Dagtilbuddenes arbejde med dokumentation

Fra belysningen af de overordnede kommunale rammer for arbejdet med dokumentation i forrige afsnit sættes i dette afsnit fokus på dagtilbuddenes dokumentationspraksis: Hvordan og i hvilket omfang arbejder dagtilbuddene med dokumentation i relation til pædagogiske læreplaner.

Dokumentationens form og omfang

I midtvejsevalueringen, hvor fokus var rettet mod beskrivelserne af indholdet i dagtilbudde-nes pædagogiske læreplaner, viste spørgeskemaundersøgelsen, at størstedelen af dagtil-buddenes læreplaner indeholdt en beskrivelse af, hvordan man ville dokumentere det pæ-dagogiske arbejde. Denne tendens var dog mere udpræget blandt daginstitutionerne end i dagplejen. Der tegnede sig endvidere på tværs af daginstitutioner og dagplejeordninger et forholdsvist ensartet mønster af, at fotodokumentation, forskellige skriftlige metoder (for eksempel registreringsskemaer og observationsskemaer) samt børnenes egne skriftlige pro-duktioner var de dokumentationsformer, som fleste dagtilbud havde beskrevet i den pæda-gogiske læreplan. Efterfølgende casestudier på dagtilbudsniveau viste imidlertid, at det i praksis var meget uklart, dels hvad ledere og medarbejdere i dagtilbuddene opfattede som formålet med dokumentationsarbejdet, dels hvordan dokumentationen indgår i sammen-hæng med målene for den pædagogiske læreplan og evalueringsprocessen i det hele taget.

I slutevalueringen er fokus rettet mod, hvordan der arbejdes med dokumentationen i prak-sis. Resultatet på spørgsmålet om dokumentationens form vises i tabellerne nedenfor (Tabel 5-4 og Tabel 5-5). Her fremgår det, hvilke dokumentationsformer henholdsvis daginstitutio-ner og dagplejeordninger benytter i forhold til at dokumentere målene i den pædagogiske læreplan. På tværs af dagplejeledere og institutionsledere viser tabellerne, at fotodokumen-tation (97% og 94% i henholdsvis daginstitutioner og dagplejen) er en meget udbredt do-kumentationsform, ligesom skriftlige metoder (registreringsskemaer, observationsskemaer, logbøger mv.) (78% og 72% i henholdsvis daginstitutioner og dagplejen) og børnenes egne

produkter (85% og 79% i henholdsvis daginstitutioner og dagplejen) også anvendes i stort omfang.

Der er en større andel af daginstitutionerne end dagplejeordninger, som benytter interview med børn (22% og 6% i henholdsvis daginstitutioner og dagplejen) samt tests/screeninger (33% og 12% i henholdsvis daginstitutioner og dagplejen) som dokumentationsformer. Den-ne forskel skal ses i lyset af forskelleDen-ne i børDen-neDen-nes alder i henholdsvis daginstitutioDen-nerDen-ne og i dagplejen.

Samlet set tegner der sig et billede af, at de dokumentationsformer, som dagtilbuddene, jf.

midtvejsevalueringen, havde valgt at beskrive i de pædagogiske læreplaner, er de dokumen-tationsformer, som i slutevalueringen også viser sig mest udbredt og anvendt i praksis.

Tabel 5-4. Daginstitutionsledere: I hvilken grad dokumenteres det pædagogiske arbejde i forhold til målene i den pædagogiske læreplan på følgende måder? Anvendes… (med dokumentation menes løbende indsamling og registrering af materiale, som beskriver den pædagogiske praksis)?

Slet ikke I ringe grad

I nogen grad

I høj grad I alt

… børnenes egne produkter (fx tegninger,

maleri, sang, musik mv.)? (n = 849) 4% 9% 35% 53% 100%

… foto af bestemte aktiviteter eller

situati-oner i hverdagen? (n = 850) 1% 2% 24% 73% 100%

… video-optagelser? (n = 818) 63% 18% 14% 6% 100%

… lydoptagelser? (n = 810) 81% 14% 3% 1% 100%

… skriftlige metoder som fx registrerings-skemaer, observationsregistrerings-skemaer, dag-/logbøger, barnets bog/portefølje? (n = 821)

10% 12% 41% 37% 100%

… interview med børn? (n = 829) 48% 30% 19% 3% 100%

… interview med forældre? (n = 823) 66% 25% 9% 1% 100%

… tests/screeninger? (n = 817) 49% 18% 27% 6% 100%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til institutionsledere, 2007

Note: Der indgår kun svar fra dagtilbud, der har udarbejdet en skriftlig pædagogisk læreplan eller som har på-begyndt drøftelsen af udarbejdelsen af en pædagogiske læreplan.

Tabel 5-5. Dagplejeledere: I hvilken grad dokumenteres det pædagogiske arbejde i forhold til målene i den pædagogiske læreplan på følgende måder? Anvendes… (med dokumentation menes løbende indsamling og registrering af materiale, som beskriver den pædagogiske praksis)?

… børnenes egne produkter (fx tegninger,

maleri, sang, musik mv.)? (n = 53) 11% 9% 58% 21% 100%

… foto af bestemte aktiviteter eller

situati-oner i hverdagen? (n = 55) 4% 2% 38% 56% 100%

… video-optagelser? (n = 49) 51% 24% 16% 8% 100%

… lydoptagelser? (n = 49) 73% 18% 8% 0% 100%

… skriftlige metoder som fx registrerings-skemaer, observationsregistrerings-skemaer, dag-/logbøger, barnets bog/portefølje? (n = 54)

13% 15% 48% 24% 100%

… interview med børn? (n = 50) 78% 16% 6% 0% 100%

… interview med forældre? (n = 50) 64% 22% 14% 0% 100%

… tests/screeninger? (n = 50) 62% 26% 10% 2% 100%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til dagplejeledere, 2007

Note: Der indgår kun svar fra dagtilbud, der har udarbejdet en skriftlig pædagogisk læreplan eller som har påbe-gyndt drøftelsen af udarbejdelsen af en pædagogiske læreplan.

I forlængelse heraf viser spørgeskemaundersøgelsen, at der på tværs af dagtilbudsledere og bestyrelsesformænd for både dagplejeordninger og daginstitutioner er bred enighed om, at den pædagogiske læreplan i nogen eller høj grad har medført en øget brug af dokumentati-on i det pædagogiske arbejde (Tabel 5-6). En analyse viser, at læreplansarbejdet i højere grad vurderes at have ført til øget brug af dokumentation i institutioner med flest antal med-arbejdere pr. barn, mens brugen af dokumentation i dagplejen især er blevet øget i dagple-jeordninger med det største antal dagplejepædagoger pr. dagplejer. Disse resultater tyder på, at brugen af dokumentation i vid udstrækning er afhængig af de personalemæssige resurser, der er til rådighed.

Dette bekræftes også i casestudierne blandt dagtilbud, som tydeligt viser, at det er en ud-fordring at finde tiden til dokumentationsarbejdet, idet den pædagogiske læreplan i de fleste af de gennemførte casestudier er blevet indført uden tildeling af flere resurser. Ofte kræver arbejdet med dokumentation, at én eller to medarbejdere i dagligdagen skal kunne ”gå fra”

for at gennemføre de praktiske handlinger i forbindelse med dokumentation samt planlægge brug af de metoder, der er forbundet med indsamling af dokumentation. Dagplejere frem-hæver, at de har vanskeligt ved at afse tiden til arbejdet med dokumentation, da de for det meste er alene og har svært ved for eksempel at fotografere aktiviteterne, uden at aktivite-terne afbrydes. Casestudierne i dagplejen viser, at arbejdet med dokumentation af samme grund i højere grad foregår i legestuen end hos den enkelte dagplejer.

Casestudierne i kommuner viser, at også nogle forvaltningschefer oplever, at der i dagtil-buddene i langt højere grad end tidligere arbejdes med dokumentation, hvilket de på samme

måde tilskriver læreplansarbejdet. I tråd hermed tilkendegiver flere dagtilbudsledere og medarbejdere, at de oplever arbejdet med dokumentation som en af de væsentligste æn-dringer i den pædagogiske praksis efter implementeringen af den pædagogiske læreplan. En del oplever, at dokumentationsarbejdet har bidraget positivt til at synliggøre arbejdet i dag-tilbuddet over for omverdenen, mens andre fremhæver, at dokumentationen har medvirket til, ”at vi fik øje på noget, som vi ellers ikke ville få øje på” .

Tabel 5-6. Daginstitutionsledre, formænd for daginstitutionens bestyrelse, dagplejele-dere og formand for dagplejens bestyrelse: I hvilken grad har den pædagogiske lære-plan medført en øget brug af dokumentation?

Svar fra

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til formændene for daginstitutionens bestyrelse, til formanden for dagplejens bestyrelse, til institutionsledere og til dagplejeledere, 2007

Note: Der indgår kun svar fra dagtilbud, der har udarbejdet en skriftlig pædagogisk læreplan eller som har påbegyndt drøftelsen af udarbejdelsen af en pædagogiske læreplan.

I casestudierne i udvalgte dagtilbud bekræftes billedet af, at både dagplejeordninger og daginstitutioner i vid udstrækning benytter sig af fotomateriale som den hyppigste dokumen-tationsform. Fotomaterialet kan være ledsaget af en forklarende tekst eller kan være ukom-menteret. Fotos er ofte indsat i mapper eller hængt synligt op i dagtilbuddet, for at foræl-drene kan følge med i, hvad der sker i børnenes hverdag. Nogle casedaginstitutioner benyt-ter også fotodokumentationen som udgangspunkt for dialog med børnene om, hvad de har lavet, og hvad børnene i den pågældende aktivitet har lært, samt om aktiviteten var sjov, kedelig eller spændende. Videooptagelser, iagttagelser og børneinterview anvendes i mindre omfang i casestudierne, hvilket primært begrundes med, at det er mere ressourcekrævende dokumentationsformer.

I casestudierne er der dog også eksempler på dagplejere i en kommune, der i perioder ar-bejder med registreringer af børn. Dette initieres ofte af dagplejepædagogen eksempelvis i forbindelse med beslutninger om, hvorvidt der er behov for målrettede indsatser eller tiltag i forhold til et konkret barn med et særligt behov. I sådanne tilfælde beder dagplejepædago-gen dagplejeren om hver dag at nedskrive iagttagelser om barnet, som kan anvendes i for-bindelse med beslutningen om iværksættelse af indsatser og tiltag.

I forlængelse heraf tyder casestudierne på, at der er meget stor forskel på, hvor systematisk der arbejdes med dokumentationen, og hvor omfattende dokumentationsarbejdet er i de enkelte casedagtilbud. I størstedelen af casedagtilbuddene dokumenteres det pædagogiske

arbejde således sporadisk – det vil sige, når tiden og resurserne er til det – mens få dagtil-bud arbejder mere systematisk og målrettet med dokumentation som en integreret og plan-lagt del af det pædagogiske arbejde. Der er enkelte eksempler på, at dagtilbudslederen har indlagt faste tidspunkter til dokumentationsarbejdet i medarbejdernes mødeplan (vagtplan) med henblik på at sikre, at der reelt afsættes den fornødne tid til arbejdet. I andre dagtilbud kommer systematikken til udtryk ved, at en medarbejder hver dag tager fotos af udvalgte aktiviteter – mere eller mindre systematisk – hvorefter billederne om eftermiddagen vises på en skærm i garderoben som lysbilledshow. Ofte er systematikken således orienteret mere om dokumentationens hyppighed end indhold, hvilket leder hen til spørgsmålet om dagtil-buddenes formål med anvendelsen af dokumentationen.

Formål med dokumentationen

Her viser spøgeskemaundersøgelsen (Tabel 5-7 og Tabel 5-8), at dokumentationen i både dagplejeordninger og daginstitutioner ifølge dagtilbudslederne har flere formål, eftersom den i vid udstrækning anvendes både som grundlag for henholdsvis vurderinger af de pædagogi-ske aktiviteters virkning på børnene (84% og 68% i henholdsvis daginstitutioner og dagple-jen), faglige refleksioner (88% og 83% i henholdsvis daginstitutioner og dagplejen) og eva-luering af den samlede pædagogiske læreplan (83% og 77% i henholdsvis daginstitutioner og dagplejen) samt som dokumentation for dagtilbuddets aktiviteter i forhold til forældrene (87% og 82% i henholdsvis daginstitutioner og dagplejen). Det er lidt mindre udbredt at anvende dokumentationen som grundlag for vurderinger af de pædagogiske aktiviteters omfang (76% og 67% i henholdsvis daginstitutioner og dagplejen).

En analyse viser, at dokumentation i højere grad anvendes til formålene nævnt i tabellen nedenfor i de dagplejeordninger, der har det største antal dagplejere pr. barn. Dette indike-rer, at de dagplejeordninger, der har det største personalemæssige ”overskud”, er blevet mere klare på, hvad formålet med at anvende dokumentation er – og det understreger igen, at arbejdet med dokumentation også hænger sammen med hvilket personalemæssigt over-skud, der er til denne aktivitet.

Tabel 5-7. Daginstitutionsledere: I hvilken grad anvendes dokumentationen i forhold til følgende formål? Anvendes den…

Slet ikke I ringe grad

I nogen grad

I høj grad I alt

… som grundlag for vurderinger af de pædagogiske aktiviteters omfang? (n = 817)

8% 16% 50% 26% 100%

… som grundlag for vurderinger af de pædagogiske aktiviteters virkning på bør-nene? (n = 831)

5% 11% 45% 39% 100%

… som grundlag for løbende faglige re-fleksioner over den pædagogiske praksis?

(n = 837)

3% 9% 37% 51% 100%

… som grundlag for evaluering af den samlede pædagogiske læreplan? (n = 818)

5% 11% 42% 41% 100%

… som dokumentation for dagtilbuddets

aktiviteter ift. forvaltningen? (n = 808) 23% 29% 29% 19% 100%

… som dokumentation for dagtilbuddets aktiviteter ift. forældrebestyrelsen? (n = 828)

5% 17% 42% 35% 100%

… som dokumentation for dagtilbuddets

aktiviteter ift. forældrene? (n = 831) 4% 10% 35% 52% 100%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til institutionsledere, 2007

Note: Der indgår kun svar fra dagtilbud, der har udarbejdet en skriftlig pædagogisk læreplan eller som har påbe-gyndt drøftelsen af udarbejdelsen af en pædagogiske læreplan.

Tabel 5-8. Dagplejeledere: I hvilken grad anvendes dokumentationen i forhold til følgende

… som grundlag for vurderinger af de pædagogiske aktiviteters omfang? (n = 51)

10% 24% 53% 14% 100%

… som grundlag for vurderinger af de pædagogiske aktiviteters virkning på bør-nene? (n = 53)

4% 28% 47% 21% 100%

… som grundlag for løbende faglige re-fleksioner over den pædagogiske praksis?

(n = 55)

4% 13% 45% 38% 100%

… som grundlag for evaluering af den

samlede pædagogiske læreplan? (n = 52) 4% 19% 48% 29% 100%

… som dokumentation for dagtilbuddets

aktiviteter ift. forvaltningen? (n = 53) 15% 34% 43% 8% 100%

… som dokumentation for dagtilbuddets aktiviteter ift. forældrebestyrelsen? (n = 54)

6% 28% 48% 19% 100%

… som dokumentation for dagtilbuddets

aktiviteter ift. forældrene? (n = 54) 4% 15% 56% 26% 100%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til dagplejeledere, 2007

Note: Der indgår kun svar fra dagtilbud, der har udarbejdet en skriftlig pædagogisk læreplan eller som har påbe-gyndt drøftelsen af udarbejdelsen af en pædagogiske læreplan.

Spørgeskemaundersøgelsen tegner således et billede af, at dokumentationen overordnet anvendes med to forskellige formål:

• Som formidling til forældregruppen om dagtilbuddets aktiviteter med børnene samt en synliggørelse af personalets arbejde

• Som internt materiale i personalegruppen som led i udviklingen af den pædagogiske praksis

Casestudierne tyder imidlertid på, at mange dagtilbudsledere og medarbejdere ser doku-mentationens primære funktion i forhold til forældrene. Dokumentationsarbejdet er lagt an på, at det indsamlede materiale – oftest i form af fotos – skal sættes præsentabelt op på synlige steder i dagtilbuddet. Nogle dagtilbudsledere peger på, at denne type dokumentation ofte er indgangen til dialog mellem personale og forældre, ligesom forældre ligeledes frem-hæver, at den er et godt afsæt for dialog mellem barn og forælder om, hvad barnet har oplevet i dagtilbuddet. I forlængelse heraf udtrykker mange forældre i casestudierne da også tilfredshed med muligheden for at holde sig orienteret om dagtilbuddets arbejde via dokumentation – særligt via billedplancher, da disse er hurtig information i en travl hverdag – frem for skriftlig information. Nogle forældre er dog også opmærksomme på, at personalet gør et stort arbejde ud af at fremstille informationen til forældrene og udtrykker derfor be-kymring for, om dokumentationsarbejdet tager for meget tid fra børnene.

Casestudierne efterlader endvidere indtrykket af, at dokumentation ofte indsamles uden systematiske overvejelser over, hvad der skal dokumenteres og med hvilket formål set i forhold til dagtilbuddets udvikling af den pædagogiske praksis – ud over at dokumentationen skal informere forældrene om, hvad der sker i dagtilbuddet. I casestudierne er der således ikke nogen egentlig kobling mellem arbejdet med dokumentation og målene for børns læring i den pædagogiske læreplan. På den baggrund tjener denne forældrerettede dokumentation i begrænset omfang som grundlag for evaluering. Denne uklarhed, som findes på dagtil-budsniveau om dokumentationens anvendelse, efterlader spørgsmålet om, hvorvidt kommu-nernes støtte til dagtilbuddene har været tilstrækkelig.

I casestudierne er der også dagtilbud, som i mere eller mindre omfang og med større eller mindre systematik anvender dokumentationen internt i personalegruppen. I disse dagtilbud bruges dokumentationen som afsæt for en dialog om, hvad der er gået godt og mindre godt i forbindelse med forskellige aktiviteter, og hvordan de kan forbedres – men ikke nødvendig-vis relateret til målene i den pædagogiske læreplan.

Endelig er der i casestudierne eksempler på dagtilbud, hvor der arbejdes meget målrettet med indsamling af dokumentation i forhold til bestemte fokusområder og med afsæt i måle-ne for den pædagogiske læreplan. Der er således flere eksempler på, at dagtilbudsledere og medarbejdere fremhæver vigtigheden af at udvælge særskilte områder i det pædagogiske arbejde, som man ønsker at dokumentere. En dagtilbudsleder forklarer: ”Det handler om at spørge sig selv om, hvad det er, jeg skal gå efter, ellers fotograferer man bare på må og få”.

Blandt disse dagtilbud, som arbejder med dokumentation på en meget systematisk og mål-rettet måde, er der endvidere en stor bevidsthed om sammenhængen mellem dokumentati-on og evaluering samt en opmærksomhed på at anvende dokumentatidokumentati-onen som et centralt led i udviklingen af den pædagogiske praksis. ”Uden dokumentation kan vi ikke evaluere.

Ellers er det bare holdninger” (medarbejder).

Der tegner sig endvidere – ikke overraskende – et billede af, at det ofte er de dagtilbud, hvor man arbejder mere systematisk og målrettet med dokumentationsarbejdet, som giver udtryk for, at det er vanskeligt at afgøre, hvad der skal dokumenteres, samt hvad det skal anvendes til. Nogle dagtilbudsledere efterlyser derfor en mere aktiv rolle fra forvaltningens side i forhold til at vejlede om, hvordan arbejdet med dokumentation bedst gribes an.

In document Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner (Sider 65-72)