Når man skal analysere landbrugets gældssætning og den økonomiske udvikling indenfor branchen, er man samtidig nødt til at se på, hvordan priserne på eks. korn, mælk og kød har udviklet sig. Dette er i klar sammenhæng med gældsoptagelsen og landmændenes økonomiske formåen. Den finansielle krise, der har været gennem de seneste par år, har desværre også ramt landbruget. Priser på korn, mælk og kød er faldet samtidig med, at landmændene har været nødsaget til at stifte mere gæld. Jeg vil i det følgende kommentere denne udvikling i priserne, ligesom jeg vil analyserer, hvordan gældsforholdene har udviklet sig.
Landbrugets afregningspriser er siden midten af 2008 kommet under kraftigt pres. For korn og mælk, er der tale om store fald i priserne i forhold til niveauet i slutningen af 2007. Den generelle økonomiske afmatning har sat sine spor på den globale efterspørgsel på landbrugsprodukter, dette rammer naturligvis også Danmark. Der henvises til bilag 9 som viser udviklingen i prisen på hhv.
korn, mælk og kvæg/svin.
Som man kan se af bilag 9, har priserne på korn været udsat for kraftige fald frem mod juli 2010.
Først herefter viser der sig igen en stigende tendens i kornpriserne. Dette er selvfølgelig vigtigt for
26 Forretningsgang fra Danske Bank omkring indgåelse af rammeaftale
42 det danske landbrug, idet stigende priser på korn også giver en højere indtjening for den enkelte landmand. På bilag 10 vises ligeledes prisindekset for animalske landbrugsprodukter såsom mælk, kvæg og svin. Som man kan se af grafen har der været en gunstig markedssituation for mælk i 2008, men nu er afregningsprisen tilsyneladende kommet under et stort pres. I 2009 var mælk således nede på indeks 94,3, hvor år 2005 er indekseret til 100. Til sammenligning var indekset på mælk i det gode år 2008 helt oppe på 124,3. Grafen viser dog en stigende tendens frem mod 2010, hvor indekset igen stiger til 105,7. Kvæg- og svinepriserne følges nogenlunde. I 2009 var priserne på svin og kvæg også nede under udgangspunktet i 2005 nemlig på indeks 97,6 og 99,6. Der har frem mod 2010 igen været en stigende tendens og indekset for hhv. kvæg og svin ligger i 2010 på 105,0 og 105,2.
Ovenstående viser med al tydelighed, at det har været nogle hårde år for det danske landbrug i forhold til priserne på deres varer. Alt andet lige tyder det dog på, at det værste prisfald er overstået for nu, og at landbruget rent prismæssigt går imod lysere tider.27
Landbrugets samlede gæld var ved udgangen af 2009 på 349 mia. Herunder har jeg indsat tabel 7.1, som viser udviklingen i landbrugets gæld fra 2005 og frem til og med 2009. Tabellen viser ligeledes, hvordan finansieringen er stykket sammen. Desværre har det ikke været muligt at fremskaffe en oversigt over, hvordan og, hvor meget landbruget har gjort brug af finansielle kontrakter såsom rente- og valutaswap aftaler. Dog kan man af figur 7.2 på side 44 se udgifterne til finansielle instrumenter, som kan give en indikation af brugen.
Af nedenstående tabel 7.1 ses det, at udviklingen i gælden nu er mindre end de tidligere år. Gælden steg fra 2008 til 2009 med 18 mia., svarende til en vækst på 5,5 % Året før fra 2007 til 2008 steg gælden med 35 mia. svarende til en stigning på knapt 12 %. Fra år 2000 og frem til ultimo 2009 er den samlede gæld for det danske landbrug steget med i alt 184 mia. svarende til 111 %. Disse tal taler mere eller mindre for sig selv. En kombination af øget gældssætning og en krise, der bevirker lavere indtægter betyder, at det danske landbrug er i problemer. Noget som er særlig bemærkelsesværdigt er, at ud af gældsandelen, som er til realkreditinstitutter, er en stor del af gælden variabel. Andelen af gæld med variabel rente er steget i forhold til tidligere. I alt 83 % af restgælden til realkreditinstitutterne i 2009 er med variabel rente. Året før, altså i 2008, var dette tal 77 %. Ved udgangen af 2009 var 60 mia. af den samlede realkreditgæld baseret på de korte
CIBOR-* eller EURIBORCIBOR-*-renter med rentetilpasning hhv. 2 eller 4 gange årligt. En stor del af landbrugets
27 Publikationen Landbrugets økonomi 2009 og 2010 fra Landbrug & Fødevarer
43 gæld er finansieret i euro. De 2 faktorer, at landbruget hhv. finansierer sig ved korte renter og i fremmed valuta gør dem også mere følsomme overfor ændringer. Derfor har mange landmænd indgået finansielle kontrakter, for at minimerer denne risiko. Jeg vil senere i dette afsnit komme nærmere ind på, hvilke kontrakter landmændene tegner.
Den andenstørste kreditgiver til landbruget er pengeinstitutterne. Af tabellen fremgår det, at de har et samlet udlån i 2009 på godt 63 mia. Af tabellen kan man se, at pengeinstitutterne er blevet mere tilbageholdende i forhold til udlån til landbruget. Denne post er således faldende fra 2008 med næsten 3 mia. svarende til 4,5 % Som det ses af tabellen er det første gang i flere år, at udlånet er faldende.
Tabel 7.1: Landbrugets restgæld fra 2005 til 2009
Kilde: Publikation fra Landbrug & fødevarer, august 2010, landbrugets gælds- og renteforhold
Realkreditternes bruttoudlån til landbruget var i 2009 på 47 mia. kr. Det er andet år i træk, at realkreditudlånet falder. I nedenstående figur 7.1 ses udviklingen i realkreditinstitutternes brutto- og nettoudlån.* Ifølge landbrug & fødevarer vil denne tendens fortsætte. Figuren viser realkreditinstitutternes bruttoudlån fordelt på låntyper hhv. fastforrentede og variabelt forrentede lån.
44 Figur 7.1: Realkreditinstitutternes brutto og nettoudlån til landbruget, mia. kr.
Kilde: Egen tilvirkning, lavet på baggrund af tal fra Realkreditrådet og realkreditforeningen
Figuren herunder danner et tydeligt billede af, at der stort set ikke er nogle landmænd der længere optager fastforrentet gæld. Af nedenstående figur og det tilhørende talmateriale fremgår det, at hele 96,6 % af de optagede lån i 2009 var med variabel rente. Denne udvikling er med til at gøre landbruget endnu mere rentefølsomt. Rentetilpasningslånene blev introduceret på det danske marked i 1997, siden er det blevet en meget populær lånetype. Landbruget gør også i høj grad brug af muligheden for rentetilpasningslån. Som figur 3.2 viser, er andelen af rentetilpasningslån blandt bruttoudlån steget fra 29,5 % i 2000 til i 2009 at udgøre 96,6 %
Figur 3.2: Realkreditinstitutternes bruttoudlån fordelt på låntyper, mia. kr.
Kilde: Egen tilvirkning, på baggrund af tal fra realkreditrådet og realkreditforeningen
45 Fra 1. oktober 2003 blev det muligt at optage realkreditlån med afdragsfrihed. Den store mediedækning var blandt andet med til, at denne form for lån også hurtig blev populær blandt danske landmænd. Fordelen ved den afdragsfrie periode er, at den kan give mere fleksibilitet og lidt ekstra luft rent økonomisk. Mange landmænd vil i de kommende år stå over for, at deres afdragsfrie periode på realkreditlånet udløber. De risikerer, at de nuværende lave indtægter og de faldende ejendomspriser giver en ekstra udfordring. De har muligvis ikke mulighed for at omlægge lånet til en ny afdragsfri periode, fordi deres ejendom er faldet så meget i værdi, at de skal begynde at afdrage på gælden.
En af de større udfordringer for det danske landbrug gennem de seneste år, har været den store renteudgift, som de har haft i 2008. I løbet af 2009 nedsatte Den danske nationalbank diskontoen flere gange. I december 2008 var diskontoen 3,5 % mens den ved udgangen af 2009 var på 1 %.
Dette fald fortsatte ind i 2010 og er således kommet på et historisk lavt niveau. Det faldende renteniveau havde også en større indflydelse på landbrugets nyoptagne obligationslån. Faldet er endnu større på de nyoptagne rentetilpasningslån. I snit betalte landmændene kun 2,6 % p.a. i 2009 mod 5,6 % p.a. i 2008. Der henvises ligeledes til tabellen i bilag 11, der viser den effektive rente på nyoptagne lån i % p.a. fra 2006 og frem til 2009. I forbindelse med rentefaldet gennem 2009, har landbruget ikke mærket noget til lavere rentemarginal og lavere administrationsomkostninger. Den økonomiske krise har ført til flere og større tab, ligesom den lovpligtige kapital, som udlånerne skal stille som sikkerhed er blevet dyrere. Derfor er rentemarginalen for lånene stigende og ikke faldende. Dette sker på baggrund af regeringens bankpakke I og II samt de forhøjede kapitalkrav som Baselkomiteen har foreslået. Rentemarginalen varierer fra institut til institut, men i gennemsnit udgjorde den for landbruget 0,72 % i 2009. I 2008 var rentemarginalen på 0,5 %
Ovenstående gennemgang viser tydeligt, at de danske landmænd gennem årene er blevet mere risikovillige, hvad angår deres finansieringssammensætninger. Tabel 7.1 viser, at en større del af lånene bliver optaget i fremmed valuta og mange af lånene er rentetilpasningslån. Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen udtaler i en artikel fra Børsen 24-6-2010, at ”I perioden fra 2003 til 2010 har udlånet til landbruget ændret karakter. For små 7 år siden var 54 pct.aAf landbrugets lån fastforrentede lån, men i dag er der fuldstændig vendt op og ned på det, da de færreste landmænd har et fastforrentet lån.”
46 For at kompenserer for den øgede risiko som landmændene har taget, har mange tegnet fastrenteswap i 2007 og 2008 for at forsikre sig mod yderligere stigninger i den variable rente. I efteråret 2008, hvor finanskrisen var på det højeste, var der stor usikkerhed om, hvor meget de korte renter kunne stige mere. Da centralbanken greb ind, betød det stabilisering på markederne og de store nedsættelser af de pengepolitiske renter sænkede samtidig de lange swaprenter. De aftaler som landmændene indgik, stod derfor med et kurstab i landmændenes regnskaber som negative markedsværdier (som rentefaldet medførte). De fleste tab er endnu ikke realiserede og ved at beholde swappen til udløb kan kurstabet helt undgås. Hvis (Når) der i fremtiden kommer en stigning i de lange renter, som mange forudser, vil kurstabet måske helt kunne fjernes fra landmændenes regnskaber.
Herunder har jeg indsat en figur, der viser indtjeningen og finansieringen af heltidsbedrifter i 2008.
Denne figur giver også et indtryk af brugen af finansielle kontrakter, idet renteudgifter fra finansielle kontrakter er udspecificeret. Der er desværre ingen statistik over, hvor stor en procentdel af heltidsbedrifterne, der har indgået swapkontrakter. Men som figuren viser, er en stor del af renteudgifterne i 2008 netop gået til disse kontrakter. Værst ser det ud for svineproducenterne. Ser man på alle 4 former for heltidsbedrifter, fik de altså et negativt driftsresultat i 2008 på gennemsnitligt – 564.187 kr. Heraf er der ikke medregnet noget løn til landmændene selv. Ser man på renteudgifterne til de finansielle kontrakter for alle driftsformer, var det hele 16,95 % af renteudgifterne i 2008 der gik til disse kontrakter. Kvægproducenterne var dem, der i højeste grad betalte renter til de finansielle kontrakter, for hele 19,02 % af deres renteudgifter gik i 2008 til finansielle kontrakter.
Figur 7.2 Regnskabsoversigt for landbruget 2008
Kilde: Tidsskrift for Landøkonomi 2009, nr. 4
47 Også valutamarkederne bliver præget af finanskrisen. Mange investorer søger derfor mod de sikrer valutaer. En af disse var schweizerfrancen, dog steg kursen på denne også. Det har bevirket opskrivninger af de danske landmænds restgæld i danske kr. Dette har således også været med til at belaste det regnskabsmæssige resultat i negativ retning.
År 2008 var et år med store tab på finansielle kontrakter for det danske landbrug, som også ses af figur 6.1. Tabet er opgjort til 4,1 mia. Deraf anslås, at 10 pct. af tabene er realiseret. Størstedelen af det resterende tab er markedsværditab på swapaftaler og opskrivninger af hovedstolen på valutalån og valutaswaps, særligt i schweizerfranc.28Herunder vises udviklingen i kursen på schweiziske franc.
Figur 7.3: Kursudviklingen på schweizerfranc (DKK. Pr. 100 CHF)
Kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1680
Af figur 7.3 ses det, at schweizerfrancen længe var forholdsvis stabil. Men francen har under finanskrisen været udsat for stor spekulation, hvilket har medført store udsving og gjort, at prisen på en schwezisk franc målt i danske kr. er utrolig høj. Figuren viser dog at kursen er faldet lidt i slutningen af 2010 og starten af 2011. Den høje kurs på francen medfører, at landmændenes lån, optaget i denne valuta eller de swaps som de har indgået, er meget dyre. Derfor vil den høje kurs afspejle sig i regnskabet, hvor lånet er opskrevet i danske kr.
28 Publikation fra Landbrug & fødevarer; Landbrugets gælds- og renteforhold 2009
48 Igen er det sådan, at så længe lånet ikke skal indfries eller swapkontrakten realiseres er tabet ikke endeligt. Landmanden kan dog blive tvunget, af banken, til at indfri før tid, såfremt sikkerheden for lånet ikke længere rækker. Det er i de fleste tilfælde en meget dyr løsning for landmanden.
Landmandens regnskab vil også være præget af negativt resultat, som kan begrænse det økonomiske råderum.