7. Metodiske bemærkninger
7.5 ERFA-seminarer
Gennem hele evalueringsforløbet har der ca. hvert halve år været afholdt ERFA-seminarer med deltagelse af repræsentanter fra de involverede casekommuner og -dagtilbud samt evalueringens følgegruppe. Formålet med ERFA-seminarerne har for det første været at skabe et forum for erfaringsudveksling mellem de deltagende aktører. For det andet har ERFA-seminarerne givet mulighed for at informere om forløbet i evalueringen, herunder hvilken rolle casekommunerne og -dagtilbuddene skulle spille heri. Endelig har ERFA-seminarerne givet mulighed for at præsentere foreløbige konklusioner og anbefalinger fra evalueringen og skabe diskussion af disse som led i udarbejdelsen af den samlede evalue-ring.
8 Beskrivelsen har hentet inspiration fra Græsrøddernes Børnehave i Ballerup og fra flere projektet, som tidligere er gennemført af UdviklingsForum
8. Bilag: Indikatorer for pædagogiske læreplaners omfang og effekt
Som led i evalueringen skal der udpeges data og indikatorer for de pædagogiske lærepla-ners omfang og effekt, som skal kunne anvendes efter evalueringens afslutning til at følge udviklingen på området.
Tabellen nedenfor viser de indikatorer (venstre kolonne), vi foreslår, kan anvendes til at følge udviklingen på området. I den højre kolonne er angivet hvilken tabel svarene på dette spørgsmål fremgår af i nærværende undersøgelse, hvilken målgruppen spørgsmålet er ble-vet stillet til, samt den præcise spørgsmålsformulering.
I listen er der udelukkende inkluderet indikatorer, som baserer sig på survey-data. Årsagen til at der ikke er inkluderet registeroplysninger som eksempelvis antal børn, der udskyder skolestarten eller tildeling af støtteressourcer på dagtilbuds- og skoleområdet er, at de pæ-dagogiske læreplaner kun er en blandt mange faktorer, der har betydningen for hvordan disse forhold udvikler sig. Indikatorerne opstillet nedenfor vedrører således udelukkende virkninger, som følger direkte af de pædagogiske læreplaner.
Tabel 8-1. Indikatorer for pædagogiske læreplaners omfang og effekt
Indikator Tabel, målgruppe og spørgsmål
Omfang af pædagogiske læreplaner
Tabel 3-1. Dagsinstitutionsledere og dagplejeledere: Hvor langt er institutionen / dagplejen med udarbejdelse af en skriftlig pædago-gisk læreplan?
Ændringer i forhold til metoder, aktiviteter, pædagogisk grundsyn, strukturelle ændrin-ger i hverdagen som følge af dagtilbuddenes arbejde med den pædagogiske læreplan for hhv. den samlede børnegruppe og børn med særlige behov
Tabel 4-1, 4-2, 4-7 og 4-8: Daginstitutionsledere og dagplejeledere:
I hvilken grad har arbejdet med institutionens / dagplejens pædago-giske læreplan ført til ændringer i forhold til metoder, aktiviteter, pædagogisk grundsyn og strukturelle ændringer i hverdagen?
Pædagogiske læreplaners betydning for børnenes udvikling
Tabel 4-9. Daginstitutionsledere, formænd for daginstitutionens bestyrelse, dagplejeledere og formænd for dagplejens bestyrelse:
Hvor enig eller uenig er du i, at pædagogiske læreplaner er til gavn for alle børnene i institutionen / dagplejen med hensyn til deres generelle udvikling?
Tabel 4-10 og 4-11. Daginstitutionsledere og dagplejeledere: I hvil-ken grad vurderer du, at arbejdet med den pædagogiske læreplan har haft en positiv betydning for børnenes alsidige personlige udvik-ling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, kompetencer ift. naturen og naturfænomener samt kompetencer ift. kulturelle udtryksformer og værdier?
Indikator Tabel, målgruppe og spørgsmål
Pædagogiske læreplaners betydning for indsatsen overfor børn med særlige behov
Tabel 4-12. Institutionsledere, dagplejeledere og forvaltningschefer:
Hvor enig eller uenig er du i, at pædagogiske læreplaner er til gavn for indsatsen over for børn med særlige behov?
Pædagogiske læreplaners betydning for samarbejdet om børn med særlige behov
Tabel 4-14. Forvaltningschefer, daginstitutionsledere og dagplejele-dere: Hvor enig eller uenig er du i, at de pædagogiske læreplaner har bevirket, at det tværfaglige samarbejde om indsatsen over for børn med særlige behov er blevet forbedret?
Pædagogiske læreplaners betydning for igangsættelsen af en tidlig indsats overfor børn med særlige behov
Tabel 4-15. Forvaltningschefer: Hvor enig eller uenig er du i, at de pædagogiske læreplaner har bevirket, at kommunen er blevet bedre til at igangsætte en tidlig indsats overfor børn med særlige behov
Udbytte af pædagogiske læreplaner i forhold til anvendte resurser
Tabel 4-18. Daginstitutionsledere, dagplejeledere, formænd for daginstitutionens bestyrelse, formænd for dagplejens bestyrelse og forvaltningschefer: Hvor enig eller uenig er du i, at udbyttet af arbej-det med de pædagogiske læreplaner er for lille i forhold til de resur-ser, der bliver brugt på det?
Pædagogiske læreplaners betydning for arbejdet med dokumentation
Tabel 5-6. Daginstitutionsledre, formænd for daginstitutionens be-styrelse, dagplejeledere og formand for dagplejens bestyrelse: I hvilken grad har den pædagogiske læreplan medført en øget brug af dokumentation?
Kommunens indsigt i dagtilbuddenes arbej-de
Tabel 6-1. Forvaltningschefer: I hvilken grad har kommunen fået et bedre indblik i dagtilbuddenes arbejde som følge af de pædagogi-ske læreplaner?
Pædagogiske læreplaners betydning for samarbejdsrelationer mellem dagtilbud, dagtilbud og forældrebestyrelse, dagtilbud og forældre samt dagtilbud og den kommu-nale forvaltning
Tabel 6-3. Daginstitutionsledere og dagplejeledere: I hvilken grad har arbejdet med institutionens / dagplejens pædagogiske læreplan ført til ændringer for den samlede børnegruppe i forhold til et tættere samarbejde med andre dagtilbud?
Tabel 6-4. Formænd for daginstitutionens og dagplejens bestyrelse.
I hvilken grad har arbejdet med institutionens / dagplejens pædago-giske læreplan ført til ændringer for den samlede børnegruppe i forhold til et tættere samarbejde mellem daginstitutionen / dagplejen og forældrebestyrelse?
Tabel 6-5. Daginstitutionsledere og dagplejeledere. I hvilken grad har arbejdet med institutionens / dagplejens pædagogiske læreplan ført til ændringer for den samlede børnegruppe i forhold til et tættere samarbejde mellem daginstitutionen / dagplejen og forældre?
Tabel 6-2. Daginstitutionsledere og dagplejeledere: I hvilken grad har arbejdet med institutionens / dagplejens pædagogiske læreplan ført til ændringer for den samlede børnegruppe i forhold til et tættere samarbejde mellem daginstitutionen / dagplejen og forvaltningen?
Pædagogiske læreplaners virkninger på overgange fra dagpleje/vuggestue til børne-have samt fra børnebørne-have til skole
Tabel 6-9 og 6-10. Dagplejeledere og daginstitutionsledere: Hvor enigeller uenig er du i, at pædagogiske læreplaner har styrket sam-arbejdet mellem dagpleje/vuggestue og daginstitutionerne i forbin-delse med børnenes overgang til skole?
Tabel 6-10. Daginstitutionsledere: Hvor enigeller uenig er du i, at pædagogiske læreplaner har styrket samarbejdet mellem daginstitu-tionerne og skolen i forbindelse med børnenes overgang til skole?
9. Bilag: Lovgrundlag
Lov om pædagogiske læreplaner (ikrafttrædelse august 2004)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.764 af 26.august 2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr.1168 af 19.december 2003, foretages følgende ændring:
1. Efter § 8 indsættes:
§ 8 a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 1/2-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling.
For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kom-munale dagpleje.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen be-skrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske bebe-skrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk.1. Socialminister en fastsætter nærmere regler for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene.
Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på even-tuel revision.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1.august 2004.
Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner (ikrafttrædelse august 2004)
I medfør af § 8 a i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, fastsættes:
Kapitel 1
Formål og principper for læringen i dagtilbud
§ 1. Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes, jf. lovens § 8. Det pædagogi-ske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situa-tioner, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring.
Stk. 2. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger.
Stk. 3. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen.
Kapitel 2
Temaer og mål i pædagogiske læreplaner
§ 2. Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, der behandler temaerne:
1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer).
2) Sociale kompetencer.
3) Sprog.
4) Krop og bevægelse.
5) Naturen og naturfænomener.
6) Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal ikke nødvendigvis struktureres efter temaerne. Der kan anven-des andre inddelinger. Kommunen og dagtilbuddet kan lokalt supplere med andre temaer.
§ 3. Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvide-re fendvide-remgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov.
Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes under hensyntagen til lokale forhold såsom dagtilbuddets geografiske placering, fysiske muligheder, børnegruppens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger m.v.), herunder aldersgrup-perne fra ½ år til 2 år og fra 3 år og til den alder, hvor børnene begynder i skole. For aldersintegrere-de dagtilbud kan aldersintegrere-der udarbejaldersintegrere-des én læreplan, aldersintegrere-der tager hensyn til aldersintegrere-de to alaldersintegrere-dersgrupper.
Stk. 3. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan for alle dagplejehjem i kommunen eller kommunens distrikter. Dagplejelignende puljeordninger kan enten følge den kommunale dagplejes pædagogiske læreplan, eller der kan udarbejdes en pædagogisk læreplan for alle dagplejelignende puljeordninger i kommunen eller kommunens distrikter.
S
tk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de opstillede mål.
Kapitel 3
Ansvar for udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan, godkendelse, opfølgning og evaluering
§ 4. Ledelsen i dagtilbuddet er over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet. Den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan dag-tilbuddet mere konkret vil arbejde med de anførte indholdstemaer, og hvordan det leder frem mod målene.
Stk. 2. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelse godkender den pædagogiske lære-plan, jf. lovens § 8 a, stk. 3, 1. punktum.
Stk. 3. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision, jf. lovens § 8 a, stk. 3, 2. punktum.
Stk. 4. I de tilfælde hvor en selvejende daginstitution ikke har en forældrebestyrelse, er det bestyrel-sen, som varetager godkendelsen og evalueringen. I forhold til en puljeordning uden bestyrelse skal puljeordningen tage stilling til, hvordan forældrene foretager godkendelsen og den årlige evaluering.
Dagtilbudsloven (uddrag) (ikrafttrædelse august 2007)
§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for føl-gende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Sociale kompetencer.
3) Sproglig udvikling.
4) Krop og bevægelse.
5) Naturen og naturfænomener.
6) Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktivite-ter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.
Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrik-ter tilknyttet den kommunale dagpleje.
§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan.
Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i § 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtil-buddet vil følge op på resultaterne.
Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.
§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. § 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.