4 Design, materiale og metode
4.3 Forforståelse
Ifølge videnskabsteorien spiller forforståelse en vigtig rolle i en undersøgelse. Det fænomenologiske ideal er, at forforståelsen sættes til side inden undersøgelsen, så intervieweren kan forholde sig helt åbent til informanternes udsagn. I modsæt-ning hertil vil man ifølge hermeneutikken altid fortolke sin omverden ud fra sin forforståelse, som bliver et middel til at opnå ny forståelse. Derfor er det vigtigt at gøre sig sin forforståelse bevidst (41). Dette gjorde vi ved at skrive den ned inden udarbejdelsen af interviewguiden. Herved kunne vi i interviewsituationerne forsøge at fralægge os vores forforståelse, mens den kunne bruges konstruktivt i bearbejd-ningen og fortolkbearbejd-ningen af datamaterialet.
Vores forforståelse bygger i høj grad på den teoretiske viden, vi har tilegnet os i løbet af ergoterapeutuddannelsen. Især er synet på deltagelse i aktivitet som et basalt menneskeligt behov, der har betydning for oplevelsen af trivsel og livskva-litet, centralt for dette projekt.
Vores forforståelse angår også hjælpemidler: At disse har som formål at have en positiv indvirkning på brugerens deltagelse i aktivitet og dermed også livskva-litet.
Derudover har litteraturgennemgangen og vores løbende opmærksomhed på mediernes behandling af velfærdsteknologi været med til at forme forforståelsen.
Desuden er den farvet af det positive budskab om velfærdsteknologi, som vi blev præsenteret for på Health & Rehab.
4 Design, materiale og metode
4.4 Materiale
For at få indsigt i flere borgeres oplevelse af anvendelsen af ECS, samt projektets tidsramme taget i betragtning, vurderede vi, at fire interviews ville være passende (udover pilotinterview). Informanterne blev udvalgt efter følgende kriterier:
4.4.1 Inklusionskriterier
Voksne mellem 25 og 65 år
Varige, fysiske funktionsnedsættelser, som er erhvervede i voksenlivet
Skal være kognitivt velfungerende, samt kunne tale og forstå dansk
Bo i egen bolig
Have haft mindst et velfærdsteknologisk hjælpemiddel i mindst seks måneder og højst i fem år
I perioden fra funktionsnedsættelsen er erhvervet til borgeren har taget det velfærdsteknologiske hjælpemiddel i brug, skal vedkommende have oplevet at være afhængig af personhjælp i en eller flere dagligdags aktiviteter, hvilket hjælpemidlet i dag helt eller delvist kompenserer for
4.4.2 Eksklusionskriterier
Alvorlige, somatiske, livstruende sygdomme (fx cancer) eller psykiatriske lidelser
4.4.3 Udvælgelse af informanter
For at finde informanter tog vi kontakt til ledende ergoterapeuter på Paraplegi-funktionen i Viborg og Hornbæk, samt PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og
4 Design, materiale og metode Herudover hjalp nogle af vores informanter os ved at tage kontakt til bekendte, som kunne være mulige informanter.
De endelige informanter blev fundet vha. hensigtsbestemt kildeudvælgelse.
Herved sikrede vi, at de så vidt muligt levede op til kriterierne samt vores ønske om diversitet informanterne imellem for at give et nuanceret og varieret billede af brugeroplevelser (40).
Vi havde vanskeligt ved at finde informanter, der levede op til inklusionskrite-rierne. Derfor så vi os nødsaget til at gå på kompromis med det femte kriterium, hvilket uddybes i diskussion af materiale.
4.5 Metode
4.5.1 Litteratursøgningsproces
Vi udformede en søgestrategi på baggrund af vores problemstilling. Ud fra over-ordnede søgeord fandt vi alternative søgeord på både dansk og engelsk (bilag 3).
Vha. søgestrategien foretog vi en systematisk, målrettet litteratursøgning på følgende videnskabelige, sundhedsfaglige databaser: PubMed, AMED, CINAHL, The Cochrane Library og OTseeker. Vi søgte bl.a. på følgende ord: ambient assisted living-technology, environmental control systems, physical disability, occupation, participation, quality of life. Vi begrænsede søgningen til engelsk-sprogede artikler. Efter udvælgelsen af informanter tilføjedes yderligere søgeord, bl.a. spinal cord injury og tetraplegia, for at finde litteratur specifikt om denne gruppe. For at skabe overblik over søgningen nedskrev vi søgehistorier.
Desuden søgte vi på Google og Google Scholar, samt danske hjemmesider for bl.a. Ergoterapeutforeningen, Hjælpemiddelinstituttet, ABT-Fonden og
Servicestyrelsen. Derudover søgte vi litteratur på bibliotek.dk.
Den beskrevne litteratursøgning resulterede i både forskningsartikler, faglige artikler og pjecer. Ud fra referencelister heri foretog vi kædesøgning. Derudover benyttede vi os af håndsøgning på ergoterapeutuddannelsens bibliotek i bl.a.
lærebøger i ergoterapi, ergoterapeutfaglige tidsskrifter samt tidsskrifter fra Hjælpe-middelinstituttet og handicaporganisationer (42).
4 Design, materiale og metode 4.5.2 Litteraturvurderingsproces
Relevansen af fundne forskningsartikler blev vurderet ved gennemlæsning af abstracts. Vurderingen byggede på indholdet: Anvendelse af ECS og oplevelsen heraf, anvendte typer af ECS samt de beskrevne brugergrupper, så disse så vidt muligt stemte overens med vores ønskede informant-gruppe. Da vi hurtigt fandt ud af, at det var svært at finde relevante forskningsartikler med et højt evidensniveau, indgik kvaliteten af artiklerne ikke i vurderingen.
Herefter blev der foretaget kritisk litteraturlæsning, hvor de udvalgte artikler blev skrevet ind i en matrix (43) (bilag 4). Vha. matrixens overskrifter, som var formuleret ud fra vores problemstilling, skabtes overblik over den fundne litteratur.
4.5.3 Semistruktureret interview
For at få indblik i informanternes subjektive oplevelser ved anvendelsen af ECS valgte vi at foretage ét individuelt, semistruktureret interview pr. informant. Denne interviewform gjorde det muligt for os at holde fokus på bestemte emner ud fra vores interviewguide og samtidig være åbne over for at forfølge nye vinkler, som informanterne gav på emnerne. Interviewformen gav os desuden mulighed for at fortolke og verificere informanternes svar undervejs i interviewet (38,40).
4.5.4. Interviewguide (bilag 5)
Vi udarbejdede interviewguiden ud fra de valgte teorier (38). Den inddeltes i
temaer om generelle oplysninger om informanten og dennes funktionsnedsættelse samt informantens typer af ECS. Derefter deltes interviewspørgsmålene op i tiden med ECS (nutid) og tiden før ECS (fortid) men med funktionsnedsættelsen. Dette var for bedre at kunne forstå den betydning, ECS havde for informanternes
oplevelse af aktivitetsdeltagelse og livskvalitet. Til sidst var et tema om livskvalitet.
4 Design, materiale og metode betydningen af at anvende ECS (nutid og fortid). Disse spørgsmål var formuleret med inspiration fra Næss’ fire kategorier. For at kunne tolke om informanternes svar var udtryk for livskvalitet, spurgte vi ind til deres generelle forståelse af
begrebet. Herefter spurgte vi dem direkte, om der var sammenhæng mellem deres anvendelse af ECS og livskvalitet.
For hvert interviewtema udarbejdede vi interviewspørgsmål samt forslag til uddybende spørgsmål. Interviewguiden indeholdt desuden briefing og debriefing.
4.5.5 Pilotinterview
Vi foretog et pilotinterview for at afprøve og tilpasse indhold i interviewguiden.
Desuden var pilotinterviewet en mulighed for at øve og observere interviewteknik gennem hver vores rolle som henholdsvis interviewer, co-interviewer og obser-vatør. Gennem pilotinterviewet blev vi mere fortrolige med interviewguiden samt kunne diskutere den efterfølgende. Efter pilotinterviewet foretog vi enkelte justeringer og slettede spørgsmål, der mindede for meget om de resterende (38,40).
4.5.6 Dataindsamling
Interviewene forgik i informanternes hjem – dels for at de var i vante omgivelser, dels for at give dem mulighed for at vise brugen af ECS (40). Denne fremvisning gjorde det lettere for os at forstå deres udsagn samt stille uddybende spørgsmål på baggrund af den viden, vi fik om de konkrete typer af ECS.
Interviewene varede cirka én time og blev optaget på minimum to MP3-afspillere for at sikre optagelsen samt lydkvaliteten (38).
Ved interviewene var én interviewer og én co-interviewer til stede. Rollerne gik på omgang, så vi alle tre prøvede at være interviewer og co-interviewer. Dette valgte vi at gøre, så vi alle tre kunne få erfaringer med at udføre interview.
Desuden gav det personlige møde større indsigt i informanternes liv og ECS.
4 Design, materiale og metode 4.5.7 Transskription
Interviewene blev transskriberet ordret ud fra aftalte retningslinjer (bilag 6), som vi udarbejdede før interviewene. Retningslinjerne skulle sikre ensartethed samt informanternes anonymitet (38). Transskriptionen blev udført af enten interview-eren eller co-interviewinterview-eren for at mindske forståelsesproblemer. Den tredje projektdeltager gennemlæste herefter transskriptionen, mens lydoptagelsen blev aflyttet.
4.5.8 Analysemetode
Det indsamlede datamateriale analyserede vi ud fra Giorgis fænomenologiske metode om systematisk tekstkondensering, som den er beskrevet af Kirsti Malterud (39). Vi valgte metoden, da den er egnet til deskriptiv, tværgående analyse, som sammenfatter udsagn fra forskellige informanter. Desuden stemte dens fænomenologiske tilgang til et datamateriale overens med projektets formål.
Da oplevelser af aktivitetsdeltagelse og livskvalitet er subjektive, hjalp metoden os til at tage udgangspunkt i disse i analysen. Derudover gør metodens velbeskrev-ne, systematiske fremgangsmåde det lettere at få vejen fra data-materiale til fund til at fremstå klarere (39).
Systematisk tekstkondensering består af følgende fire trin:
Trin 1
Vi læste de fire transskriberede interviews for at danne os et helhedsindtryk. Vi noterede iøjnefaldende temaer ud fra problemstillingen, og hvad der ellers frem-stod som interessante træk. Vi foretog denne del af analysen hver for sig, så vi ikke påvirkede hinanden, men derimod fik så bredt et grundlag som muligt at fortsætte analysen ud fra. Herefter gennemgik vi i fællesskab de fundne temaer og forsøgte at skabe overblik over disse ved en første systematisering.
4 Design, materiale og metode Trin 2
Ud fra temaerne gennemgik vi transskriptionerne systematisk og foretog dekon-tekstualisering ved at identificere meningsbærende enheder. Dette foregik i fælles-skab, og gennem diskussion og vurdering blev enhederne valgt ud. Undervejs fortsatte systematiseringen af temaerne, hvilket gav to hovedtemaer som koder:
”Det velfærdsteknologiske hjælpemiddel” og ”Oplevelse af livskvalitet”. Disse blev yderligere opdelt i subgrupper ud fra indhold. Herefter udarbejdedes en matrice, hvor vi samlede alle de meningsbærende enheder under koder og subgrupper.
Trin 3
Under koden ”Det velfærdsteknologiske hjælpemiddel” havde vi subgruppen
”Faktorer der påvirker oplevelsen af at anvende ECS”, der yderligere var inddelt i sub-subgrupperne ”Personlighed” og ”Synet på at få hjælp fra andre”. Disse havde ikke direkte relation til vores problemstilling, men indeholdt aspekter flere af
informanterne inddrog i interviewet, og som syntes at påvirke deres udsagn. Ved at gennemgå matricen fandt vi ud af, at de meningsbærende enheder i disse overlappede hinanden, hvorfor vi slog sub-subgrupperne sammen til ”Selvbillede”, som derfor blev overskriften på subgruppen. Vi endte derved ud med at have seks subgrupper i alt under de to koder (bilag 7). Herefter kondenserede vi de menings-bærende enheder i subgrupperne ved at genfortælle og sammenfatte dem i kunstige citater.
Trin 4
De kunstige citater underbyggedes med originale citater fra interviewene. Dette formidles i resultatafsnittet. Ved en genlæsning af transskriptionerne foretog vi rekontekstualisering og sikrede derved at indholdet i kondenseringen svarede til den oprindelige betydning. Som afslutning på analysen sammenholdt vi konden-seringen med de valgte teorier og fund fra litteraturgennemgangen. Dette præsen-teres i diskussionsafsnittet.
4 Design, materiale og metode 4.5.9 Etik
Vi indhentede tilladelse fra Datatilsynet til at indsamle, opbevare og behandle personfølsomme data (bilag 8). I henhold til Helsinki-deklarationen præsenterede vi kort informanterne for projektets formål, og hvordan vi havde til hensigt at anvende oplysningerne fra interviewene (44). Dette blev gjort både skriftligt pr.
brev (bilag 9) samt mundtligt inden interviewene startede. På baggrund heraf indhentede vi informeret samtykke fra informanterne. Informanterne blev gjort opmærksomme på, at deres deltagelse var frivillig og at de til enhver tid kunne trække deres samtykke om deltagelse tilbage (bilag 10) (38).
For at beskytte informanternes anonymitet blev rådata opbevaret på forsvarlig vis adskilt fra identificerbare oplysninger. Vi så ingen umiddelbare risici for infor-manterne ved at deltage i projektet.
5 Resultater
5 Resultater
I det følgende præsenteres informanterne og der redegøres for fund, som er fremkommet gennem den systematiske tekstkondensering, ud fra analysens koder: ”Det velfærdsteknologiske hjælpemiddel” og ”Oplevelse af livskvalitet”.