bør organiseres i en decentraliseret struktur og ikke blot a<klare hvilke kanaler, virksomheder bør bruge. Kommunikation kan også fra dette perspektiv a<hjælpe udfordringer eller
alternativt udnytte potentielle muligheder for intern kommunikation, hvilket analysen også påpegede.
Jeg vil dermed opfordre til at de<inere kommunikation på denne måde, da det inkluderer hvordan kommunikation kan medvirke til at udleve organisatoriske mål, og bidrage til at udnytte muligheder eller eliminere udfordringer.
!
I den følgende del af diskussionen, vil jeg se nærmere på de aspekter, der som følge af den kvalitative analyse, bør inkluderes for at besvare problemformuleringen.
!
Kommunikationsenheden i den decentrale organisation
Dette afsnit omhandler kommunikationsenhedens placering i den decentrale organisation.
Som Daft med <lere (2010) skriver; “Managers are always searching for the best combination of vertical control and horizontal collaboration, centralization and decentralization, taking
advantage of communications advantages to perfect interaction both vertically and horizontally.” (2010: 98).
Som det fremgår af ovenstående citat, har kommunikation den fordel, at interaktion mellem vertikale og horisontale led kan perfektioniseres gennem kommunikation. Denne fordel kan virksomheder udnytte i deres søgen efter denne bedste kombination, når intern
kommunikation skal (re)organiseres. Da kommunikation kan perfektionisere interaktion i organisationen, kan man argumentere for, at placeringen af intern kommunikation er
ligegyldig; hvad enten kommunikation sendes fra et samlet eller spredt team i organisationen bør den stadig kunne forbedre interaktion i enhver organisation. Roberts og Euskes (1987) synspunkt, understøtter ovenstående. Her beskrives kommunikation som den lim, der holder organisatoriske dele sammen, hvilket igen indikerer at kommunikation får rollen som et link (Daft et al, 2010), der forbinder organisatoriske dele og hvorvidt selve
kommunikationsenheden er placeret på den ene eller anden måde, er teoretisk set ligegyldigt.
Eller hvad?
Ifølge Daft med <lere (2010) bør organiseringen afspejle formålet. En organisations formål kan
derfor være styrende for hvor i organisationen kommunikationsmedarbejderne placeres.
Placeringen af kommunikationsenheden i organisationen bør dermed afspejle formålet med enheden. Forfatterne skelner mellem den effektive og den lærende organisation, der er henholdsvist vertikal og horisontal (Ibid). Er formålet med kommunikationsenheden dermed at kommunikere effektivt, bør medarbejderne samles i én enhed (Ibid). Er formålet derimod at skabe læring, bør kommunikationsmedarbejderne placeres forskellige steder i
organisationen (Ibid). Læring fortolker jeg i denne sammenhæng som læring om
organisationen, hvilket i højere grad opnås, når kommunikationsmedarbejderne sidder ude i organisationen og ikke er isoleret i en samlet enhed. Ved at have
kommunikationsmedarbejdere lokalt placeret, kan kommunikationen bedre tilpasses lokale forhold, hvilket ifølge Hansen (2011) er fordelagtigt. En ulempe ved denne organisering er derimod mindre effektivitet som følge af manglende stordriftsfordele (Daft et al, 2010).
Et validt spørgsmål, der kan rejses i denne forbindelse, er, om en effektiv kommunikationsenhed udelukker en lærende?
Det giver mening at have en samlet kommunikationsenhed, eller centraliseret struktur, hvis organisationen er tilpas lille (Daft et al, 2010; Daft & Lengel, 1986). Er organisationen derimod så stor, at der skabes udfordringer for den interne kommunikation, i stil med dem der skabtes i KK, kan det være fordelagtigt at placere medarbejderne forskellige steder i organisationen (Ibid). For at svare på ovenstående spørgsmål om en kombination af en effektiv og lærende enhed, vil jeg påstå at der, uanset valg, er behov for at imødekomme de
‘mangler’, organiseringen måtte have. Vælger man eksempelvis et holde
kommunikationsenheden samlet, er der øget behov for viden om organisationen, så kommunikationen kan tilpasses lokale forhold. Vælger man derimod at sprede
kommunikationsmedarbejdere i organisationen er der øget behov for fælles koordinering for at undgå dobbeltarbejde og sikre effektivitet.
Organisering af intern kommunikation skal altså tage højde for enhedens formål, men det er også nødvendigt at vurdere, hvad den valgte organiserings ulemper er, således at der kan kompenseres i det en kombination er at foretrække som indledningsvist indikeret af Daft med
<lere (2010).
I det følgende vil jeg se nærmere på hvilke faktorer, der har relevans for besvarelse af
underspørgsmål, samt hvordan disse faktorer bidrager til at besvare problemformuleringen.
! !
Kanaler
Jeg vil i dette afsnit diskutere, hvordan virksomheder kan organisere kommunikation gennem kanaler, og hvad brugen af disse betyder for kommunikationens effekt. Brugen af kanaler kan være meget forskellig fra organisation til organisation. Baseret på teoriens bidrag til kanaler, er det dog alligevel muligt at diskutere generelle retningslinjer. Jeg vil kun diskutere de kanaler, analysen omhandler, da det er hertil det teoretiske bidrag er.
Med viden fra teori og analyse synes det vigtigt at påpege, at kanaler bør benyttes forskelligt og til forskellige formål (Dunmore, 2002; Melcher & Beller, 1967).
Intranet er en intern kanal, stort set alle større organisationer har, og er et massemedie -‐ deraf med høje kvantitative egenskaber (Daft & Lengel, 1986; Hansen, 2011). Det synes oplagt at benytte kanalen til at informere generelt i organisationen. Kanalens kvalitative egenskaber er dog ikke høje, og derfor kan det være en udfordring at få medarbejdere til at klikke sig derind (Ibid). Om hvorvidt intranettet bruges jævnligt af medarbejdere a<hænger desuden af <lere faktorer som medarbejdernes tid og prioritering, brugervenlighed, men også medarbejdernes typiske arbejdsdag. Foregår denne ikke foran en computer, må der forventes at gå længere tid, før informationen når ud i organisationen.
Personlig, direkte kommunikation, eller top-‐down kommunikation (Clutterbuck & James, 1997; Koontz & O’Donnell, 1986) er derimod den kanal, medarbejdere ønsker at få ny og vigtig information igennem (Støvring & Paulli, 2008). Derfor er her høje kvalitative
egenskaber (Daft & Lengel, 1986; Hansen, 2011). Kvantitativt er det dog svært at nå mange medarbejdere af gangen på denne måde. Personlig, direkte kommunikation kan foregå
vertikalt gennem ledere, eller horisontalt gennem kollegaer. Ifølge Hansen (2011) foretrækkes den personlige kommunikation uanset fremfor den digitale. Af personlige kanaler er
linjekommunikation den foretrukne (Ibid).
Fælles for kanalerne er det altså, at de har forskellige formål. Det er derfor vigtigt, at
kombinere forskellige kanaler i sin interne kommunikation, og er der et meget vigtigt budskab der skal igennem, kan det efter de gældende kanalers effektivitet være behov for at gå gennem mange kanaler, for at sikre budskabet når frem, hvilket til gengæld kan medføre
overkommunikation.
Daft med <lere (2010) skriver desuden, at regler og procedurer er med til at skabe links i
organisationen. Derfor kan formaliseret brug af kanaler resultere i bedre intern
kommunikation. Dette vil også forhindre at der skabes for mange kanaler, som kompensation for manglende effektivitet.
!
Den organisatoriske virkeligheds indIlydelse på intern kommunikation
I a<handlingens kvalitative analyse har KKs decentrale organisationsstruktur vist sig at medføre udfordringer for den interne kommunikation (Cheney et al, 2011; Schultz et al, 2009). Derudover var der for KK også en mulighed i at gøre mere brug af linjekommunikation, som både empirisk og teoretisk (Hansen, 2011) blev vurderet som den foretrukne kanal.
Da den decentrale organisationsstruktur er et fast vilkår, kan det være værdifuldt at a<klare hvilke muligheder og udfordringer strukturen skaber for den interne kommunikation, således at denne kan forbedres. Hvis en organisation formår at a<klare muligheder vil det, som vist i KKs tilfælde, medføre potentiale, der kan udnyttes til forbedring af intern kommunikation.
Det kan ligeledes være værdifuldt for en organisation at indse de udfordringer, der er skabt for den interne kommunikation som følge af organsationsstrukturen, selvom analysen påviser, at disse udfordringer kan have langsigtede løsninger. Dette skyldes naturligvis at en eliminering af udfordringer medfører en bedre intern kommunikation (Daft & Lengel, 1986).
Spørgsmålet er så, hvorledes disse muligheder og udfordringer a<klares. Mange virksomheder foretager allerede årlige analyser, som trivselsundersøgelser, der kan indikere hvor
muligheder og udfordringer <indes. Derudover kan man, ligesom jeg har gjort til specialet, interviewe eller på anden vis tale med organisationens medlemmer for at a<klare dette.
Afslutningsvist er det nødvendigt at understrege, at en organisations kompleksitet og diversitet ligeledes kan have en ind<lydelse på alle ovenstående forandringer.
!
Diskussionens bidrag
Som en sidste pointe i dette afsnit, vil jeg kort re<lektere over diskussionens bidrag til a<handlingen og dermed vurdere styrken i en teoretisk udvikling af de empiriske pointer. I forhold til specialets metode, har diskussionen af analysen bidraget til at skabe en forståelse for problemformuleringen og dermed besvare denne. Dette er sket ved at tage afsæt i den opnåede forståelse for, hvordan KK udøver og organiserer sin kommunikation og diskutere denne.
Jævnfør Kvale (1997) bidrager diskussionen til specialets generaliserbarhed ved at belyse,
hvad andre organisationer kan lære af mit studie. Ved at kombinere den dybdegående og
casespeci<ikke kvalitative analyse med generelle, teoretiske forklaringer, har bidrager diskussionen desuden til en mere troværdig besvarelse af problemformuleringen.
Konkret har har a<handlingens kvalitative analyse bidraget med at belyse at intern
kommunikation kan spille en afgørende rolle i <lere organisatoriske forhold som muligheder eller udfordringer. Analysens <indings er casespeci<ikke, men med afsæt i analysen og
inddragelse af teori, har diskussion belyst pointer til gavn for alle decentraliserede organisationer.
Diskussionens bidrag til besvarelse af min problemformulering har ligeledes vist, at <lere delelementer skal medtænkes for at besvare spørgsmålet; hvordan bør intern kommunikation organiseres i en decentraliseret struktur? Svaret på spørgsmålet rummer således både
overvejelser om kommunikations placering i organisationsstrukturen, kommunikationens vej i organisationsstrukturen via kanaler, samt kontekstuelle muligheder og udfordringer for den interne kommunikation, der bør udpeges virksomhedsspeci<ikt.
I forhold til a<handlingens teoretiske ramme har diskussionen, samt analysen dermed også belyst vigtigheden i at kombinere faglige discipliner, som har været en nødvendighed for at besvare problemformuleringen og løse de spørgsmål, som empirien rejste.
Organisationskommunikation har været et godt udgangspunkt, da fagområdet rummer <lere af a<handlingens belyste faglige discipliner. Det har dog også været nødvendigt at søge andre veje for teoretisk at besvare problemformuleringen, hvorfor min sidste pointe i dette afsnit er, at der er behov for en videreudvikling af den organisationskommunikative teori i forhold til kommunikation i decentrale organisationsstrukturer samt hvordan kommunikation skal organiseres heri. Denne a<handling kan fungere som inspiration hertil.
!
I det følgende vil jeg konkludere på a<handlingens problemformulering.
! !
! !
! !
!
In document
Intern
kommunikation
på
Danmarks
største
arbejdsplads
!! ! ! !!
(Sider 76-82)