Brugerindflydelse og beboernes trivsel

I dette afsnit beskrives medarbejderes og pårørendes samlede oplevelse af, hvordan de beskrevne forhold omkring brugerindflydelsen på ’det fælles’ og på

’egen sag’ indvirker på beboernes trivsel.

Tabel 5-9 viser, at botilbuddene efter medarbejdernes vurdering samlet set tager højde for beboernes individuelle interesser og behov. Kun 5 % af medarbejderne mener ‘i ringe grad’, at det er tilfældet. Det gælder kun medarbejdere på boste-der, ikke på bofællesskaber, mens der ikke kan identificeres nogen forskelle mellem medarbejdere på psykiatriske og handicapbotilbud.

Tabel 5-9: Medarbejdere: I hvor høj grad mener du, at botilbuddet samlet set tager højde for beboernes individuelle behov og interesser?

Slet

Kildehenvisning: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere 2008

Når der ikke kan identificeres forskelle på de to medarbejdergruppers samlede vurdering på trods af, at undersøgelsen så klart har vist, at brugerindflydelsen generelt er mere vidtrækkende på de psykiatriske tilbud end på dene, må det antages at skyldes en vurdering af, at beboerne på handicaptilbud-dene har et mere begrænset behov for brugerindflydelse. Forklaringen skal for-mentlig findes i medarbejdernes oplevelse af karakteren af beboernes funktions-nedsættelse.

Tabel 5-10 viser, at et stort flertal af medarbejderne tillige mener, at beboerne har tilfredsstillende mulighed for at få indflydelse og medbestemmelse på deres egen tilværelse. Her er det særligt medarbejdere på psykiatriske tilbud og på bofællesskaber samt medarbejdere med lang erfaring, der er positive.

Tabel 5-10: Medarbejdere: I hvilken grad vurderer du, at beboernes mulighed for at få indflydelse på nedenstående områder er tilfredsstillende (set i forhold til deres psykiske og fysiske funktionsevne)?

Slet ikke I ringe

Mulighed for at få indflydelse og medbe-stemmelse på egen tilværelse (n = 871)

1 % 4 % 5 % 33 % 57 % 100 %

Kildehenvisning: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere 2008

En forklaring på, at medarbejdere med flere års erfaring på området gennemgå-ende vurderer brugerindflydelsen mere positivt end medarbejdere med relativt kort erfaring, kan være, at førstnævnte har oplevet en stor udvikling i brugerind-flydelsen gennem de senere år¹⁶. Flere ledere pegede fx i forbindelse med inter-viewene på botilbuddene på, at der er sket en stor kulturændring fra tidligere, hvor man stort set ikke tænkte i brugerinddragelse.

I forhold til den positive vurdering af beboernes muligheder for at opnå indfly-delse på en række forskellige områder (afsnit 5.3 og 5.4) har en relativt stor gruppe medarbejdere ’af og til’ (24 %) eller ligefrem ’ofte’ (2 %) oplevet, at beboere mistrives som følge af manglende medbestemmelse på egen tilværelse.

Denne oplevelse gælder på tværs af alle medarbejdergrupper. Et flertal af med-arbejderne tilkendegiver dog, at de ’aldrig’ (32 %) eller ’sjældent’ (42 %) ople-ver, at beboere mistrives på grund af manglende indflydelse.

Medarbejdernes holdning deles stort set af de pårørende. Blandt de pårørende er det særligt yngre borgere og personer, som ofte besøger deres pårørende, der oplever, at den pårørende mistrives som følge af manglende medbestemmelse.

16 Jf. Brugerpolitik på psykiatriområdet, pp. 8-9

Tabel 5-11 Medarbejdere: Har du oplevet, at beboere/din pårørende mistrives som følge af…

Aldrig Sjældent Af og til Ofte I alt

… mangel på medbestemmelse på egen tilværelse

• Medarbejder: (n =867) 32 % 42 % 24 % 2 % 100 %

• Pårørende: (n = 396) 42 % 30 % 23 % 4 % 100 %

Kildehenvisning: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere 2008

I lyset af de i øvrigt positive vurderinger blandt medarbejdere og pårørende af mulighederne for brugerindflydelse kan dette resultat tolkes som en forståelse for, at det er en frustrerende oplevelse for beboerne i de tilfælde, hvor medarbej-derne ser sig nødsaget til at dispensere fra beboerens indflydelse på egen situati-on.

5.6 Delkonklusion

Kapitlet har vist, at såvel ledere og medarbejdere som pårørende og beboere generelt er positive i deres vurdering af beboernes indflydelsesmuligheder og af medarbejdernes kendskab til regler og retningslinjer for brugerindflydelse. Der er en klar tendens til, at brugerindflydelsen vurderes til at være mere tilfredsstil-lende på de psykiatriske tilbud, hvilket kan forklares med en hyppigere anven-delse af lokale retningslinjer, samt at ledere og medarbejdere på de psykiatriske tilbud giver en mere vidtrækkende brugerindflydelse – særligt gennem organisa-toriske fora for brugerindflydelse på de ’fælles’ forhold og spilleregler – antage-ligvis fordi beboerne oftere vurderes at have det nødvendige psykiske funkti-onsniveau til at kunne deltage heri. En del medarbejdere, der ikke kender til kommunens brugerpolitik, og som ikke har lokale retningslinjer at støtte sig op af, oplever et behov for at få større klarhed over, hvilke regler og retningslinjer for brugerindflydelse, der gælder.

Undersøgelsen har desuden vist, at såvel ledere som medarbejdere, pårørende og beboere generelt er tilfredse med det nuværende niveau for brugerindflydelse, både hvad angår indflydelsen på ’det fælles’ og indflydelsen på ’egen sag’. De områder, hvor der er uenighed i vurderingen af den nuværende praksis, vedrører rengøringsplaner, ansættelse af nyt personale og beboernes medbestemmelse om valg af kontaktperson. Hovedudfordringerne omkring brugerindflydelsen, som ledere og medarbejdere ser det, er, at mange beboere er meget konkrete i deres hverdag, og at det for beboere uden sprog er nødvendigt at tolke på deres signa-ler. Desuden ses det som en udfordring for beboere med stærkt nedsat funkti-onsevne at gøre medbestemmelse til et spørgsmål om at vælge mellem klart op-stillede alternativer. I skismaet mellem at honorere beboernes selvbestemmelse og at gøre plads til alle, samt mellem beboernes selvbestemmelse og personalets

omsorgspligt, ligger en række grundlæggende afvejninger, der har stor betyd-ning for, hvordan botilbuddene kan indrettes, så de i videst muligt omfang fun-gerer som et hjem for beboerne, hvor beboerne selv bestemmer over egen tilvæ-relse. Det anbefales, at Københavns Kommune fortsat har fokus på at identifice-re ’best practice’, når et botilbud udvikler nye teknikker for brugerindflydelse, som andre botilbud kan tage til sig.

Generelt er der stor forskel på, hvordan de enkelte tilbud har tilrettelagt ram-merne for brugerindflydelsen, og hvordan ledere og medarbejdere vurderer be-boernes muligheder for at øve indflydelse på egen tilværelse. De største barrie-rer for beboernes indflydelsesmuligheder synes at være, at man i flere tilfælde vurderer, at de ikke har lyst til eller kan magte egentlige demokratiske fora for diskussion, og at ’frit valg på alle hylder’ vurderes at være et for abstrakt tilbud til mange beboergrupper, særligt på handicapområdet, hvor de kognitive res-sourcer kan være mindre.

Den lokale vurdering af beboergruppens kompetencer kan ikke erstattes af gene-relle retningslinjer. En mere klar fælles forståelse af brugerindflydelse i kom-munens brugerpolitikker må alligevel forventes at kunne føre til en større ensar-tethed i praksis, fx gennem en udmelding om, hvornår forudsætningerne for de-mokratiske brugerorganer er til stede. Undersøgelsen har vist, at praksis aktuelt spænder fra velfungerende beboergrupper, hvor et beboerråd er fravalgt på grund af beboernes manglende motivation, til beboergrupper med beboere uden sprog, som diskuterer abstrakte problemstillinger i beboerrådet støttet af pæda-goger på botilbuddet.

De nævnte uklarheder om retningslinjerne og den store forskel i praksis mellem botilbuddene kan forventes at have en sammenhæng med, at Københavns Kom-munes nuværende (og kommende) brugerpolitikker i høj grad er udformet som rammepolitikker. Det kan anbefales, at Københavns Kommune fastsætter mere konkrete retningslinjer for, hvordan værdierne omkring brugerinddragelse og selvbestemmelse skal fortolkes, såvel hvad angår ’indflydelse på det fælles’ som

’indflydelse på egen sag’. Sådanne retningslinjer vurderes at være en støtte for det lokale arbejde med brugerindflydelse i afvejningen af de forskellige hensyn, der skal iagttages, og som er beskrevet i nærværende kapitel. Sådanne retnings-linjer kan udformes uden at tilsidesætte den lokale vurdering af beboernes situa-tion. Det anbefales i den forbindelse at gøre det til en del af brugerpolitikken, at der udarbejdes lokale retningslinjer for brugerindflydelsen på de enkelte botil-bud. På den måde bliver de lokale fortolkninger af retningslinjerne gjort ekspli-citte for medarbejdere, beboere og pårørende samt ikke mindst centralforvalt-ningen. På den måde sikres også en langt mere synlig sammenhæng mellem de kommunale retningslinjer og de lokale retningslinjer.

6 MAGTANVENDELSE

Dette kapitel belyser en række centrale forhold og udfordringer vedrørende magtanvendelse og indgreb i beboernes selvbestemmelsesret på botilbuddene.