A DFÆRDSVIDENSKAB

Som nævnt i indledningen er adfærdsvidenskab en fælles betegnelse for de discipliner, som beskæftiger sig med menneskelige handlinger. Dog er der tre særlige discipliner, som adfærdsvidenskaben i særdeleshed baserer sig på: Social psykologi, kognitiv psykologi og adfærdsøkonomi (Sauer, n.d.). Derfor er det også inden for disse videnskaber, at afhandlingen vil fokusere sit valg af teori. I det følgende vil de tre discipliner blive uddybet for at skabe en bedre forståelse for afhandlingens adfærdsvidenskabelige perspektiv. Nærmere bestemt har afsnittet til formål at give indblik i, hvilke principper dette perspektiv åbner op for, og hvilke antagelser det bygger på i besvarelsen af problemformuleringen. Adfærdsøkonomi vil blive gennemgået mere dybdegående end de to andre discipliner, idet dette er en større del af vores uddannelsesmæssige kompetencefelt, og da det samtidigt også er her, vores primære interesse ligger.

7.1.1 Socialpsykologi

Socialpsykologi er en disciplin, som fokuserer på samspillet mellem individet og dets sociale omgivelser, og hvordan disse interagerer med hinanden. Mere specifikt er det studiet af, hvordan individets adfærd og tanker påvirkes af andres faktiske eller forestillede tilstedeværelse.

Socialpsykologi gør brug af videnskabelige studier og forskning til at forklare komplekse og usikre situationer (Bordens & Horowitz, 2013). Dermed er socialpsykologi en disciplin, som kan belyse patienternes adhærensadfærd sat i relation til deres sociale kontekst.

7.1.2 Kognitiv psykologi

Kognitiv psykologi er studiet af sindet, nærmere bestemt inden for hovedområder som tænkning, ræsonnering, bevidsthed og perception. Grundtanken inden for kognitiv psykologi er, at sindet kan anses som en informationsproces, som vi kan opnå forståelse for gennem videnskabelige studier og eksperimenter (Coxon & Upton, 2012). På den måde er dette en disciplin, som tilbyder forklaringer på patienternes tankegang og beslutningstagning set i relation til deres adhærensadfærd.

7.1.3 Adfærdsøkonomi

I dette afsnit vil der gives en redegørelse for de grundlæggende principper i adfærdsøkonomi, og hvordan disse adskiller sig fra den klassiske økonomiske antagelse omkring mennesker og deres beslutningstagning. Inden for de standard økonomiske modeller eksisterer der nemlig visse forudsætninger for mennesket og dets måde at tage beslutninger på. Den første forudsætning omhandler ubegrænset rationalitet, hvilket går på, at mennesket ikke har en knaphed på beslutningsressourcer og derfor kan vurdere en ubegrænset mængde af alternativer. Den anden forudsætning er ubegrænset viljestyrke. Mennesket antages at opføre sig konsistent over tid og er derfor i stand til at holde sig til langsigtede planer. Til sidst eksisterer der også en forudsætning vedrørende menneskets interesse, hvilket for det økonomiske menneske er at maksimere sin egen nytte ud fra egen selvinteresse (Knudsen, 2011).

Adfærdsøkonomi afviger fra den klassiske økonomi, idet den inddrager psykologien til at forklare menneskets økonomiske beslutningstagningsproces. Som en modreaktion på ovenstående forudsætninger for det økonomiske menneske, arbejder adfærdsøkonomi med følgende tre begrænsninger hos beslutningstageren, hvoraf særligt den førstnævnte er en grundlæggende del af den adfærdsøkonomiske tankegang:

• Begrænset rationalitet: Individet har ikke den kognitive kapacitet til at vurdere og evaluere alle de forskellige muligheder for at kunne tage den mest nyttemaksimerende beslutning

• Begrænset viljestyrke: Vi har en tendens til at handle mere kortsigtet og har derved svært ved at følge langsigtede planer

• Begrænset selvinteresse: Sociale strukturer, såsom andre aktører, har også indflydelse på individets beslutning (ibid.)

Kahneman og Tversky’ arbejde inden for adfærdsøkonomien var medvirkende til at gøre feltet og dettes tankegang accepteret inden for mainstream-økonomi, og i 2002 blev Kahneman tildelt Nobelprisen i økonomi på baggrund deres arbejde omkring heuristikker og biases (Knudsen, 2011).

Denne teori vil blive introduceret i det følgende for igen at give et indblik i det perspektiv, som afhandlingen anvender.

Til grundlag for begreberne heuristikker og biases ligger dual process teorien, der tilbyder en forklaring på, hvordan den menneskelige hjerne arbejder i beslutningstagningsprocesser. Teorien siger, at hjernen bruger to systemer til dette formål, hhv. system 1 og 2. System 1 er kendetegnet ved at være automatisk og ubevidst, hvor system 2 derimod er kontrolleret og refleksivt. Da system 1 til en høj grad arbejder automatisk og uden for bevidstheden, tager disse typer af processer færre kognitive ressourcer. System 1 processer foregår i den ældre del af menneskehjernen, som bl.a.

indeholder det limbiske system, hvor basale følelser er lokaliseret (ibid.). Denne del af hjernen baserer sig derfor i højere grad på instinkter, hvorfor processen er mere automatisk. System 2 processer er derimod både langsommere og mere analytiske, og foregår i den præfrontale cortex, hvilket er det område af hjernen, som varetager eksekutive funktioner såsom planlægning og selvkontrol.

Nedenfor ses en oversigtstabel over kendetegnene ved de to typer af processer.

System 1 System 2

• Intuitivt

• Ubevidst

• Automatisk

• Hurtigt

• Lav kognitiv indsats

• Refleksivt

• Bevidst

• Kontrolleret

• Langsomt

• Høj kognitiv indsats Tabel 6. Oversigt over system 1 og 2

Et eksempel på en situation hvor system 1 er aktivt er ved cykling; når man først har lært det, sker handlingen relativt automatisk, hvorfor det er muligt at bruge kognitive kræfter på fx at lytte til radio eller at snakke i telefon på samme tid. En situation med et aktivt system 2 kan derimod være i en eksamenssituation, hvor eleven må koncentrere sig og bevidst tænke over de givne spørgsmål. Da system 1 processerne er både hurtigere og mindre krævende, bliver disse anvendt i høj grad i vores hverdag, ofte ganske ubevidst (ibid.). For at system 1 kan arbejde hurtigt, indeholder denne type af processer et netværk af beslutningsregler, som kan anvendes alt efter den givne situation. Disse beslutnings- eller tommelfingerregler kaldes for heuristikker. Disse kan anvendes som en mental genvej til at give hurtige beslutninger eller løsninger, også i en kompleks situation. Samtidig muliggør det også kognitive biases, hvilket kan karakteriseres som en beslutning, der afviger fra rationaliteten.

Det er denne teori fra Kahneman og Tversky, vedrørende heuristikker og biases, som ændrede både psykologernes og økonomernes måde at anskue menneskelig beslutningstagning på. Afhandlingen vil løbende gøre brug af heuristikker og biases i analysen af adfærd hos både fysioterapeuter og patienter i forbindelse med patientadhærens.