Om skadesreduktion på Mette Marie
Den skadesreducerende tilgang handler om at mindske fysiske og psykiske skader hos bor-gerne på Mette Marie. Borbor-gerne på Mette Marie har typisk været misbrugere i 20-25 år, hvilket har haft og har store konsekvenser for deres helbred. At arbejde skadesreducerende er bl.a., når borgerne er sammen med personalet og laver aktiviteter, fordi borgerne i den tid ikke tager rusmidler. Derudover handler en stor del af det skadesreducerende arbejde om sundhed og triv-sel, både fysisk og mentalt. En vigtig nøgle til at arbejde skadesreducerende er botilbuddets samarbejde med specialambulatoriet. Specialambulatoriet har besluttet, at når der er tre borgere eller flere, som har brug for tilknytning til specialambulatoriet, tilknyttes én eller flere sygeplejer-sker til botilbuddet. Det betyder, at sygeplejersygeplejer-skerne kommer én gang om ugen og besøger de relevante borgere. Specialambulatoriet er en del af Region Hovedstadens Psykiatri, og der vare-tages en integreret behandling, det vil sige, at afdelingen både tager sig af den psykiatriske og den stofrelaterede behandling. Det skadesreducerende arbejde, som sygeplejerskerne gør, sker i et helt tæt samarbejde med personalet på Mette Marie. Det vil sige, at sygeplejerskerne støtter sig meget op af personalets faglige vurderinger, og det tætte samarbejde og den gode kommu-nikation er altafgørende for, at det skadesreducerende arbejde kan udføres.
Skadesreduktion i stofmisbruget på Mette Marie
En konkret måde at arbejde skadesreducerende på er via stofmisbruget hos borgerne. Bor-gerne får et indblik i, hvad den medicin, de får, og de stoffer, de indtager, gør ved deres krop og sind. Borgerne bliver bl.a. oplyst om, at det er bedre for deres krop, hvis de indtager stoffet via piller, dvs. oralt, frem for at stikke dem selv med kanyler. Det skadesreducerende består
derfor i at misbruge ’bedre’. Sygeplejerskerne og personalet på Mette Marie arbejder med, at der er stabilitet i stofmisbruget, så misbruget ikke eskalerer. Mette Marie vil altid arbejde på at hjælpe borgerne med at mindske deres forbrug, men kan det ikke lade sig gøre, fokuseres der på, at misbruget stagnerer i stedet for. Derudover kan der arbejdes på, at borgerne tager nogle
’mildere’ stoffer end dem, de allerede tager. Personalet kan ikke diktere, men de kan forsøge at tale med borgerne om det og fornemme mulighederne for små ændringer i misbruget. Der fokuseres meget på den enkelte borgers behov, og på den måde arbejdes der skadesreduce-rende ud fra denne enkelte borgers præmisser: ”Der er stor fokus på borgernes individuelle behov, og der ydes en stor indsats for at komme tæt på den enkelte borger”.
Et eksempel på at arbejde skadesreducerende er også, at sygeplejerskerne kan råde borgerne til at ryge hash i stedet for at drikke alkohol. Det gør de bl.a., fordi alkoholen typisk gør borgerne mere udadreagerende, hvor hashen er mere beroligende. Et andet eksempel er, at nogle af borgerne på Mette Marie kan have ønsker om at skifte medicin/stoffer ofte (med få måneders mellemrum), men da det ikke er godt for kroppen, forsørger sygeplejerskerne at holde borgeren lidt hen, så skiftene ikke bliver så ofte. Det kan de gøre ved at trække snakkene med borgerne lidt, og beskeden om ændringen til de ordinære læger trækkes ligeledes lidt længere.
Mad og omsorg virker skadesreducerende
Et konkret eksempel på, hvordan personalet bl.a. arbejder skadesreducerende, er ved, at der er lækker og indbydende mad på botilbuddet tre gange dagligt. Duften af mad frister borgerne til at give kroppen næring, hvilket er helt centralt for borgernes sundhed. Typisk tænker bor-gerne ikke på at spise, men på at tage stoffer, hvilket udfordrer lysten til mad. Maden giver borgerne energi og noget at stå imod med, især i de perioder, hvor borgerne skal skaffe stoffer, hvor de er meget hektiske og ikke kan slappe af. Derudover tages der også fat i borgernes almene sundhed, ved at personalet følger dem til tandlæge, læge osv. for at bygge bro og skabe tryghed i mødet.
Borgerne har som udgangspunkt en meget skadelig adfærd over for dem selv, hvilket betyder, at en skadesreducerende tilgang også indebærer meget omsorg og trøst fra personalet, da stofferne typisk har haft/stadig kan have den funktion.
Case
Der var eksempelvis en borger på Mette Marie, hvor et skadesreducerende mål var at få spist ét måltid om dagen. Borgeren fik maden bragt direkte op på værelset, og mens personalet snakkede med bor-geren, gled maden ned. Det fik stille og roligt maven i gang hos borbor-geren, og borgeren fik mere lyst til at spise og til sidst hente maden selv.
Medicinhåndtering
En stor del af det skadesreducerende arbejde på Mette Marie er medicinhåndtering. Sygeple-jerskernes opgave er bl.a. at uddanne (edukere) i medicinhåndtering, både medarbejderne og borgerne på Mette Marie. Medarbejderne bliver uddannet i at håndtere både anti-psykotisk medicin for at afhjælpe borgernes psykiske vanskeligheder og i nogle bestemte typer stoffer.
En stor del af det skadesreducerende arbejde foregår i det tætte samarbejde mellem Mette Maries medarbejdere og sygeplejerskerne, som i høj grad indebærer, at sygeplejerskerne ser borgerne på samme måde som personalet, nemlig med respekt og anerkendelse. Den tilgang til borgerne giver sygeplejerskerne plads og mulighed for nogle gode snakke med borgerne, hvilket kan afhjælpe i forhold til borgernes helbred under de vilkår, det er at være misbruger.
Det skadesreducerende arbejde betyder også færre konflikter og mindre vold.
Det skadesreducerende arbejdes betydning for borgere og medarbejdere
Den skadesreducerende tilgang gør en forskel for borgerne, fordi det skaber åbenhed. Det giver meget til borgernes trivsel, at de bliver anerkendt for dem, de er, og dét, de gør. Det gør en stor forskel for borgerne, at deres misbrug accepteres, og at personalet forholder sig un-drende og spørgende i stedet for med en løftet pegefinger. Dét gør, at der er rum for at skabe positive forandringer. Derudover fremhæves værdighed som en central faktor, fordi værdighed skaber trivsel, og trivsel giver muligheder for at arbejde skadesreducerende med borgerne.
For sygeplejerskerne har tilgangen den betydning, at man via skadesreduktion kommer tæt på nogle borgere, som man ikke ellers på samme måde har mulighed for. Det giver ny læring.
Den skadesreducerende tilgang er desuden med til at skabe et rum, hvor der ikke er kontrol, og kontrol afføder næsten per definition løgne. Mange mennesker, der tager stoffer, skammer sig, og ved at arbejde åbent med misbruget vil borgerne også være mere åbne for forandringer.
Borgerne har ifølge medarbejderne forskellige holdninger, særligt afhængig af dagsformen, men overordnet udtrykker borgerne, at de føler sig rummet, som de er.
Vidensgrundlag for det skadesreducerende arbejde
På Mette Maries hjemmeside kan man læse, at skadesreduktion ses som et alternativ til en tilgang, hvor mennesker med psykiske vanskeligheder får støtte til bl.a. at opnå stoffrihed. Den tilgang matcher ikke Mette Maries borgere, der allerede har været en del af mange behand-lingsindsatser, og fordi de ikke kan eller vil stoppe med at bruge rusmidler, bliver de udstødt i almene boliger og fra kommunale botilbud. Derfor anvendes den skadesreducerende metode, hvor borgernes misbrug accepteres, og det er ikke et krav, at borgerne skal arbejde med at reducere deres misbrug. Det betyder, at medarbejderne støtter borgerne i at undgå eller mini-mere skader på trods af deres alvorlige misbrug (som fx fysiske skader, kriminalitet osv.).
Den skadesreducerende tilgang på Mette Marie beror på løbende erfaringer og er dukket op hen ad vejen, i takt med at medarbejderne så og oplevede målgruppens adfærd. Siden meto-den ’opstod’, har Mette Marie udviklet på meto-den og justerer stadig løbende. Praksissen hviler på en erfaring om, at ærlighed er helt centralt, og at åbenheden om misbruget kan bevirke, at medarbejderne kan have en indflydelse på, hvordan, hvad og hvor meget borgerne misbruger.
Den skadesreducerende tilgang hænger meget sammen med hjemlighed, da trygge og hjem-lige rammer kan være skadesreducerende i sig selv. Mette Marie arbejder ikke med overordnet dokumentation om skadesreduktion, men hos de enkelte borgere opstilles der skadesreduce-rende mål. I disse mål beskrives, hvad der for den enkelte virker skadesreduceskadesreduce-rende. Samar-bejdet mellem Mette Marie og sygeplejerskerne fra Region Hovedstadens psykiatri har stået på i ca. 15 år, hvilket betyder, at der er et stærkt kendskab til hinandens praksis.
Forudsætninger for implementering af skadesreduktion
En vigtig forudsætning for at arbejde skadesreducerende er personalets menneskesyn, da det danner grundlaget for at komme helt tæt på borgerne og dermed arbejde med eventuelt ska-desreduktion hos dem: ”Man skal kunne fralægge sig sine egne forkromede forestillinger om det gode liv og anerkende borgernes ønsker og virkelighed”. Personalets faglighed skal benyt-tes til at vurdere, på hvilken måde der kan arbejdes skadesreducerende, men forudsætningen er: ”mennesker over for mennesker”. En organisatorisk forudsætning for skadesreduktion kræ-ver en ledelse, der tør afprøve nye idéer og tiltag. Økonomi kan være en begrænsende faktor, men med små skridt og åbenhed for nye idéer er det muligt, at den skadesreducerende tilgang er gavnlig i det lange løb.
For at lykkes med den skadesreducerende tilgang er det helt centralt at være opmærksom på borgernes individuelle behov og skabe en indsats ud fra det. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at man skal have interesse i at forstå og anerkende mennesker med alt, hvad de indebærer, også et misbrug – ellers kan man ikke arbejde skadesreducerende. Derudover er det vigtigt, at botilbuddet er borgernes hjem, det betyder, at huset og personalet skal tilpasse sig borgerne og ikke omvendt: ”Mette Marie ser sig selv som en sandkasse, hvor alle kan blive omsluttet af sandet, alle kan passe ind, uanset hvilken ”form” man har”.
En central forudsætning for det skadesreducerende arbejde er, at der er tillid og tryghed mel-lem borgerne og sygeplejerskerne. ”Hvis der ikke er en god relation, kan det være svært at
”komme igennem” til borgerne og ændre deres skadelige adfærd til det bedre”, udtaler syge-plejersken. Det er også en forudsætning, at der er et godt og stærkt samarbejde mellem per-sonalet og sygeplejerskerne og en forståelse for, at borgerne typisk både har en eller flere psykiske diagnoser og et stofmisbrug.
Et dilemma, der kan opstå hos sygeplejerskerne, er, om de skal arbejde med faste skadesre-ducerende behandlingstiltag med borgerne i forhold til stoffer. Hvis en borger for eksempel giver udtryk for, at vedkommende ønsker et fast tiltag i forhold til stoffer, er det muligt, at bor-gerens forbrug allerede forvaltes bedre end et fast tiltag. Det vil sige, at borgeren tager færre stoffer, end hvis tiltaget blev indført. På den måde kan det være svært at vurdere, om det vil være skadesreducerende for borgeren, at der ordineres fast, både i forhold til, hvor meget der indtages, men også, hvad stoffet indeholder, her påtænkes stoffer fra ’gaden’ versus stof-fer/medicin fra sygeplejersken.
Henvisning til mere viden
Man kan læse mere om det skadesreducerende arbejde (kapitel 2, side 12) på Mette Maries hjemmeside i deres metodebeskrivelse:
▪ https://mariehjem.dk/mette/wp-content/uploads/AT-skabe-muligheder-for-livsudfol-delse-Bogen-samlet.pdf.
Hvis man vil dykke lidt mere ned i den skadesreducerende tilgang, kan man bl.a. se nærmere på disse tekster:
▪ O´Malley (1999) Consuming Risks: Harm minimization and the government of drug users
▪ Houborg, E, T.F. Søgaard & T. Kammersgaard (2019) Kontrol og skadesreduktion i forhold til en åben stofscene. Aarhus Universitetsforlag, 91-112.