I dette afsnit gennemgår vi resultatet af effektanalysen for den udvikling, som alle børnene har gennemgået, uafhængigt af om de har modtaget en indsats eller været i kontrolgruppen. I figur 6.1 ses en oversigt over de effektmål, som viste en signifikant udvikling, mens resultatet for hele ef-fektanalysen ses i tabel 6.1 til 6.4. I disse tabeller fremgår både effekten, målt over tid, og for de to indsatsgrupper.
Figur 6.1 Oversigt over signifikante effekter over tid for alle børn, der har deltaget i undersøgel-sen. Effektstørrelser målt ved Cohen’s d.
Af figuren fremgår effektstørrelsen, målt med Cohen’s d. Alle effektstørrelser i figuren er udtryk for positiv udvikling. Når de to effektmål i SDQ har negative effektstørrelser, er det et udtryk for, at den gennemsnitlige score er faldet signifikant, og at børnenes adfærdsmæssige symptomer og hyperaktivitet vurderes at være blevet signifikant mindre over tid.
I det følgende uddybes analysens resultater. Først præsenteres børnenes faglige udvikling, der-næst deres kognitive udvikling og deres udvikling i trivsel og adfærd, og til sidst præsenteres deres udvikling af indlæringskompetence.
6.1.1 Den faglige effekt over tid
Læsning: I figur 6.1 ses det, at der ved to effektmål i læsning er en signifikant positiv udvikling fra førmålingen til eftermålingen. Det drejer sig om læsekategorierne for både Ordlæseprøven (OL) og Sætningslæseprøven (SL), hvor børnene er blevet signifikant bedre, med en Cohen’s d-værdi på 0,52 for OL og 0,40 for SL. Disse effektmål er ikke normkorrigerede og sammenholdes derfor ikke med normerne for de forskellige aldersgrupper. Vi ser derimod ingen signifikante resultater for læsehastighed eller rigtighedsprocent, som er normkorrigerede effektmål, hverken når det gælder OL eller SL. Læsekategorierne afspejler således, at børnene i forhold til deres udgangspunkt har flyttet sig, men ikke i forhold til den læseudvikling, som andre børn på deres alder har gennemgå-et.
Matematik: Vi finder ingen signifikant udvikling i matematik, målt ved C-værdierne, fra før- til ef-termåling. Børnene har således holdt deres præstationsniveau løbende i en alderssvarende prøve og er ikke kommet mere bagud, selvom niveauet i matematik er steget med deres alder over de 18 måneder.
-0,3 -0,3
0,5 0,6 0,3
0,4 0,4
0,5
-0,7 -0,5 -0,3 -0,1 0,1 0,3 0,5 0,7
SDQ, lærer - Adfærdsmæssige symptomer SDQ, plejemor
-Hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder WISC IV (GFI) WISC IV (PRI) WISC IV (VFI) WISC IV (IK) SL - Læsekategori OL - Læsekategori
Effektstørrelse
6.1.2 Kognitiv effekt over tid
Den kognitive udvikling måles med WISC IV, BRIEF og CNT. Som det fremgår af figur 6.1, er der over tid sket en signifikant positiv udvikling fra førmålingen til eftermålingen i børnenes kognitive funktioner, målt med WISC IV, men ikke på de øvrige effektmål.
WISC IV: Der ses en signifikant effekt for alle børnene over tid på deres fuldskala-IK, målt med WISC IV med en Cohen’s d på 0,40. På de enkelte indeks over specifikke kognitive funktioner ses signifikant fremgang i børnenes sproglige udvikling, målt med Verbal Forståelse Indeks (VFI) med en Cohen’s d værdi på 0,29. Ligeledes ses en signifikant forbedring af både børnenes perceptuel-le ræssoneringsevner, målt med Perceptuel Ræssonering Indeks (PRI) med en Cohen’s d på heperceptuel-le 0,65. Der ses ingen signifikant effekt på Arbejdshukommelse Indeks (AI) eller Forarbejdningsha-stighed Indeks i WISC IV. Der ses også en signifikant effekt på Generel Færdighed Indeks (GFI) med en Cohen’s d på 0,74. GFI er som fuldskala-IK også et sammensat mål for generel kognitiv funktion, men til forskel fra fuldskala-IK er dette mål mindre direkte influeret af forarbejdsningsha-stighed og arbejdshukommelseskapacitet, fordi FI og AI ikke indgår i målet. GFI fremhæver såle-des børnenes fremgang på VRI og PRI, hvorfor effektstørrelsen af GFI er en smule større end for fuldskala-IK. Fuldskala-IK giver alt andet lige et mere præcist billede af generel kognitiv formåen.
BRIEF: Der findes ingen signifikant effekt i børnenes udvikling af eksekutiv adfærd over tid, og generelt er både plejemødre, plejefædre og lærernes vurdering af børnenes adfærd den samme i før- og eftermålingen.
CNT: Der findes ingen signifikant effekt på børnenes eksekutive funktioner, målt med CNT over tid.
6.1.3 Effekt på trivsel og adfærd over tid
Generelt ses ingen effekt på børnenes trivsel og adfærd over tid, målt på Sådan er jeg (SEJ). På Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ) findes en effekt over tid på enkelte subskalaer – se figur 6.1.
SDQ: Der ses ingen signifikant effekt på den samlede problemscore i SDQ, hverken på baggrund af plejemødrenes, plejefædrenes eller lærernes vurderinger. Ligeledes viser analysen, at der hel-ler ikke er signifikante effekter på følgende subskalaer:
Følelsesmæssige vanskeligheder
Vanskeligheder i forhold til jævnaldrende
Sociale styrkesider.
Der er heller ingen signifikant effekt på skalaen for ”Påvirkning af trivsel og funktion”. Imidlertid ses en signifikant positiv effekt på subskalaen for ”Hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder”, baseret på plejemødrenes vurdering med en Cohen’s d-værdi på -0,27. For plejefædre- og lærer-besvaret SDQ ses ingen signifikante effekter på denne subskala. Derimod ses der en signifikant positiv effekt på subskalaen ”Adfærdsvanskeligheder”, baseret på lærernes SDQ-besvarelser med en Cohen’s d-værdi på -0,30. For plejefædre- og plejemødrebesvaret SDQ ses ingen signifikante effekter på denne subskala. Det er ikke usædvanligt at finde forskellige svar fra forskellige infor-mantgrupper, som fx oplever børnene i forskellige kontekster (såsom hjemme og i skole), eller som har forskellige referencerammer for, hvornår de oplever adfærd som problematisk.
SEJ: Analysen viser, at der ikke er signifikant effekt på målet for børnenes selvbillede og
selvrap-6.1.4 Effekt på indlæringskompetence over tid
Som det sidste effektmål har vi undersøgt udviklingen af børnenes indlæringskompetence, målt med testen 5-15. Der findes hverken på baggrund af besvarelser fra plejemødre, plejefædre og lærernes vurdering signifikant effekt på målet for børnenes indlæringskompetence over tid.
6.1.5 Opsummering
Der findes ingen signifikant udvikling af børnenes faglige præstationer over tid, når det gælder matematik. Dvs. at børnene både ved førmålingen og eftermålingen ligger på samme faglige ni-veau. Derimod ser vi, at to af effektmålene for læsning viser en signifikant fremgang – det er inden for læsekategorierne, både OL og SL. Disse effektmål er imidlertid ikke normkorrigerede og sam-menholdes derfor ikke med normerne for de forskellige aldersgrupper. Læsekategorierne afspejler således, at børnene i forhold til deres udgangspunkt har flyttet sig, men ikke i forhold til den læse-udvikling, som andre børn på deres alder har gennemgået. Der findes ydermere signifikante effek-ter på børnemes kognitive udvikling over tid. På WISC IV ses en signifikant positiv effekt på bør-nenes sproglige udvikling, målt med Verbal Forståelse Indeks (VRI) samt en signifikant markant positiv effekt på børnenes perceptuelle ræssonering, målt med Perceptuel Ræssonering Indeks (PRI). Tillige ses signifikant positiv effekt over tid på de to sammensatte mål for kognitiv formåen i WISC IV, herunder børnenes fuldskala-IK (IQ) og Generel Færdighed Indeks (GFI). Forskellen på effektstørrelsen af disse mål afspejler børnenes præstationer på de enkelte indeks i WISC, der indgår i henholdsvis Generel Færdighed Indeks (GFI) og fuldskala-IK, hvorfor effekten, målt på GFI, er lidt større, fordi de indeks i WISC, hvor børnene har udviklet sig mindre, ikke indgår i Ge-nerel Færdighed Indeks (GFI). Fuldskala-IK giver alt andet lige, samlet set, et mere præcist billede af global kognitiv formåen, fordi det inkluderer Arbejdshukommelse Indeks (AI) og Forarbejdnings-hastighed Indeks (FI), som afdækker vigtige kognitive resurser. Omkring børnenes udvikling af eksekutive funktioner findes ingen effekter over tid på hverken CNT eller BRIEF, hvor BRIEF i særdeleshed forbliver nogenlunde stabil gennem forløbet. Hvad angår børnenes trivsel og adfærd, findes der heller ingen effekt på børnenes selvbillede, målt med SEJ, og en sådan findes ej heller i store træk på SDQ med undtagelse af en signifikant positiv effekt på subskalaen for ”Hyperaktivi-tet/opmærksomhedsvanskeligheder”, baseret på plejemødrenes vurdering, men ikke for plejefæd-renes eller lærernes besvarelser. Derimod ses der en signifikant positiv effekt på subskalaen ”Ad-færdsvanskeligheder”, baseret på lærernes SDQ-besvarelser, som imidlertid ikke findes i besva-relserne for plejeforældrene. Der ses heller ingen signifikant effekt på børnenes indlæringskompe-tencer over tid, målt med 5-15.