(F o re d rag a f L a n d s retss ag fø re r K j e l d R ø r d a m d en 26. J a n u a r 1925).
F o r e d r a g e t udelades her, idet det findes tr y k t i U.f.R.
1925 B., pag. 94 flg., hvortil henvises.
D i s k u s s i o n .
Højesteretssagfører Karsten Meyer: N aar P rak sis ikke følger Teorien i de h ero m h a n d le d e Spørgsm aal er en af G rundene vist
nok den, at P rak sis saa at sige ikke vil godkende god Tro, dette lægger f. Eks. Ugeskriftets Note til H øjesteretsdom m en om K re
ditkonsignation afgørende Vægt paa, skønt ond T ro slet ikke blev p a a b e ra a b t u n d e r P roce duren.
Der m a a lægges Vægt paa en Sondring mellem H a ndel m ed brugte Ting, hvor bl. a. den nye Lov om P a n te la a n e rv irk s o m h e d giver Beskyttelse nok, og H a ndel med nye Ting; ved disse sidste er der i Virkeligheden noget urim eligt i at lade Grossisten sidde med alle de Rettigheder, som en vidtgaaende Anvendelse af Vin- dikationsreglerne tillægger ham .
Professor Vinding Kruse ta k k ed e Indlederen for F oredraget, hvis T ende ns gik i rigtig ekstinktiv Retning. T aleren lagde, saa- ledes som i sin Bog om E jendom sre ttens Overgang n æ rm ere b e lyst, megen Vægt paa, at Salg i det aabne Marked, navnlig Bu- tikssalg og Auktionssalg, blev værnet mod den hidtil antagne for vidtgaaende Vindikation. Den Modsætningsslutning, T aleren d r a ger fra D. L. 6— 17— 5, bygger p aa B a ggrund af Retspraksis i Byerne paa D anske Lovs egen Tid, nemlig R aad stueretternes Praksis. Og det vilde dog være ret nedslaaende, om det levende Retsliv i det 20. A a rh u n d re d e ikke skulde k u n n e betrygge O m
sætningen lige saa godt som Retspraksis i det 16. og 17. A arhun- drede.
Taleren mente, at der i Virkeligheden ogsaa i nuvæ ren d e P rak sis var en absolut stigende T endens til at godkende E k s tin k tion p a a Vindikationens Bekostning; der er jo i Virkeligheden heller intet, der k an eller bør fo rh in d re Domstolene i — navnlig overfor E jendom sforbe holdene — at gaa den Vej, som tiltrænges, nemlig til Ekstinktion. F orholdets N a tu r er jo dog ogsaa Rets
kilde, og F orholdets N a tu r tilsiger at ekstingvere E je n d o m s fo r
beholdet.
M an m a a tte iøvrigt lægge M ærke til U d try k k e t i adskillige D om spræ m isser »Overdragelse«. Dette O rd er, efter T alerens Me
ning ofte u k la rt og anvendt noget i Flæ ng; m a n m a a derfor i S a
gernes O plysninger nøje søge at udfinde, h v a d der er T ale om, idet m a n ellers let vil k u n n e k o m m e til at m isfo rstaa D om m ene som P ræ ju d ik a te r.
E je ndom sforbe holdene m a a tte siges at være en K ræ ftskade h e r hjem m e, jfr. ogsaa Niels Lassen i h a n s A fhandling til det n o r diske Ju ristm ø d e 1884, det avler B edrageriforbrydelser, fordi den jæ vne Mand, m ed Rette, h a r V anskelighed ved at forstaa, at h a n ikke er E jer af det, h a n h a r købt p a a Afbetaling. Sælgeren med E jen d o m sfo rb e h o ld staar altfor godt rustet: h a n h a r b a a d e Vin- dikationsret, F o rtrin sre t i K onkursboet og B edragerianm eldelse i B aghaa nden.
Lovgivningen har, ogsaa hos os, k æ m p e t m od de skjulte K on
kursprivilegier, jfr. Reglerne om U n d e rp an tsæ tn in g og de sk æ r
pede Standsningsretsregler, for at sikre, at der — n a a r F alliten in d træ d e r — dog findes n o g l e Aktiver i Boet, m en n a a r E j e n dom sforbeholdene breder sig for vidt og fa a r Lov til at udvikle sig re n t stereotypt i K o n tra k te rn e er de yderst farlige, og de vil i det lange Løb bevirke, at de sidste Aktiver forsvinder fr a Fallitboerne.
Udviklingen m a a derfor gaa h e n im od at ekstingvere E je n d o m s forbeholdene.
Professor H e n ry Ussing: Til fuldstæ ndig at slaa en Streg over E jendom sforbeholdene er der vistnok en altfor fast P raksis, og der er heller ikke G rund til a t ekstingvere dem i alle Tilfælde.
Der m a a sondres: E r G enstanden af den ejend o m sfo rb eh o l
dende E jer faktisk givet til V idereforhandling, b ø r E k stin k tio n
linde Sted; dette h a r P ra k sis formentlig allerede godkendt; H ø je
steretsdom m en om K reditkonsignation m aa formentlig betragtes som et særligt Tilfælde, der fo rhaabe ntlig ikke betyder en S trø m kæ n trin g i Praksis.
Ved Salg af Brugsgenstande til P riv ate vil det derim od næ ppe være forsvarligt som alm indelig Regel at ekstingvere E je n d o m s forbeholdet, skønt der naturligvis i enkelte Tilfælde k a n være Grund til det. P a a H ensynet til B edragerifristelsen lagde T ale ren ikke afgørende Vægt, da det hyppigst er stæ rkt frem hæ ve t i Af
b e talingskontrakterne, at de paagæ ldende Dispositioner er B e d ra geri og m ed fø rer Straf.
Hvor vidt m a n k u n d e gaa i Retning af E k stin k tio n a f h a n g i nogen Grad af, om m a n skulde søge at opretholde en vis H a r m oni mellem de h e r h e n h ø re n d e Regler, — i saa Tilfælde kunde der kun blive Tale om at lappe de værste H uller — , eller o m m a n u den H ensyn til denne H a rm o n i skulde søge at faa saa meget som m uligt ind u n d e r de ekstinktive Erhvervelser.
Professor V inding Kruse gjorde vedrørende B ed ra g e rim o m e n tet o p m æ rk so m paa, at Niels Lassen u d fra sin store D o m m e r
erfarin g h a r følt, at det i adskillige Tilfælde var uhyggeligt for h a m at skulle statuere Bedrageri i disse Tilfælde.
T ale ren v ar naturligvis enig m ed Professor Ussing i, at ikke a l l e E jen d o m sfo rb e h o ld b ø r falde, navnlig ikke i F o rh o ld til Kø
berens Konkursbo, m en i det Store og Hele er der næ ppe Grund til at lade F orb eh o ld en e bestaa, og saa vidt T aleren k u n d e se, var der intet H øjesteretspræ judikat, der h in d red e dette.
Indlederen ønskede at præcisere, at h a n s S ym p a th i og F o rh a a b - ninger var p a a E kstin k tio n en s Side. Det gradvise F re m s k rid t er jo n u engang ofte den sikreste og hurtigste Vej, og derfor havde det været h a m o m at gøre at anvise S ynspunkter, der k u n d e være sm aa H jæ lpem idler for P ra k sis u n d e r den videre Udvikling i R etning af Ekstinktion. Indlederen haabede, at det ved A nven
delsen af disse Syn sp u n k te r sam tidig skulde være m uligt at iagt
tage et vist H en sy n til H arm oni.