4 Fokusering af vejledningsindsatsen
4.3 Elevernes overblik over uddannelsesmuligheder efter grundskolen
En ambition med reformen har været, at ændringer i vejledningsindsatsen i grundskolen sam-men med indførelsen af GF1 og den enklere og mere overskuelige uddannelsesstruktur skulle
medføre, at flere elever ville vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolens afgangs-klasser. VIVEs tal viser, at hovedparten af de elever, som går på grundforløbet tre år efter reformen, selv vurderer, at de havde et godt overblik over deres uddannelsesmuligheder (jf.
Bilagsfigur 4.63).
Sammenlignes andelen inden reformen med andelen tre år efter, ses en svag stigning i ande-len af elever, der mener at have overblik over uddannelsesmulighederne. Stigningen er dog alene signifikant for det merkantile område, jf. Bilagsfigur 4.63, og elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse (jf. Figur 4.4). At der netop ses en udvikling på det merkantile område kan hænge sammen med, at de nye grundforløb efter reformen med ensartet varighed og op-bygning især forenklede de merkantile uddannelser (Regeringen et al., 2014).
Resultatet i forhold til elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, understøtter foran-dringsteoriens virkningskæde, som tilsiger, at indsatsområdet skal medføre et øget kendskab til erhvervsuddannelserne for eleverne i grundskolen, der i næste led skal gøre eleverne mere afklarede i forhold til deres uddannelsesvalg og i sidste led bidrage til, at flere vælger og fuld-fører en erhvervsuddannelse. Resultatet er opnået til trods for, at der netop i forhold til elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, efter reformen er sket et signifikant fald i andelen, som oplevede at være blevet hjulpet af én vejleder, jf. afsnit 4.2. Dette kapitel kan umiddelbart ikke forklare det umiddelbare paradoks, hvilket peger i retning af, at resultatet i forhold til elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, kan tilskrives andre forhold såsom de strukturæn-dringer, der har været i forbindelse med reformen, ændringer i adgangskrav osv.
Figur 4.4 I hvilken grad havde du overblik over dine uddannelsesmuligheder, da du valgte grundforløbet?
Anm.: Forskellen mellem før (2014), 1 år efter (2015) og 3 år efter reformen (2019) er testet for hver elevtype. Forskellen er signifikant mellem før og 1 år efter samt før og 3 år efter for elever, der kommer direkte fra 9.-10. klasse ved et 5 %-signifikansniveau. Tabellen viser vægtede fordelinger.
Kilde: VIVE, Elevsurvey 2014, 2015 og 2019.
VIVEs tal siger ikke noget om, hvordan vidensniveauet var i forhold til erhvervsuddannelserne for de elever i grundskolen, der ikke har valgt den vej. Når unge i 8. klasse spørges til deres viden om uddannelsesmuligheder, er 61 % helt enige eller nærmest enige i udsagnet ”Jeg har overblik over de forskellige typer af ungdomsuddannelser, der findes” (EVA, 2017b). Dette tyder på, at en betydelig andel af eleverne i grundskolen fortsat mangler overblik over deres uddannelsesmuligheder. På trods af, at hovedområderne med reformen er blevet reduceret fra 12 til fire, er der fortsat 102 forskellige erhvervsuddannelser. Derudover blev der med reformen udrullet en række nye delelementer.20 Den store vifte af erhvervsuddannelser kan sammen med de nye delelementer muligvis bidrage til, at systemet fortsat synes uoverskueligt for en stor del af de unge.
Forskning i vejledning peger på, at forældres uddannelsesbaggrund er den faktor, som har størst betydning for elevernes kendskab til uddannelsessystemet, og at elever i grundskolen har forskellige forudsætninger i forhold til at omsætte vejledning til viden om uddannelser. De elever, som orienterer sig mod erhvervsuddannelserne, kommer fra hjem, hvor forældrenes uddannelsesniveau gennemsnitligt set er lavere sammenlignet med de elever, der orienterer sig imod de gymnasiale uddannelser (Juul, 2018). Dette forhold koblet med, at erhvervsuddan-nelsessystemet efter reformen fortsat må betegnes som komplekst, understreger behovet for og udfordringen i forhold til at give elever i såvel grundskolen som på GF1 overblik over deres uddannelsesmuligheder i eud-systemet.
4.4 Konklusion
I forhold til indsatsområdets implementering viser kapitlet, at reformens fokusering på den in-dividuelle vejledningsindsats til ikke-uddannelsesparate elever i grundskolen har betydet et signifikant fald i andelen af elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, og som oplever at have fået hjælp af en vejleder til beslutningen om at begynde på grundforløbet.
Mens den individuelle vejledning i grundskolen er blevet reduceret som led i reformen, har det været formålet, at den kollektive vejledning skulle styrke elevernes interesse for erhvervsud-dannelserne. Endvidere er der i 8.klasse blevet indført et femdages introduktionskursus til er-hvervsuddannelserne. VIVE har på baggrund af det empiriske datagrundlag for denne rapport ikke mulighed for at vurdere implementeringen af dette initiativ tre år efter reformen. Den forrige rapport om grundforløbet efter reformen viste imidlertid, at 48 % af eleverne i folkeskolens afgangsklasser havde deltaget i et introduktionskursus på en erhvervsuddannelse, og at 40 % heraf vurderede, at kurset havde fået dem til at overveje at vælge en erhvervsuddannelse.
Analysen indikerer, at de kollektive vejledningsaktiviteter, herunder introduktionskurset i 8.
klasse, ikke har haft den gennemslagskraft, som de har været tiltænkt. Der er i gruppen af elever, der kommer direkte fra 9. eller 10.klasse eksempelvis ikke sket en væsentlig stigning i andelen af elever, der tre år efter reformen sammenlignet med før reformen, tillægger det, at de har prøvet at gå på skolen inden uddannelsesstart, betydning for deres valg af uddannelse.
Kapitlet peger på, at der efter reformen er sket en mindre, men signifikant stigning i andelen, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, og havde overblik over deres uddannelsesmulighe-der, da de valgte grundforløbet. Dette resultat udgør umiddelbart et paradoks i forhold til den manglende gennemslagskraft i de vejledningsaktiviteter, som efter reformen er målrettet den
20 For eksempel udrulles eux til at omfatte alle fag, euv, eud10, diverse talentspor, elever med uddannelsesaftale m.fl.
samme elevgruppe, hvilket kan pege i retning af, at resultatet kan tilskrives andre forhold så-som de strukturændringer, der er kommet i forbindelse med reformen, ændringer i adgangs-krav osv. Idet denne rapport ikke indebærer en undersøgelse blandt elever i folkeskolens af-gangsklasser, er det svært at konkludere endeligt på, hvorvidt indsatsområdets forandringste-ori holder stik, og om der er sammenhæng mellem implementering og resultater.
Dette kapitels fund i forhold til implementeringen og resultaterne af indsatsområdet Fokusering af vejledningsindsatsen kan umiddelbart ikke forklare resultaterne, der indikerede en positiv udvikling i forhold til andelene af elever, som træffer afklarerede, kvalificerede og realistiske uddannelsesvalg. Kapitlet peger desuden på, at der fortsat er behov for give elever i grundsko-len et bedre overblik over deres uddannelsesmuligheder på erhvervsskolerne.