Hensigten med afhandlingen er som nævnt primært at fokusere på retstil-lingen mellem ejeren og forpagteren. Da dette retsforhold i alt væsentligt er ulovreguleret, er partsautonomien afgørende. For at få en viden om, hvad parterne indgår aftale om, og hvordan aftalerne på forskellige punkter for-muleres, har det været nødvendigt at opnå et vist kendskab til kon-traktspraksis. Formålet med en undersøgelse af kontraktspraksis har navnlig været at finde frem til, hvilke problemer parterne behandler i deres aftaler, og hvilke som normalt udelades bl.a. med henblik på at lokalisere, hvor et eventuelt reguleringsbehov måtte være, og om der på bestemte punkter er behov for at præcisere retsstillingen.
Som grundlag for undersøgelsen udarbejdedes – bl.a. med udgangspunkt i DDL’s standardkontrakt og efter samtale med forskellige landboforenin-gers konsulenter – en »check-liste« indeholdende en række mulige tvivls-spørgsmål, således at det for alle gennemgåede kontrakters vedkommende kunne markeres, hvilke problemer parterne havde valgt at behandle, og i hovedtræk hvordan problemerne var søgt løst. Den anvendte check-liste er optrykt i appendiks 1.
Dernæst forestod tilvejebringelsen af et antal kontrakter til undersøgelse.
Kontrakterne fremskaffedes i første omgang ved kontakt til en række lokale landboforeninger, idet det viste sig, at disse i vidt omfang medvirker ved udarbejdelsen af forpagtningskontrakter som et led i deres almindelige råd-givningsvirksomhed. Oprindeligt blev et stort antal landboforeninger, som geografisk dækkede stort set hele landet, kontaktet. Som følge af antallet af positive tilbagemeldinger var det imidlertid nødvendigt at indskrænke ind-samlingen en del.153
De landboforeninger, som ønskede at deltage i undersøgelsen, blev her-efter kontaktet med henblik på en gennemgang af de forpagtningskontrak-ter, som foreningen havde medvirket ved indgåelsen af, og som på undersø-gelsestidspunktet var gældende ifølge deres oprindelige indhold.154 Til
153. Den endelige undersøgelse kom til at omfatte landboforeninger i Holstebro, Pjedsted, Svendborg, Rudkøbing, Ringe, Stege, Odense, Ringkøbing, Løgum-kloster, Videbæk og Åbenrå. For en fuldstændig fortegnelse over landbofor-eninger og øvrige leverandører af kontrakter, se appendiks 2.
154. Der blev således ikke taget hensyn til eventuelle efterfølgende ændringer af aftalerne, medmindre sådanne fremgik tydeligt af skriftlige tillæg mv., som be-fandt sig hos landboforeningen. Enkelte aftaler var dog ifølge deres indhold udløbet kortere tid før undersøgelsen blev foretaget. Det viste sig endvidere, at landboforeningerne var i besiddelse af en række kontrakter, som foreningen ik-ke selv direkte havde medvirik-ket ved udformningen af. Disse kontrakter blev tillige inddraget i undersøgelsen.
undersøgelsen udvalgtes alle kontrakter, som var gældende, og som på un-dersøgelsestidspunktet befandt sig hos de medvirkende landboforeninger.
De således udvalgte kontrakter blev derefter gennemlæst, og hver kon-trakts indhold blev overført til en til kontrakten svarende »check-liste«, som omtalt ovenfor. Efterfølgende blev oplysningerne fra alle »check-listerne«
indlagt i en database, som har dannet grundlag for de i afhandlingen gen-givne tabeller.
Undersøgelserne viste, at de kontrakter, som blev indgået med landbo-foreningernes bistand, næsten udelukkende var kontrakter mellem to privat-personer, mens aftaler med ikke-private ejere (f.eks. staten) sjældent fore-kom. For at forebygge denne ensidighed var det derfor nødvendigt at udvide undersøgelsen til at omfatte en række andre væsentlige ejer-kategorier:
Kommuner, Folkekirken, Staten samt en fællesgruppe bestående af stiftel-ser, fonde, selskaber og lignende institutioner. For at undgå at disse kon-trakter skulle komme til at udgøre et for stort antal i forhold til konkon-trakterne mellem privatpersoner, indskrænkedes undersøgelsen til nogle udvalgte kommuner og amter på Sydsjælland og i Jylland, til en præstegårdskonsu-lent ved Århus samt til 3 statsinstitutioner.155 Det har ikke været muligt at fremskaffe oplysninger om den virkelige fordeling af bortforpagtere på de nævnte ejer-kategorier, hvorfor det ikke har kunnet afgøres, om fordelingen af de undersøgte kontakter på dette punkt er statistisk repræsentativ. Den usikkerhed, som følger heraf, er der i et vist omfang søgt kompenseret for i afhandlingen ved – på relevante steder – at udskille kontrakter fra en be-stemt ejer-kategori, hvis disse kontrakter indeholder en – i forhold til de øvrige kontrakter – særegen bestemmelse. Se f.eks. nedenfor tabel VI,4.1.(a).
Undersøgelsen – der i afhandlingen betegnes »kontraktsundersøgelsen« – blev udført i sidste halvdel af 1990 og omfattede i alt 772 forpagtningskon-trakter, der fordelte sig på følgende ejer-kategorier:
155. En fuldstændig liste over de udvalgte ejere fremgår af appendiks 2. En tilsva-rende opdeling i forskellige forpagter-kategorier er ikke foretaget, fordi langt de fleste forpagtere er privatpersoner, og fordi det er meget vanskeligt at finde frem til de relativt få kontrakter, hvor forpagteren er et selskab, staten en kom-mune eller lignende. Af de undersøgte kontrakter, har kun enkelte forpagtere ikke været privatpersoner.
Ejer Antal Pct.
Staten 178 23
Kommune 109 14
Fonde mv. 22 3
Privatperson ikke i familie med forpagteren 294 38
Privatperson i familie med forpagteren 54 7
Folkekirken 115 15
I alt 772 100
Af de mere end 30.000 gældende forpagtningskontrakter, som eksisterer i Danmark, udgør undersøgelsen kun ca. 2,5 pct. Det kan derfor kritiseres, at undersøgelsen ikke omfatter et tilstrækkeligt omfattende udsnit af de eksi-sterende kontrakter, til at slutte noget mere generelt om kontraktspraksis.
Endvidere kan det ud fra et rent statistisk standpunkt kritiseres, at den geo-grafiske spredning og fordelingen på forskellige kategorier af ejere (samt eventuelt andre faktorer) ikke nødvendigvis giver et repræsentativt billede af kontraktspraksis, idet udvælgelsen er sket uden hensyntagen til statistiske regler, men primært ud fra, hvem der ønskede at medvirke, og således at i praksis almindeligt forekommende ejer-kategorier i et vist omfang var med i undersøgelsen. Det kan hævdes, at udvalget ikke i statistisk forstand er til-fældigt.
Hensigten med kontraktsundersøgelsen er imidlertid ikke at bruge dens resultater som en nøjagtig statistisk indikation af, hvordan forholdene er for Danmark som helhed. Som anført er formålet med undersøgelsen først og fremmest at give et indtryk af, hvilke spørgsmål parterne behandler i kon-trakterne. Uanset de statistiske problemer giver undersøgelsen alene i kraft af antallet af undersøgte kontrakter et rimeligt indtryk af, hvilke problemer der behandles eller udelades. Dermed har undersøgelsen bl.a. kunnet danne en del af grundlaget for den systematiske inddeling af afhandlingen i pro-blemområder.156
Kontraktsundersøgelsen har således opfyldt den helt grundlæggende funktion, at påpege nogle mulige problemområder på et i øvrigt meget lidt opdyrket retsområde. Som en foreløbig systematisering og analyse af dette område synes kontraktsundersøgelsen tilstrækkelig, selv om den ikke er fuldt statistisk korrekt.
156. Derimod kan der ikke på baggrund af undersøgelsen med sikkerhed konklude-res noget om samtlige danske forpagtningskontrakters udformning. På visse punkter er undersøgelsens resultater dog så entydige, at der formentlig ikke er større betænkeligheder ved at drage videregående konklusioner.
Endvidere giver kontraktsundersøgelsen en antydning af, hvordan en større mængde ejere og forpagtere handler, og den antyder karakteristiske træk ved kontraktspraksis. Det er ikke sikkert, at alle eller blot hovedparten af alle danske ejere/forpagtere handler på samme måde, som undersøgelsen antyder, men det forhold, at kontraktsundersøgelsen afslører et konkret pro-blem i et væsentligt antal kontrakter, viser dog, at der eksisterer et propro-blem, som formentlig berører en del ejere/forpagtere.157 Alene problemets eksi-stens berettiger dermed dets nærmere behandling, selv om det statistisk set måske ikke er det hyppigst forekommende problem.