• Ingen resultater fundet

Øvrige miljøforhold

In document Havmøllepark Horns Rev 3 (Sider 40-46)

Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 40

Effekter på radarsignaler fra havmøller

Blokering af signaler

Skyggekastning

Refleksion af signaler,

Falske signaler

Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 41

6.3 Flytrafik

Til trods for at højden af havmøllerne kan være op til 230 meter , vil der ikke være nogen effekt på den civile flytrafik i området. Havmølleparken ligger i betydelig afstand fra indflyvningskorridorerne til de nærmeste lufthavne. Møllerne vil blive afmærkede efter de gældende regler og vil derfor heller ikke være til fare for min-dre fly.

Det vurderes ligeledes, at havmøllerne ikke vil udgøre en forøget risiko for heli-koptertrafikken til og fra olie- og gasinstallationerne i Nordsøen.

Havmølleparkens tilstedeværelse kan indskrænke de områder, der i dag er til-gængeligt for flyvevåbnets øvelser med lavtgående fly.

6.4 Arkæologisk kulturarv

Inden for projektområdet på land forekommer der et mindre antal beskyttede di-ger henholdsvis 15 -17 i hovedforslaget og 21 i det alternative forslag, som poten-tielt vil blive berørt af anlægsarbejdet. Sten- og jorddiger er beskyttede, fordi de foruden den kulturhistoriske værdi er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet.

Der vil kun være en mindre påvirkning af digerne, da digerne retableres efter endt anlægsarbejder. Eventuel vegetation på digerne vil også relativt hurtig kun-ne retableres.

Herudover vil der være nogle kerneområder eller ”hot-spots”, hvor arkæologiske interesser ligger inden for kabelkorridoren, og derfor kan blive påvirket, Figur 5.1.

Umiddelbart syd for Varde å omkring Skonager ligger et kulturarvsareal med en stor koncentration af overpløjede gravhøje. Der er ligeledes et kulturarvsareal ved Holsted med bebyggelser fra yngre stenalder. Kulturarvsarealerne forventes ikke påvirket som følge af anlægsarbejderne; men der vil her være en øget risiko for, at anlægsarbejderne vil føre til fund af jordfaste fortidsminder.

Baseret på viden om landskabsudnyttelsen i Vestjylland vil anlægsarbejderne dog også i den øvrige del af projektområderne kunne berøre lokaliteter fra yngre sten-alder, bronzealder og den tidligste del af jernalderen. I områder med risiko for stor forekomst af jordfaste fortidsminder, vil de respektive museer med ansvar for områderne blive kontaktet. Dette med henblik på en vurdering af behovet for prøvegravninger til kortlægning af de arkæologiske og kulturhistoriske interesser.

Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 42

Figur 5.1. Kerneområder af arkæologisk interesse, kortlagt på grundlag af eksisterende viden om jordfund og bosættelser i området.

6.4.1 Marinarkæologiske interesser

Horns Rev har altid udgjort et farligt område for søfarende og antallet af kendte vrag er derfor også stort. Der er registreret et enkelt vragfund i projektområdets sydvestligste hjørne. Dette er et vrag fra en stenfiskerpram.

Der vil også være mulighed for at støde på oldtidsfund og muligvis bopladser fra den periode, hvor stenalderfolket beboede den slette, der nu er dækket af hav.

Sandsynligheden for at finde sådanne oldtidsfund inden for projektområdet anses dog for yderst begrænset, da den tidligere slette nu er dækket af mange meters af-lejringer af sand. Forud for igangsættelsen af anlægsarbejderne vil der blive fore-taget en yderligere kortlægning af de marinarkæologiske interesser i området, så-ledes at der ikke opstår konflikt med etablering af havmølleprojektet. Hvis der i forbindelse med arbejde i området stødes på yderligere marinarkæologiske inte-resser kontaktes Kulturstyrelsen.

Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 43

6.5 Overfladevand og grundvand

Projektområdet krydser en række vandløb, hvoraf nogle passerer lavbundsarealer med risiko for okkerudledning, Figur 5.2. Flere af vandløbene især selve Varde Å og Sneum Å har en høj miljøkvalitet med en rig rentvandsfauna, sjældne fisk som snæblen og mange vandplanter. Vandløbene bliver ikke fysisk påvirkede, da ka-belfremføringen sker ved styret underboring. Risikoen for udslip af boremudder, der kan påvirke miljøkvaliteten i de vandløb eller søer, der underbores, er vurde-ret til at være minimal.

I områder med høj grundvandsstand kan der være behov for midlertidigt at fore-tage lokale dræninger eller oppumpe vand fra kabelgraven eller udgravninger til muffestationer. Herved sænkes grundvandet inden for et mindre område; men der kan være risiko for, at okker kan udvaskes til nærliggende vandløb og søer.

Jernforbindelser og okker må ikke udledes til vandmiljøet, og eventuelt oppum-pet vand vil blive spredt på omgivende arealer eller opsamlet i midlertidige reser-voirer, hvis det skulle vise sig nødvendigt at foretage midlertidige grundvands-sænkninger i tilknytning til anlægsarbejderne.

Mange af de mindre vandløb, der passeres af projektområdet og lavbundsarealer med risiko for okkerudvaskning, er i dag så okkerpåvirkede, at målsætningerne for vandløbene ikke er opfyldt.

Ingen vandløb forventes påvirkede i en grad, som forhindrer målopfyldelsen. I områder med masteanlæg kan korrosionsprodukter fra master føres til vandom-råder. Det er især zink fra master og ledninger, der vil kunne udvaskes i koncen-trationer, der vil ligge i nærheden af den tilladte grænseværdi for overfladevand, hvis udvaskningen sker til mindre vandløb. Denne situation vil ikke være andre-ledes end i dag, da der ikke etableres mateanlæg ud over de, der i dag findes in-den for projektområdet.

Varde Å

Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 44

Figur 5.2. Vandløbssystemer der krydses af projektområdet og beliggenheden af lavbundsarealer med risiko for okkerudvaskning.

Kabeltracéet for både hovedforslaget og alternativet ligger inden for områder med drikkevandsinteresser. I anlægsfasen kan der være risiko for spild af olie mv. fra maskiner. Hverken for hovedforslaget eller alternativet ligger der drikkevands-indvindinger inden for en afstand af 500 m fra projektområdet. For den eksiste-rende luftledningsforbindelse mellem transformerstation Endrup og transfor-merstation Revsing ligger nærmeste drikkevandsindvindinger mere end 200 m fra linjeføringen.

Det vurderes, at der ikke er nogen påvirkning af de dybereliggende grundvands-magasiner, hvorfra der indvindes grundvand, eller påvirkning af drikkevandsbo-ringer, både med hensyn til nedsivning af forurening og påvirkning ved grund-vandssænkning.

Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 45

6.6 Forurenet jord

Kabeltracéet for både hovedforslaget og alternativet passerer enkelte steder area-ler, der er kortlagte i henhold til jordforureningsloven. Ved alternativet passeres endvidere et enkelt areal, der er områdeklassificeret.

I anlægsfasen er der risiko for, at der graves i forurenet jord, og at forureningen derved kan spredes til et større område. Endelig kan der ske en forurening af jor-den som følge af uheld med spild af olie og brændstof.

I forbindelse med detailplanlægningen af kabeltracéet søges arealer, hvor der er mulighed for forekomst af forurenet jord undgået. Det vurderes derfor, at der kun vil være en ubetydelig risiko for påvirkning af forurenede arealer og risiko for jordforurening ved anlægsarbejderne.

Transformer

Horns Rev 3 Havmøllepark VVM Del 0-Ikke teknisk resumé Side 46

In document Havmøllepark Horns Rev 3 (Sider 40-46)