Jeg vil i dette kapitel gennemgå det teorigrundlag, som jeg vil anvende til at analysere UCCs strategi-plans betydning internt i organisationen. Analysen vil tage afsæt i en Aktør-netværkteori (ANT) og jeg opbygger beskrivelsen således, at jeg først gennemgår ANT i en overordnet ramme. Hvad er ANT?
Hvordan adskiller den sig fra andre teorier? Dernæst udfolder jeg nogle af de centrale begreber, som ANT benytter sig af, og som jeg bruger som konditioneringer i min analyse – Aktør, Netværk og Over-sættelse. Derefter følger jeg op med en fremstilling af ANTs tilgang til begrebet Magt, der er centralt i forhold til anden del af min problemformulering, hvor jeg beskæftiger sig med magttilskrivning, inden jeg afslutter kapitlet med nogle overvejelser om ANTs anvendelighed ift. analyser af dokumenter og tekst.
Baggrund og anvendelse.
Indfangningen af ANT vanskeliggøres af, at der ikke eksisterer et samlet sæt af begrebsdefinitioner og beskrivelser, som entydigt definerer teorien (Fuglsang, 2004) og ANT kan måske bedst forstås gennem sit eget begrebsapparat – som en teori der udvikler sig ved at teoretikere og analytikere løbende an-vender, fortolker og bearbejder teorien og dermed bidrager til både at styrke den som teori og til at udvikle den i nye retninger.
ANT formuleres og udvikles i begyndelsen af 1980’erne af de to franskmænd filosoffen Bruno Latour og sociologen Michel Callon og den britiske sociolog John Law med afsæt først i studier af laboratorier og efterfølgende en række forskellige mikro- og makrosociale områder (Jensen, 2005). Et af de første og klassiske studier omhandlede, hvordan et projekt med at sikre kammuslingebestanden i Nordfrank-rig udvikles gennem en række begivenheder og alliancer, der knytter en række aktører sammen (Cal-lon, 1986). I den anden ende af skalaen kan man finde Laws historiske undersøgelse af, hvordan de portugisiske kolonialiseringsbestræbelser i Asien udfoldes og fastholdes (Law, 1986). Og senere har disse og en lang række andre forskere gennem projekter på en lang række områder ydet et bidrag til forståelsen af det kendetegnende ved ANT og samtidig tydeliggjort, at ANT består af et begrebsappa-rat (aktører, netværk), som kræver en distancering fra den almindelige brug af samme ord, hvilket bl.a.
tydeliggøres af Latour selv, som på en konference i 1997 proklamerede:
I am not here to praise ANT but to bury it. Let us do it properly so that from the ashes something else can resuscitate. There are four things that do not work with actor-network theory; the word actor, the word network, the word theory and the hyphen! Four nails in the coffin (Latour, 1997b, s.2)
Senere i den bog (Reassembling the Social) der kommer nærmest en samlet beskrivelse af ANT skriver Latour:
Ak og ve, det historiske navn er 'aktør-netværk-teori' – et navn der er så bizart, så forvirrende og meningsløst, at det fortjener at blive stående. … Jeg var parat til at sige farvel til ovenstående etikette til fordel for mere raffinerede beskrivelser som 'oversættelsessociologi', 'aktant-rhizom-ontologi', 'innovationssociolog' m.v., indtil en behjertet sjæl gjorde mig opmærksom på, at akronymet A.N.T. var perfekt til en blind, nærsynet, sporsnusende, kollektivrejsende, der lider af arbejdsnarkomani. En myre, der skriver for andre myrer, bedre kunne det ikke passe på mit projekt! (Latour, 2005, s. 30)
Men senere undskylder han for dette og fastholder nu de centrale begreber, selvom de ofte er blevet misforståede og af mange opleves som kontraintuitive. Nu vil han forsvare det hele – selv bindestre-gen. (Justesen, 2008, Blok & Jensen, 2009).’
Det er ikke min ambition med dette afsnit at give en gennemgang af en række forskellige positioner eller at beskrive ANTs udviklingshistorie, hvilket ligger udenfor rammerne af denne afhandling. Jeg vil i stedet fremstille og dermed fastholde min forståelse af ANT, velvidende at denne skildring ikke bygger på en entydig forståelse, og at jeg med dette signalement risikerer at reducerer kompleksiteten ved ANT.
En af ANTs primære inspirationskilder er semiotikken, der bygger på forståelse af tegns betydning som en relation til andre tegn. ANT er fokuseret på det relationelle og det anti-essentielle og opgaven bliver således ikke at studere, hvad ting er, men hvordan de indgår i relationer med andre ting (Latour, 1996, Jensen, 2005). ANT lægger sig i forlængelse af andre konstruktivistiske retninger som diskursteori og fænomenologi, men i forhold til disse retninger adskiller ANT sig ved også at være optaget af materiali-teten og det materielles betydning i relationer. I Laws studier af den portugisiske kolonialisme indgår eksempelvis en speciel skibstype som en central aktør, der indgår i relationer med omverdenen (Law, 1986). ANT betegnes derfor også som en materiel semiotik.
Latour accepterer indplaceringen i en konstruktivistisk ramme men distancerer sig tydeligt fra en soci-alkonstruktivistisk tilgang, hvor det sociale får en særstatus som det konstruerende subjekt. (Justesen, 2008) Dette er i tråd med et af de helt centrale tankesæt i ANT, der kan betegnes som et opgør med de dikotomier, der har domineret samfundsvidenskaberne (subjekt/objekt, struktur/handling,
na-tur/kultur), og Latour bruger selv begrebet kontrast (Laursen & Olesen, 1997) til at distancere sig fra disse dualismer. Det mest markante eksempel på ANTs forsøg på at dekonstruere disse dikotomier er således definitionen af begrebet aktører.
Aktører
Det første centrale begreb i ANT er aktør5, som Latour definerer på følgende måde:
En ’aktør’ i AT er en semiotisk definition – en aktant, d.v.s. noget der handler eller som får aktivitet fra andre. Den indebærer ingen særlig motivation fra menneskelige individuelle aktører eller fra menne-sker generelt (Latour, 1996a s. 53)
Aktør-begrebet er således fundamentalt forskelligt fra en traditionel definition, hvor en aktør er karak-teriseret ved at være et handlende menneske, der agerer ud fra bestemte intentioner. ANTs aktør kan altså både være et menneske, et skibstype (som i Laws eksempel), en kammusling (som i Callons un-dersøgelse), en rotte (jf. Latours laboratoriestudier) eller en hvilken som helst anden entitet, der enten selv handler eller tilskrives handling eller betydning. Denne udvidelse af begrebet til at dække både humane og ikke-humane aktører er helt central i forståelsen af ANTs tilgang til sociologiske undersø-gelser. En ANT analyse af eksempelvis undervisningen på Frøbel ville således ikke kun inkludere de umiddelbare aktører som lærere og studerende men ville inddrage en lang række andre personer og
5 Aktør bruges ofte i ANT-litteraturen synonymt med aktant eller entitet.
ikke-humane entiteter. En aktør på Frøbel kunne eksempelvis være en studieordning, en eksamensbe-skrivelse, en undervisningsplan – en lang række af tekster, der gør noget ved eksempelvis lærere og studerende. Set fra en studerendes perspektiv er det studieordningen, der udløser nogle bestemte aktiviteter med betydning for uddannelsen, og hvem, der oprindeligt har skrevet denne studieordning, er i denne forbindelse ligegyldig, og i en ANT-tænkning er det derfor studieordningen som tekst, der tildeles aktør-rollen. På samme måde får undervisningslokalernes indretning betydning for undervis-ningens gennemførsel. En stol gør noget ved den studerende – en behagelig, komfortabel stol kan ud-løse, at den studerende motiveres for at deltage i undervisningen. Placeringen af hele møblementet fungerer som en aktør. Alle undervisere ved, at der er stor forskel på en læringssituation i en audito-rieopbygning og i en rundkreds eller hestesko, fordi sidstnævnte lægger op til, at de studerende også forholder sig til hinanden, mens auditoriet inviterer til en tovejskommunikation mellem læreren og studerende. Det er således en central pointe, at rundkredsen inviterer til de studerendes interaktion, men interaktionen er jo afhængig af, at de studerende tager imod invitationen og forbinder sig med dette tilbud. Så, en aktør kan i virkeligheden være en hvilken som helst ting, der anses for at være en kilde til handling (Latour, 1996a).
Netværk
På samme måde som aktørbeskrivelsen har ANTs brug af netværksbetegnelsen givet anledning til en del misforståelser, primært fordi netværk har fået en helt anden betydning gennem specielt udviklin-gen på IT-området:
Network at the time (ved ANTs fremkomst, min anmærkning) clearly meant a series of transforma-tions – translatransforma-tions, transductransforma-tions-; now on the contrary, it means a transport without deformation, an instantaneous, unmediated access to every piece of information. That is exactly the opposite of what we meant. (Latour, 1997b)
Netværk i en ANT forståelse er således ikke at sammenligne med almindelig dataoverførsel i et compu-ternetværk, som vi kender det fra internet etc. Selvom netværksbegrebet i ANT også kan være lidt vanskeligt at indfange, er der dog tre karakteristika, der er helt centrale. For det første er netværk he-terogene – dvs. de består af mange forskellige entiteter, både humane og ikke-humane. For det andet bygger netværksforståelsen – som beskrevet ovenfor – på ANTs antiessentialisme, hvilket betyder, at et objekt ikke har en given essens, men at alle objekter defineres i kraft af deres relationer til andre entiteter (Jensen, 2005). Og for det tredje karakteriseres alle netværk som grundlæggende ustabile, hvilket betyder, at selv det, der fra en umiddelbar betragtning anses som en kendsgerning, kan foran-dres, hvis det bliver udfordret. Men et netværk kan i perioder iagttages som stabilt, hvis det i alminde-lighed bliver taget for givet og kan analytisk betragtes som en ”black box” (Justesen, 2005). Hvis vi bru-ger det tidlibru-gere eksempel med studieordningen, kan man som iagttabru-ger vælge at opfatte det som en aktør, der indgår i relationer med andre aktører i konstruktionen af undervisning. Men studieordnin-gen i sig selv kan også observeres som et netværk bestående af forskellige dele, der er sammensat af en række heterogene elementer. Det er således primært det analytiske perspektiv, der er bestem-mende. I en analyse af studieordningens indvirkning på uddannelsens gennemførsel kunne det både være meningsfuldt at betragte den som en ”black box” og dermed fokusere på dens relationer med andre aktører, eller man kunne ”åbne den”, fordi man ønskede at analysere, om studieordningens
egen indre heterogenitet havde betydning for dens relationer til andre aktører. Og selvom man vælger at betragte studieordningen som aktør, skal man være bevidst om dens ustabilitet.
Netværkstanken i ANT er på mange måde et opgør med systemanalytisk tilgang til samfundsanalyser med den væsentlige pointe, at man ikke kan beskrive organisationer, teknologier etc. som lukkede og selvrefererende men i stedet erkende
at moderne samfund ikke kan beskrives uden at anerkende, at de har en trevlet, trådlignende, senet, strenget, reblignende, kapillær karakter, der aldrig indfanges af begreberne om niveauer, lag, territo-rier, sfærer, kategoterrito-rier, strukturer eller systemer.(Latour, 1997a, s49.)
Analytisk byder dette så på nogle helt andre udfordringer, da opgaven for den sociologiske undersøger jo så ikke bliver at afdække felters eller systemers homogenitet, men i stedet at følge de ”tråde” som ens analyser åbenbarer, hvilket leder til det næste centrale begreb i ANT, nemlig oversættelse.
Oversættelser
Law (1992) betegner ANT som the sociology of translation, hvilket indikerer translationens betydning for en ANT-analyse. I lighed med de andre begreber har jeg valgt at anvende den danske betegnelse oversættelse, selvom også dette intuitivt kan forveksles med den opgave, der ligger i at gengive en tekst så præcist som muligt i et andet sprog. Oversættelse i en ANT-forståelse består af helt andre elementer end dette, og det sker ved en helt anden proces, der involverer både viderebringelse af den oprindelige meddelelse og en transformation af det oprindelige budskab til noget andet. Latour(1986) beskriver tre vigtige elementer ved oversættelse i en ANT – forståelse. For det første er oversættelsen
”in the hands of the people”. Og alle disse folk bærer depechen videre på forskellige måde. For det andet betyder dette også at der ikke er en oprindelig kraft med magt til at sikre stafetten, men chen er afhængig af den energi, som enhver i kæden giver den. For det tredje vil enhver, der får depe-chen i hånden, ændre den i henhold til ens eget projekt. Til eksemplificering af disse karakteristika vil jeg igen tage afsæt i studieordningen på Frøbel. Når studieordningen er udarbejdet, er det andre aktø-rer der spreder den. I praksis vil underviserne forholde sig til den ved udarbejdelse af undervisnings-planer, studerende vil læse den for at afsøge de krav og forventninger, der stilles til dem, censorer vil læse den for at bedømme de studerende ved eksaminer, ministeriet vil tjekke den for at se, om den overholder bekendtgørelser, andre uddannelsessteder vil bruge den som inspiration etc., og alle disse aktører vil associere til den på forskellig måde. Studieordningen indgår dermed i et heterogent net-værk, hvor forskellige aktører både får styrke fra og giver styrke tilden. En underviser kan tale på vegne af studieordningen og dermed på den ene side give styrke til hendes egen fortolkning af denne og samtidig styrke studieordningen selv. I en ANT terminologi vil underviseren låne styrke fra en anden aktør (studieordningen) og gennem det stabilisere netværket. Underviseren oversætter og bidrager dermed til at konstruere et stabilt aktør-netværk, og samtidig illustrerer det også det umulige i at ska-be kontrol, da studieordningen kun får magt gennem netop denne tilskrivning og ville være ligegyldig uden andre aktørers associationer.
Callon (1986) definerer fire forskellige oversættelsesbegivenheder/oversættelsestyper, som aktører kan benytte til at skabe stærke netværk. Begivenhederne kan iagttages som forskellige strategier en
aktør kan benytte i kampen for at udbygge og forstærke netværket. Jeg vil kort redegøre for disse fire begivenhedstyper, da de kan bruges analytisk i mit studie af, hvordan UCCs strategi tilskrives betyd-ning.
1. Problematiseringen – Identifikation af aktører og definition af obligatorisk passagepunkt – er udtryk for at det lykkes en aktør 1) at definere de aktører, der er nødvendige for at etablere et stærkt netværk og 2) samtidig få opstillet en bestemt problemstilling og løsning som central for alle aktører at forholde sig til. Hvis man skulle lave en ny studieordning, ville det betyde, at man definerede hvilke centrale aktører, der skulle være med i processen. Det kunne være stu-derende, undervisere etc. men også ikke-humane aktører, som undervisningslokalerne (stør-relse, antal, indretning mm.) kunne defineres som aktører, og et obligatorisk passagepunkt kunne eksempelvis være differentiering.
2. Fastlåsning af allierede – en strategi for at fastholde aktører i bestemte roller, hvilket i mit gen-nemløbende eksempel kunne handle om at fastholde de studerende som konstruktionen stu-derende i stedet for konstruktionen kunder med andre interesser og krav.
3. Indrullering – handler om strategi for, hvordan man får forskellige aktører til at påtage sig de-res de-respektive roller, eksempelvis at skabe engagement og involvering gennem møder, samta-ler etc.
4. Allieredes mobilitet – omhandler arbejdet med at flytte allieredes kraft, således at det samlede aktør-netværk stabiliseres. Studenterrepræsentanters opbakning på møder har ingen særlig værdi, hvis opbakningen ikke kan omplaceres til stormøder blandt studerende.
Samlet set kan oversættelsesstrategierne opsummeres som en lang række af interaktive handlinger og kommunikationer, der foregår mellem aktører i et netværk:
by translation we understand all the negotiations, intrigues, calculations, acts of persuasion and vi-olence, thanks to which an actor or force takes or causes to be conferred on itself authority to speak or act on behalf of another actor or force: ’Our interests are the same’, ‘do what I want’, ‘you cannot suc-ceed without going through me’. Whenever an actor speaks of ‘us, s/he is translating other actors into a single will, of which s/he becomes spirit and spokesman (Callon & Latour, 1981, s. 279 – citeret fra Justesen (2008) s.70)
Et klassisk eksempel fra vores helt egen verden er, hvordan forskellige aktører gør sig til talsmænd for de studerende. ”De studerende siger” eller ” de studerende mener” er forsøg på at tale for andre og derved styrke egen kraft i netværket.
ANT og magt
Oversættelse – som beskrevet ovenfor – er den centrale indgang til at forstå ANTs tilgang til magtbe-grebet, og magt er derfor ikke noget man kan eje, men noget andre aktører kan tilskrive én gennem deres associative handlinger (Law, 1992). Latour beskriver det som et paradoks:
when an actor simply has power nothing happens and s/he is powerless; when, on the other hand, an actor exerts power it is others who perform the action. It appears that power is not something one can possess – indeed it must be treated as a consequence rather than a cause of action. (Latour, 1986, s.264)
Denne magtforståelse matcher – med forskelligt udgangspunkt – den tilgang som Foucault har (se me-todekapitlet) og er i sin grundform udtryk for, at magt over er en uproduktiv måde at anskue magt på.
Magt skabes gennem associering, tilskrivning, indrullering og er derfor en produktiv ressource som andre aktører tilbyder én. En studieordning er det helt centrale element i mange uddannelser, men dens magt afhænger af andres tilskrivninger. Hver gang en underviser siger ”det står i studieordnin-gen” tilskrives denne magt (og samtidig styrkes underviseren ved at gøre sig til talsmand for magten).
En undersøgelse af magt i en ANT perspektiv handler så ikke om at undersøge organisationsstrukturer, systemer, kommunikationskanaler men om at følge de oversættelser, der spredes som tråde i et net-værk.
ANT er dog ofte blevet kritiseret for grundlæggende at tage afsæt i et ledelsesperspektiv – en slags herredømmesociologi - i de analyser som er foretaget. (Blok & Jensen, 2009). Udgangspunktet for Cal-lon(1986) er da heller ikke muslingerne (det vil også blive lidt vanskeligt!) eller fiskernes perspektiv, men forskernes beskrivelser af deres overvejelser og fokus er således i stor grad på de oversættelses-begivenheder, der initieres af dem. En væsentlig analytisk overvejelse er således, hvordan man forhol-der sig til den empiri, forhol-der beskriver de aktører, forhol-der ikke indrulleres i netværk.
ANT og dokumenter
Jeg vil afrunde dette kapitel om ANT med overvejelser om ANT og dokumentanalyse. Som det fremgår af ovenstående har ANT studier spredt sig fra oprindeligt sociotekniske analyser til en lang række både mikro- og makrosociale analysefelter. Mange analyser har som Latours laboratorieundersøgelser ind-befattet observationer, interviews, deltagelse, men fælles har været, at de har beskæftiget med mate-riel semiotik forstået som en udvidelse af den traditionelle semiotik til at omhandle mange forskellige former for aktører, materialer, hændelser, begreber med fokus på, hvordan der etableres aktør-netværk gennem oversættelser (Blok & Jensen, 2009). Tekster i mange forskellige former indgår i disse undersøgelser, men det kun at beskæftige sig med dokumentstudier i et ANT perspektiv betyder selv-følgelig en afgrænsning fra muligheden af at høste indsigt fra anden empiri. Justesen (2005) argumen-terer for, at ANT er en velegnet værktøjskasse i dokumentstudier af tre hovedårsager. For det første kan dokumenter undersøges for deres egen materialitet – hvilke teknologier (tegninger, diagrammer og andre inskriptioner) anvendes. For det andet tilbyder ANT et relationelt perspektiv til analysen af dokumenter. Teksterne undersøges ikke som i en traditionel tekstanalyse, hvor man dykker ned i den enkelte tekst. Udgangspunktet for analysen er, at teksten skal bruges, for at den får værdi, og under-søgelsen af dette får man ved at finde andre dokumenter, der bruger teksten og derved giver den styr-ke. Og for det tredje vil man i en ANT analyse fokusere på hvordan dokumentet handler eller tilskrives handlinger af andre aktører som konsekvens af indrulleringen af ikke-humane aktører.
Tekster har desuden en indlysende fordel frem for mange andre aktører, hvis udsagn kan veksle og ændre sig i henhold til den kontekst, som de indgår i, hvilket gør dokumenter til det Latour (1990) kal-der immutable mobiles, kal-der bedst kan oversættes til uforankal-derlige entiteter. Disse uforankal-derlige enti-teter er potentielle stærke netværksopbyggere, fordi de kan operere henover de normale relationelle barrierer som tid og sted. Hvis vi forestiller os en ikke nedskrevet studieordning, der skulle basere sig må mundtlig overlevering fra aktør til aktør, kræver det ikke meget fantasi at forestille sig, hvilken
svækkelse det vil betyde. En tekst derimod tilbyder sig uafhængigt af afstande. Man kan opbygge en uddannelse i Grønland på nøjagtig samme ordning ved at flytte teksten dertil. Og samtidigt er teksten uforanderlig over tid og sikrer således, at den studieordning, en studerende begynder på, er den sam-me, som hun afslutter på 3 ½ år senere.
Tekster uforanderlighed giver således både videnskabelige tekster og dokumenter i en lang række an-dre kontekster muligheden for at stille sig på skulan-drene af tidligere tekster, hvorved de både giver den oprindelige tekst styrke og får styrke til sine egne udsagn. En afhandling som denne er i virkeligheden et godt eksempel på, hvorledes en tekst gennem referencer til andre tidligere tekster får kraft – men samtidig er det jo også afhandlingens akilleshæl, da en kritisk stilling til referencerne smitter af på holdningen til den aktuelle tekst.
En læsning af tekster i et ANT analyse bygger på tre hovedprincipper. For det første er det ikke en af-søgning af et bagvedliggende meningsindhold. ANTs grundlæggende ikke-essentialistiske karakter tilsi-ger at opgaven ikke er at læse bag om teksten. På samme måde er det heller ikke givende at efterspore intentioner hos teksternes forfattere med mindre de er ekspliciteret i teksten, og endelig er det kun i dokumentets inkludering i relationer, at det bliver analytisk interessant (Justesen, 2005). Jensen og Lauritsen (2005), der har gennemført et omfattende dokumentstudie om udviklingen af det digitale Danmark, beskriver opgaven med en formulering om at læse med teksten som et alternativ til en kri-tisk, fortolkende tilgang. Analytikeren overlader så at sige fortolkningen til de andre aktører (dokumen-ter), der indgår i analysen.
Jeg har hermed afrundet min gennemgang af de centrale elementer, som ANT tilbyder til min analyse - og jeg kan derfor begynde min opsporing af de tråde, netværk, associationer og oversættelser som UCCs strategiplan afsætter i mit empiriske materiale.