7 Diskussion af design, materiale og metode
I det følgende afsnit diskuteres design, materiale og metode, som er anvendt i projektet. Under diskussion af metode diskuteres projektets pålidelighed, troværdighed og overførbarhed.
7.1 Diskussion af design
Valget af kvalitativt design var relevant og velegnet til at belyse vores problem-stilling. Designet gav os indsigt i informanternes subjektive oplevelse af, hvordan omgivelseskontrolsystemer (ECS) påvirkede deres aktivitetsdeltagelse og
livskvalitet, hvilket var formålet med projektet. Gennem de semistrukturerede interviews fik vi uddybet denne oplevelse, hvilket gav et nuanceret billede heraf.
7.2 Diskussion af materiale
Som beskrevet i materialeafsnittet foretog vi hensigtsbestemt kildeudvælgelse ud fra in- og eksklusionskriterier. Dog var udvælgelsen også præget af et bekvemme-lighedsprincip, da vi i vores søgen efter informanter fandt ud af, at inklusionskri-terierne medførte for store begrænsninger (40). Det var vanskeligt på forhånd at vurdere realismen i de opstillede kriterier, da der i Danmark ikke findes registre over udbredelsen af hjælpemidler og hvilke brugergrupper, der anvender disse. Da det viste sig umuligt inden for vores tidsramme at finde informanter, der levede op til alle kriterier, besluttede vi at fravige ét af dem ved at inkludere tre informanter, der havde haft ECS i mere end fem år. Overskridelsen af inklusionskriteriet kan have svækket troværdigheden af resultaterne. Dog vurderer vi, at samtlige infor-manter kunne give udtryk for oplevelserne i et omfang, der kunne belyse vores problemstilling.
7 Diskussion af design, materiale og metode
7.3 Diskussion af metode
7.3.1 Projektets pålidelighed (reliabilitet)8
Til interviewene gik rollen som interviewer på skift, hvilket kan have svækket pålideligheden. Dog deltog samtlige projektdeltagere i pilotinterviewet, hvorved vi alle opnåede større fortrolighed med interviewguiden. Ved at optage interviewene på MP3 fik vi en nøjagtig gengivelse af informanternes udsagn, hvilket sikrede gode forhold for udarbejdelse af transskriptionerne. Disse udarbejdede vi ud fra retningslinjer, vi på forhånd havde nedskrevet. Vi anvendte forskertriangulering, da det enten var interviewer eller co-interviewer, der udarbejdede transskriptioner, hvorefter den tredje projektdeltager aflyttede optagelser med samtidig gennem-læsning af transskriptioner (38,40). Ud fra ovenstående vurderer vi, at de anvendte metoder højnede projektets pålidelighed.
7.3.2 Projektets troværdighed (intern validitet)9
Under interviewene stillede vi uddybende spørgsmål samt benyttede on-the-line tolkning (40). I analysen blev vi klar over, at vi ikke havde benyttet disse metoder i tilstrækkeligt omfang. I nogle tilfælde var det dog svært for informanterne at
uddybe deres udsagn, da det var vanskeligt for dem at tage de enkelte dele af ECS ud af konteksten og fx kun tale om en døråbner.
Ingen af de fire informanter blev stillet spørgsmålet ”Har hjælpemidlet påvirket forholdet til din kone/mand/andre?”, som kunne have givet indsigt i betydningen af ECS for de sociale relationer i forbindelse med Næss’ kategori har samhørighed.
Her lykkedes det ikke at følge den fænomenologiske tilgang, da fravalget af spørgsmålet var styret af vores forforståelse: Først og fremmest var alle infor-manter aleneboende, og i formuleringen af spørgsmålet havde vi primært haft en
8 Pålidelighed angiver i hvilken grad, man kan stole på fremkomne resultater, samt om de kan reproduceres på et andet tidspunkt og af andre (38,39).
9 Troværdighed angiver i hvilket omfang, man undersøger det, man har til hensigt at undersøge samt sandhedsværdien af det undersøgte (38,39).
7 Diskussion af design, materiale og metode ægtefælle eller andre pårørende i husstanden i tankerne. Derudover forestillede vi os, at flere af informanternes typer af ECS, fx vinduesåbnere og lystænding, ikke havde direkte betydning for de sociale relationer.
Sidst i interviewene spurgte vi informanterne om deres forståelse af livskvalitet – efter at have talt om den oplevede betydning af ECS i længere tid. Denne dis-ponering kan muligvis have påvirket informanternes svar. De nævnte dog andre faktorer, der havde indflydelse på deres livskvalitet, og som ikke kunne relateres til ECS. På trods heraf kan vi ikke se bort fra en mulig risiko for en påvirkning af deres udsagn.
Ved spørgsmålet om sammenhæng mellem ECS og oplevelsen af livskvalitet spurgte vi ikke informanterne om afkræftende eksempler herpå. Sådanne eksem-pler kunne have nuanceret deres udsagn samt underbygget eller gendrevet svaret på den oplevede sammenhæng (40). Samlet set har ovenstående forringet resul-taternes troværdighed.
Efter pilotinterviewet foretog vi enkelte rettelser i interviewguiden, hvorved vi sikrede, at spørgsmålene var fyldestgørende i forhold til problemstillingen (38,39).
Som beskrevet i metodeafsnittet anvendte vi to forskellige strategier til at undersøge informanternes oplevelse af livskvalitet – direkte samt indirekte spørgsmål.
Til analysen af data anvendte vi Malteruds systematiske tekstkondensering som beskrevet i metodeafsnittet. I analysens første trin forskertriangulerede vi ved at gennemlæse transskriptioner og tematisere hver for sig, så vi ikke påvirkede hinanden. I andet trin, hvor vi udvalgte meningsbærende enheder, forholdt vi os kritisk til den sammenhæng, de blev hentet ud fra, fx om informanterne talte om ECS eller deres øvrige hjælpemidler. De meningsbærende enheder om livskvalitet blev ligeledes systematisk gennemgået for at sikre, at de var svar på spørgsmål, der var formuleret med inspiration fra Næss’ kategorier. I fjerde trin foretog vi rekontekstualisering, hvor vi sammenholdt og søgte modsigelser mellem vores resultater og rådata. Gennem den detaljerede analysebeskrivelse sikrede vi gennemsigtighed (39). Denne sikrede vi yderligere ved nøje at beskrive de
7 Diskussion af design, materiale og metode Samlet set har ovenstående øget projektets troværdighed. Denne kunne
yderligere øges ved at geninterviewe informanterne og stille spørgsmålet om betydningen af ECS for de sociale relationer samt spørge dybere ind til de områder, hvor vi bl.a. manglede on-the-line tolkning.
På trods af de ovenfor beskrevne metodiske svagheder, der sænker projektets troværdighed, vurderer vi, at disse i nogen grad opvejes af de metodiske styrker.
7.3.3 Projektets overførbarhed (ekstern validitet)10
Da vores fund kun bygger på fire informanters udsagn, er der ikke opnået data-mætning. Det viste sig dog, at nogle oplevede betydninger ved anvendelse af ECS gik igen i flere interviews. Ensartetheden i forhold til informanternes diagnose og civilstatus samt diversiteten i forhold til alder, køn og typer af ECS kunne give en svag indikation af, at vores resultater muligvis vil kunne genfindes hos andre aleneboende borgere med tetraplegi, der anvender ECS. Samlet set vurderes dog at overførbarheden er lille. Derfor er undersøgelsens fund blot et forslag til,
hvordan andre borgere med tetraplegi kunne opleve deres aktivitetsdeltagelse og livskvalitet ved anvendelse af ECS (40).
Vi kunne med fordel have foretaget metodetriangulering og kombineret de to designs for at øge overførbarheden: Gennem det kvalitative design vistes fore-komsten af forskellige oplevede betydninger af ECS, mens en efterfølgende anvendelse af det kvantitative design, fx i form af en spørgeskemaundersøgelse, ville kunne vise udbredelsen af de oplevede betydninger. Dette ville give en større viden om sandsynligheden for at genfinde samme oplevelser hos andre brugere af ECS (40).
10 Overførbarhed angiver, hvorvidt resultater kan gælde ud over den kontekst, de stammer fra (39).