Kvalitative interviews
I dette afsnit redegør jeg for de centrale metodiske overvejelser, der ligger bag udførelsen af mine interviews.
Kvale beskriver det kvalitative interview som en videnskabelig metode, der søger at give
priviligeret adgang til vores grundlæggende opfattelse af omverdenen (Kvale 1997: 63).
Da a<handlingen undersøger, hvordan kommunikation bør organiseres i en decentraliseret struktur, og søger at angive anbefalinger til KK på baggrund af konklusionen, er det afgørende med et indblik i kommunens medarbejderes overvejelser til de valgte emner. Ligeledes
tilskriver mit valg af hermeneutisk fortolkning mig et dybdegående perspektiv på a<handling.
Kvalitative interviews med medarbejdere i kommunen har derfor været nødvendige. Da jeg selv er ansat i KS, og ikke ønsker at besvare problemformuleringen udelukkende fra KS’
perspektiv, som tidligere angivet, er alle interviews foretaget i BIF og SOF. Min rolle i organisationen gennemgås på s. 33.
Den primære empiri til specialet er indsamlet gennem kvalitative interviews. Til specialet er der a<holdt 6 interviews. De to første interviews er foretaget i centralforvaltningerne med kommunikationsmedarbejdere i BIF og SOF. De sidste 4 interviews er foretaget med
decentrale medarbejdere, uden en baggrund eller uddannelse inden for kommunikation, også i BIF og SOF.
For de indledende interviews er følgende beskrivelse gældende; “inter-change of views between two persons conversing about a theme of mutual interest” (Kvale & Brinkmann, 2009:
2). Denne de<inition er velegnet at bruge, da der til de første interviews var tale om
fagpersoner, der mødtes og talte om en fælles interesse; kommunikation i kommunen. De to personer er udvalgt på grund af deres kommunikationsfaglige baggrund, der netop i højere grad kunne give mig en faglig introduktion til forvaltningens kommunikative tilgang, og ligeledes vurdere de diverse indsatser og effekten af disse.
De to fagpersoner er udvalgt på grund af deres ekspertviden, som kan tilføre analysen førstehåndsviden om bestemte emner eller sociale forhold (Andersen 1990: 142). Da jeg i forvejen var bekendt med begge fagpersoner fra et tidligere projektsamarbejde, havde jeg et indblik i deres faglighed og arbejdsopgaver, hvilket også har bidraget til udvælgelsen af netop disse to personer.
!
Da a<handlingens endelige ‘retning’ endnu ikke var afgjort, da de første interviews fandt sted,
var det nødvendigt at have mulighed for at stille uddybende spørgsmål til et emne eller kunne
gå i en anden retning, når et spændende tema opstod. Derfor er der valgt en semistruktureret
interviewform, udført på baggrund af en skabelon baseret på åbne spørgsmål (Brinkmann &
Kvale, 2008: 49) med samtidig åbenhed for forandringer i rækkefølge af spørgsmål, så det er muligt for intervieweren at spørge uddybende ind til bestemt svar fra respondenten (Ibid:
143-‐144).
På baggrund af de to første interviews, er <ire empiriske temaer er udledt. Analysetilgang til disse gennemgåes senere i metodeafsnittet.
De empiriske temaer nødvendiggjorde ligeledes en tilpasning af interviewstrukturen til de decentrale interviews. Strukturen til disse var fortsat semistruktureret, hvilket gav plads til opfølgende spørgsmål.
De decentrale respondenter havde jeg ingen tidligere erfaring med, hvilket besværliggjorde processen for at skaffe respondenter til interviews. Ligeledes udgjorde det en risiko, at jeg ikke var bekendt med deres indsigt i kommunens kommunikative arbejde. Dette forsøgte jeg at kompensere for, ved at nævne hovedemnerne for interviewet, da jeg talte med
respondenterne og <ik deres accept til deltagelse i interviewene.
Udvælgelsen af de decentrale respondenter havde også nogle organisatoriske overvejelser.
BIF er en lille forvaltning, og har ikke på samme måde som SOF et decentralt organ. Derfor var det nødvendigt, at jeg i BIF udvalgte medarbejdere i de yderste organisatoriske led. Fra BIF har jeg talt med en konsulent fra Jobcenter København (interview 3), der har daglig
borgerkontakt. Fra BIF har jeg ligeledes talt med en projektkoordinator fra Center for
Beskæftigelse, Sprog og Integration (interview 4). De to arbejder med forskellige opgaver, og er derfor gode repræsentanter for BIFs forskelligartede arbejde, men de er også forskellige i deres måde at arbejde på; en har meget borgerkontakt; en har mere kontakt internt i
organisationen.
SOF er en af kommunens største forvaltninger og har et stort decentralt organ. Fra SOF har jeg udvalgt to medarbejdere, der organisatorisk er placeret decentralt, men i forskellige led.
Indledningsvist tale jeg med en IT-‐bestiller fra Handikapcenter København, der ikke har borgerkontakt (Interview 5). Efterfølgende interviewede jeg en familieterapeut i
Børnefamiliecenter København, og hvis primære arbejdsfokus er på borgerne (Interview 6).
Jeg er bevidst om at jeg muligvis har præget respondenternes svar ved at have beskrevet de udvalgte temaer på forhånd og ved at have udarbejdet en interviewguide. Det kvalitative interview har dog den fordel, at respondenterne får tid til at svare i eget tempo og belyse emner, de <inder relevante.
Interviewguides samt transkribering af interviews <indes som bilag 9-‐15.
I næste afsnit beskriver jeg mine muligheder for indsamling af data via deltagende observation. Indledningsvist beskriver og diskuterer jeg min rolle i organisationen.
!
Deltagende observation
-
Min rolle i Københavns KommuneSiden oktober 2012 har jeg været ansat i et studenterjob i KS. Det er gennem dette job, at min interesse for en indgående forståelse af intern kommunikation i virksomheder med
decentraliseret struktur er opstået.
Jeg har gennem min tid i KS hovedsageligt arbejdet med kommunikation i KS’
kommunikationsafdeling.
Som et lille a<bræk fra mit arbejde som studentermedhjælper, var jeg fra september til og med december 2013 i fuldtidspraktik i KS. Her arbejdede jeg med projektkommunikation, og var kommunikationsressource for nogle af de strategisk vigtige projekter i KS.
Projektkommunikation adskiller sig oftest fra de øvrige kommunikationsenheder i KS, ved et aktivt samarbejde med forvaltningerne. Da forvaltningerne bestiller ydelser hos KS, er forvaltningerne KS’ kunder og samtidig samarbejdspartner. Det er gennem
projektkommunikation, jeg har fået kendskab til forvaltningerne og deres arbejde. Ligeledes
<ik jeg gennem projektkommunikation indblik i diversiteten imellem kommunens
forvaltninger, og hvor forskellige tilgange og behov, de har til kommunikation. Netop på grund af denne forskellighed, har jeg til denne opgave også indset behovet for at udvælge nogle enkelte forvaltninger og fokusere på disse, da en komplet undersøgelse af kommunens interne kommunikation hurtigt ville blive meget omfattende.
Ligeledes har min erfaring med forvaltningerne også givet mig en forforståelse for hvilke af de meget forskellige forvaltninger, der ville give et spændende og samtidigt forskelligartet indblik i den interne kommunikation.
En central overvejelse, jeg har gjort mig i forhold til min ansættelse i KS er, at den har givet mig en unik position i forhold til at besvare den de<inerede problemformulering.
Tracy ville kalde min tilstedeværelse inde i organisationen for complete participant, og hun nævner i sin bog, Qualitative Research Methods (2013), <lere fordele ved denne; “...the role provides convenient access to a wide range of readily available data(...), allows insight into motivations, insider meanings, and implicit assumptions that guide actions but are rarely
explicitly articulated.” (Tracy, 2013: 107). Som Tracy formulerer, har min faste tilstedeværelse i KS givet mig et unikt indblik i organisationen eksplicitte og implicitte data. Dette er naturligvis
opnået ved hjælp af min blotte tilstedeværelse i organisationen men mødedeltagelse har ligeledes bidraget til denne. Særligt møder i kommunikationsteamet i KS har været givende, men ligeledes også møder med en en større brugergruppe på tværs af forvaltningerne, har været brugbare.
Som modvægt til fordelene, der kan opnås ved deltagende observation, kan man argumentere for, at min placering i KS gør, at det kan være svært at opretholde en objektiv position. Som Tracy (2013) skriver; “Complete participation also limits the types of questions you can ask.(...) Another disadvantage of complete participation is that the researcher can become so enmeshed that it becomes dif;icult to notice the cultures’ unique values.”(2013, 108). Til første punkt vil jeg påpege, at jeg, med mit begrænsede kendskab til forvaltningerne, ikke på samme måde har været underlagt denne begrænsning, og at det har været naturligt at stille spørgsmål.
Til det andet punkt er jeg, til en vis grad, enig med Tracy. Når man er helt ny i en speci<ik kontekst, undrer man sig over detaljer, men dette aftager efterhånden, som man bliver mere bekendt med konteksten. Dette kan være sket i mit tilfælde. Dog mener jeg, at processen for at udarbejde specialet, har bidraget til, at jeg løbende har fået nye perspektiver til besvarelsen.
!
Sekundære data
A<handlingen benytter desuden materialer, som bidrager til viden om organisationen og kommunikationen heri.
Tracy (2013) forklarer, at den kvalitative forsker <letter forskellige synspunkter og perspektiver ved hjælp af forskellig data for at konstruere en meningsfyldt og brugbar sammenfatning (Ibid). Hun fortsætter; “This means that qualitative researchers are ;lexible, creative, and make the most of the information available, whether that includes interviews, observations, documents, websites, or archival material” (Ibid: 26). På samme måde vil denne a<handling gøre brug af diverse data i form af hjemmesider, organisationsdiagrammer, interviews og andre dokumenter for at besvare problemformuleringen på bedst vis.