for, og hvad de gerne vil arbejde med (se Bilagsfigur 4.51). Knap to tredjedele af eleverne på Omsorg, sundhed og pædagogik er helt enige i, at den vejledning, de fik, tog udgangspunkt i deres interesser, mens det tilsvarende kun er knap halv-delen for de øvrige hovedområder.

Elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, oplever et øget fokus på jobmuligheder Det fremgår af Figur 3.4, at jobmuligheder ifølge eleverne har været et centralt omdrejnings-punkt for vejledningen både før og efter reformen. Fokusset på jobmuligheder er imidlertid ble-vet tydeligere for gruppen af elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Dette tyder på, at vejledningen i grundskolen og på GF1 er blevet mere rettet imod jobmuligheder efter refor-men.

Ses der på tværs af de fire hovedområder, så svarer godt halvdelen af eleverne inden for Om-sorg, sundhed og pædagogik, at de er helt enige i, at vejledningen var rettet imod jobmulighe-der, mens det drejer sig om omkring fire ud af ti inden for de øvrige hovedområder (jf. Bilagsfi-gur 4.52). Endvidere svarer en lidt højere andel af eleverne inden for Omsorg, sundhed og pædagogik, at de er helt enige i, at vejledningen var rettet mod de uddannelser, hvor eleven havde størst chance for at blive optaget (jf. Bilagsfigur 4.53). Det bør bemærkes, at de nævnte forskelle ikke er statistik signifikante. Tilsammen tegner det dog et billede af, at eleverne på Omsorg, sundhed og pædagogik har været motiveret til at vælge et sikkert valg for fremtiden.

Størstedelen af eleverne på Omsorg, sundhed og pædagogik er piger/kvinder, hvilket muligvis kan forklare forskellene på områderne, eftersom piger generelt har en tendens til at have mere langsynede uddannelsesplaner end drenge (EVA, 2019; Hutters, Nielsen & Görlich, 2011;

Thomsen & Bom, 2019).

Figur 3.4 Hvor enig eller uenig er du i at... Den vejledning, jeg fik, var rettet mod, hvor der er mulighed for at få job?

Anm.: Forskellen mellem før (2014), 1 år efter (2015) og 3 år efter (2019) er testet for hver elevtype. Forskellen er signifikant mellem før og 3 år efter for elever, der kommer direkte fra 9./10. klasse ved et 5 %-signifikansniveau. Tabellen viser vægtede fordelinger.

Kilde: VIVE, Elevsurvey 2014, 2015 og 2019.

En stigende andel af elever på tværs af aldersgrupper tillægger jobmuligheder betyd-ning

Bilagsfigur 4.54 viser, at eleverne på tværs af aldersgrupper tilskriver mulighederne for at kun-ne få job efter endt uddankun-nelse betydning for deres valg af uddankun-nelse. Derudover viser Figur 3.5, at tendensen er stigende over tid for elever både under og over 25 år, og der ses en tydelig udvikling fra før til efter reformen i den betydning, som eleverne tillægger gode jobmuligheder for deres uddannelsesvalg. Tre år efter reformen har jobmuligheder især betydning for elever på 25 år og derover. 80 % af eleverne i denne aldersgruppe svarer således bekræftende på spørgsmålet, hvorvidt gode muligheder for at få et job havde betydning for deres valg af ud-dannelse, jf. Figur 3.5. Dette kan indikere, at vejledningen har haft betydning for elevernes uddannelsesvalg – eventuelt særligt for elever på 25 år og derover.

Figur 3.5 Havde gode muligheder for at få job betydning for dit valg af uddannelse? Andel, der har svaret ja

Anm.: Forskellen mellem før (2014), 1 år efter (2015) og 3 år efter reformen (2019) er testet for hver elevtype. Forskellen er signifikant mellem før og 3 år efter for alle elevtyper, mellem før og 1 år efter for elever, der kommer direkte fra 10. klasse, og øvrige elever under 25 år, samt mellem 1 år efter og 3 år efter for elever, der kommer direkte fra 9.-10. klasse, og eleverm der er minimum 25 år – ved et 5 %-signifikansniveau. Tabellen viser vægtede fordelinger.

Kilde: VIVE, Elevsurvey 2014, 2015 og 2019.

3.3.3 Betydningen af praktikpladsmuligheder for valg af uddannelse

Selvom praktikpladsmuligheder ikke tilskrives lige så stor betydning for uddannelsesvalget som mulighederne for at få job, er det stadig en stor og stigende andel af eleverne, der har dette som opmærksomhedspunkt ved valget af uddannelse (jf. Figur 3.6). Resultaterne er i overens-stemmelse med DEAs undersøgelse, hvor 53 % af de adspurgte 9. og 10. klasse-elever svarer, at garanti for en praktikplads i nogen/høj grad kunne få dem til at vælge en erhvervsuddannelse (DEA, 2018).

Figur 3.6 Havde gode muligheder for at få praktikplads betydning for dit valg af uddan-nelse? Andel, der har svaret ja

Anm.: Forskellen mellem før (2014), 1 år efter (2015) og 3 år efter reformen (2019) er testet for hver elevtype. Forskellen er signifikant mellem før og 3 år efter for alle elevtyper, mellem før og 1 år efter for elever, der kommer direkte fra 9.-10. klasse, samt mellem 1 år efter og 3 år efter for øvrige elever under 25 år og elever, der er minimum 25 år – ved et 5 %-signifikansniveau. Tabellen viser vægtede fordelinger.

Kilde: VIVE, Elevsurvey 2014, 2015 og 2019.

Efter reformen har job- og praktikpladsmuligheder især fået øget betydning for elever på 25 år og derover

Både i forhold til job- og praktikpladsmuligheder er de mest markante stigninger i den betyd-ning, som eleverne tillægger dem for deres uddannelsesvalg, sket for gruppen af øvrige unge på 25 år og derover.

I forhold til de elever, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, er desuden sket en stigning i andelen af elever, som tillægger praktik- og jobmuligheder betydning for deres uddannelses-valg efter reformen sammenlignet med før reformen. Jævnfør forandringsteorien for indsats-området kan dette ses som en indikation på, at indsatsindsats-området i nogen udstrækning har bidra-get til, at eleverne træffer mere kvalificerede uddannelsesvalg.

EVAs undersøgelse af, hvordan de unge i 9. klasse forholder sig til deres valg af uddannelse, viser, at fremtidsmuligheder i forhold til job- og videreuddannelse fylder mere i 9. klasse end i 8. klasse, hvor interesser var mere dominerende i de unges overvejelser (EVA, 2019).