• Ingen resultater fundet

BOGBIDDER

In document Kopi fra DBC Webarkiv (Sider 41-47)

40· Perspektiv · September 2014

Digital formidling er et område, der for biblioteker og andre lit-teraturformidlere vil blive mere og mere centralt som følge af tidens forandringer. Åbne biblioteker og e-materialer ændrer på informationsbehov og -adfærd hos brugere af biblioteker, såvel som hos bibliotekspersonalet. Sideløbende vokser mængde af tilgængelige titler og materialer. Med det in mente, er digi-tale formidlingsværktøjer vigtigere end nogensinde før, for at kunne formidle den gode læseoplevelse og litteratur i det hele taget.

41 September 2014 · Perspektiv · Læs mere om

Del Din Viden på

perspektiv.bf.dk Del Din Viden er dit

faglige forum for videndeling med kolleger

og fagfæller.

ikke kun hos bibliotekspersonale, men også hos brugerne. Blot det at finde en relevant bog i det store udbud kan altså være en stressfaktor.

Det er her, Bogbidder kan gøre en forskel som både formid-lingsværktøj og ressource:

• Bogbidder er en hjælp til at finde og vælge varieret læsestof.

• Bogbidder kan tilbyde kvalitet og alsidighed til abonnenterne og til andre brugere.

• Bogbidder giver abonnenterne et overblik over tidens bøger, og de slipper samtidig selv for at jage den gode læseoplevelse.

Fordelen ved denne form for formidling er, at der ikke kræves andet af brugerne end en tilmelding, og ellers en interesse i at blive udsat for et stort udvalg af litteratur.

Bogbidder kan med andre ord formidle den smalle litteratur side om side med mere populær litteratur på en tidssvarende og brugerorienteret måde i kraft af den digitale platform. For-håbentlig oplever alle så, at der er en bog for lige netop dem.

Abonnenterne kan, foruden at få tilsendt bidder af tre forskellige bøger hver fredag, som nævnt også dykke ned i Bogbidders store bagkatalog. Efter fredagens publicering gem-mes bogbidderne nemlig, så man via hjemgem-mesiden – Bogbidder.

dk – kan læse eller genlæse de gamle bidder. Bagkataloget er tilgængeligt for alle. Man behøver altså ikke være abonnent for at bladre bagkataloget igennem.

Bogbidder er ikke kun et godt værktøj til formidling. For den enkelte bibliotekar er det også et ressource til at få udvidet horisonten, og med lidt held få blik for bøger, der måske er smuttet under radaren, eller blot har ligget hengemt i bunken med ’must reads’. Her gør det store udvalg af titler og bredden i udvalget Bogbidder til et nyttigt og vigtigt redskab.

For medlemsbibliotekerne er der endvidere den fordel, at hver bid linker direkte ned i den lokale base/samling – eller i værste fald til bibliotek.dk, så der alligevel indirekte henvises til biblioteket.

SOME OG FORMIDLING

Hvor velegnet konceptet med Bogbidder er, kan aflæses i den stadig stigende interesse både fra abonnenterne og fra bib-liotekerne i landet. Hver måned benytter cirka 2.000 brugere sig af Bogbidder, og dette tal vil stige i takt med, at tjenesten udbygges og promoveres. F.eks. har der været en stigning på 48 % i antallet af følgere på Facebook, hvilket også har kunnet aflæses i antallet af abonnenter. Interessant er det også at se, at mere end 20 % af følgerne på Facebook bevæger sig videre

til Bogbidder.dk, hvor de hver især står for lige under 7 sidevisninger i gennemsnit. Der er altså en kobling mellem de sociale medier og antallet af brugere og abonnenter.

Vi søger med andre ord at koble det rene digitale formidling via en hjemmeside med en social faktor, så man oplever samme følelse af at blive taget godt vare på, som var man på et fysisk bibliotek.

Derfor satser vi på at skabe omtale af Bogbidder gennem en kommunikationsstrategi, der søger at engagere biblioteker, samarbejdspartnere og bru-gere. På nuværende tidspunkt har vi valgt at satse på Facebook som det primære middel til at interagere med abonnenter og mulige abonnenter. Netop person til person (P2P) kommunikation er et centralt element i kommunikationsstrategi, hvor vi søger at engagere brugere og følgere til at sprede ordet om Bogbidder.

Hvilket vi også søger at kopiere i vort samarbejde med bibliotekerne og forlag i Bogbidderskredsen.

PERSPEKTIVER

Intet tyder på, at de åbne biblioteker bliver færre eller at mængden af tilgængelige titler bliver mindre i frem-tiden – om det nu er e-bøger eller ganske almindelige bøger af papir, det gælder. Samtidig ændres bruger- og låneradfærd; allerede nu kan man se, hvordan fjernlån via bibliotek.dk og lokale bibliotekers hjemmesider vokser.

Set i dette perspektiv giver Bogbidder et let tilgæn-geligt, brugervenligt værktøj til den professionelle formidler og serverer kvalitetsinspiration direkte til de læsere, der ikke kommer så tit på bibliotekerne – eller som blot ønsker at blive præsenteret for en bredere mængde af titler på en nem og brugervenlig måde.

Kombination af klassiske bibliotekariske dyder i nye klæder og målrettet personlig optræden på de sociale medier udmønter sig i tidssvarende formidling og inspiration, der gerne bør vække læselyst i enhver.

Bibliotekspersonale kan altså med god samvittighed henvise brugere til Bogbidder – der er nemlig en bog til enhver låner, og en låner til enhver bog, og med det rette værktøj har det aldrig været nemmere at matche dem.

42· Perspektiv · September 2014

CV

1. DIT CV BETYDER MERE, END DU TROR

Hører du til dem, der tror, at dit cv er noget, arbejdsgiverne først læser, når din ansøgning har vækket deres interesse, kan du godt tro om igen.

– Jeg kigger altid først på cv’et, og hvis det er dårligt, går jeg ikke videre med ansøgningen, fortæller direktør i rekrutteringsvirk-somheden Randstad, Nima Astanehdost.

Stefan Nielsen har det på samme måde. Han er HR-direktør i medicinalvirksomheden Ferring, der har omkring 500 ansatte i Danmark, hvoraf 6-8 stykker er bibliotekarer.

– Når man får 200 ansøgninger, er det ud fra cv’et, at man danner sig overblikket. Dér kan jeg lige hurtigt screene, hvem personen er, og hvad personen har lavet. Og så vælger jeg omkring 15 ud, hvorefter jeg forholder mig til deres motiverede ansøgning, siger han.

2. SÅDAN SKAL DIT CV UDFORMES

Når dit cv lander på et skrivebord eller i en indbakke, skal det gerne gøre et godt førstehåndsindtryk. Og ligesom du formentlig vil tage pænt tøj på til samtalen, bør du også sørge for, at dit cv ser pænt ud.

– Det første, jeg kigger på, er, om det designmæssigt ser ordent-ligt ud og er bygget godt op, fortæller Nima Astanehdost. Ifølge ham betyder det, at det formelle skal være i orden.

Du skal skrive navnet på de virksomheder, du har været ansat hos, hvilken stilling og hvilke opgaver du har haft, og hvilke resul-tater du har skabt. Og det skal være skrevet overskueligt, gerne i punktform, og så må det maksimalt fylde to sider.

– Det er det, man kan kapere. Vi modtager cv’er på fem-seks sider, hvor der bare er fyldt på. Men det er ikke relevant, hvad du har lavet fra 1983 til 1987. Vi er interesserede i, hvad du har lavet de sidste 15 år, siger han.

Chef for Københavns Hovedbibliotek, Jakob Heide Petersen, er enig i, at to sider er opti-malt.

– Det handler ikke om at få det hele med, men om at få det vigtigste med, som han siger.

Ferrings Stefan Nielsen læser dog gerne cv’er, der er længere.

– Tiden, hvor der landede en tyk kurvet med 20 siders cv, er ovre. Men hvis jeg leder efter en bibliotekar med meget erfaring, vil jeg gerne læse et cv på tre-fire sider.

3. VIS, HVEM DU ER

Et godt cv er ikke kun en opremsning af, hvad du har lavet. Det er også en anledning til at vise, hvem du er.

– Nogle betragter primært deres cv som dokumentation, men et cv er mere end det i dag. Du skal bruge det til at sælge dig selv, fortæller Jakob Heide Petersen.

I praksis betyder det, at du i cv’et skal frem-hæve de ting, du sælger dig selv på i ansøg-ningen. Og hvis stillingsopslaget for eksempel efterspørger en kvalifikation som fleksibilitet, skal du via dit cv vise, at du har den adfærd.

– Sørg for at få demonstreret dine personlige egenskaber. Personligt kan jeg godt lide, når folk øverst i deres cv har skrevet et par linjer, hvor de opsummerer, hvem de er som person, og at man så kan se den person gå igen nede i teksten, siger han.

TEKST JO BRAND ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH

Når en arbejdsgiver får 200 ansøgninger til et enkelt job, er det ofte cv’et, der bliver kigget på først. Dermed afgør det, om din ansøgning overhovedet bliver læst. Vi har spurgt tre arbejdsgivere, hvordan du laver det bedste cv.

Det, du skal

vide om dit cv

43 September 2014 · Perspektiv ·43

44· Perspektiv · September 2014 44

– I dag ansætter vi jo i højere grad efter personlighed frem for faglige kvalifikationer. Det betyder, at cv’et med fordel kan gøres mere levende og bruges til at illustrere dine værdier.

Selvfølgelig er uddannelse og færdigheder vigtige, men det er personligheden, der skiller dig ud.

4. LAV ET NYT CV TIL HVER ANSØGNING

Det ville være dejligt, hvis du bare lige kunne sende et stan-dard cv af sted sammen med din ansøgning, men det fungerer desværre ikke godt i praksis.

– Det gode cv er et målrettet cv, siger Stefan Nielsen.

– Som HR-direktør i Ferring vil jeg gerne se, hvad du har be-skæftiget dig med inden for det lægevidenskabelige felt – ikke hvad du har lavet hos LEGO eller Toms.

– Desuden handler det også om at ramme den enkelte virk-somheds tone. Der er jo stor forskel på, om du søger arbejde hos Mærsk eller i en kreativ virksomhed, hvor det gerne må være lidt sjovt.

Stefan Nielsen forslår derfor, at du har et master-cv liggende, som du kan plukke ud fra og tilpasse til den enkelte ansøgning.

Bibliotekschef Jakob Heide Petersen er enig.

– Det er et stort arbejde, men det betaler sig at gøre noget ud af det. Det handler om at få det hele til at spille sammen.

Og det bedste er, når man som arbejdsgiver kan se, at der er en rød tråd mellem cv’et, ansøgningen og stillingsopslaget, så de tilsammen danner en smuk treenighed.

5. UNDGÅ HULLER!

Stress, arbejdsløshed, sygdom.

Der kan være flere årsager til, at du laver huller i dit cv, men undgå dem, for de bliver bemærket.

– Mange forsøger at skjule noget ved kun at skrive, hvor de har været ansat fra år til år, men det bliver gennemskuet.

Så når du skriver dit cv, skal du skrive, hvor du har været fra måned til måned. Det er ikke nok at skrive fra år til år, for som arbejdsgiver ved jeg jo ikke, om du har været der tre måneder eller halvandet år, og der er altså kæmpe forskel, siger Rand-stads Nima Astanehdost.

Men hvad gør du så, hvis du gerne vil skjule arbejdsløshed, stress eller ikke-relevante jobs? Det kan du ikke, lyder det korte svar.

– Hvis du har gået ledig i halvandet år, så skriv det, og tilføj, at du måske har været for kræsen i forhold til, hvad du har søgt. Og selv om du er akademiker, synes jeg ikke, der er nogen problemer i, at du har pakket varer hos Arla. Tværtimod. Det er da meget bedre, at du har haft et job, end at du ikke har haft noget. Og med hensyn til stress er der jo mange tusinde stress-ramte, så skriv også, hvis du har været ramt i en periode, men forklar hvorfor, og hvor du er nu i forhold til det, lyder rådet fra Nima Astanehdost.

Stefan Nielsen mener også, at det er til din egen fordel at undgå huller.

– Hvis der er huller, siger det mig, at der er foregået noget

mærkeligt, og hvis jeg har masser af ansøg-ninger at vælge imellem, er det nok til, at en ansøgning ryger ud. Der må ikke opstå nogen tvivl om personens ærlighed.

6. VÆR ÆRLIG

Når du skriver dit cv, så lad være med at over-sælge dig selv.

– Som arbejdsgiver vil man ofte læse cv’et og efterfølgende sammenligne med, hvad der for eksempel står på LinkedIn og andre steder på nettet. Derfor bliver det hurtigt opdaget, hvis du har løjet eller overdrevet. Ellers vil det som regel blive afsløret til samtalen, når vi for eksempel spørger, om en tidligere chef vil være enig i dine gode resultater, hvis vi ringer til ham. På det tidspunkt trækker folk, der har overdrevet, som regel i land, og det kan være nok til, at vi ikke går videre med kandidaten, siger Randstads Nima Astanehdost.

Stefan Nielsen fra Ferring fortæller også, at der ikke skal meget til, før man opdager, hvis der er blevet fiflet med sandheden.

– Nogle tager chancen og skriver mere på cv’et, end det kan tåle. Men man skal som arbejdsgiver som regel ikke grave meget, før man opdager det. Det kan være folk, der har skrevet, at de har været projektledere i en organisation, men når man så spørger ind til, hvad de helt konkret har lavet, viser det sig, at de har været projektassistenter og hovedsa-geligt hentet basser og lavet kaffe, fortæller han.

Dog skal du heller ikke undersælge sig selv.

– Mange er alt for beskedne og fremhæver ikke sig selv. Men vis, hvad du har bidraget med til forretningen, og hvordan du har gjort en forskel – det fortæller også, at du tør stikke næsen frem, siger Stefan Nielsen.

7. SÅ MEGET SKAL PRIVATE OPLYSNINGER FYLDE

Når det gælder private oplysninger, er både Nima Astanehdost, Jakob Heide Petersen og Stefan Nielsen enige i, at det kan være en god idé kort at skrive på dit cv, hvor du er i dit liv.

Men før du fortæller alt, så tjek lige, hvil-ken virksomhed du søger job i, råder Stefan Nielsen.

– I en virksomhed som Ferring har vi 65 procent kvinder ansat, og vi har nogle værdier, der gør, at vi gerne ansætter for eksempel en gravid, hvis det er den rigtige kandidat. Derfor

CV

45 45 September 2014 · Perspektiv ·45 vil det også komme dig til gode, når du er ærlig og for eksempel

skriver, at du har fem børn og er fraskilt. Vi finder jo alligevel ud af det til samtalen, og det vil ikke betyde, at du ikke kommer til samtale.

Når det kommer til fritidsinteresser er der også bred enighed blandt Nima Astanehdost, Jakob Heide Petersen og Stefan Nielsen i, at de kan være relevante, da de siger noget om dig som menneske. Jakob Heide Petersen påpeger dog, at det kan være en god idé at nedtone interesser, der sætter gang i folks fordomme.

– Det er fint at skrive, hvad du interesserer dig for. Men hvis du bruger meget tid på for eksempel orgel- eller rollespil, så tænk over, hvilke billeder det skaber inde i hovedet på dem, der skal ansætte dig, for man vælger også ud fra, om folk passer ind socialt, siger han og understreger, at der ikke er noget galt med hverken orgel- eller rollespil.

8. SJUSK ER IKKE TILLADT

Inden du sender dit cv af sted, så sørg for, at der ikke er stave-fejl. Det lyder indlysende, men det er det ikke. Både Nima Asta-nehdost, Jakob Heide Petsersen og Stefan Nielsen modtager jævnligt cv’er med stavefejl.

– Når jeg ser det, så er det faktisk ud med det samme. Det kræver ti minutter at få en anden til at læse dit cv igennem, og det er altså en god investering. Det er for sjusket, hvis du ikke er villig til at gøre det, når det kan gælde de næste fem år af dit liv. Samtidig siger det jo også noget om dig som kandidat: Som ansat vil du sandsynligvis også sende halvfærdige dokumenter ud af huset, siger Nima Astanehdost.

9. HUSK AT SKRIVE DINE IT-OG SPRIT-OGFÆRDIGHEDER PÅ

Hvis det er relevant for jobbet, så skriv, hvad du har af it- og sprogkundskaber. Men hvor meget i detaljen skal du gå?

– Du skal ikke skrive, at du kan Officepakken. Det forven-ter man. Men skriv det, hvis du har arbejdet med bestemte programmer. Hvis der i jobopslaget står, at du skal kunne et program, du ikke kan, så find ud af, hvordan du lærer det, og skriv i cv’et, at du har fundet et kursus, som du kan tage, lyder rådet fra Nima Astanehdost.

Når det gælder dine fremmedsprogkundskaber, så skriv også dem, hvis det er relevant i forhold til jobbet. Men fordi du har haft engelsk i folkeskolen og kan klare dig fint på gaden i Lon-don, når du skal bestille en hotdog, betyder det ikke, at du kan skrive eller tale flydende engelsk.

– Hvis du skriver, at du taler og skriver et sprog flydende, skal du også kunne fagterminologien, du skal kunne slå over i spro-get uden problemer, skrive en fejlfri mail og holde telefonmø-der på sproget, siger Nima Astanehdost, telefonmø-der godt kan finde på at invitere en tysktalende kollega ind til samtalen, så den kan foregå på tysk, hvis ansøger har skrevet, at han kan flydende tysk.

10. BILLEDE ELLER IKKE BILLEDE?

Nogle arbejdsgivere synes det skal med, andre er ligeglade, når det gælder billede af dig på dit cv.

Nima Astanehdost hører til de første.

– Billedet er afgørende for, om vi husker en kandidat. Det er det, der gør, at man kan skelne folk fra hinanden, siger han.

Men hvilken type billede virker bedst?

– Det gode billede til et cv er i hvert fald ikke et festbillede!

Jeg vil sige, at det er det billede, du lægger på LinkedIn, men ikke på Facebook. Altså et billede, hvor du tager dig professio-nelt ud, siger Nima Astanehdost.

Efter at have været HR-direktør i en årrække har Stefan Nielsen efterhånden set lidt af hvert, når det gælder billeder på cv, og eftersom Ferring selv tager billeder af alle dem, der kommer til samtale, er han ligeglad med, om der er billede på cv’et eller ej.

– I sidste ende er det ikke relevant. Og hvis du er i tvivl, om et billede egner sig, så lad være, siger han og fortæller om, hvilken type billeder der i hvert fald ikke egner sig:

– Jeg har blandt andet fået et billede af ryggen på en kvindelig ansøger, der stod og vaskede op. Hvad skal jeg bruge det til? Så var der også en kvinde, der stod på den spanske trappe i Rom og mere lignede en, der var med i en reklame for Dior-læbestift end den kliniske undersøgelsesleder, vi havde brug for.

11. HVIS DU ER NYUDDANNET…

Som nyuddannet har du sandsynligvis ikke så meget at gøre godt med, når du skal lave et cv, men fortvivl ej.

– Som nyuddannet handler det i højere grad om at få din mo-tivation til at skinne igennem, så dér fylder ansøgningen mere, når man vurderer, om du skal til samtale eller ej. Men alligevel skal du lave et godt cv. De fleste har jo haft fritidsjob, hvor de har lavet noget, der på den ene eller anden måde kan være rele-vant, og det skal skrives på. Det siger jo også noget om, hvem du er, siger Stefan Nielsen fra Ferring.

Jakob Heide Petersen mener også, at alle har noget, de kan skrive på.

– Læg vægt på nogle aktiviteter, der bekræfter det indtryk, du gerne vil give i ansøgningen. Hvad enten du har været politisk aktiv, rejst meget, været formand for festudvalget eller noget fjerde, kan det måske bruges. Det afgørende er, at det, der står i ansøgningen, ikke bare er buzzwords, men bliver underbygget af cv’et. Så hvis du har lagt vægt på, at du er samarbejdsvillig, giver det for eksempel god mening at skrive i dit cv, at du har dyrket holdsport frem for ultraløb, siger han.

In document Kopi fra DBC Webarkiv (Sider 41-47)