Indeværende projekt har været integreret i et større randomiseret kontrolleret forsøg, kaldet ”Sko-lestøtte til børn i familiepleje”, hvor to forskellige typer af sko”Sko-lestøttende indsatser har været afprø-vet. Dynamisk assessment har været afprøvet i kombination med den ene af disse indsatser, kal-det LUKoP-modellen.
RCT anses som værende det mest robuste forskningsdesign, når det kommer til effektmålinger (Torgerson & Torgerson, 2008). I et RCT indgår en kontrolgruppe, og styrken ved designet er net-op randomiseringen, som betyder, at det er tilfældigt, hvilke deltagere der får en indsats, og hvilke der kommer i kontrolgruppen. Randomiseringen sandsynliggør derfor, at vi får en tilnærmelsesvis ens fordeling af både kendte og ukendte faktorer i grupperne. På denne måde udviskes forskelle mellem grupperne, som ellers kan tænkes at have betydning for effekten af indsatsen. Grupperne har dermed gennemsnitligt set det samme udgangspunkt og de samme forudsætninger for at få gavn af indsatserne (Angrist & Pischke, 2008).
Randomiseringen er sket som led i tilmeldingen til ”Skolestøtte til børn i familiepleje”, hvor familier-ne via lodtrækning blev tildelt enten den skolebaserede indsats ”LUKoP”, en hjemmebaseret tutor-indsats kaldet ”Forældre som lektiehjælpere” (FsL) eller kontrolgruppen, som skulle fortsætte hverdagen, som de plejede. For at et barn kunne tilmeldes projektet, skulle det være anbragt i familiepleje, gå i 1-7. klasse i den almindelige danske folkeskole og have plejeforældre, som kun-ne forstå og tale dansk. I situatiokun-ner, hvor børn var diagnosticeret med en genkun-nemgribende udvik-lingsforstyrrelse, eller i situationer, hvor der var planlagt hjemgivelse under implementeringsperio-den, kunne familierne ikke deltage.
De forskellige trin i projektdesignet ses illustreret i nedenstående figur 2.1. De børn, som blev ud-trukket til at være en del af LUKoP-gruppen, blev igen opdelt i to grupper (markeret med rødt),
hvor et dynamisk udredningsforløb blev tildelt omtrent halvdelen af børnene. I denne del af under-søgelsen indgår kun de to LUKoP-grupper samt kontrolgruppen. Fremadrettet beskrives derfor kun denne del af projektet.
Figur 2.1 Trin i projektdesignet.
Anm.: DA (dynamic assessment), FsL (Forældre som lektiehjælpere).
Ikke alle plejefamilier, som blev inviteret og hvor børnene opfyldte inklusionskriterierne, sagde ja tak til at deltage i projektet ”Skolestøtte til børn i familiepleje”. Hertil var der mange forskellige år-sager, men ofte var årsagen, at der i forvejen var mange tiltag i gang omkring barnet (fx at barnet netop havde skiftet skole, eller at det var i gang med en større udredning, modtog andre indsatser osv.), og at familierne derfor ikke mente, at deltagelse i projektet ville gavne barnet på det givne tidspunkt. Det har ikke været muligt at afdække karakteristika ved de plejefamilier, som ikke har haft et ønske om at deltage, da rekrutteringen er sket gennem deltagerskolerne.
2.1.1 Simple random sampling
For at undgå kontamination mellem kontrol- og indsatsgrupper har vi endvidere anvendt simpel tilfældig udvælgelse (”simple random sampling”) internt i plejefamilierne i de tilfælde, hvor flere plejebørn i samme plejefamilie opfyldte inklusionskriterierne (inklusionskriterierne præsenteres senere i kapitlet).2 Når vi gør brug af ”random sampling”, betyder det, at deltagerne i undersøgel-sen er tilfældigt udvalgt til at deltage gennem lodtrækning mellem alle individerne i den population, der undersøges (Togerson & Togerson, 2008). Det betyder i praksis, at kun ét barn fra hver pleje-familie kom til at deltage i undersøgelsen. Børn, der bor i samme plejepleje-familie, kan nemlig i teorien blive tildelt forskellige grupper i undersøgelsen – fx kan det ene barn i en plejefamilie med to børn i
2. ”Random sampling” af deltagere til undersøgelsen ”Skolestøtte til børn i familiepleje” har betydet, at kun 153 ud af 201 børn, som opfyldte inklusionskriterierne i de tilmeldte familier, er blevet indlemmet i undersøgelsen.
målgruppen blive tildelt kontrolgruppen og det andet barn LUKoP. I LUKoP-indsatsen varetager plejefamilien skolestøttende indsatser for barnet derhjemme, fx læsetræning. Uden random sam-pling ville dette scenarie i praksis betyde, at plejeforældrene kun måtte anvende indsatsen på det barn, der blev tildelt LUKoP, også selvom de vurderer, at det kunne gavne det andet barn. Ran-dom sampling hjælper os til at overkomme dette etiske dilemma, fordi kun ét plejebarn fra hver familie deltager i projektet ”Skolestøtte til børn i familiepleje”, og derfor kan familierne frit anvende en given indsats til alle børn i familien.
Ved ikke at lade plejeforældrene selv vælge, hvilket barn der skulle tilmeldes projektet, har vi des-uden sikret, at deltagerne udgør et bredt udsnit af børn i familiepleje. Hvis valget var op til pleje-forældrene selv, kunne man fx forestille sig, at de ville være tilbøjelige til at tilmelde det barn, som havde de største udfordringer, og at vi derfor ville få de plejebørn med de største skolevanske-ligheder med i undersøgelsen. Det barn, der er udtrukket til deltagelse, er efterfølgende randomi-seret til en af grupperne i undersøgelsen.
2.1.2 Før- og eftermåling
For at kunne måle, om der er sket en udvikling i indsatsperioden, er der gennemført både en før- og en eftermåling. Førmålingen blev gennemført, da plejefamilierne tilmeldte sig projektet, og be-stod af en måling af barnets faglige og kognitive evner samt af dets trivsel og adfærd, ligesom barnets plejeforældre og kontaktlærer besvarer et spørgeskema (nærmere beskrivelse af effekt-målene findes i kapitel 3). Først efter at denne førmåling var gennemført, blev der trukket lod om, hvilken gruppe barnet skulle indgå i.
Da indsatsperioden blev afsluttet efter ca. 18 måneder, blev der gennemført en eftermåling med samme procedurer som ved førmålingen.
2.1.3 Opdeling af LUKoP-gruppen
I indeværende projekt indgår der tre grupper: en gruppe, som modtager LUKoP-indsatsen, som den oprindeligt er beskrevet; en gruppe, som modtager LUKoP-indsatsen kombineret med dyna-misk assessment, samt en kontrolgruppe, der fortsætter med skolen og hverdagen, som de ellers ville have gjort (treatment as usual). Vi undersøger effekten af, om dynamisk assessment kan medvirke til en mere effektiv LUKoP-intervention end konventionelle udredningsmetoder, ved at sammenligne udviklingen i de to indsatsgrupper med kontrolgruppen. Blandt dem, som blev tildelt LUKoP-indsatsen, foretog vi derfor en opdeling (se figur 2.1) efter landsdel, hvor cirka halvdelen af børnene kom i gruppen, hvor de ikke blev testet yderligere, mens den anden halvdel af børnene, udover den konventionelle kortlægning, også indledningsvist blev dynamisk testet. Opdelingen efter landsdel var en praktisk foranstaltning. LUKoP-indsatsen skulle varetages af to psykologer, ansat af SFI, hvoraf kun den ene er certificeret i og praktiserer dynamisk assessment med LPAD.
De to psykologer var forankret i hver deres landsdel, og psykologen, som varetog den dynamiske udredning, betjente deltagerskoler i Region Sjælland og Region Hovedstanden, mens den anden psykolog betjente Region Syddanmark samt en enkelt kommune i Region Midtjylland. Alle børn, som blev randomiseret til LUKoP-indsatsen øst for Storebælt, blev således allkoret dynamisk as-sessment.
Ser vi på fordelingen af børnene i de to LUKoP-grupper, viser der sig ikke nogen signifikante for-skelle i forhold til faktorer såsom etnicitet, køn og alder, hvilket tyder på, at grupperne ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. For en nærmere beskrivelse af børnene, der deltager i projektet, se kapitel 4. Ligeledes deltager både kommuner med land- og større bydistrikter samt små og store
2.1.4 Metodiske overvejelser – terapeuteffekt
Inden for den psykologiske forskning arbejder man med et begreb, der kaldes ”terapeuteffekt”.
Denne effekt beskriver den naturlige variation, der er mellem terapeuter, som gør, at hver enkelt terapeut, til trods for en fælles metode, har nogle individuelle karakteristika, der præger deres kli-enter på en særlig måde, som betyder, at de, der har været klient hos samme terapeut, ofte får nogle fælles udviklingsmæssige karakteristika over tid. I store undersøgelser, hvor man undersø-ger en indsats, som er udført af fx 50 forskellige terapeuter, vil ”terapeuteffekten” i meget ringe grad påvirke resultatet, fordi der i begge grupper vil være lignende variationer mellem terapeuter-ne, når der er mange til at udføre behandlingen. Fx vil der højst sandsynligt i begge grupper findes terapeuter med stor erfaring og terapeuter med ingen tidligere erfaring med den indsats, der un-dersøges. I dette studie er der kun én psykolog, der arbejder med dynamisk assessment, og én psykolog, der ikke gør. Derfor vil resultatet af undersøgelsen uundgåeligt i nogen grad være influe-ret af ”terapeuteffekten”, fordi individuelle karakteristika får mere direkte indflydelse på resultatet.
For at mindske denne indflydelse har vi i ansættelsen af psykologerne forsøgt at matche dem på nogle grundlæggende kompetencer. Der er ansat to psykologer, som begge tidligere har arbejdet på skoleområdet, og som begge har klinisk kendskab til målgruppen. Begge er læreruddannede, men det er kun den psykolog, der har anvendt dynamisk assessment, som har haft en karriere som lærer og speciallærer, før hun blev uddannet til psykolog. Den anden psykolog har derimod mange års erfaring med udredning med statiske test. Ingen af psykologerne har tidligere arbejdet med LUKoP-indsatsen, og begge har fået samme grundtræning i LUKoP-modellen forud for un-dersøgelsen.
Rekruttering af psykologerne i LUKoP-teamene har til de dynamiske teams foregået via personlig henvendelse af forskerteamet til en psykolog, som var uddannet i LPAD fra det officielle Feu-erstein-institut i Israel. Rekrutteringen af en psykolog til de konventionelle teams er foregået gen-nem et offentligt opslag.
2.1.5 RCT – etiske overvejelser
Der findes kun meget begrænset viden om effektive interventioner for anbragte børn i Danmark.
Projektets formål er netop at bidrage med ny og brugbar viden om sådanne interventioner i en dansk kontekst, og derfor er studiet tilrettelagt på en måde, så vi kan opnå mest mulig viden, sam-tidig med at vi tager mest muligt hensyn til deltagerne.
Det kan umiddelbart forekomme uetisk, at ikke alle plejebørn modtager en skolestøttende indsats, men at nogen kommer i kontrolgruppen. I denne forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at børn, der tildeles kontrolgruppen, ikke er dårligere stillet, end hvis de ikke deltog i projektet. Det står dem dermed frit for at modtage andre indsatser og specialtilrettelagt undervisning osv., mens projektet står på. At et barn kommer i kontrolgruppen, betyder dermed blot, at barnet fortsætter sin hverdag præcis som hidtil, med hvad det nu måtte indebære for det enkelte barn. Der er således ingen i projektet, der får mindre støtte, end de ellers ville have fået. Vi ved ydermere ikke, om dynamisk assessment optimerer LUKoP-indsatsen, og derfor giver det ikke mening at tilbyde denne kombi-nation til alle som udgangspunkt, eftersom udredning med dynamisk assessment forøger omkost-ningerne, der er forbundet med indsatsen, samt omfanget af kortlægningen for de enkelte børn.
Derudover informeres plejeforældrene om det fulde omfang af designet, inden de tilmelder sig – herunder hvad randomiseringen indebærer, hvordan data håndteres, samt hvad indsatserne inde-bærer. Plejeforældrene informeres af deltagerskolen, som også udleverer skriftligt informationsma-teriale til plejeforældrene, ligesom plejeforældrene er i telefonisk kontakt med SFI ved tilmelding, hvor de også informeres om deres og barnets rolle i projektet samt vilkårene for samplingen og
randomiseringen af deltagerne. Inden optagelse i projektet underskriver alle plejeforældre ligele-des et informeret samtykke med alle vigtige oplysninger om bl.a. randomisering og dataindsamlin-gen. Plejeforældrene ved derfor forud for randomiseringen, at de har lige stor sandsynlighed for at blive tildelt en indsats som for at komme i kontrolgruppen. Familierne accepterer med andre ord vilkårene på forhånd.
For at alle børn og familier skulle opleve, at de fik noget ud af at deltage, uagtet allokering, fik alle børn (og deres plejefamilie) i kontrolgruppen en oplevelsesgave (fx en tur til en forlystelsespark) af SFI både ved før- og efter-målingen som tak for deres indsats. Oplevelserne var sponsoreret af danske virksomheder over hele landet.