Formelle og uformelle forpligtelser

parterne i et tværsektorielt partnerskab også involverer sig i eksterne partnerskaber med en lignende dagsorden, hvilket kan forstærke den splittelse, der ligger i retningsbestemmelsen. Denne forstærkes af, at de parter, der indgår i et tværsektorielt partnerskab, er en del af andre partnerskaber med organisationer, der minder om dem selv, hvorfor de begynder at imitere hinanden. Dette kan man se ved, at kommuner indgår i partnerskab med andre kommuner og byer, hvor de samarbejder om at forbedre byers

klimaaftryk, mens virksomheder i samarbejde med andre virksomheder arbejder for en forretningsbaseret tilgang til bæredygtighed.

I vores undersøgelse blev det tydeligt, hvordan ProjectZero og Kommunens prioriteter på nuværende tidspunkt overskygges af DK2020’s kriterier, hvor flere kommuner har forpligtet sig til at opfylde målene for Parisaftalen. Det medfører, at de ensretter deres tiltag imellem hinanden, hvorfor de begynder at påtage sig samme måde at arbejde på. Dertil ses det, hvordan kommunens prioriteter begrænser sig til kommunens geografiske område, hvorimod virksomhederne ikke på samme måde begrænser sig til lokalområdet. Det medfører en udfordring, de ikke har afstemt internt, da ProjectZero og Byrådet fastholder, at energireducerende løsninger skal ske inden for kommunens grænser, hvorimod

virksomheden ser muligheder i at anskaffe sig grøn energi fra eksterne kilder for at kunne opnå CO2 -neutraliteten i egne fabrikker inden for partnerskabets tidsramme. Hvorvidt virksomhedens skift i holdning skyldes eksterne påvirkninger i form af andre partnerskaber er uklart, men det er tydeligt, hvordan parternes engagement påvirker interne prioriteter, hvilket skaber en distancering mellem parterne. På trods af at litteraturen argumenterer for, at organisationer på tværs af sektorer bliver mere homogene, eksisterer der fortsat institutionelle rammer i hhv. offentlige og private organisationer, der gør at de inspireres af dem, de ligner. Den distancering, vi ser i vores undersøgelse, indikerer, hvordan eksterne faktorer og et normativt pres fra omverdenen påvirker de interne relationer og prioriteter i partnerskabet.

Eksisterer der samtidig en stiltiende forventning i det enkelte partnerskab, kan uoverensstemmelser mellem parternes prioriteter forstærkes. De stiltiende forventninger kan derfor understøtte en ide om, at partnerskabet er på rette spor, hvorfor parterne i stedet forholder sig til eksterne forpligtelser, der isoleres til den enkelte organisation. Litteraturen henviser til, at en stærk og organiseret enhed, der har til formål at engagere parterne, gør det muligt at opnå resultater selv med en langsigtet vision. I casen er der en robust organisering omkring partnerskabet, men fordi det bygger på tillid, kan vi se, at det er svært at fastholde parternes engagement grundet det stærke normative pres fra omverdenen, der opfordrer til at indgå i flere samarbejder. Samtidig skaber det normative pres en forvridning i den uafhængige organisations opgave.

Hvor litteraturen argumenterer for, at en uafhængig enhed i partnerskabet kan varetage alle parters interesser og derigennem skabe en fælles retning, ses det i vores undersøgelse, hvordan den uafhængige

enhed, ProjectZero, indgår i eksterne samarbejder med fokus på klimatiltag i byer. Da der fokuseres på byer, ses det hvordan ProjectZero overtager kommunens rolle i disse samarbejder, hvilket påvirker den interne rollefordeling. Det forstærkes af, at ProjectZero ønsker at agere ’best practice’ og sprede deres model til eksterne samarbejder, hvorfor enheden er stærkt fokuseret på at påvirke de eksterne omgivelser, og derigennem øge legitimiteten internt. Her ses det, hvordan den uafhængige enhed varetager det offentliges interesser, hvorimod de private virksomheder skal varetage egne interesser. Det skaber en distance i partnerskabet, hvor virksomhederne sparrer med hinanden, mens den uafhængige enhed er optaget af at løse kommunens problemer. Dermed ses det, hvordan normative processer kan have en indflydelse på interne roller, hvilket står i kontrast til litteraturens argument om, at denne organisering skal fremme retningen for projektet. Litteraturen identificerer derudover udfordringer ved, at det offentlige placerer ansvaret i den uafhængige enhed, da der dermed opstår en risiko for, at denne enhed ikke varetager borgernes og dermed det offentliges interesser. Denne risiko ses til at minimeres i vores undersøgelse, eftersom den uafhængige enhed grundet det normative pres, agerer på vegne af kommunen, hvorfor risikoen mindskes ift. varetagelsen af borgernes interesser.

Distanceringen i partnerskabet er et resultat af de forskellige motivationer, der eksisterer blandt parterne.

Når flere motivationer opstår mellem parterne, er det ifølge litteraturen fordelagtigt, at partnerskabets organisering tilpasses med forskellige fokusområder for at imødekomme parternes interesser og forventninger. Konsekvensen af forskellige motivationer ses også i vores undersøgelse, hvor partnerskabet har oprettet en ny uafhængig enhed, som skal varetage jobskabelsen, den ene af de to fremtrædende opfattelser af partnerskabets målsætninger. Vores undersøgelser viser dog, at sådan en opsætning også kan medføre udfordringer, hvis ikke enhederne formår at kombinere partnerskabets overordnede vision. Det er tydeligt i undersøgelsen, hvordan enhederne varetager deres egne interesser, som potentielt kan modarbejde den anden enheds formål, hvilket modstrider litteraturens argument om, at sådan en opsætning kan være med til at løse problemer. Dertil indikerer vores undersøgelse, at splittelsen kan mindske viljen til at arbejde på tværs af interesser, da enhederne overordnet varetager en

forretningsbaseret tilgang og en ideologisk klimatilgang. Dermed kan partnerskaber risikere, at en splittelse i opsætning opfordrer de enkelte parter til at indgå i de projekter, der understøtter deres egne motivationer.

De udfordringer vores undersøgelse identificerede med både splittelsen i organiseringen, og den uafhængiges enhed, ProjectZeros, varetagelse af kommunens interesser, medfører problematikker i partnerskabet. Hvor litteraturen argumenterer for, at en uafhængig enhed kan opretholde engagement blandt parterne gennem frivillighed som bygger på tillid, ses det hvordan at denne tillid og engagement

sættes på prøve, når parterne skal foretage store investeringer for at opnå målet. Det ses i undersøgelsen, hvordan både den offentlige og private part er usikre på, hvorvidt deres organisationer er villige til at investere det, det kræver for at nå i mål. Dermed kan der opstå grundlæggende problematikker ved et OPP’s organisering som IPSP, hvor det primært bygger på frivillighed og tillid. Det indikeres i vores undersøgelse, hvordan mangel på konsekvens eller forpligtelse kan hindre parternes fulde engagement, eftersom de vil have problemer over for deres respektive organisationer med at retfærdiggøre store investeringer, som ikke er rentable, hvis det ikke forbedrer virksomhedens produkter eller giver noget til borgerne. Parterne står derfor over for grundlæggende problematikker ved at retfærdiggøre investeringer, der ikke gavner deres organisationer, og samtidig ses det eksterne pres fra lokalområdet til at have en påvirkning på parternes villighed til at investere.

Undersøgelsen identificerer, hvordan den pågældende virksomhed oplever udfordringer med prioriteringerne grundet det lokale ansvar virksomheden bærer. Virksomheden føler ikke, de kan retfærdiggøre investeringer, der ikke er rentable i partnerskabet, da det potentielt vil skade deres forpligtelse over for borgerne ved at være en stor arbejdsgiver for området. Dermed står virksomheden over for et legitimitetsspørgsmål ift. at prioritere lokalsamfundets interesser eller partnerskabets grønne vision. Samtidig er der i den offentlige part også interne udfordringer ved at retfærdiggøre investeringer i partnerskabet, som ikke gavner borgerne, hvorfor vores undersøgelse modstrider litteraturens holdning til at frivillighed fremmer partnerskabet, da de undersøgte parter ikke forpligter sig til at lave de nødvendige investeringer. Dertil ses der i vores undersøgelse, hvordan det eksterne pres i form af lokalsamfundet komplicerer det frivillige aspekt endnu mere og potentielt udsætter parterne for et legitimitetsdilemma.

Det er gennem undersøgelsen tydeligt, hvordan omverdenen i vores case påvirker partnerskabets interne relationer og prioriteter, hvorimod litteraturens argumentation om udfordringer i partnerskaber opstår på baggrund af interne faktorer. Gennem vores undersøgelse ses det, hvordan interne udfordringer skabes med indflydelse fra de eksterne faktorer, i form af andre samarbejder og normativt pres, hvorfor vi argumenterer for, at der kan tilføjes en ekstra dimension, i form af omverdenen, til den nuværende litteraturs fokus på individet og organisation, som værende de grundlæggende faktorer, der har indflydelse på et partnerskabs udvikling og mulighed for at skabe værdi.