kolbet 93 thule den 19 marts 1951«4 Landshøvdingen kendte åbenbart heller ikke noget til denne
2. Flytningen: historie og myte
»Jeg ved det
Thulefolket forjaget strategisk.«
Den grønlandske digter og politiker Arqaluk Lynge vidste næppe, hvor nær sandheden han var da han fremsatte dette udsagn i sit antikolonialistiske digt »Ode til danaiderne« i 1973. Ikke desto mindre har han ret – inughuit blev »strategisk forjaget« fra bo
pladsen Uummannaq i maj 1953.
Anledningen var et amerikansk ønske om at udbygge forsvaret af Thule Air Base med antiluftskyts netop hvor kolonien Thule lå. Dette fremgår af en klassificeret statsministeriel skrivelse til folketingets finansudvalg, dateret den 7. maj 1954:
»Som det vil være finansudvalget bekendt, blev der ganske kort tid efter, at traktaten mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland var underskrevet den 27. april 1951, med hjemmel i traktatens artikel 2 oprettet et fælles forsvarsområde i Nordgrønland umiddel
bart i nærheden af bopladsen Thule.«
17 Insp. tig. 17, 3 1 .1 .1 9 5 3 , til lahö, ThL .
Fig. 9. »En opstilling af artilleri i selve byen ville selvsagt være uforene
ligt med befolkningens fortsatte forbliven på stedet«, Thules hidtidige
»artilleri« synes dog at have været foreneligt med kolonibømenes lege!
(Foto: Mørck Rasmussen, 1953-54)
»I sommeren 1953 blev der fra amerikansk side overfor den danske regering gjort opmærksom på, at der var betydelige mangler ved forsvaret af baseområdet, og at det var af alde
les afgørende betydning for de amerikanske myndigheder at fa tilladelse til omgående at opstille antiluftskyts til basens forsvar netop på det sted, hvor byen Thule er beliggende.
Det blev straks under de indledende drøftelser fremhævet, at en opstilling a f artilleri i selve byen selvsagt ville være ufore
neligt m ed befolkningens fortsatte forbliven på stedet, hvil
ket igen måtte føre til, at de til befolkningens betjening nød
vendige institutioner – kirke, skole, sygehus, butik osv. – ligeledes måtte flyttes.«
»Efter omgående hjemkaldelse og stedfunden drøftelse med inspektøren og præsten i Thule, der begge er medlemmer af
det lokale råd, fangerrådet, og som begge på fangerrådets vegne spontant gav udtryk for befolkningens interesse i en flytning til en 180 km nordligere beliggende plads Qanaq, hvor fangsmulighederne efter stedfundne undersøgelser var væsentligt bedre,... «
»Da den amerikanske regering samtidig af hensyn til de nævnte militære foranstaltningers omgående iværksættelse meget kraftigt henstillede, at en afgørelse blev truffet så hur
tigt som muligt, blev der fra dansk side, efter at sagen havde været forhandlet i regeringen og i et partiformandsmøde den 18. august 1953, givet den amerikanske regering meddelelse om, at man efter omstændighederne kunne give tilladelse til at opstille det ønskede antiluftskyts og i konsekvens heraf udvide forsvarsområdet ved Thule til at omfatte hele den halvø, hvorpå byen var beliggende, under forudsætning af, at amerikanerne til delvis dækning af flytte- og etablerings
udgifterne på den nye boplads indbetalte det tilbudte beløb på 700.000 dollars.
Der opnåedes samtidig på det nævnte møde enighed om, at restbeløbet, stort 2,3 mill. kr., kunne søges som en bevil
ling udenfor statsministeriet, grønlandsdepartementets, nor
male anlægsprogram.
I tilknytning til vedtagelsen i partiformandsmødet blev be- folkningsflytningen fra Thule iværksat, idet samtlige de lo
kale fastboende grønlændere flyttede til den nye boplads og midlertidigt etablerede sig i telte. Samtidig blev der fra grøn- landsdepartementet opsendt håndværkere og teknikere, der omgående opførte de nødvendige boliger, således at befolk
ningen, inden vinteren satte ind, kunne flytte ind i nye huse.«18
(Vor kursivering)
18 A ktstykke, 7 .5 .1 9 5 4 , S G R D ep . til folketingets finansudvalg, M fG j.nr. 1 3 9 5 /5 2 . Et udkast a f 1 2 .4 .1 9 5 4 er underskrevet Eske Brun og mærket »D ch ef. x X V II.B . 1 7 /5 4 .« , M fG j.nr. 1395. Begge aktstykker er deklassificeret M fG , 1 .2 .1 9 8 4 , i h en h old til stats- m initeriets cirkulære 14 .4 .1 9 5 9 vedr. sikkerhedsbeskyttelse a f oplysninger, der er a f fælles interesse for N A T O -la n d en e, § 8.
Sagsfremstillingen svarer dog ikke til de faktiske hændelser såle
des som de her skal dokumenteres.
Vi har ikke kunnet lokalisere noget endeligt vidnesbyrd om, hvornår amerikanerne fremsatte ønsket om udvidelsen af for
svarsområdet overfor den danske regering; men den 4. april send
te M ørck Rasmussen et brev til Eske Brun angående et besøg af major Naden fra North East Air Command. Major Naden var kommet til Thule for at undersøge, hvorledes en eventuel flyt
ning af kolonien bedst kunne arrangeres. Han affotograferede hvert hus, bopladsen undtaget, to å tre gange og forklarede M ørck Rasmussen, at:
»det var en smal sag for amerikanerne, at flytte husene som de stod dog uden indbo og varelager; at man havde tænkt sig, at anvende 2 kraftige slæbebåde med en stor stålponton efter hver; en enkelt af disse pontoner kunne tage selv vort største hus og husene skulle føres ned til stranden ved hjælp af kraner. Han indrømmede, at husene efter en sådan om
gang selvfølgeligt stærkt trængte til reparation, navnligt ind
vendigt. På forespørgsel om, hvor folk skulle bo i mellemti
den og hvor varelager skulle opbevares og udhandles fra, oplyste han, at dette spørgsmål ikke havde været diskute
ret.«19
Flytningen, mente major Naden, ville tage to somre – den første til at støbe fundamenter, og den næste til at flytte; men der var ikke tale om at påbegynde noget overhovedet i sommeren 1953.
Senere i samme brev forespurgte M ørck Rasm ussen om Brun var bekendt med noget nyt angående flytningen. Muligvis betyder spørgsmålet, at amerikanerne havde anmodet om, at få flyttet ko
lonien på et noget tidligere tidspunkt. I hvert fald kan man ifølge journaloversigten over Grønlandsdepartementets 1. kontor
1952-1954 se, at en selvstændig journal »Flytning af bopladsen Thule« blev åbnet med et brev fra Eske Brun til P.H. Lundsteen, dateret den 4. marts 1953. Resultatet af mødet den 15. december
19 Insp. br. 4 .4 .1 9 5 3 , til D e p .ch ., kopi på K G H j.nr. 1 6 9 7 /1 9 5 3 .
1952 mellem M ørck Rasmussen og norddistriktets fangere udbe
des.20 Baggrunden for mødet er ukendt, idet hverken telegram af 15. november eller skrivelse af 29. november 1952 fra landshøv
dingen til departementet findes i sagens akter.21 En eventuel rap
port eller et mødereferat har ligeledes ikke kunnet lokaliseres.
Mødet med norddistriktets fangere er sandsynligvis et resultat af de drøftelser landshøvdingen og inspektøren havde i Thule, efter
året 1952.
Lad os – en stund – forlade den egentlige anledning til Thules flytning: det amerikanske ønske om en udbygning af basens nær
forsvar, og se på kilden til departementets myte, som den er ble
vet fortalt offentligt siden den 12. maj 1953.
Dagsordenen for fangerrådsmødet 20.-24. april var følgende:
»Punkt 1. Meddelelser fra formanden
” 2. Bevillinger givet af rådet