Botilbuddenes overordnede fysiske rammer

Kvalitets- og Tilsynskontoret har siden 1. januar 2006 haft til opgave at varetage tilsynet med Københavns Kommunes botilbud. En gennemgang af tilsynsrap-porterne fra 2007/2008 viser, at Kvalitets- og Tilsynskontoret vurderer, at der er stor forskel på de fysiske rammer på kommunens botilbud. Det samme vurderer NIRAS Konsulenterne efter at have aflagt op til flere besøg på alle kommunens bosteder samt i udvalgte bofællesskaber.

Som det fremgår af Tabel 11-1 nedenfor, er medarbejderne generelt mere positi-ve opositi-ver for de fysiske rammer end lederne. 47 % af medarbejderne erklærer sig enten ‘meget enige’ eller ’overvejende enige’ i, at de fysiske rammer på botil-buddet er velegnet til målgruppen, mens 33 % af lederne erklærer tilsvarende.

Flertallet af botilbuddenes ledere (60 %) angiver, at de er ’meget uenige’ eller

’overvejende uenige’ i, at botilbuddet er velegnet til målgruppen, mens færre medarbejdere (39 %) er uenige heri.

Endvidere erklærer halvdelen af lederne (51 %) sig ‘meget uenige’ eller ‘over-vejende uenige’ i udsagnet om, at botilbuddets pædagogiske metoder fornuftigt understøttes af stedets fysiske rammer. Tilsvarende ovenstående er der færre blandt medarbejderne (35 %), der er ‘meget uenige’ eller ‘overvejende uenige’

heri.

Tabel 11-1 Ledere og medarbejdere: Nedenfor står en række udsagn om de fysiske rammer på botilbuddet. Til hvert udsagn skal du angive, hvor enig eller uenig du er.

Meget

De fysiske rammer er velegnede til målgruppen

• Leder: (n =119) 39 % 21 % 8 % 16 % 17 % 100 %

• Medarbejder: (n =867) 18 % 21 % 15 % 29 % 18 % 100 % Vores pædagogiske metoder bliver i dag fornuftigt understøttet af de fysiske rammer på botilbuddet

• Leder: (n =117) 29 % 22 % 15 % 18 % 16 % 100 %

• Medarbejder: (n =829) 15 % 20 % 20 % 30 % 16 % 100 % Kildehenvisning: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere 2008

Selv om medarbejderne umiddelbart er mere positive over for de fysiske rammer end lederne, må det bemærkes, at over en tredjedel af medarbejderne ikke finder botilbuddenes fysiske rammer tilfredsstillende. Denne holdning understøttes endvidere af Tabel 11-2, hvoraf det fremgår, at 48 % af medarbejderne har ople-vet, at beboerne ‘af og til’ eller ‘ofte’ mistrives som følge af dårlige fysiske rammer på botilbuddene.

Tabel 11-2 Medarbejdere og pårørende: Har du oplevet, at beboere/din pårørende mistrives som følge af…

Aldrig Sjældent Af og til Ofte I alt

… dårlige fysiske rammer på botilbuddet

• Medarbejder: (n =910) 28 % 24 % 28 % 20 % 100 %

• Pårørende: (n =444) 53 % 21 % 17 % 9 % 100 %

Kildehenvisning: Spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende og medarbejdere 2008

Det er i denne sammenhæng interessant at bemærke, at færre pårørende end medarbejdere oplever, at beboerne mistrives som følge af dårlige fysiske ram-mer.

Forskellen i medarbejderes og pårørendes oplevelse af beboernes trivsel som følge af de fysiske rammer kan skyldes, at det generelt er medarbejderne, der i det daglige tager sig af beboerne. Som flere medarbejdere i de personlige inter-view påpeger, er det således dem, der dagligt oplever de begrænsninger og kon-flikter, som fx et lille værelse eller et lille badeværelse uden plads til kørestol, badestol, mv. sætter for den daglige pleje. Dette indikerer, at der er en sammen-hæng mellem den tid, en tredjepart tilbringer med beboeren, og vedkommendes oplevelse af beboerens trivsel. Dette bekræftes af, at der i undersøgelsen også er

en tendens til, at jo oftere en pårørende besøger en beboer, des mere oplever den pårørende, at beboeren mistrives som følge af dårlige fysiske rammer på botil-buddet.

Nærmere analyser viser yderligere en svag tendens til, at de pårørende inden for psykiatriområdet i højere grad end pårørende inden for handicapområdet ople-ver, at beboere mistrives som følge af dårlige fysiske rammer på botilbuddet.

Det samme er dog ikke tilfældet blandt medarbejdere.

Det er særligt pladsmangel, der af både ledere og medarbejdere på flere botilbud fremhæves og problematiseres som den største udfordring ved de fysiske ram-mer. Flere steder ses det ligeledes som den største barriere for beboernes trivsel.

Ledere og medarbejdere på flere botilbud giver samstemmende udtryk for, at de oplever, at trange fysiske rammer i flere sammenhænge er uforenelige med be-boernes psykiske og/eller fysiske problemstillinger. Der er fx op til flere botil-bud, der huser kørestolsbrugere, selv om de fysiske rammer ikke er indrettet hertil, hvilket begrænser beboernes bevægelsesfrihed. På flere botilbud er der desuden ikke plads til de hjælpemidler, som bevægelseshæmmede beboere har behov for.

Det problematiseres endvidere af både ledere og medarbejdere, at botilbuddene ofte rummer op til flere målgrupper med forskellige psykiske og fysiske behov, da dette stiller meget store krav til de fysiske rammers rummelighed, som flere ledere og medarbejdere ikke oplever indfries. På enkelte af de botilbud, hvor det rent fysisk har været muligt, har man succes med at dele botilbuddet op i for-skellige afdelinger, for derved bedre at kunne rumme de forfor-skellige målgrupper.

Medarbejdere på botilbud med trange fysiske rammer oplever, at pladsmangel kan lede til konflikter beboerne imellem, ligesom det kan vanskeliggøre arbejdet for medarbejderne. Som en medarbejder påpeger:

”Det er frustrerende for både beboere og personale, når der ikke er plads nok.

Det giver grobund for konflikter samt øger risici for arbejdsskader, da det er svært at komme til og rundt med hjælpemidler.” (Medarbejder)

De trange fysiske rammer på flere botilbud beskrives af både ledere og medar-bejdere som særligt problematiske i forhold til beboernes udfoldelsesmuligheder og i forhold til beboernes muligheder for privatliv. De fysiske rammer opleves på baggrund heraf som begrænsende for det pædagogiske arbejde med flere af botilbuddenes målgrupper. Det gælder især i forhold til beboere, der har behov for at kunne trække sig tilbage til en privatsfære, beboere der har behov for at udfolde sig fysisk, og beboere, der er ved at lære at bo alene.

Endvidere problematiserer en række ledere og medarbejdere, at de fysiske ram-mer fremstår ‘institutionsagtige’ med lange gange og dårligt lysindfald, hvilket modvirker den følelse af ‘hjem’, som man på hovedparten af botilbuddene for-tæller, at man efterstræber pædagogisk. Dog findes der mindst lige så mange botilbud, hvor både ledere og medarbejdere oplever, at det er lykkedes at skabe en ‘hjemlig’ atmosfære.

Af såvel de kvantitative som de kvalitative data fremgår det, at der er stor for-skel på de fysiske rammer på kommunens botilbud.

På omkring halvdelen af botilbuddene opleves de fysiske rammer som tilfreds-stillende, mens de på den anden halvdel opleves som uegnede til målgruppen og forringende for beboernes trivsel. Over halvdelen af lederne og over en tredjedel af medarbejderne er således meget eller overvejende uenige i, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, og oplever tilsvarende ikke, at botilbuddets pædagogiske metoder fornuftigt understøttes af de fysiske rammer. Nærved halvdelen af medarbejderne har endvidere oplevet, at beboere mistrives som følge af botilbuddets fysiske rammer. Pladsmangel opleves af både ledere og medarbejdere som den største udfordring ved de fysiske rammer, idet det gene-relt er heraf, andre problematikker udspringer, såsom begrænsninger af det pæ-dagogiske arbejde, konflikter, dårlige arbejdsforhold eller begrænsninger i be-boernes mulighed for privatliv.

De ovenfor angivne resultater på tværs af botilbud og psykiatri- og handicap-områderne dækker ikke overraskende over, at der er store konkrete forskelle mellem botilbuddene. Seks botilbud skiller sig særligt ud som værende dem, hvor der generelt og mest markant tilsammen af ledere og medarbejdere ifølge spørgeskemaundersøgelserne vurderes at være utilfredsstilende fysiske rammer.

Det gælder bostederne Tokanten, Ringbo, Sam-Bo, Sjælør, Radise Vej samt bofællesskaber under Socialcenter Amager, men også andre botilbud har væ-sentlige problemer.