7 Erhvervsuddannelse til voksne (euv)
7.5 Betydningen af afkortning og merit for det faglige udbytte
De voksne elevers trivsel og gennemførsel afhænger imidlertid også af, hvad afkortning og merit betyder for elevernes faglige resultater. I Figur 7.11 vises lærernes vurdering af, hvorvidt elevernes afkortning af forløb ikke giver dem tid nok til at nå de faglige mål. Det er opdelt på hovedområder henholdsvis før reformen, et år efter reformen og tre år efter reformen.
Figur 7.11 De elever, der har fået afkortet deres forløb, har for kort tid til at nå de faglige mål
Anm.: Forskellen mellem før (2015), 1 år efter (2016) og 3 år efter reformen (2018) er testet for hvert hovedområde. For-skellen er signifikant mellem 2015 og 2016 samt 2015 og 2019 for alle hovedområderne ved et 5 %-signifikansniveau.
Forskellen mellem 2016 og 2019 er signifikant for området Kontor, handel og forretningsservice ved et 5 %-signifi-kansniveau. Svarkategorier med for få observationer er slået sammen af hensyn til anonymisering.
Kilde: VIVE, Lærersurvey 2015, 2016 og 2018.
Vi ser en udvikling på tværs af hovedområder, hvor vurderingen blandt lærerne fra før til efter reformen i højere grad er, at afkortning giver for korte forløb til at nå de faglige mål. Samtidig er det på tværs af områder kun 22 % eller færre af lærerne, som i mindre grad eller slet ikke oplever, at afkortningen gør det svært at nå de faglige mål.
Udfordringer i forhold til merit og det faglige miljø er øget i tiden efter reformen
Spørgsmålet er, hvad det betyder for holdene og ikke bare for den enkelte elev. Figur 7.12 viser lærernes vurdering af, hvorvidt elevernes mulighed for at få merit påvirker det faglige miljø på holdet på positivt eller negativt. Dette er fordelt på hovedområder og vist for et år og tre år efter reformen.
Figur 7.12 Oplever du, at elevers mulighed for at få merit påvirker det faglige miljø på hol-det i positiv eller negativ retning?
Anm.: Forskellen mellem 1 år efter (2016) og 3 år efter reformen (2018) er testet for hvert hovedområde. Forskellen er signifikant for alle hovedområderne ved et 5 %-signifikansniveau.
Kilde: VIVE, Lærersurvey 2016 og 2018.
Figuren viser et markant fald i andelen af lærere, som mener, at merit bidrager positivt til det faglige miljø, og samtidig har der været en stigning i andelen af lærere, som mener, at det bidrager negativt. Denne udvikling findes på tværs af alle hovedområder og er statistisk signi-fikant. Tre år efter reformen mener 20-30 % af lærerne, at det påvirker det faglige niveau i negativ retning, at eleverne kan få merit.
Resultaterne i forhold til mulighederne for merits påvirkning på henholdsvis det sociale og fag-lige miljø viser, at der blandt lærerne er kommet en mere negativ oplevelse af centrale elemen-ter i indsatsområdet i tiden efelemen-ter reformen, og at voksne elevers muligheder for merit i nogle tilfælde ligefrem opleves kontraproduktivt.
7.6 Konklusion
Indsatsområdet Erhvervsuddannelse for voksne skal hjælpe personer over 25 år med at gå fra ufaglærte til faglærte ved at skabe et mere attraktivt voksenspor på erhvervsuddannelserne for denne målgruppe. Dette kapitel har analyseret virkningskæden med både implementering og resultaterne på dette indsatsområde.
I forhold til implementeringen af initiativer på indsatsområdet er der på det overordnede niveau sket en formel implementering. Der optages et stort antal voksne elever, som benytter uddan-nelsesvejene for voksne og mulighederne for merit og afkortning.
Den tydelige udvikling mod en større brug af afkortning af uddannelserne for voksne elever fra før til efter reformen er en central virkningsmekanisme i indsatsområdets forandringsteori.
Dette element er med andre ord blevet omsat i praksis. Der er dog også tegn på implemente-ringsudfordringer, idet der i elevernes egen optik ikke er sket en mere præcis tilpasning af uddannelserne til deres allerede tilegnede erfaringer og kompetencer. En faktor bag den mang-lende udvikling på dette punkt kan være, at størstedelen af lederne (75 %) tre år efter reformen fortsat oplever, at implementering af initiativet merit er svært eller meget svært. Billedet er dog mindre negativt i forhold til realkompetencevurdering.
Alt i alt er der sket en implementering af indsatsområdet, men der er stadig en række væsent-lige implementeringsudfordringer. Der er dog ikke tale om så store implementeringsfejl, at det ikke giver mening også at vurdere indsatsområdets forandringsteori.
I forhold til resultaterne synes voksenuddannelsesmiljøet ikke at være blevet forbedret med reformen, idet der kun kan spores fremgang i læreres, men ikke lederes og elevers vurderinger af voksenuddannelsesmiljøet. Tre år efter reformens ikrafttræden skiller de store skoler sig ydermere negativt ud i forhold til lærernes vurderinger af voksenuddannelsesmiljøet. At vok-senuddannelsesmiljøet generelt set ikke tyder på at være blevet forbedret af reformen kan bunde i, at de centrale initiativer på indsatsområdet – afkortning og merit – opleves at have en negativ virkning på det sociale og faglige miljø og den enkeltes elevs mulighed for at nå de faglige mål. Denne oplevede negative sammenhæng er ovenikøbet blevet større i perioden efter reformen. Dette tyder på en teorifejl i forandringsteorien, hvor centrale initiativer ikke har den forventede effekt og måske ovenikøbet modvirker opfyldelsen af reformens delmål om at skabe et motiverende undervisningsmiljø for voksne elever med stærkere faglige forudsætnin-ger. Den samme konklusion blev draget i den forrige analyse af grundforløbet på erhvervsud-dannelserne (Søndergaard et al., 2017, p. 11), men den står lidt stærkere efter denne analyse tre år efter reformen. De negative elementer i analysen er fortsat og til en vis grad forstærket.
Det forhold, at der er sket en væsentlig implementering, betyder dog omvendt, at man har et etableret voksenspor, som man kan arbejde videre med og udvikle på.
Litteratur
Dahler-Larsen, P., & Krogstrup, H. K. (2003). Nye veje i evaluering. Aarhus: Systime.
DEA. (2018). Mellem forventningens glæde og det svære valg. København: DEA.
EVA. (2017a). Evaluering af erhvervsuddannelserne for voksne (euv). Hovedrapport.
København: EVA - Danmarks Evalueringsinstitut.
EVA. (2017b). Uddannelsesvalg i 8. klasse. København: EVA - Danmarks Evalueringsinstitut.
EVA. (2018). Søgning, udbud og elevgrundlag på ungdomsuddannelserne: En kortlægning af udviklingen fra 2009 til 2017. København: EVA - Danmarks Evalueringsinstitut.
EVA. (2019). Køn og uddannelsesvalg i 9. klasse. København: EVA - Danmarks Evalueringsinstitut.
Finansministeriet. (2012). Aftaler om Finansloven for 2013. København: Finansministeriet.
Flarup, L. H., Greve, J., Søndergaard, N. M., Hjarsbech, P., Slottved, M., Friche, N., … Madsen, A. S. (2016). Grundforløb på erhvervsuddannelserne inden reformen.
København: KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Funnell, S. C., & Rogers, P. J. (2011). Purposeful Program Theory: Effective Use of Theories of Change and Logic Models. Hoboken, NJ: John Wiley & Sons.
Hetmar, V. (2013). Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne: Kvalitativt perspektiveret.
Odense & København: Syddansk Universitetsforlag & Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Hutters, C., Nielsen, M. L., & Görlich, A. (2011). Drenge og piger på ungdomsuddannelserne:
Hvad betyder køn for elevernes uddannelses-praksis? København: CeFU - Center for Ungdomsforskning.
Jensen, V. M., & Nielsen, C. P. (2018). Viden om Folkeskolereformen: Opsamling af
resultater fra følgeforskningsprogrammet 2015-2018. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Juul, T. M. (2018). Det sikre valg i en uvis fremtid. En sociologisk analyse af unges motiver for valg af ungdomsuddannelse. Ph.D.-Serien. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Juul, T. M., & Pless, M. (2015). Unges uddannelsesvalg i tal. København: CeFU - Center for Ungdomsforskning.
Ladekjær, E., & Hjarsbech, P. (2016). Undersøgelse af ”Krop og Kompetencer". København:
KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Liversage, A., & Christensen, C. P. (2017). Etniske minoritetsunge i Danmark. København:
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Ottosen, M. H. (2012). 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra femte
dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Patton, M. Q. (2008). Utilization-Focused Evaluation. Thousand Oaks, CA: SAGE Publications.
Pedersen, B. K., Andersen, L. B., Bugge, A., Nielsen, G., Overgaard, K., Roos, E. M., & von Seelen Hansen, J. (2016). Fysisk aktivitet: læring, trivsel og sundhed i folkeskolen.
København: Vidensråd for Forebyggelse.
Pluss og LSP. (2019). Evaluering af forsøgs- og udviklingsprogram om pædagogisk ledelse.
København: Undervisningsministeriet.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, & Socialistisk Folkeparti.
(2018). Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden. København:
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre & Socialistisk Folkeparti.
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti, &
Liberal Alliance. (2014). Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.
København: Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Søndergaard, N. M., Andersen, H. L., Slottved, M., Friche, N., Kollin, M. S., Greve, J., … Andersen, V. N. (2017). Grundforløb på erhvervsuddannelserne efter reformen.
København: KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning & EVA - Danmarks Evalueringsinstitut.
Sundhedsstyrelsen. (2016). Guide til trivselsindekset: WHO-5. København:
Sundhedsstyrelsen.
Thomsen, J. P., & Bom, L. H. (2019). Danske unges uddannelsesforventninger. København:
VIVE - Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd.
UVM. (2019). Optagelsesprøver. Oplysninger om antal unge der indkaldes til optagelses-prøver og resultat af optagelsesoptagelses-prøverne. Retrieved from
https://www.uvm.dk/statistik/erhvervsuddannelserne/elever/optagelsesproever
Winter, S., Kjer, M. G., & Skov, P. R. (2017). Gør skoleledelse en forskel? København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Winter, S., & Nielsen, V. L. (2008). Implementering af politik. Aarhus: Academica.