Databehandling

På baggrund af dataindsamlingen vil dette afsnit begrunde de valg, vi har gjort os, i forbindelse med transskriberingen, kodning og fortolkning af datasættet, samt hvilke forhold der har påvirket

databehandlingen. Til sidst vurderes datasættets pålidelighed.

Det første skridt til opnå gennemsigtighed er transskriberingen af interviewene. Transskriberingen

forudsætter at få det talte sprog ned på skrift, hvorfor der i denne proces kan opstå konflikter mellem de to sproglige medier (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Information kan gå tabt i transskriberingsprocessen, hvor kropssprog og ironi ikke fremgår tydeligt (Brinkmann & Tanggaard, 2010). For at kunne holde en samtale kørende og sikre, at mindst mulig information går tabt, har vi optaget interviewene, hvorfor vi har mulighed for at genlytte og transskribere interviewene. Dette er første step i at overgå fra det talte det skriftlige sprog (Kvale, 2007).

Transskribering af interviews er en meningsfortolkende proces, hvor der undervejs udvikles en ny forståelse af informanterne og det samlede datasæt. I begyndelsen fordelte vi lydfilerne mellem os og fastlagde rammerne for transskriberingen for at sikre et konsistent resultat. En anden årsag til fordelingen er, at det styrker pålideligheden, hvis én person er ansvarlig for ét interview, frem for at flere personer transskriberer samme passage (Brinkmann & Tanggaard, 2010). I den indledende del af processen bestemte vi at fokusere på meningsindholdet frem for toneleje og stemmevolumen. Årsagen til, at transskriberingen fokuserer på meningsindholdet relaterer sig til problemformuleringen, hvor interviewundersøgelsen har til formål at undersøge relationer på tværs af samarbejdet, og hvilke udfordringer og barrierer, der opstår i ProjectZero.

Udover toneleje og stemmevolumen har vi undladt at transskribere indledning og afrunding af interviewene, hvor høflighedsfraser dominerede samtalerne, samt enkelte passager undervejs i

interviewene, der ikke er relevante for undersøgelsesområdet. De valg, vi gør os, når vi udelukker enkelte passager, er baseret på vores egen forforståelse af, hvad der er vigtigt for undersøgelsen, men omhandler oftest familieforhold eller personlige anekdoter. Dog har vi også udeladt udsagn om større energianlæg, der gik i dybden med det tekniske aspekt. Her er der en risiko for at enkelte nuancer ikke medtages i databehandlingen.

For at danne et overblik over datasættet fra transskriberingen blev materialet kodet. Kodning bruges til at identificere tekstsegmenter og til at sammenligne hvad der er fremtrædende i datasættet (Brinkmann &

Tanggaard, 2010). Meningskondenserende kodning er centralt i en hermeneutisk tilgang, hvor fokus er på beskrivelse og fortolkning af meningsindhold (Brinkmann & Tanggaard, 2010). For at imødekomme

vores kritiske forforståelse til de forskellige parter i ProjectZero, var det afgørende for os at gennemgå og fortolke dataene sammen, for at kunne udligne vores forskelligheder, og opnå et ensartet datasæt. Denne tilgang til vores data har også en betydning for den videnskabelige kvalitet af datasættet, hvor vi

bestræber os på at skabe en gennemsigtighed i forhold til den procedure, der ligger til grund for vores konklusioner og fortolkninger.

Kodningen gennemgik flere meningskondenserende processer før hele datasættet kunne kortlægges.

I første del af processen gennemgik vi de transskriberede interviews og udvalgte de mest relevante citater, som blev farvekodet i relation til forskningsspørgsmålet og derefter inddelt i underemner. Underemnerne fungerer som meningskondensering, og dækker blandt andet parternes roller, forpligtelser og motivationer samt eksterne påvirkninger. Disse underemner er derved datadrevne koder, da de bygger på

informanternes udsagn. Datadrevne koder opstår induktivt af datasættet, hvor forskeren bearbejder sin data uden på forhånd at have lagt sig fast på de koder, der skal anvendes (Brinkmann & Tanggaard, 2010).

Efter at have inddelt de enkelte interviewtransskriberinger i koder blev de skrevet ind i en tabel i et nyt dokument, som var opdelt i to spalter: Interviewsekvens og fortolkning. Meningskondenseringen fremgår som underoverskrifter for at samle de vigtigste citater i relation til underemnerne. Ud for hvert citat fremgår vores fortolkning, som vi udarbejdede i fællesskab. I denne proces blev det tydeligt, hvor forskelligt vi, som forskere, fortolkede på de enkelte udsagn, og hvad den reelle betydning var. Vores forskellige situationer har påvirket vores forståelse og dermed måden vi fortolkede udsagnene på. Det gav anledning til flere diskussioner om, hvilken betydning vi skulle tillægge de enkelte citater, og hvorvidt de var relevante for undersøgelsen. Da vi på forhånd havde gjort os bevidste om vores situationer, var det vigtigt for os at gennemgå fortolkningsprocesserne sammen for at opnå en fælles forståelse af vores datasæt.

4.2.4.1 Pålidelighed og overførbarhed

I kvalitative undersøgelsesdesign skal der tages hensyn til undersøgelsens pålidelighed, hvor studiet vurderes på de anvendte fremgangsmåder og procedurer (Riis, 2012). Formålet er dermed at give læseren mulighed for at kunne gennemskue, hvordan vi er kommet frem til vores fortolkninger og gøre vores forskningsproces så gennemsigtig som muligt. For at opnå dette har vi ekspliciteret vores forforståelse, samt hvordan vores situationer påvirker vores forståelse og fortolkning. Dertil er vores fremgangsmåde, udarbejdelse og fortolkning af vores data dokumenteret gennem tematisering, transskribering og kodning af interviewene.

Grundet vores hermeneutiske tilgang er det ikke formålet at opnå objektiv viden, men erkender at vi som forskere påvirker dataenes betydning i vores fortolkning og forståelsesproces. Dertil er vores

undersøgelsesdesign præget af subjektive holdninger fra informanterne og fortolkninger af os som forskere, hvorfor det må forventes, at der kan opstå andre resultater i andre kontekster og med andre forskere. Kildernes pålidelighed i ProjectZero vurderes på baggrund af deres rolle i projektet og i deres erhvervskarriere til at være pålidelige. Som tidligere nævnt har informanterne en central rolle i

ProjectZero og agerer beslutningstagere i projektet. Informanternes holdninger er subjektive og deres udsagn påvirkes af deres delte roller mellem virksomhed og ProjectZero, hvorfor den opnåede viden ikke kan være objektiv.

Det forventes af hermeneutiske problemstillinger, at der foreligger en gyldig begrundelse for og afklaring af fortolkningerne ift. informanternes rolle, hvorfor der skal tages højde for informanternes synspunkter, og at forskernes fortolkninger ikke præges af følelser (Riis, 2012). I bearbejdelsen af datasættet er der taget højde for informanternes modsigelser, samt hvornår deres personlige holdninger ikke er afstemt med deres professionelle rolle i projektet. Det må dertil forventes at vores forskerrolle påvirkes af dynamikken mellem interviewer og informant, og at vores forskellige situationer forudsætter en distance eller kritisk tilgang til forskellige parter. Som tidligere beskrevet var interviewet med Lene præget af en distance i interaktionen, hvilket ses i fortolkningen af interviewet. Datasættet vil være præget af vores hermeneutiske tilgang til undersøgelsen, men med dokumentation og bevidsthed om vores egne begrænsninger vurderes undersøgelsesmaterialet til at opnå den ønskede pålidelighed.

Specialets formål er dermed ikke at opnå overførbarhed, da den opnåede viden er bundet til dette casestudie. Ifølge Gadamer (citeret i Nygaard, 2012, s. 98) er det ikke muligt at forstå et fænomen uafhængigt af dets kontekst. Overførbarheden i en hermeneutisk fortolkning henviser til at forskerne diskuterer fortolkningerne og deres mulighed for at omsætte resultaterne det til en anden situation og dermed evne at sætte sig i en andens sted (Kvale, 2007). Specialets resultater skal derfor ses ud fra den kontekst, de er undersøgt i, og som præges af subjektive holdninger. Dermed begrænses vores resultater til ProjectZero, men de identificerede udfordringer og barrierer, kan danne grundlag for videre

undersøgelser af andre eller flere cases.

Det samlede indtryk at dataindsamlingen vurderes til at opnå et brugbart resultat, hvor det undersøgte også var det planlagte emne, men et kvalitativt studie vil være påvirket af forskernes situation og hvordan vi fortolker datasættet. For at opnå en dybere indsigt i ProjectZeros dynamikker og relationer kunne der have været foretaget flere interviews omfattende flere forskellige parter, som har en større og mindre engagement i projektet. Her var prioriteringen at interviewe de centrale personer i ProjectZero, da de vurderes til at kunne give en nuanceret indsigt i samarbejdet. Interviewundersøgelsen vurderes derfor til at være pålidelig, mens overførbarheden er afhængig af casestudiets kontekst.