Jeg fastlagde fra begyndelsen af mit masterprojekt i mit analysedesign både de teoretiske perspektiver og mit iagttagelsespunkt med tilhørende empiri. Jeg vil i dette kapitel først diskutere mine valg af hen-holdsvis teori og empiri og på den baggrund komme med et begrundet bud på videre undersøgelse.
Teori
Mit valg af Mark C. Suchmans begreber og definitioner til at indfange legitimitetsproblemet tog ud-gangspunkt i min opfattelse af, at Suchmans teorier både beskæftiger sig med legitimitet som en stra-tegisk ressource og som en institutionel praksis, hvilket umiddelbart reflekterer min egen tilgang til strategi og strategisk ledelse, der både kan anskues som indlejret i en kulturel og social kontekst og samtidig som et operationelt instrument, som ledere kan benytte. Samtidig tilbyder Suchman en ræk-ke konditioneringer, som jeg tænkte ville give iagttagelseskraft til en undersøgelse af en nydannet in-stitution som UCC, og jeg vurderer, at mine analyser har bekræftet anvendeligheden på min case, hvor jeg har kunnet påvise nogle bestemte legitimitetsøvelser.
Set i agterlanternens lys er det dog min opfattelse, at Suchmans begrebsapparat er mest velegnet til at indfange de strategiske muligheder, og mine analyser frembringer således også primært et billede af strategiarbejdet som et bevidst legitimeringsprojekt. Derimod er det mere utydeligt, hvordan strategi-en kobler sig på de institutionelle omgivelser, og det som Røvik (1998) beskriver som strukturelle kon-cepter for, hvordan en organisation bør strukturere sig.
Da jeg til anden del af min analyse valgte at tage afsæt i aktør-netværks teorien, var jeg klar over, at jeg dermed bragte mig selv på mere gyngende grund. Hvor legitimitetsteorien tilbyder værktøjer i form af præcise begreber og konditioneringer, åbner ANT for nogle søgeprocesser, hvor man som analytiker skal på jagt i et ukendt landskab efter aktører, netværk, associationer. Man skal følge tråde og spor uden at vide, hvor de fører hen og på forhånd afskrive sig en bestemt struktur eller system, som man kan indpasse sine fund i. Det har været udfordrende og vanskeligt – og samtidig fantastisk inspireren-de. Bruno Latour stiller selv tre spørgsmål, som kan bruges til at skelne mellem gode og dårlige ANT-redegørelser:
Har man gjort sig alle vanskelighederne ved at rejse klart? Han man udredet de fulde omkostninger ved at rejse fra én forbindelse til den næste? Har den rejsende muligvis snydt på vægten ved i al hem-melighed at få et lift fra en allerede eksisterende ’social orden’? (Latour (2005) s. 48)
Mit svar på specielt det sidste spørgsmål vil være, at jeg har forsøgt efter bedste evne. Men samtidig repræsenterer aktør-netværks teorien så mange brud med mange af mine forforståelser og så mange kontraintuitive begrebsanvendelser, at man aldrig kan være helt sikker på, hvad der foregår ’bag om ryggen’ på en selv.
Jeg oplever, at ANT har kunnet bidrage til mit projekt med en række tilbud.
For det første en frihed til at forfølge de veje, som empirien åbner for en. I praksis betyder det, at man løbende står overfor nogle valg og fravalg, der ikke er styret af bestemte strukturer men styret af øn-sket om at finde sammenhænge. Man har så selv ansvar for at redegøre for de valg, der foretages
un-dervejs. Jeg har oplevet det som produktivt og konstruktivt at læse med teksten i stedet for at skulle afsøge bagvedliggende meninger og intentioner.
For det andet en udvidelse af aktørbegrebet til at dække alle typer af humane og ikke-humane entite-ter, der fås til at agere. Dvs. at en entitet ikke er en aktør, uden at der er andre aktører, der får den pågældende aktør til at agere. I min ANT-redegørelse er dokumenter således kun aktører, hvis de til-skrives handling af andre.
For det tredje et syn på magt som noget der tildeles frem for noget, som ejes. Strategiplanen har såle-des ikke magt, fordi den er fremsat af direktionen og besluttet af bestyrelsen, men fordi der er andre aktører, der associerer og oversætter den.
For det fjerde er det inspirerende at finde det, der binder sammen og skaber orden i stedet for at have en forudbestemt forestilling om noget socialt, der er determinerende for ordenen.
Samlet set har aktør-netværks teorien vist sig som et produktivt perspektiv i forhold til min ambition om at undersøge, hvorvidt og hvordan strategiplanen fik betydning i organisationen.
Empiri
Jeg definerede i min analysestrategi mine empiriske afgrænsninger til at omfatte dokumenter produ-ceret i Professionshøjskolen UCC i perioden april 2008 - ca. november 2009. Jeg fravalgte dermed på forhånd både en del eksisterende materiale og nogle mulige kilder, og i min undersøgelsesperiode har jeg tilsvarende foretaget en udvælgelse. Jeg vil i det følgende begrunde og kommentere disse beslut-ninger.
Min beslutning om at fundere min undersøgelse i et casestudie i stedet for at udforske hele den nye professionshøjskolesektor var begrundet i en usikkerhed på, om en tværgående analyse af hele sekto-ren ville blive for omfattende og derved for overfladisk i forhold til min ambition om at eftersøge stra-tegier og deres betydning. Hermed fraskrev jeg mig muligheden for at konkludere noget for hele dette felt, men jeg vurderer, at dette var en rigtig og nødvendig beslutning. Jeg valgte så UCC som case af primært to årsager. For det første fordi jeg fandt det mest inspirerende at kunne beskæftige mig med analytisk med min egen organisation, hvilket der jo sjældent er mulighed for i den daglige drift, og for det andet fik jeg hermed rimelig let adgang til mit empiriske grundlag, herunder også interne doku-menter. Det har været en løbende udfordring at lade empirien tale for sig selv og forsøge at lade mine egne forforståelser træde tilbage. Det største problem i den forbindelse har været, at jeg konstant skulle være skarp på, om mine valg og mine beskrivelser var underbygget af mit materiale eller bygge-de på andre erfaringer fra mit arbejbygge-de. I dag ville jeg have foretrukket at unbygge-dersøge en af bygge-de andre professionshøjskoler for på den måde at skabe distance til min analyse.
At jeg valgte at tage afsæt i en ren dokumentundersøgelse skyldes nogle erfaringer med interviews i forbindelse med tidligere opgaver på studiet, hvor jeg blev meget opmærksom på, at det – selv med løfte om anonymitet - var vanskeligt, at få nogle åbne og magtfrie samtaler med ansatte i min egen institution, hvad enten jeg taler med over-, side- eller underordnede. I forhold til min legitimitetsun-dersøgelse synes jeg, det kunne have været givende at efterspore, hvorvidt mine konklusioner var
ba-seret på nogle bevidste beslutninger i direktionen om at adressere legitimitetsudfordringen, som jeg anskuer den, eller om det i virkeligheden mere afspejler nogle fælles institutionelle træk i feltet jf.
ovenstående afsnit om teorigrundlaget. I forhold til min ANT undersøgelse vurderer jeg ikke, at inter-views i sig selv ville have bidraget med særlig kraft til min analyse, da det i et ANT perspektiv jo ikke er afgørende at efterspore evt. hensigter hos direktionen eller andre, da disse intentioner kun har betyd-ning, hvis de er eksplicitte og kan anknyttes af andre aktører. Men det er klart, at det ville have været vældig interessant at have været med som observatør i organisationen over en periode for at kunne iagttage eksempelvis møder, hvor aktører inkluderes eller ekskluderes af netværksopbygningen. Ud-dannelsesinstitutioner er karakteriseret ved at være meget 'mundtlige' og afgrænsningen til den skrift-lige kommunikation udelukker derved indsigt i dele af de associationer, der finder sted.
Undervejs har jeg som tidligere nævnt forfulgt nogle spor og associationskæder og ladet andre ligge, og det er ikke muligt at beskrive alle fravalg. Men jeg har prioriteret ikke at gå ad de veje, hvor retnin-gen synes fuldstændig klar fra begyndelsen. Strategiplanens sammensurium af visioner, mål, princip-per, fokusområder etc. er blandet med mere håndfaste vedtagelser som nedlæggelse af institutioner, opbygningen af en bestemt afdeling og lignende. Jeg har ikke set disse sidste som interessante strate-giske udspil, der efterspurgte tilslutning, men som trufne beslutninger, der ikke kunne forandres.
Perspektivering
Som jeg beskrev i min indledning følger denne afhandling i hælene på en tidligere analyse af strategi-planens tilblivelsesproces og det næste spørgsmål, der rejser sig er så, hvordan man kan komme videre herfra. Hvis jeg skulle vælge en anden teoretisk tilgang til udfoldelse af strategier og strategiarbejdes betydning i en organisation som UCC, ville jeg nok tage afsæt i et narrativt perspektiv, der kan være velegnet til at indfange strategiers betydningsskabelse i en organisation og samtidig være produktivt i forhold til at beskrive, hvordan en fusioneret organisation som UCC synkront bærer på forskellige for-tællinger, der både bygger på de indfusionerede institutioners oprindelige historier og de nye forsøg på at skabe fællers narrativer. En narrativ tilgang ville også kunne gribe den mundtlige kultur, som jeg antydede ovenfor.
Men grundlæggende synes jeg ikke, at jeg er færdig med ANT, eller at ANT har udspillet sin rolle som iagttagelsesperspektiv. Ovenstående refleksioner over mine valg af teori og empiri bærer for mig ki-men til, hvordan depechen kunne gives videre.
Først og fremmest skal den kunstige afgrænsning jeg har sat mellem det interne og eksterne niveau fjernes. I et ANT perspektiv ophæves de faste dualismer som sociologien normalt er fokuseret på – natur/kultur, human/ikke-human, intern/ekstern osv. – og det ville således være en væsentligt at be-skrive, hvordan netværksdannelsen også finder sted med aktører udenfor UCC.
For det andet skulle empirien udvides så ambitionen om at undersøge, hvordan strategien får betyd-ning kvalificeres. Jeg er undervejs på min færd støt på en lang række entiteter, hvis betydbetyd-ning for stra-tegiens udvikling og netværksdannelse, jeg ikke har forfulgt. Som eksempler kan jeg nævne to aktører, der umiddelbart synes at spille en rolle. Den ene er de bygninger som UCC består af. Strategiplanen opererer med en betydelig indtægt i form af salg af en stor del af den bygningsmasse, der bliver ledig
ved nedlæggelse af institutioner, men i praksis har det indtil nu vist sig umuligt, og eksempelvis er en af bygningerne nu så hårdt ramt af bygningssvamp at værdien formentlig må afskrives. En anden aktør, hvis betydning jeg ikke har eftersøgt, er budget- og regnskabsopfølgninger. Jeg har i min analyse ind-draget globaliseringsmidlerne som en væsentlig aktør, men det synes åbenbart, at store ændringer i det økonomiske grundlag generelt set må spille en rolle, som kunne være interessant at inddrage.
For det tredje ser jeg det som nødvendigt at inddrage en længere observationsperiode af de oversæt-telser som finder sted end det halvandet år, som jeg har haft til rådighed. Min undersøgelse viser, at kommunikationen i den første halvdel af denne periode næsten udelukkende omhandler de umiddel-bare beslutninger om nedlæggelser og fyringer, og det vil derfor give god mening at følge associatio-nerne over en længere periode.
I dag ved vi ikke om professionshøjskolerne får en lang levetid, eller om de bliver en lille parentes i den danske uddannelsespolitiks historie, men netop fordi de er så nyetablerede, udgør de et jomfrueligt forskningsområde. Et egentligt forskningsprojekt ligger således åbent foran – og ANT kunne være et interessant teoretisk udgangspunkt.