Det terrestriske miljø

Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 36

Forventet årligt antal kollisioner med havmøller

 Store måger 149

 Små mager 34

 Sortand 18

 Sule 12

 Terner 3

 Lommer 0

De hyppigste trækkende vade -og landfugle ved Blåvands Huk Vadefugle Spurvefugle

Almindelig ryle Engpiber Strandskade Bogfinke Sandløber Stær Islandsk ryle

jektområdet. Lommerne er fiskespisere og især tobis udgør et foretrukket føde-emne.

Der vil ikke ske ændringer i fødegrundlaget for havfuglene. Derimod vil der være en effekt som følge af ændringer i tilgængeligheden af føden, idet både sortand og lom i mere eller mindre grad undgår områder med havmøller. Fuglene vil derfor blive mere eller mindre udelukket fra at udnytte den føderessource, der ligger in-den for havmølleparken. Lommer er følsomme overfor forstyrrelsen og det vurde-res derfor at lommerne vil blive påvirket.

I modsætning til lommerne kan sortænderne gradvis tilpasse sig havmøllerne.

Sortænder er i 2013 observeret i relativt stort antal i den eksisterende havmølle-park Horns Rev 2, hvor de formentlig udnytter de nye føderessourcer på funda-menterne.

Andre havfugle som måger og terner er mindre sky over for havmøllerne og færdes ofte mel-lem møllerne. Her kan de imid-lertid risikere at kollidere med havmøllernes vinger. Kollisions-risikoen vil primært afhænge af møllernes størrelse og antal, fuglenes flyvehøjde, samt vejr og vindforhold. I langt de fleste tilfælde vil fuglene være i stand til at undvige møllerne og samlet vurderes det, at kun et begrænset antal fugle vil årligt kollidere med møllerne.

Trækkende fugle

I træktiden passerer foruden havfuglene et stort antal andre vandfugle samt rov- og småfugle langs kysten forbi Blåvands Huk. Langt hovedparten passerer tæt under land, og kun undtagelsesvis blæses trækfuglene til havs, hvor de så kan ri-sikere at kollidere med havmøller. Denne risiko er vurderet, som meget lav set i forhold til det store antal fugle, der passerer tæt under land. Også det store antal

grågæs, bramgæs, knortegæs og kort-næbbede gæs, der hvert år passerer om-rådet holder sig for-holdsvis tæt under land.

Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 37

vandløb. Loven beskytter naturområderne mod ændringer i tilstande, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Der er foretaget en kortlægning af i alt 268 naturlokaliteter inden for eller tæt på pro-jektområdet, som potentilet kan blive påvirket. For de fleste af disse områder kan påvirkninger undgås, da selve kabelnedlægningen med stor sandsynlighed kan ske udenom de beskyttede naturområder.

For enkelte naturområder og for alle vandløb vurderes det, at selve kabelføringen vil krydse gennem områderne. Naurforholdene i disse fokusområder er derfor nærmere belyst, således at der kan iværksættes tiltag til at afværge eventuelle på-virkninger. I forbindelse med krydsning af vandløb og sårbare naturområder vil kabelfremføreringen ske ved styret underboring således, at påvirkningen vil være minimal.

5.4.1 Naturen

Hovedparten af fokusområderne med beskyttet natur er beliggende inden for den alternative kabelkorridor Figur 4.6, Tabel 4.5.

Figur 4.6. Lokaliteter med naturindhold som kræver særlig fokus i forbindelse med detailprojekte-ringen. Se Tabel 4.5.

Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 38

I klitarealet ud for Blåbjerg vil der ikke ske nogen påvirkning af den sårbare na-tur, da kabellægningen vil foregå ved styret underboring. Midlertidige arbejds-arealer og anlæg, der skal anvendes i forbindelse med underboringen, forventes ikke at medføre varige påvirkninger af klitarealet, ligesom risikoen for udslip og dermed påvirkning fra boremudder anses for ringe. Langs skovkanten af Blå-bjerg.

Plantage og gennem plantagen vil der være behov for at rydde noget skov; men det vurderes, at rydningen ikke påvirker skovens funktionalitet væsentligt.

Tværtimod vil rydningen skabe grundlag for en retablering af hedevegetationen, som er den naturlige vegetation for området og derved skabe nye levesteder for bl.a. markfirben.

Naturlokaliteterne ved Søndersig forventes ikke at blive berørt, da det tilstræbes ikke at fælde gamle bøgetræer, som kan være potentielle levesteder for flagermus, eller hegn der kan være levested for birkemus. Påvirkningen af de forskellige na-turområder af god naturkvalitet søges minimeret ved at foretage passende afvær-geforanstaltninger.

Tabel 4.5. Lokaliteter hvor der er særlig fokus på naturforhold. Lokalitetsnummer henviser til Fi-gur 4.6.

Forslag Lokalitet Nr. Fokusemne

§ 3 natur Skov Natura

2000 Hovedforslag

/Alternativ forslag

Houstrup Strand - kabelstation Blåbjerg

1/A Heder, moser, søer Fredskov Naturtyper, arter, klit-fredning Kabelstation

Blå-bjerg/Blåbjerg klit-plantage

2/B Hede Fredskov

Transformerstation Endrup

5/K Eng, søer

Sneum Å 6 Moser, eng, overdrev, sø

Nord for Vejrup 9 Eng, sø Fredskov

Hovedforslag Søndersig 3 Mose, eng og, søer Fredskov

Varde Å 4 Enge, hede, overdrev,

mo-ser, søer

Fredskove Naturtyper, arter Alternativ Dybvad Gårde C Enge, heder, moser, søer

Vest for Galtho D Enge, søer Fredskov

Vest for Hoddeskov E Enge, mose, overdrev, sø Fredskov

Varde Å F Enge, mose, søer Fredskov

Porsmose G Enge, moser, søer

Holme Å H Enge, moser Fredskov

Nord for Biltoft I Eng, mose

Bækhede Plantage J Eng, mose sø Fredskov

Naturområderne langs Varde Å og Sneum Å, der har en høj naturværdi, friholdes for påvirkning, da kabelnedlægningen foregår ved styret underboring under selve vandløbene og den mosaik af beskyttet natur, der findes i ådalene.

Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 39

De engarealer, der findes i området ved transformerstation Endrup, er delvis uden naturværdi og påvirkningen, som følge af nedlæggelse af kablet i engområ-det, anses derfor for begrænset.

Det anses ikke for nødvendigt at rydde dele af fredskovsarealet i naturområdet ved Vejrup. Påvirkninger af en mindre sø inden for skovområdet bør undgås, da søen rummer en bestand af spidssnudet frø.

Naturområderne ved Dybvad Gårde udgør et kerneområde med en mosaik af for-skellige naturtyper. Det meget sårbare vådområde friholdes dog for påvirkning, da kabellægningen foregår med styret underboring.

Det kan blive nødvendigt, at fælde en begrænset del af skoven vest for Galtho.

Skoven er artsrig, men ung og har derfor kun begrænset naturværdi. De øvrige naturområder, der findes i området, friholdes for påvirkning ved at kabellægnin-gen foregår ved underboring. Den samlede påvirkning som følge af anlægsarbej-derne anses derfor som minimal.

Naturområdet ved vest for Hoddeskov er af moderat naturværdi; men friholdes for påvirkning ved at kabellægningen foregår ved underboring.

Området omkring Porsmose og Kanalgrøften omfatter en mosaik af forskellige naturtyper, men området har kun en relativ lav naturværdi. Ved detailplanlæg-ningen tages der hensyn til at undgå påvirkning af de mest følsomme vådområ-der, eller passagen af området vil ske ved styret underboring.

Naturområderne langs Holme Å omfatter hovedsageligt store engarealer, men også andre naturtyper af god naturkvalitet forekommer. De beskyttede naturtyper friholdes for påvirkning ved at kablelægningen foregår ved styret underboring.

Dette gælder ligeledes naturområder i Nørbæk ådal nord for Biltoft.

Naturarealerne samt plantagen i det tidligere hede og hedemoseareal i Bækhede Plantage har kun en moderat naturværdi. Området er tillige udlagt som vindmøl-leområde, og der vil i detailplanlægningen blive taget hensyn til både naturinte-resser og til udnyttelsen af området til vindenergi.

Den sammenfattende vurdering er at naturområderne, som følge af at der bliver foretaget de nødvendige afværge-foranstaltninger, kun pådrages en min-dre eller ingen påvirkning som følge af anlægsarbejderne og anlæg.

Musvåge

Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 40

Effekter på radarsignaler fra havmøller

 Blokering af signaler

 Skyggekastning

 Refleksion af signaler,

 Falske signaler

In document Havmøllepark Horns Rev 3 (Sider 36-40)