I dette kapitel redegøres for begge integrationsplaner med hensyn til afsender, målet med og indholdet af planerne, dvs. ikke kun de dele af planerne, der ligger til grund for analysen, men hele planens indhold.
Dette gøres for at give et overblik over planernes størrelse og rækkevidde, samt for at illustrere hvor meget sprog fylder i forhold til de andre dele af planen.
5.1. Den danske integrationsplan
Den danske regering udgav i juni 2003 en plan for integrationen i Danmark med visioner og strategier for fremtiden. Integrationsplanen indeholder syv kapitler, herunder 114 initiativer, hvoraf nogle er
forbedringer af allerede eksisterende tiltag, og hvoraf nogle er helt nye initiativer. Der er pr. 1. januar 2009 526.036 indvandrere i Danmark, hvilket svarer til en befolkningsandel på ca. 9,5 pct. (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2009, p.6).
Integrationsplanen er udarbejdet af en tværgående ministergruppe, der gennem planen havde til formål at
”… konkretisere og udvikle de politisk prioriterede områder, der fremhæves i regeringsgrundlaget ”Vækst, velfærd og fornyelse” af 26. november 2001.” (Regeringen, 2003, p. 5)
Ministergruppen bestod af Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration (formand),
Beskæftigelsesministeren, Kulturministeren, Social‐ og ligestillingsministeren og Undervisningsministeren (Ibid.). Andre ministre har været inddraget efter behov.
I integrationsplanen bliver der fremlagt tre overordnede strategier for bedre integration i Danmark, der hver omhandler et indsatsområde inden for integration (Ibid.):
o Første strategi: Indsats for at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk samfund
o Anden strategi: Indsats for at sikre, at personer med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig i uddannelsessystemet
o Tredje strategi: Indsats for at flere udlændinge kan komme i arbejde
Målsætningerne for integrationspolitikken med integrationsplanen er følgende (her forkortet):
o ”At skabe rammerne for et samfund, hvor mangfoldighed og personlig frihed6 trives, og hvor der er et fællesskab om fundamentale værdier.” (Regeringen, 2003, p. 6)
o ”At skabe rammerne for, at indvandrere og flygtninge får bedre uddannelse og gode danskkundskaber.” (Ibid.)
o ”At skabe rammerne for, at alle har adgang til arbejdsmarkedet og dermed mulighed for ikke blot at være selvforsørgende, men også at bidrage til en positiv samfundsudvikling i bred forstand.”
(Ibid.)
Kapitel fire, der omhandler første strategi, ligger bl.a. vægt på ligestilling, medborgerskab, kulturliv og bekæmpelse af tvangsægteskaber. Tredje strategi bliver uddybet i kapitel seks med fokus på bl.a.
effektmålinger af integrationsindsatsen, samarbejde mellem kommuner og virksomhed og kompetenceafklaring.
6 Kursiveret i originaltekst
30
Kapitel fem, som danner den danske empiri for afhandlingen, omhandler anden strategi med følgende seks centrale elementer:
o Reform af erhvervs‐ og uddannelsesvejledningen på tværs af alle uddannelsesniveauer o Tidlig sprogstimulering af tosprogede børn i førskolealderen
o Øget kvalitet og faglighed i undervisning af tosprogede børn i grundskolen o Styrket uddannelsesindsats for sent ankomne unge
o Forstærket indsats for at tiltrække og fastholde unge indvandrere og flygtninge i
ungdomsuddannelserne, især erhvervsuddannelserne, inklusiv social‐ og sundhedsuddannelserne o Øget indsats for at tiltrække og fastholde indvandrere og flygtninge med gode forudsætninger på
videregående uddannelser
Empirien for afhandlingen vil basere sig udelukkende på kapitel fem (Regeringen, 2003, pp. 39‐62). Anden strategi fokuserer på udlændinge fra tredjelande, dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika, hvor indvandrer defineres som født i udlandet, og efterkommer som værende født i Danmark. Dog defineres tosprogede som ”personer, i hvis hjem der hovedsageligt tales et andet sprog end dansk.” (Regeringen, 2003, p. 40) Tosprogede må altså i dette kapitel indbefatte alle udlændinge fra tredjelande, hvor der tales et andet sprog end dansk i hjemmet.
Ingen af overskrifterne for kapitlerne i den danske integrationsplan indeholder noget om styrkelse af sproglige kompetencer, undtagen målsætning to, der fremsætter målet om, at indvandrere skal have bedre danskkundskaber. Intet sted er undervisning i indvandrernes modersmål det primære fokus. Ligeledes nævnes intet om sproglige kvalifikationer, være det sig i dansk og eget modersmål, i det indledende forord til integrationsplanen.
5.2. Den tyske integrationsplan
I Tyskland bor der 15 mio. mennesker med migrationsbaggrund, hvilket svarer til ca. 20 pct. af befolkningen (Berlin‐Institut für Bevölkerung und Entwicklung, 2009, p. 6).
Integrationsplanen er udgivet af Die Beauftragte der Bundesregierung für Migration, Flüchtlinge und Integration i 2007 og er udarbejdet under ledelse af departementschef Maria Böhmer i samarbejde med flere arbejdsgrupper, som hver har arbejdet med deres område. Integrationsplanen er indledet med forord af forbundskansler Angela Merkel, som har taget initiativ til udarbejdelsen af integrationsplanen for Tyskland.
Som følge af Tysklands føderale statsstruktur indeholder integrationsplanen bidrag fra forbundsstaten, forbundslandene og Bundesvereinigung der kommunalen Spitzenverbände. Integrationsplanen gennemgår hvilke initiativer, der skal tages på forbundsniveau, forbundslandsniveau samt lokalt i kommunerne inden for hvert af de 10 temaområder og dermed også, hvem der har ansvaret for de specifikke tiltag og initiativer.
Derudover indeholder integrationsplanen også resultaterne fra de respektive arbejdsgruppers arbejde inden for hvert af de 10 områder. Der var seks arbejdsgrupper (Die Beauftragte der Bundesregierung für Migration, Flüchtlinge und Integration, 2007, p. 35), der blev koordineret af det respektive
forbundsministerium.
31
Integrationsplanen berører 10 temaområder med hver deres indsatsområder for en styrket integration:
o Integrationskurse verbessern
o Von Anfang an deutsche Sprache fördern
o Gute Bildung und Ausbildung sichern, Arbeitsmarktchancen erhöhen
o Lebenssituation von Frauen und Mädchen verbessern, Gleichberechtigung verwirklichen o Integration vor Ort unterstützen
o Kultur und Integration
o Integration durch Sport – Potenziale nutzen, Angebote ausschauen, Vernetzung erweitern o Medien – Vielfalt nutzen
o Integration durch bürgerschaftliches Engagement und gleichberechtigte Teilhabe stärken o Wissenschaft ‐ weltoffen
I forbindelse med udarbejdelsen af integrationsplanen har der været afholdt flere arrangementer, hvor dialog med indvandrere blev opnået og dermed kunne bidrage til integrationsplanen (Die Beauftragte der Bundesregierung für Migration, Flüchtlinge und Integration, 2007, p. 13). Arbejdsgrupperne bestod af indvandrere, socialpartnere, virksomheder, kirker og religionsfællesskaber, velfærdsforbund,
sportsorganisationer, medier, kultur, stiftelser, forbund og foreninger og repræsentanter fra videnskaben fra hele Tyskland (Die Beauftragte der Bundesregierung für Migration, Flüchtlinge und Integration, 2007, p.
14).
Empirien, der danner grundlag for analysen, er kapitel 4.2, som er udfaldet af en arbejdsgruppes resultater.
Dog benyttes også andre mærkbare citater fra kapitel 1, der er forbundsstatens bidrag til
integrationsplanen. Dette gøres ud fra den opfattelse, at empirien, der sammenlignes, bør indeholde noget direkte fra regeringerne, hvilket er i tråd med Niehrs parametre for en komparativ international kritisk diskursanalyse, se kapitel 2.5.
En af overskrifterne nævner eksplicit sproglige kvalifikationer, nemlig kapitel 4.2., som også danner grundlag for analysen. Ligeledes nævner forbundskansler Angela Merkel vigtigheden af at indvandrere behersker tysk for at kunne gribe mulighederne, som Tyskland kan tilbyde alle dets borgere (Die Beauftragte der Bundesregierung für Migration, Flüchtlinge und Integration, 2007, p. 7).
32