5 Plante og dyreliv
5.3 Det marine miljø
Dyr og planteliv i havet vil blive berørt, både direkte og indirekte, når der etable-res en havmøllepark, og denne er i drift i mange år. Påvirkninger kan skyldes støj, øvrige forstyrrelser eller ændringer i det omgivne miljø.
5.3.1 Hydrografiske og vandkemiske forhold
Et af de væsentlige miljøforhold, der er bestemmende for livet i havet er de hy-drografiske og vandkemiske forhold.
Strøm og bølgeforholdene er primært bestemt af tidevandet og af vinden. Derfor er der også skiftende strømretninger, der går henholdsvis mod nord og syd langs med kysten. Som følge af en til tider kraftig vind i området, er det ikke unormalt at bølgerne kan blive indtil 7,5 m høje.
Havmølle-fundamenterne vil udgøre en vis modstand mod strømmen og vinden vil blive bremset af møllerne ved passage af havmølleparken. Det er beregnet, at der kun vil være en meget lokal effekt på strømforholdene med en reduktion på maksimalt 0,75 % af den naturlige strømhastighed i området. Påvirkningen afta-ger med stigende afstand og rækker ikke ud over 2 km fra mølleparken. Effekt på bølgerne er ligeledes kun marginal og lokal, da bølgehøjden maksimalt reduceres med 0,1 %. Påvirkningen af strøm- og bølgeforhold når derfor ikke land, og der vil som følge heraf heller ikke være nogen påvirkning på de kystmorfologiske for-hold. Der vil heller ikke være væsentlige påvirkninger af havbundsforholdene uden for erosionsbeskyttelsen.
Havbunden
Den geologiske historie, strøm og bølgeforhold har en afgørende betydning for de bundforhold, der eksisterer i Horns Rev området. Overalt i projektområdet består
Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 32
havbunden af metertykke sand aflejringer, og havbundsformerne bærer præg af en stærk påvirkning af både bølger og strøm.
I forbindelse med eventuelt gravearbejde og i forbindelse med nedlægningen af kabler vil der ske en omlejring af sedimentet tæt på arbejdsområdet. Da sedimen-tet har et meget lavt indhold af finkornet materiale, vil spild fra anlægsarbejderne være ubetydeligt. Påvirkningen af havbunden vil derfor være meget kortvarig og begrænset til områderne i umiddelbar nærhed af arbejdsområderne.
Vandkemien
Vandkvaliteten i Horns Rev området er først og fremmest bestemt af udledningen af næringsstoffer og miljøfrememde stoffer fra de store tyske floder.
Der forventes ingen påvirkninger af vandkvaliteten som følge af etableringen af havmølleparken.
5.3.2 Bundflora og fauna
Som en følge af at havbunden består af meget mobilt sand, findes der ingen vege-tation i området. Havbundens dyreliv er derfor også præget af arter, der specielt er tilknyttet et sandet miljø. Dyrelivet er domineret af en lang række havbørste-orme, muslinger og krebsdyr, der lever nedgravet i havbunden. Der forekommer dog også arter, der lever på selve havbunden, og som kan bevæge sig vidt om-kring. En af de hyppigste af disse arter er hesterejen.
To muslinger har særlig betydning som fødeemne for havænder, især for sortanden. Det er amerikansk knivmusling og hvælvet trugmusling. Udbredelsen af disse arter, deres tilgængelighed og antal, har stor be-tydning for, hvor sortænderne raster og søger føde. De to muslinger er knyttet til bestemte havbundsforhold., Figur 4.3.
Da der ikke vil forekomme ændringer i havbundsforhol-dene, og da der kun beslaglægges en meget lille del (0,1-0,3 %) af havbunden til møllefundamenterne, vil der ikke være nogen væsentlig påvirkning af havbundens dyreliv, som følge af etableringen af havmølleparken.
Amerikansk knivmusling
Hvælvet trugmusling
Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 33
Begroningssamfundet på møllefundamenter-ne vil øge biodiversiteten
Almindeligt forekommende dyr og planter:
blåmuslinger, søstjerner, rurer, små krebs-dyr, grønne-, røde- og brune alger
Sjældne arter i Vadehavet: Europæisk østers, cyprespolyp, specielle havbørsteor-me
Ny indvandrede arter: specielle krebsdyr (Jassa marmorata, Caprella mutica)
Figur 4.3. Den modellerede udbredelse af henholdsvis hvælvet trugmusling (venstre) og ameri-kansk knivmusling (højre) i Horns Rev området.
Fundamenterne til møllerne vil dog bevirke, at der indføres en ny habitat-type, hvorpå der vil udvikles et helt andet marint dyre og planteliv end det, der findes på den rene sandbund.
Det vil først og fremmest dreje sig om et begroningssamfund bestående af en lang række dyr og alger, men fun-damenterne vil også give skjul til an-dre dyr, blandt andet taskekrabber.
5.3.3 Fisk
Havbundens beskaffenhed er også meget bestemmende for hvilke fisk, der kan leve i området. Mange fisk er knyttet til bestemte havbundstyper, og især fladfisk, som rødspætte, ising, men også sandkutling og tobis, er knyttet til sandbund.
Sandkutlingen er et meget vigtigt byttedyr for en lang række fisk og større bund-dyr.
Tobis stiller helt særlige krav til sandets sammensætning, og kun en lille del af sandets grovkornede fraktion opfylder kravene. Her lever tobisen nedgravet i havbunden i en stor del af deres liv. Havbunden i projektområdets vestligste del har netop en struktur der er velegnet, som levested for tobis.
Horns Rev området er også vigtig for andre fisk, der mere er knyttet til de frie vandmasser eller fortrinsvis holder til ved bunden. Således kan der træffes store stimer af brisling og sild, men også de mere bundnære fisk som torsk og hvilling er ret hyppige.
Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 34
Etableringen af havmølleparken vil ikke ændre forholdene for de bundlevende fisk og møllefundamenterne vil kun beslaglægge en ubetydelig del af det samlede egnede areal for tobis.
Fundamenterne og begroningssam-fundet vil danne grundlag for at andre fisk vil kunne etablere sig på struktu-rerne rundt om havmøllerne. Decide-rede revtilknyttede arter vil etableres, og rovfisk, som torsk og hvilling, vil kunne finde føde og skjul på omkring strukturerne. På sigt vil strukturerne kunne øge biodiversiteten af fiskefau-naen og formentlig tiltrække flere fisk til havmølleområdet.
I forbindelse med nedramning af monopæle, vil der opstå en midlerti-dig kortvarig påvirkning af fiskesam-fundet. Der er stor forskel på de for-skellige fisk høreevne og dermed re-aktion. Tobis vil kun blive påvirket inden for et forholdsvis snævert om-råde omkring ramningsstedet, mens støjen formentlig vil fortrænge silde-fisk og torsk fra et større område (op til 15 km), Figur 4.4.
Omkring ilandføringskablet vil der dannes et elektrisk og et magnetisk felt. Flere fisk orienterer sig ved hjælp af jordens magnetiske felt og nogle fisk er i stand til at registrere elektriske felter. Eventuelle påvirkninger fra disse felter på eksem-pelvis vandrende fisk forventes dog at være ubetydelig.
5.3.4 Marine pattedyr
Foruden marsvin forekommer også sæler i området, hvor især den spættede sæl er almindelig. Den større gråsæl findes i et mindre antal. Den spættede sæl, tilhø-rer en større bestand i Vadehavsområdet, hvor den raster på blotlagte sandban-ker. På grund af afstanden vil sælerne ikke kunne forstyrres fra støjen fra ned-ramningen af monopæle, mens de befinder sig på sandbankerne.
Gråsælerne, der forekommer i Vadehavsområdet, tilhører formentlig en større koloni på Englands østkyst. De bevæger sig over store afstande og vil formentlig i mindre grad end den spættede sæl blive berørt af anlægsarbejderne.
Figur 4.4. Konturplots der viser de individuelle støjgrænser for fisk. Fiskene vil under nedram-ningen af monopæle blive fortrængt fra disse områder. Figuren viser et konservativt estimat ved nedramning af et fundament til en 10 MW mølle.
Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 35
Både marsvin og sæler vil efter etableringen af havmølleparken kunne nyde godt af den øgede tilgængelighed af fisk i selve mølleområderne, selv om de kan høre havmøllerne. Sælerne kan høre havmøllerne på flere kilometers afstand; men færdes til trods herfor ofte i havmølleparker. Marsvin derimod er kun i stand til at høre havmøllerne på under 100 m’s afstand.
5.3.5 Fugle
Horns Rev området er af international betydning som rasteområde for havfugle, og Blåvands Huk udgør et vigtigt knudepunkt for trækkende småfugle og vade-fugle, der hvert år trækker langs den jyske vestkyst på vejen til og fra overvint-ringsområder.
Rastende fugle
Området ved Horns Rev er særlig vigtigt for lommer og sortænder. Således over-vintrer ca. 14% af en samlet biogeografisk bestand af sortænder hver vinter i om-rådet. Bestanden omfatter de sortænder der forekommer i yngle- og overvint-ringsområder i Nord- og Vesteuropa, Nordvestafrika og Vestsibirien. I Horns Rev området lever sortanden fortrinsvis af muslinger og nogle af de mest foretrukne byttedyr er knivmuslinger og hvælvet trugmusling. Der er en tendens til, at sort-ænderne først udnytter føderessourcen på de mindste vanddybder tæt under land og siden føden på lidt større dybder og længere til havs, Figur 4.5.
Figur 4.5. Horns Rev områdets betydning som rasteområde for sortænder (venstre) og deres fødesøgningsadfærd (ovenfor).
Selve projektområdet til Horns Rev 3 synes ikke så vigtigt for sortænderne, som områderne længere mod syd i det egentlige revområde, Figur 4.5
Området ud for Horns Rev er også af international vigtighed for lommer. Der fo-rekommer både rød- og sortstrubet lom, hvoraf den rødstrubede lom er langt den hyppigste. Lommerne træffes fortrinsvis længere til havs i området vest for pro
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
0-5 6-10 11-15 16-20 21-25
Relativ hyppighed [%]
Vanddybde [m]
Forår Sommer Efterår Vinter
Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 36
Forventet årligt antal kollisioner med havmøller
Store måger 149
Små mager 34
Sortand 18
Sule 12
Terner 3
Lommer 0
De hyppigste trækkende vade -og landfugle ved Blåvands Huk Vadefugle Spurvefugle
Almindelig ryle Engpiber Strandskade Bogfinke Sandløber Stær Islandsk ryle
jektområdet. Lommerne er fiskespisere og især tobis udgør et foretrukket føde-emne.
Der vil ikke ske ændringer i fødegrundlaget for havfuglene. Derimod vil der være en effekt som følge af ændringer i tilgængeligheden af føden, idet både sortand og lom i mere eller mindre grad undgår områder med havmøller. Fuglene vil derfor blive mere eller mindre udelukket fra at udnytte den føderessource, der ligger in-den for havmølleparken. Lommer er følsomme overfor forstyrrelsen og det vurde-res derfor at lommerne vil blive påvirket.
I modsætning til lommerne kan sortænderne gradvis tilpasse sig havmøllerne.
Sortænder er i 2013 observeret i relativt stort antal i den eksisterende havmølle-park Horns Rev 2, hvor de formentlig udnytter de nye føderessourcer på funda-menterne.
Andre havfugle som måger og terner er mindre sky over for havmøllerne og færdes ofte mel-lem møllerne. Her kan de imid-lertid risikere at kollidere med havmøllernes vinger. Kollisions-risikoen vil primært afhænge af møllernes størrelse og antal, fuglenes flyvehøjde, samt vejr og vindforhold. I langt de fleste tilfælde vil fuglene være i stand til at undvige møllerne og samlet vurderes det, at kun et begrænset antal fugle vil årligt kollidere med møllerne.
Trækkende fugle
I træktiden passerer foruden havfuglene et stort antal andre vandfugle samt rov- og småfugle langs kysten forbi Blåvands Huk. Langt hovedparten passerer tæt under land, og kun undtagelsesvis blæses trækfuglene til havs, hvor de så kan ri-sikere at kollidere med havmøller. Denne risiko er vurderet, som meget lav set i forhold til det store antal fugle, der passerer tæt under land. Også det store antal
grågæs, bramgæs, knortegæs og kort-næbbede gæs, der hvert år passerer om-rådet holder sig for-holdsvis tæt under land.