De pædagogiske læreplaner er en faglig succes

Dagtilbuddenes arbejde med pædagogiske læreplaner er på flere måder en succes. To et halvt år (maj/juni 2007) efter, at loven om pædagogiske læreplaner er trådt i kraft, har den pædagogiske læreplan vundet indpas i en stor andel af dagtilbuddene. Således er der 93%

af daginstitutionerne og 57% af dagplejeordningerne, som i juni 2007 har udarbejdet en skriftlig pædagogisk læreplan.

Dog viser casestudierne, at kommunalreformen har haft en vis opbremsende effekt både på forvaltningernes fokus på og dagtilbuddenes eget arbejde med pædagogiske læreplaner.

Kommunalreformen kan derfor også være en medvirkende forklaring på, at der er færre dagplejeordninger end daginstitutioner, der har udarbejdet en pædagogisk læreplan. Om-struktureringer i det kommunale system har ramt dagplejen mere end daginstitutionerne, idet dagplejens pædagogiske læreplan er forankret i forvaltningen

Samlet set viser evalueringen imidlertid en række positive resultater af de pædagogiske læreplaner. Det er resultater, som knytter sig til medarbejdernes faglige bevidsthed, nye metoder og aktiviteter i dagtilbuddene, de pædagogiske læreplaners betydning for børnene, samt gennemsigtighed i det pædagogiske arbejde.

Styrkelse af den faglige bevidsthed

De positive resultater af læreplansarbejdet kommer blandt andet til udtryk i lederes og med-arbejderes faglige status og selvforståelse. I midtvejsevalueringen vurderede institutions- og dagplejeledere, at læreplansarbejdet har skabt en større faglig bevidsthed hos personalet.

Det gælder både pædagoger (93%) og pædagogmedhjælpere (90%) samt dagplejepæda-goger (95%) og dagplejere (98%).

Casestudierne i både midtvejs- og slutevalueringen viser, at de pædagogiske læreplaner har bidraget til, at der bliver sat ord på en viden, som ikke hidtil har været formuleret hverken mundtligt eller skriftligt. Både ledere og medarbejdere oplever, at arbejdet med den pæda-gogiske læreplan har skabt et fælles sprog internt i personalegruppen og et fælles pædago-gisk udgangspunkt for arbejdet i praksis.

I casestudierne i midtvejsevalueringen pegede ledere i dagtilbuddene på, at de pædagogiske læreplaner har synliggjort, at dagtilbuddene ikke bare passer børn. De pædagogiske lære-planer har medvirket til, at der er tale om pædagogisk arbejde, der støtter børnenes leg, læring og trivsel. Denne bevidsthed skaber faglig stolthed. Det skal fremhæves, at denne bevidsthed og synliggørelse af den pædagogiske praksis ifølge dagplejeledernes udsagn i midtvejsevalueringen særligt har skabt en faglig stolthed blandt dagplejerne. Dette har sandsynligvis sammenhæng med, at dagplejen i sin selvopfattelse tidligere både har haft et mere traditionelt omsorgs- og pasningsmæssigt udgangspunkt, og ikke i så høj grad har koblet læring til omsorgen og pasningen af de mindste børn.

Den pædagogiske læreplan skal beskrive mål for børns læring indenfor seks udvalgte tema-er, som er 1) barnets alsidige personlige udvikling, 2) sociale kompetenctema-er, 3) sprog, 4) krop og bevægelse 5) natur og naturfænomener og 6) kulturelle udtryksformer og værdier. Midt-vejsevalueringen viste, at alle seks læreplanstemaerne indgik i langt de fleste pædagogiske læreplaner, om end natur og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier sjældnere indgik i lidt færre læreplaner end de øvrige temaer. Casestudierne i forbindelse med midtvejsevalueringen viste tegn på, at dette skyldes at dagtilbuddene oplever, at det er en udfordring at arbejde med disse to læreplanstemaer.

Casestudierne i slutevalueringen blandt dagtilbud tyder på, at de seks læreplanstemaer grundlæggende fungerer godt. Der tegner sig således et billede af, at den systematik, der skabes ved at opdele pædagogikken i overordnede temaer er gavnlig for det pædagogiske arbejde, da det er med til at sikre at dagtilbuddene understøtter en bred vifte af kompeten-cer blandt børnene.

Nye metoder og aktiviteter

Slutevalueringen har blandt andet haft fokus på, hvorvidt de pædagogiske læreplaner har medført konkrete ændringer i dagtilbuddenes arbejde i hverdagen. Siden midtvejsevaluerin-gen er der sket en stigning i antallet af daginstitutioner og dagplejeordninger, som har ænd-ret pædagogiske metoder og aktiviteter som følge af læreplansarbejdet.

Slutevalueringen viser, at den pædagogiske læreplan har haft særlig stor gennemslagskraft i form af ændringer i dagplejens aktiviteter (80%) og pædagogiske metoder (85%), mens der ses lidt færre ændringer i daginstitutionernes aktiviteter (63%) og metoder (60%). Et ligne-de, men lidt mindre markant billede ses i forhold til ændringer af mere strukturel art såsom tilrettelæggelsen af dagen i dagtilbuddet. Både i dagplejen og daginstitutionerne har lidt under halvdelen (41%) foretaget ændringer i forhold til tilrettelæggelsen af dagen. Casestu-dierne tegner et billede af at ændringerne i dagplejen primært er sket i legestuerne, hvor dagplejere og dagplejepædagoger er samlet.

Det kan umiddelbart virke overraskende, at anvendelsen af de pædagogiske læreplaner har ført til flest ændringer i dagplejen, fordi evalueringen som nævnt samtidig viser, at det er her, læreplansarbejdet har været mest hæmmet af kommunalreformen. Det skal muligvis

ses som udtryk for, at den tænkning og systematik, som følger af læreplansarbejdet, synes mere ny for medarbejderne i dagplejen end i daginstitutionerne, hvor der er en større andel af pædagogisk uddannet personale.

Omfanget af ændringer i dagtilbuddenes praksis bør samtidig ses i lyset af den korte tidspe-riode, der har været arbejdet med de pædagogiske læreplaner, siden lovgivningen trådte i kraft, og at dette arbejde er foregået samtidigt med, at der er sket store ændringer i kom-munerne som følge af kommunalreformen.

Til gavn for børnene

Et afgørende succeskriterium i forhold til dagtilbuddenes arbejde med pædagogiske lærepla-ner er, om læreplansarbejdet har en positiv betydning for børnenes læring og udvikling. I den forbindelse kan evalueringens klare resultat om, at de pædagogiske læreplaner har styrket fagligheden blandt medarbejderne i dagtilbuddene, forventes også at komme børne-nes udvikling til gode.

Direkte adspurgt vurderer en meget stor andel af både institutionsledere (87%) og dagpleje-ledere (94%) således også, at den pædagogiske læreplan har været til gavn for børnenes generelle udvikling. Dette gælder ligeledes i forhold til børnenes udvikling indenfor de seks læreplanstemaer. Blandt langt de fleste formænd for henholdsvis daginstitutionsbestyrelser (86%) og dagplejebestyrelser (96%) er der også enighed om, at den pædagogiske læreplan har en positiv betydning for børnenes generelle udvikling.

Det er vanskeligt at præcisere, hvordan læreplansarbejdet konkret har påvirket børnenes udvikling. Således finder dagtilbudsledere og -medarbejdere i de gennemførte casestudier, at det er vanskeligt at udskille en specifik effekt, som kan tilskrives de pædagogiske lære-planer. Det er det blandt andet fordi læreplansarbejdet i nogle dagtilbud er en fortsættelse af en pædagogisk praksis, der var i gang, allerede inden arbejdet de pædagogiske lærepla-ner begyndte. Det er dog nærliggende at se den styrkede faglige selvforståelse og dialog og ændringerne i metoder og aktiviteter som vigtige mellemled for en egentlig effekt i forhold til børnene.

Større gennemsigtighed i det pædagogiske arbejde

En stor andel af forvaltningscheferne (88%) vurderer, at læreplansarbejdet har givet for-valtningen et bedre indblik i dagtilbuddenes arbejde. Det er tilsyneladende i forbindelse med udarbejdelsen og godkendelsen af den pædagogiske læreplan, at forvaltningerne har fået større indsigt i det pædagogiske arbejde. Når der i forlængelse heraf er sket et fald i ande-len af daginstitutionsledere, der mener, at læreplansarbejdet har forbedret samarbejdet med den kommunale forvaltning (i midtvejsevalueringen 33% af daginstitutionslederne og 16% i slutevalueringen) kan det tolkes som et resultat af, at forvaltningen – måske på grund af kommunalreformen eller grundet et bevidst valg – har spillet en mindre rolle i anvendelsen end i udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan.

Desuden oplever langt de fleste bestyrelsesformænd for henholdsvis daginstitutioner (81%) og dagpleje (84%), at arbejdet med pædagogiske læreplaner har øget deres indsigt i dagtil-buddenes pædagogiske arbejde.

Derimod har læreplansarbejdet i mindre grad givet anledning til at forbedre dagtilbuddenes samarbejdsrelationer med den kommunale forvaltning, forældrebestyrelsen eller den øvrige

forældregruppe, ligesom samarbejdsrelationerne mellem dagtilbuddene ikke er blevet styr-ket som følge af læreplansarbejdet. I kraft af omgivelsernes større indsigt er der dog skabt et godt udgangspunkt for at forbedre samarbejdet.

2.1.2 Udfordringer i arbejdet med pædagogiske læreplaner