Denne afhandling havde til formål at dokumentere, om opfattelsen af det nationale sprog og indvandrernes egne sprog i de to nationale integrationsplaner var præget af nationalitetsopfattelse. Som teori i forhold til nationalitetsopfattelse blev der opstillet to modpoler, repræsenteret af hhv. Johann Gottlieb von Fichte og Ernest Renan. Hvor Fichte mener, at tilhørsforhold til en nation determineres af blodets bånd og
sprogbeherskelse, mener Renan, at den moralske bevidsthed determinerer, hvilken nation man tilhører.
Gennem den kritiske diskursanalyse af de to integrationsplaner fra hhv. Danmark og Tyskland blev det tydeligt, at der er en forskel på diskursiveringen af sprog. Hvor den danske integrationsplan primært koncentrerer sig om det danske sprog, inkluderer den tyske integrationsplan også indvandrernes egne sprog i højere grad.
I Tyskland lægges der større vægt på beherskelsen af eget sprog end i den danske integrationsplan samtidig med at det understeges, hvor vigtigt tysk er for indvandrere for at kunne udnytte lige så mange muligheder som tyskere. I den danske integrationsplan lægges der i højere grad vægt på tilegnelsen af dansk som sprog, og der kommenteres ikke i særlig grad på beherskelsen af indvandrernes egne modersmål.
Gennem Norman Faircloughs tredimensionelle model var det muligt at analysere diskursen på tre niveauer;
tekstniveau, diskursiv praksis og social praksis. Svaret på afhandlingens problemformulering findes i den sociale praksis, hvor de to opfattelser af nationalt tilhørsforhold inddrages som årsag til den givne diskursivering.
Diskursen i Danmark tyder på, at beherskelsen af det nationale sprog alene er i fokus hvad angår integration i det danske samfund. Det er også vigtigt at lære og beherske det nationale sprog i Tyskland, men der gøres samtidig plads til prioritering af eget sprog andet end tysk. Set i de to nationalitetsteorier tyder meget på, at diskursen i Danmark er, at hvis man taler dansk, er man integreret i det danske samfund og er del af den danske nationalitet. I Tyskland er der mere åbenhed for andre sprog, der i tråd med Ernest Renan tyder på, at nationalitet ikke er fæstet i sproget, men i den moralske bevidsthed.
En officiel og national sprogpolitik ville kunne skabe rammerne for undervisning i sprog for indvandrerne.
Ligeledes ville en national sprogpolitik eliminere eventuelle forskelle mellem forbundslande og kommuner i forhold til sproglige tiltag og undervisning. En sprogpolitik for samtlige politiske ressortområder ville sikre faste rammer og en gennemsigtighed i samfundet hvad angår sproglæring og sprogudvikling.
Ltd.
Bech, Hanne & Katja Behrens. (2010). Studenternes fagvalg 2005‐2009. UNI•C Statistik & Analyse.
Berlin‐Institut für Bevölkerung und Entwicklung. (2009). Ungenutzte Potenziale – Zur Lage der Integration in Deutschland. Hentet d. 23.9.2010 http://www.berlin‐
institut.org/fileadmin/user_upload/Zuwanderung/Integration_RZ_online.pdf
Bibliographisches Institut GmbH. (2010). Über Duden. Hentet d. 18.8.2010.
http://www.duden.de/ueber_duden/
Danmarks Radio. (2009). Sprogpolitik for DR. Hentet d. 23.9.2010
http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/D0F84992‐F0E6‐4107‐A2B2‐
72B6F35B42D4/1199706/SprogpolitikFebruar20091.pdf
Daryai‐Hansen, Petra. (2010). Begegnungen mit fremden Sprachen. Sprachliche Hierarchien im
sprachenpolitischen Diskurs in Dänemark und Deutschland der Gegenwart. Roskilde: Roskilde Universitet
Deutscher Sprachrat. (2008). Ziele und Aufgaben – Aufklärung, Sprachkritik, Diskussion. Hentet d.
18.8.2010. http://www.deutscher‐sprachrat.de/index.php?id=311
Die Beauftragte der Bundesregierung für Migration, Flüchtlinge und Integration. (2007). Der Nationale Integrationsplan – Neue Wege, Neue Chancen. (Vedlagt som appendix)
Education, Audiovisual, and Culture Executive Agency. (2008). Key Data on Teaching Languages at School in Europe. Hentet d. 23.9.2010
http://eacea.ec.europa.eu/about/eurydice/documents/KDL2008_EN.pdf
Europarådet. (1992). Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog. Hentet d. 18.8.2010.
http://www.coe.int/t/dg4/education/minlang/textcharter/Charter/Charter_da.pdf
Fairclough, Norman. (2008). Kritisk diskursanalyse – En tekstsamling. Elisabeth Halskov Jensen (ed., trans.) Gylling: Hans Reitzels Forlag.
Fichte, Johann Gottlieb. (1978 [1808]). Reden an die deutsche Nation. 5. udgave med indledning af Reinhard Lauth. Hamburg: Felix Meiner Verlag
Gesellschaft für Deutsche Sprache. (n.d.). Wir über uns. Hentet d. 18.8.2010. http://www.gfds.de/wir‐
ueber‐uns/
Goethe‐Institut. (2010). Über uns. Hentet d. 18.8.2010. http://www.goethe.de/uun/deindex.htm
Grundtvig, N.F.S. (1993[1848]). Folkeligheden. In: Thorkild Borup Jensen (ed.). Danskernes identitetshistorie (pp. 62‐67) København: C.A. Reitzels Forlag
Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise. (2008). Diskursanalyse som teori og metode. Gylling:
Roskilde Universitetsforlag.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. (2009). Tal og fakta – befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009. Hentet d. 23.9.2010
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/1515B0D4‐92A1‐451F‐905C‐
8AC5A595C9EB/0/tal_fakta_juni2009_revideret_090709.pdf
Niehr, Thomas. (2002). International vergleichende Diskurs‐ und Argumentationsanalyse. Vorstellung eines Forschungsprogramm. In: EliSe, Essener Linguistische Skripte – elektronisch (pp. 51‐64). Nr 2 (2002) Hentet d. 18.6.2010 http://www.uni‐
due.de/imperia/md/content/elise/ausgabe_2_2002_niehr.pdf
Nordisk Ministerråd. (2007). Deklaration om nordisk språkpolitik. Hentet d. 23.9.2010 http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2007‐
746/at_download/publicationfile
Phillipson, Robert. (2000, 6. oktober). En politik for sproget. Politiken, p. 5
Phillipson, Robert. (2009, 22. januar). Er dansk reelt et truet sprog? Information, pp. 14‐15
Regeringen. (2003). Regeringens vision og strategier for bedre integration. (Vedlagt som appendix)
Renan, Ernest. (2001 [1882]). What is a nation? In: Vincent P. Pecora (ed.) Nations and Identities (pp. 162‐
176). Great Britain: Blackwell Publishers Ltd.
Spolsky, Bernard. (2004). Language Policy. Cambridge, Cambridge University Press.
Stede, Manfred. (2007). Korpusgestützte Textanalyse – Grundzüge der Ebenen‐orientierten Textlinguistik.
Tübingen, Narr Francke Attempto Verlag GmbH + Co. KG
Thurén, Torsten. (2004). Videnskabsteori for begyndere. (Knud Michelsen, trans.). Gylling: Rosinante Forlag A/S (Original fra 1991).
Wodak, Ruth. (2001). What CDA is about – a summary of ist history, important concepts and ist
developments. In: Wodak, Ruth & Meyer, Michael (eds.). (2001). Methods of Critical Discourse Analysis. London: Sage Publications Ltd.
Regeringens
vision og strategier for bedre integration
Regeringen
Juni 2003
Regeringens
vision og strategier for bedre integration
Regeringen
Juni 2003
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord……….…4 Kapitel 1. Ministergruppens kommissorium og sammensætning... 5 Kapitel 2. Regeringens vision for bedre integration af udlændinge i det danske samfund ... 6 Kapitel 3. Regeringens strategier for et sammenhængende og åbent demokratisk samfund, uddannelse og beskæftigelse ... 8 Kapitel 4. Første strategi: Indsats for at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk
samfund(indsats overfor normbestemte integrationsproblemer) ... 11 4.1. Indledning ... 11 4.2. Indsatsområder... 12 4.2.1. Ligestilling... 12 4.2.2. Familieliv, opdragelse og skole ... 15 4.2.3. Uddannelse og arbejde... 25 4.2.4. Skat og sociale ydelser... 29 4.2.5. Social- og Sundhedstilbud ... 30 4.2.6. Religion... 33 4.2.7. Kultur, medier og foreningsliv ... 35 4.2.8. Medborgerskab ... 37 Kapitel 5. Anden strategi: Indsats for at sikre, at personer med andet etnisk baggrund end danskklarer sig bedre i uddannelsessystemet... 39
5.1. Regeringens mål ... 39 5.2. Målgruppen... 39 5.2.1. Udviklingen i antallet af udlændinge... 39 5.2.2. Udlændinges uddannelsesniveau ... 41 5.3. Baggrund, igangsatte initiativer og nye initiativer... 42
5.3.1. På tværs af uddannelsesniveauerne ... 42 5.3.2. Førskolealderen... 44 5.3.3. Grundskolen (folkeskolen og de frie grundskoler)... 48 5.3.4. Ungdomsuddannelserne... 53 5.3.5. De videregående uddannelser ... 57 5.3.6. Voksenuddannelserne ... 60 Kapitel 6. Tredje strategi: Indsats for at flere udlændinge kan komme i arbejde... 63 6.1. Flere udlændinge i arbejde – en fælles opgave... 63 6.2. Hvad er gennemført – og hvad kan gøres bedre? ... 65 6.3. Beskæftigelsesindsatsen skal effektiviseres yderligere ... 69
6.4. Effekten af kommunernes integrationsindsats skal måles ... 73 6.5. Erfaringer skal bruges bedre... 74 6.6. Integrationsmedarbejdere skal også være jobformidlere... 75 6.7. Der skal ansættes flere udlændinge i den offentlige sektor ... 78 Kapitel 7: Den fremadrettede dagsorden ... 81 Oversigt over lovgivning, lovforslag, udspil etc. ………..…………82
Bilag 1: Kommissorium for Ministergruppen om bedre integration
Bilag 2: Status over beskæftigelsesrettede initiativer i regeringens udspil af 5. marts 2002
"På vej mod en ny integrationspolitik"
Forord
Hermed præsenteres regeringens vision og strategier for en bedre integration.
Arbejdet har været forberedt af en gruppe af ministre med ansvar for områder, der i særlig grad har be-tydning for integrationsproblemer.
Den nye kurs for integrationspolitikken hviler på nogle helt grundlæggende principper:
x Vi skal give plads for forskelligheden og lære at drage fordel af den.
x Vi skal gøre op med klientgørelsen og vise respekt ved at stille krav.
x Vi skal gøre op med konsekvensløsheden i alle dens former.
x Vi skal ikke undskylde undertrykkende familiemønstre med ”kultur”.
I det følgende vil der mange steder blive skrevet om vore ”værdier”. Der tænkes på det grundlæggende frisind, der udspringer af respekt for mennesker og det enkelte menneskes særpræg. Og der tænkes på vort demokratibegreb, som vel at mærke indeholder andet og mere end flertalsstyre: Krænkelser af men-neskerettighederne bliver ikke bedre af at være vedtaget af et flertal - derfor har vi grundlove og internati-onale konventioner. Disse værdier skal nyankomne udlændinge lære at kende, og der skal stilles krav om, at værdierne bliver respekteret.
Denne tale om ”værdier” må dog ikke misforstås. Bortset fra de helt fundamentale og universelle friheds-rettigheder er det ikke meningen at påstå, at vi i Danmark har en bedre opfattelse af, hvad der er rigtigt eller forkert, end det er tilfældet andre steder. Det er heller ikke meningen at hævde, at vore værdier er evige og uforanderlige, eller at de ikke må diskuteres.
Det grundlæggende synspunkt er, at udlændinge, der kommer hertil for at bo her, skal lære os og vore – ofte forskellige – synspunkter at kende. Og de skal respektere det samfund, som de skal blive en del af.
Det er simpelthen en betingelse for, at integrationen kan lykkes. Men vi, der tilhører flertallet, skal natur-ligvis anstrenge os for at forstå andre kulturer og andre måder at anskue tilværelsen på.
Hvis et samfund skal hænge sammen, må dets medlemmer interessere sig for hinanden. Af denne interes-se udspringer den gensidige respekt og omsorg, der kendetegner et harmonisk samfundsliv. Tolerance og frisind er ikke ligegyldighed, men vilje til at møde andre kulturer og andre synsmåder med åbenhed. Og det er en forpligtelse, der hviler på os alle.
Kan det overhovedet lade sig gøre?
Ja, hvorfor ikke? De fleste af de forhold, der virkeligt betyder noget i et menneskeliv, har vi jo alle tilfæl-les. Glæde, sorg, kærlighed, angst, mod og viljen til et godt liv for os selv og vore nære er elementære fænomener og følelser, der er almenmenneskelige.
Kapitel 1. Ministergruppens kommissorium og sammensætning
Bedre integration af udlændinge er en af regeringens centrale politiske målsætninger for udviklingen i samfundet de kommende år. Regeringen besluttede på et seminar i januar 2003 at nedsætte en række tværgående ministergrupper, herunder en ministergruppe om bedre integration, der skal konkretisere og udvikle de politisk prioriterede områder, der fremhæves i regeringsgrundlaget ”Vækst, velfærd og forny-else” af 26. november 2001.
Ministergruppen om bedre integration er sammensat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integra-tion (formand), beskæftigelsesministeren, kulturministeren, social- og ligestillingsministeren og undervis-ningsministeren. Andre ministre har været inddraget efter behov. Det fremgår af kommissoriet af 27. ja-nuar 2003 (bilag 1), at ministergruppen inden udgangen af maj 2003 skal fremlægge en redegørelse til regeringen, der - ud fra den overordnede målsætning om bedre integration af indvandrere og flygtninge i det danske samfund - både skal redegøre for eksisterende initiativer, og herunder vurdere behovet for eventuelle justeringer, og indeholde forslag til nye initiativer.
Ministergruppens arbejde – og redegørelse – skal have fokus på følgende tre centrale integrationsområ-der:
1. Indsats for at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk samfund.
2. Indsats for at sikre, at personer med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig i uddannelsessy-stemet.
3. Indsats for at flere udlændinge kan komme i arbejde.
Kapitel 2. Regeringens vision for bedre integration af udlændinge i det danske samfund
Det danske samfund skal give plads til forskellighed og frihed for den enkelte. Samfundet skal give alle lige muligheder for at få del i samfundets vækst og velfærd. Alle skal have adgang til arbejdsmarkedet og andre centrale dele af samfundslivet - uanset køn, hudfarve og overbevisning. Der skal være lige pligter og rettigheder for alle, og enhver skal efter bedste evne yde en indsats for at forsørge sig selv og bidrage til samfundsfællesskabet. Det danske samfund har brug for de økonomiske og menneskelige ressourcer, som indvandrere og flygtninge bringer med sig, og det er vigtigt, at den enkeltes kompetencer får mulig-hed for at udfolde sig optimalt. Til gavn for den enkelte og til gavn for fællesskabet.
De grundværdier, som det danske samfund bygger på, skal respekteres. Den enkeltes muligheder for selv-udfoldelse må ikke ske på bekostning af disse værdier. Sker der alligevel brud på grundværdierne, skal samfundet reagere øjeblikkeligt og med konsekvens.
En stadigt stigende andel af befolkningen er opvokset med kulturelle traditioner og normer, som adskiller sig fra dem, der i øvrigt er fremherskende i det danske samfund. Dertil kommer de ’velfærdsskabte pro-blemer, der opstår, når velfærdsydelser og behandlere træder i stedet for den vilje til selvforsørgelse, som de fleste udlændinge ankommer med.
Det giver store udfordringer for de politiske visioner og strategier de kommende år. Men med klare mål-sætninger for en målrettet og nytænkende integrationspolitik er det samtidig udfordringer, der kan omsæt-tes til en betydelig ressource og berigelse for det danske samfund.
Regeringens målsætninger – eller indsatsområder – for integrationspolitikken er:
1. At skabe rammerne for et samfund, hvor mangfoldighed og personlig frihed trives, og hvor der er et fællesskab om fundamentale værdier. Det er et samfund, hvor retten til at vælge og forme sit eget liv respekteres, hvor der gives rum til kulturel og religiøs udfoldelse, og hvor den enkelte bi-drager som aktiv medborger. Og hvor samfundet reagerer med konsekvens over for brud på sam-fundets grundværdier.
En vigtig forudsætning for, at det kan lykkes, er, at alle borgere uanset etnisk og kulturel baggrund har lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet.
2. At skabe rammerne for, at indvandrere og flygtninge får bedre uddannelse og gode danskkund-skaber. Det er ikke blot vigtige indgange til arbejdsmarkedet. Det øger også mulighederne for at deltage som aktiv medborger i sociale og demokratiske sammenhænge og for at forstå og tilslutte sig det samfund og det fællesskab, som den enkelte er en del af.
3. At skabe rammerne for, at alle har adgang til arbejdsmarkedet og dermed mulighed for ikke blot at være selvforsørgende, men også at bidrage til en positiv samfundsudvikling i bred forstand.
Fuld beskæftigelse og selvforsørgelse blandt indvandrere og flygtninge er nemlig ikke kun et spørgsmål om at forbedre samfundsøkonomien. Det er også et spørgsmål om at vise det enkelte menneske respekt som fuldt medlem af samfundet.
dets grundværdier – får de bedst mulige betingelser for at udfolde sig frit. I den forbindelse er det vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at give kvinderne lige adgang til selvforsørgelse og uddannelse og – så-vel som mændene – ret til frit at vælge livsledsager.
Regeringens vision for bedre integration af udlændinge er derfor at sikre, at samfundet giver alle borgere lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet, så den enkelte – under hensyntagen til
samfun-Kapitel 3. Regeringens strategier for et sammenhængende og åbent demokratisk samfund, uddannelse og beskæftigelse
Det danske samfund står over for en stor og vedvarende opgave med integration af udlændinge, der kommer til Danmark. Vi har en række uløste problemer – problemer som i stort omfang skyldes en tidli-gere fejlslagen eller manglende indsats.
Regeringens vision er klart fremlagt – men på mange områder vil resultaterne af indsatsen først vise sig efter en årrække. Med de strategier, som præsenteres i det følgende, vil regeringen styrke arbejdet for at realisere visionen om en bedre integration.
Første strategi: Indsats for at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk samfund
Det er på en lang række områder et problem for integrationsprocessen, hvis ikke både nye og oprindelige borgere udviser et ansvarligt medborgerskab og en aktiv respekt for de værdier, der er grundlæggende i et frit, mangfoldigt og demokratisk velfærdssamfund. Det danske samfund har i en årrække været udfordret af en række forandringer – ikke mindst det forhold, at flygtninge og indvandrere bringer nye normer og værdier med sig fra andre lande og kulturer. Samfundets grundlæggende værdier udfordres, både fordi de nye borgere på nogle områder forbryder sig mod dem, og fordi den øvrige befolkning gør det. Det sker for eksempel i forbindelse med omskæring af piger, tvangsægteskaber, og når nogen afvises fra et arbejde alene på grund af deres hudfarve, overbevisning eller fordi man for eksempel som muslimsk kvinde øn-sker at bære tørklæde.
Strategien til at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk samfund indeholder følgende centrale elementer:
x Ligestilling mellem kønnene
x Styrkelse af samfundsansvaret i religiøse samfund og hos religiøse ledere x Et kulturliv med plads til alle
x Ansvarligt medborgerskab for alle
x Integration af børn gennem forældre, opdragelse og skole
x Bekæmpelse af forskelsbehandling og racisme hos danskere såvel som udlændinge x Bekæmpelse af tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og omskæring af kvinder x Bekæmpelse af brug af arrangerede ægteskaber i indvandringsøjemed
x Bekæmpelse af skatte- og momssnyd og misbrug af sociale ydelser Der henvises nærmere til kapitel 4.
Anden strategi: Indsats for at sikre, at personer med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig bedre i uddannelsessystemet
Unge indvandrere og efterkommere er generelt dårligere stillet end andre jævnaldrende i befolkningen, når det gælder uddannelse og beskæftigelse. Det er deprimerende, at også efterkommergenerationen kla-rer sig dårligt i skolen, hvilket som regel hænger sammen med, at en af forældrene er familiesammenført og derfor ikke taler dansk. Unge med anden etnisk baggrund end dansk får således i mindre grad end øv-rige danskere en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvis de opnår en uddannelse, vil den typisk være kortere end den, som etniske danskere opnår. Det lavere uddannelsesniveau blandt unge udlændinge skyldes dels, at færre påbegynder en uddannelse, dels at de oftere falder ud af uddannelsessystemerne.
Hertil kommer, at unge indvandrere og efterkommere foretager relativt snævre erhvervsvalg. Endelig har unge nydanske piger ofte problemer med hensyn til indtræden på arbejdsmarkedet eller forbliven på ar-bejdsmarkedet på grund af ægteskabs- og kønsrollemønsteret, hvorimod det typisk er drengene, der har problemer i uddannelsessystemet.
Det er af afgørende betydning, at de unge fra etniske minoritetsgrupper får en uddannelse på niveau med andre unge, og derved får de samme muligheder for at udvikle deres kompetencer. Dertil kommer, at der i et kulturelt mangfoldigt samfund er behov for arbejdskraft, der afspejler denne mangfoldighed på tværs af alle sektorer.
Det er derfor målsætningen, at der skabes de bedst mulige rammer for, at udlændinge gennem uddannelse opnår de nødvendige faglige og sproglige færdigheder, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet.
Strategien til at sikre, at personer med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig bedre i uddannelsessy-stemet, indeholder følgende centrale elementer:
x Reform af erhvervs- og uddannelsesvejledningen på tværs af alle uddannelsesniveauer x Tidlig sprogstimulering af tosprogede børn i førskolealderen
x Øget kvalitet og faglighed i undervisning af tosprogede børn i grundskolen x Styrket uddannelsesindsats for sent ankomne unge
x Forstærket indsats for at tiltrække og fastholde unge indvandrere og flygtninge i ungdomsuddan-nelserne, især erhvervsuddanungdomsuddan-nelserne, inklusiv social- og sundhedsuddannelserne
x Øget indsats for at tiltrække og fastholde indvandrere og flygtninge med gode forudsætninger på videregående uddannelser
Der henvises nærmere til kapitel 5.
Tredje strategi: Indsats for at flere udlændinge kan komme i arbejde
Det er en central målsætning for regeringen, at arbejdsstyrken øges og at flere kommer i beskæftigelse, således at udgifterne til indkomstoverførsler begrænses. En alt for høj andel af udlændinge i Danmark er ikke i arbejde, men lever af offentlig forsørgelse. Med regeringens integrationsudspil fra marts 2002 og regeringens aftale fra maj 2002 med arbejdsmarkedets og de kommunale parter om integration af udlæn-dinge på arbejdsmarkedet er vejen banet for, at denne store opgave kan løftes. Men der er lang vej endnu, før udlændinge har samme tilknytning til arbejdsmarkedet som den øvrige befolkning, og det er i den for-bindelse afgørende, at såvel store som små barrierer fjernes.
Denne opgave er et fælles ansvar. Regeringen har med omfattende reformer af integrations- og arbejds-markedslovgivningen skabt rammerne for, at kommuner og virksomheder kan leve op til deres del af an-svaret. For eksempel er kommunalbestyrelsernes ansvar for enkeltsager blevet tydeliggjort, og kommu-nernes økonomiske incitamenter til at få udlændinge lært dansk og få dem i arbejde i en fart er blevet for-bedret. Arbejdsgivere – offentlige som private – bør være kreative og åbne med hensyn til de muligheder, der findes på arbejdsmarkedet. Det gælder også den enkelte udlænding, der skal se arbejde som det første vigtige skridt til integration i samfundet. Dagpenge og kontanthjælp må aldrig kunne opfattes som en permanent indtægt og tilstand. Derfor skal udlændinge – som alle andre borgere – tage det arbejde, der tilbydes, og nægtelse heraf skal ligesom ubegrundede forsømmelser have øjeblikkelige og mærkbare øko-nomiske konsekvenser.
Det er vigtigt – både af hensyn til respekten for det enkelte menneske og af hensyn til samfundsudviklin-gen – at der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ansvar, og at der én gang for alle gøres op med klientgørelsen af udlændinge, der kommer til Danmark.
Strategien til at sikre, at flere udlændinge kan komme i arbejde indeholder følgende centrale elementer, der supplerer regeringens hidtidige initiativer på beskæftigelsesområdet:
x Øget rådighedskontrol og hurtig og effektiv kompetenceafklaring x Effektmålinger af integrationsindsatsen, herunder danskundervisning x Udveksling af kommuners og virksomheders praktiske erfaringer
x Styrke kommunale integrationsmedarbejderes kompetencer med henblik på jobformidling x Fremme udlændinges ansættelse i den offentlige sektor og fremme af ’mangfoldighedsledelse’
Der henvises nærmere til kapitel 6.