Den tyske integrationsplan

  35 

(Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2009, p.13), hvorfor valget af de fire sprog er  forståeligt nok. Men 4,2 pct. af indvandrerne stammer fra Bosnien‐Hercegovina og 3,3 pct. fra Jugoslavien,  men deres modersmål er ikke repræsenteret i denne sammenhæng, på trods af at de også tilhører 

definitionen af indvandrere fra tredjelande, da de ikke er en del af Norden, EU eller Nordamerika. 

Fokus på kommunikation på andre sprog end dansk er altså til stede, men kun enkelte sprog er valgt ud. 

Som før nævnt i forbindelse med udbydelse af valgfag i indvandrernes sprog, ville lovningen om brochurer  og videoer på indvandrernes modersmål betyde et stort antal produktioner og omkostninger for at 

producere en video på alle indvandreres modersmål. Dog kunne initiativet have været suppleret med andre  muligheder for de forældre, der ikke behersker et af de fem sprog.  

6.1.2. Diskursiv praksis 

Integrationsplanen er officielt produceret af ministergruppen, men hvem der konkret har udført 

integrationsplanen er uvist. Fairclough skelner ligesom Goffman mellem animatoren (den, der skriver eller  taler ordlyden), forfatteren (som er ansvarlig for teksten) og principalen (den, hvis position repræsenteres  af ordene) (Fairclough, 2008, p.35f). Forfatteren er dermed Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og  Integration, og principalen er regeringen. Animatoren kan være flere personer, hvilket det i dette tilfælde  helt sikkert er, højst sandsynlig en eller flere fuldmægtige i ministeriet. 

Distributionen af integrationsplanene er kompliceret, da mange forskellige politiske institutioner modtager  planen og hver af dem opfatter planen på forskellige måder, fx i forhold til hvilken rolle, de spiller i 

integrationsplanen, og hvordan denne rolle skal udfyldes. Ligeledes kunne dele af integrationsplanen også  distribueres videre til hele befolkningen gennem landets medier. Om dette har fundet sted, skal ikke  kommenteres i denne opgave.  

Som før nævnt konsumeres integrationsplanen forskelligt, alt efter hvem eller hvilke institutioner der  modtager den og læser den. Konsumption af en tekst er bl.a. et spørgsmål om fortolkning, og her er det  modtagerens forudforståelse, der spiller en rolle. Fx ville en medarbejder i et ministerium konsumere  integrationsplanen ud fra sin viden, som kan være dybdegående. Anderledes ville en dansker uden denne  viden konsumere integrationsplanen, da den diskurs, han er kendt med, er avisernes diskurs omkring  indvandrere og evt. egne erfaringer fra skoleliv, arbejdsliv etc. Dog har de fleste i Danmark den nationale  diskurs tilfælles, som er en del af begges forudforståelse af integrationsplanen. 

Integrationsplanens genre er et officielt dokument, som normalt indeholder et lettere akademisk sprog. 

Hermed mener jeg, at teksten ikke er skrevet på kancellisprog men heller ikke indeholder forklarende  elementer til læseren, som fx i en brochure fra en offentlig institution. Teksten er argumentativ i den  forstand, at den leverer argumenter for regeringens initiativer på integrationsområdet. 

Kohærens i den danske integrationsplan trækker på et princip om, at når der tales om sprog, 

sprogstimulering, sproglæring menes det danske sprog, hvilket kan også kan udledes af konteksten, og som  analyseret i forrige afsnit.  

  36 

Kapitlet indledes med baggrund og fakta, herefter er kapitlet inddelt med følgende overskrifter: 

”Unterstützung von Sprachentwicklung und Spracherwerb durch die Eltern” (1.), ”Sprachförderung in  Kindertageseinrichtungen und in Kindertagespflege” (2.) og ”Durchgängige sprachliche Bildung im 

Übergang Kindergarten – Schule” (3.). Hvert afsnit har tre underafsnit omhandlende ”Selbstverpflichtungen  der Bundesregierung”, Vorschläge für Selbstverpflichtungen der Länder und Kommunen” samt 

”Selbstverpflichtungen der Institutionen und Organisationen”. Den føderalistiske struktur i Tyskland er  tydelig gennem inddelingen af afsnit, da alle beslutninger ikke kan tages på forbundsniveau, specielt ikke  uddannelsestiltag, da disse foretages på forbundslandsniveau. 

Først analyseres de valgte udsagn på tekstniveau, hvorefter den diskursive praksis analyseres. 

6.2.1. Tekst 

Ser man på ordvalg. skelnes der i den tyske integrationsplan mellem Sprachentwicklung og  Sprachförderung: 

”Sprachentwicklung ist ein wesentlicher Teil der Persönlichkeitsentwicklung, 

Sprachförderung ein zentraler Bereich der frühen Bildung. Sprachförderung legt wichtige  Grundlagen für Chancengleichheit insbesondere mit Blick auf den Übergang von der  Kinderstageeinrichtung in die Grundschule.” (Die Beauftragte der Bundesregierung für  Migration, Flüchtlinge und Integration, 2007, p. 47) 

Støtte til fremme af sprog konnoterer nødvendigvis til det tyske sprog, da der som bekendt tales tysk i  skolerne i Tyskland. Til gengæld må sprogudvikling lægge sig til barnet eller den unges modersmål, og  beskrives endda som ”ein wesentlicher Teil”, hvor adjektivet ”wesentlich” udtrykker, at sprogudvikling er  en vigtig del af personlighedsudvikling. ”Sprachförderung” beskrives som et centralt område og som vigtigt  grundlag for den videre færd i grundskolen, men altså ikke som direkte bestanddel af 

personlighedsudviklingen. 

Der bliver i integrationsplanen lagt vægt på, at det er vigtigt for indvandrerbørnene at kunne tale tysk. 

Allerede i integrationsplanens forord nævner Angela Merkel nødvendigheden af at kunne tysk, og i andet  afsnit af kapitel 4.2. (Ibid.) redegøres for mange af indvandrerbørnenes succes i uddannelse, arbejde og  samfund, men samtidig har alt for mange indvandrerbørn svært ved det: 

”Ein wesentlicher Grund dafür liegt in nicht ausreichenden Kenntnissen der deutschen  Sprache, Sprachkompetenz ist eine der wichtigsten Voraussetzungen für den schulischen und  beruflichen Erfolg und für die gesellschaftliche Integration.” (Ibid.) 

Det er tydeligt, at tysk er vigtigt at kunne. Dog står der ikke, at det er den vigtigste forudsætning for succes i  skolen og arbejdslivet, men ”eine der wichtigsten”. Sprogkompetence bliver altså allerede nævnt i forordet  til integrationsplanen, hvilket fortæller noget om hvor meget vægt, der bliver lagt på sprog i planen. 

Diskursen angående indvandrerbørns beherskelse af flere sprog udtrykkes som en mulighed for det tyske  samfund: 

”Die Mehrsprachigkeit der Kinder ist im Prozess sprachlicher Bildung als Chance zu verstehen  und zu nutzen.” (Ibid.) 

  37 

Ordvalget er faldet på ”Mehrsprachigkeit” i stedet for fx kun at fokusere på beherskelse af det tyske sprog  eller blot skrive ”Sprachkompetenz”, som er mere vagt end ”Mehrsprachigkeit”. Ligeledes er formuleringen 

”sprachlicher Bildung” anerkendende over for sprog, da det tilkendegiver, at der er noget, der hedder  sproglig (ud)dannelse. Ses der på det grammatiske aspekt af ytringen ligestilles ”die Mehrsprachigkeit der  Kinder” med ”Chance” ved at gøre det til et subjektsprædikat gennem verbet ”ist”. Igen understreger det  anerkendelse over for børnenes flersprogethed og dermed deres modersmål. 

Integrationsplanen sætter endda direkte fokus på modersmål: 

”Der gute Erwerb der Muttersprache – der Sprache, die von den Eltern und Bezugspersonen  mit dem Kind gesprochen wird – ist eine wesentliche Voraussetzung für die Entwicklung von  Sprachkompetenz, auch für den Erwerb der Sprache des Aufnahmelandes, hier also des  Deutschen.” (Die Beauftragte der Bundesregierung für Migration, Flüchtlinge und  Integration, 2007, p. 48) 

Den positive diskursivering af modersmål gennem ordvalget ses bl.a. i den første del af ytringen, hvor 

”Erwerb” får adjektivet ”gute”. Dette adjektiv viser, at der er interesse for, at børnene tilegner sig gode  sproglige egenskaber og ikke kun sproglige egenskaber i tysk. Ligeledes er der med ”Sprachkompetenz” ikke  kun ment det tyske sprog, hvilket fremgår af ”auch” og ”hier also”.  

Lige så vel som vigtigheden af at kunne beherske tysk påpeges meget eksplicit i integrationsplanen,  understreges vigtigheden af indvandrernes modersmål altså også eksplicit. På samme måde anerkendes  enhver form for sproglig udvikling: 

”Spracherwerb beginnt bereits unmittelbar nach der Geburt. Kinder lernen in der Regel die  Grundstrukturen der in ihrer Familie gesprochenen Sprache ”beiläufig”, d.h. durch implizite  unbewusste Prozesse. Sie erwerben so die Grundlagen für das spätere explizite Lernen  weiterer Sprachen.” (Ibid.) 

Modersmål danner altså grundlag for tilegnelse af andre sprog, heriblandt naturligvis også tysk.  

Under initiativet ”Aktionsprogramm ”Frühe Hilfen für Eltern und Kinder und soziale Frühwarnsysteme”” 

(p.49) understreges ligeledes vigtigheden af at lære sprog ved at inddrage andre faktorer, der gør sig  gældende ved sproglæring: 

”Das Programm soll zur gesunden physischen und psychischen Entwicklung von Kindern bis  zu drei Jahren und zur sozialen Integration ihrer Familien beitragen. Es sichert somit eine  wichtige Basis für den erfolgreichen Spracherwerb auch der Kinder mit 

Migrationshintergrund.” (Die Beauftragte der Bundesregierung für Migration, Flüchtlinge  und Integration, 2007, p. 49)  

Forbundsregeringen står bag et program, der vil sikre en vigtig basis for en succesfuld sproglæring. 

Programmet bidrager til en sund fysisk og psykisk udvikling for børn under tre år, hvilket sikrer en 

vigtigbasis for sproglæring. Således handler sproglæring ikke kun om undervisning men indeholder andre  faktorer, som bidrager til en mere holistisk opfattelse af sprog og sproglæring for indvandrerbørn.  

  38 

Gennem adverbiet ”insbesondere” understreges vigtigheden af sprog, både mht. tillæring af tysk og  sprogudvikling som sådan: 

”Ziel aller Maßnahmen ist die Verbesserung der Integration und der Bildungschancen von  Kindern mit Migrationshintergrund – insbesondere durch die Unterstützung und Förderung  der Sprachentwicklung von Anfang an und durch ausreichende Gelegenheit, so früh wie  möglich gute Deutschkenntnisse zu erwerben.” (Die Beauftragte der Bundesregierung für  Migration, Flüchtlinge und Integration, 2007, p. 47) 

”Sprachentwicklung” vedrører i denne forbindelse ikke kun tysk, da forbedringen af integration og 

uddannelsesmuligheder sker gennem både sprogudvikling og tilegnelse af tysk. Således sidestilles læring af  tysk med sprogudvikling i det hele taget. 

6.2.2. Diskursiv praksis 

Ligesom i den danske integrationsplan er det svært at fastsætte, hvem der konkret har skrevet ordene i  planen, den såkaldte animator. Vedkommende er højst sandsynlig en ansat ved ministeriet. Principalen er  den tyske forbundsregering, mens forfatterrollen udfyldes af flere. På side 58 i planen er der en udførlig  liste over medlemmerne af fokusgruppen inden for dette temaområde, der bl.a. tæller forbundsministeren  for familie, seniorer, kvinder og ungdom, Ursula von der Leyen, samt andre ministerieansatte, formænd for  organisationer of foreninger, der beskæftiger sig med indvandrere og mange flere.  

Integrationsplanen er givetvis blevet distribueret til andre ministerier, forbundslande og kommuner samt  medier og de organisationer, der har bidraget til integrationsplanens tilblivelse. Såfremt de tyske borgere  har hørt om integrationsplanen, har det for størstedelens vedkommende været igennem medierne, der på  deres måde har tilskåret integrationsplanen til enkelte punkter. Således bliver integrationsplanen igennem  distributionen til borgeren påvirket af mediernes indflydelse.  

På grund af distributionen bliver integrationsplanen også konsumeret forskelligt, ligesom med den danske  plan. Såfremt den tyske borger hører om planerne gennem medierne forventer vedkommende en 

nyhedsdiskurs og en vinkel, der fremsætter noget nyt og interessant. At læse om integrationsplanen i  avisen og læse den direkte giver altså en forskel for den måde, integrationsplanen opfattes på.  

Genren for den tyske integrationsplan er også et officielt dokument. Den tyske integrationsplan har dog  flere forklarende elementer end den danske men holder stadig et akademisk sprog i tråd med diskursen  inden for materiale fra regeringer.