De pårørendes samlede tilfredshed med botilbuddet

De pårørende er samlet set overvejende tilfredse med botilbuddene i Køben-havns kommune. Ca. halvdelen (49 %) er ‘i høj grad’ tilfredse, mens 38 % ‘i nogen grad’ er tilfredse. Kun en lille andel angiver samlet set, at de enten ‘slet ikke’ er tilfredse (2 %) eller kun ‘i ringe grad’ er tilfredse (5 %).

Tabel 9-10: Pårørende: I hvor høj grad er du som pårørende samlet set til-freds med botilbuddet?

Slet ikke 2 %

I ringe grad 5 %

Hverken/eller 6 %

I nogen grad 38 %

I høj grad 49 %

I alt (n = 472) 100 %

Kildehenvisning: Spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende 2008

Der er en tendens til, at de pårørende, der oftest besøger botilbuddet – og der-med har det bedste kendskab hertil – er mindre tilfredse end gennemsnittet.

Endvidere er den samlede tilfredshed en smule større blandt pårørende til beboe-re på bosteder end blandt pårøbeboe-rende til beboebeboe-re på bofællesskaber.

De pårørende selv har en række forslag til, hvordan samarbejdet mellem botil-bud og de pårørende kan forbedres. Som tidligere nævnt er der et stort ønske om at få indflydelse på beboernes kontaktpersoner. Herudover savner mange en større grad af kontakt til andre pårørende, der står i en tilsvarende situation. Der findes flere steder ’pårørendegrupper’, men antallet af disse kunne med fordel forøges.

”Jeg vil opfordre til, at der laves en 'pårørende-gruppe', som kan være et ekstra hjælpeorgan for beboerne. Medlemmerne i sådan en gruppe ville også kunne støtte hinanden.” (Pårørende)

Et sidste resultat, der er interessant at fremhæve, er, at godt en tredjedel af de pårørende ikke føler sig godt informeret om deres muligheder for at klage over botilbuddet, hvis dette skulle blive relevant. En lige så stor andel af de pårørende er heller ikke klar over, hvor de i givet fald vil kunne få information om deres klagemuligheder. Det fremgår af Tabel 9-11 nedenfor.

Kildehenvisning: Spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende 2008

Manglende kendskab til klagemuligheder er væsentligt mere udbredt på psykia-triområdet end på handicapområdet. Der er også flere pårørende til beboere på bofællesskaber, der føler sig dårligt informeret om klagemuligheder end pårø-rende til beboere på bostederne.

9.5 Delkonklusion

Undersøgelsen viser overordnet, at flertallet af ledere, medarbejdere og pårøren-de oplever at have et godt og konstruktivt samarbejpårøren-de med hinanpårøren-den. Ifølge pårøren-den kommunale politik på området skal de pårørende betragtes som en ressource og bruges aktivt i arbejdet med at skabe de bedst mulige betingelser for beboerne.

Analyserne viser, at dette også er tilfældet på rigtig mange botilbud, der dels gennem formelle fora som Centerråd og pårørenderåd mv., dels i den daglige dialog, lader de pårørende komme til orde og få indflydelse. Flere steder er der også vellykkede pårørendeforeninger, der på eget initiativ drager nytte af hinan-dens ressourcer og arrangerer en lang række aktiviteter for beboerne.

Selv om de fleste pårørende overvejende er tilfredse med kommunens botilbud og egne muligheder for indflydelse, så peges der på en række centrale udvik-lingsområder, der ifølge mange pårørende vil kunne forbedre deres samarbejde med personalet – og derigennem også beboernes trivsel. For det første savner mere end en femtedel af de pårørende mere information om beboernes hverdag og trivsel. Lige så mange finder heller ikke deres muligheder for inddragelse og

Tabel 9-11: Pårørende: Der kommer nu en række spørgsmål, der omhandlerne mulighederne for at klage over et botilbud

Slet

Jeg føler mig godt informeret om mine mulighe-der for at klage over botilbuddet, hvis det skulle blive relevant (n = 392)

25 % 11 % 12 % 29 % 23 % 100 %

Jeg ved, hvor jeg kan finde information om mine klagemuligheder, hvis det skulle blive relevant (n = 392)

24 % 12 % 13 % 28 % 24 % 100 %

indflydelse tilfredsstillende. Særligt savner de pårørende mere indflydelse på valg af kontaktperson og på beboernes dagligdag generelt. Der eksisterer ikke på alle botilbud formelle fora for pårørendeindflydelse, hvilket af flere pårørende opleves som problematisk.

Kritikken fra de pårørende skal ses i lyset af, at botilbuddenes primære opgave er at fungere som tilbud for – i de fleste tilfælde – myndige beboere, hvis selv-bestemmelsesret skal respekteres. En væsentlig udfordring i samarbejdet mellem personale og pårørende udspiller sig således i krydsfeltet mellem beboernes selvbestemmelsesret og medarbejdernes omsorgspligt og tavshedspligt. Mens mange medarbejdere oplever det som vanskeligt at balancere mellem respekten for beboernes selvbestemmelse og de pårørendes ønske om indflydelse og med-bestemmelse, så oplever en mindre gruppe pårørende, at de ikke i tilstrækkelig grad bliver hørt og tilgodeset, og at dette går ud over beboernes trivsel og velbe-findende.

Det er evaluators vurdering, at en højere grad af kommunikation og information fra botilbud til pårørende vil kunne bidrage til at skabe mere gensidig forståelse og konstruktiv dialog mellem parterne. Det er dog afgørende, at formelle fora for pårørende samt den daglige kontakt, dialog og information fortsat bør ske med stor respekt for beboernes ønsker og selvbestemmelsesret. Mere debat og synlighed om retningslinjer og rammer/grænser for pårørendeindflydelse vurde-res i den forbindelse at være et væsentligt bidrag til en forbedret dialog.

De fleste medarbejdere har kendskab til de kommunale retningslinjer og proce-durer for inddragelse af pårørende, men det er påfaldende, at knap halvdelen af medarbejderne alligevel savner yderligere information og viden om dette for-hold. Bedre kendskab til de kommunale retningslinjer, debat om gråzoner og klare lokale retningslinjer på alle botilbud vurderes at være en forudsætning for et bedre samarbejde mellem pårørende, beboere og personale.

10 MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I dette kapitel fokuseres der på arbejdsmiljøet for personalet på de københavn-ske botilbud. I det følgende gives en fremstilling af, hvordan ledere og medar-bejdere vurderer henholdsvis det daglige arbejdsmiljø og de faglige muligheder for supervision og efteruddannelse af medarbejdere og ledere på botilbuddene. I fremstillingen er der redegjort for, hvordan arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel adskiller sig mellem forskellige typer af botilbud (bosteder, bofællesska-ber) på henholdsvis handicapområdet og det psykiatriske område.