Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Det, du skal vide om dit CV

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV NR. 8 · 2014 TEMA: FAGLIG IDENTITET Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

B I B L I O T E K A R F O R B U N D E T S F A G M A G A S I N SEPTEMBER 2014

11 GODE RÅD TIL DIT CV

1. SID IKKE NED 2. DRIK IKKE KAFFE

3. ALLE OPGAVER ER FÆLLES

08

Formandsvalg

NYE VAGTREGLER I TÅRNBY

Netværk Faggrupper Viden Jobsøgningskurser Fagligt Landsmøde JobMail Lønsikring ved konkurs Fag Psykologhjælp Bonus på indkøb VikariatMail Dimittendvejledning Advokatbistand

Introduktion til Spilsæsonen Bibliotekarjob.dk Overenskomster Karriererådgivning Tillidsrepræ- sentanter Netværk Del Din Viden Kurser Arrangementer for studerende Kontrakttjek

Lønservice CV-tjek Fagmagasinet Perspektiv Introduktion til

Bogsæsonen Generalforsamling Netværk Faggrupper

Jobsøgningskurser Viden Fagligt Landsmøde JobMail

Lønsikring ved konkurs Fag Psykologhjælp Bonus

på indkøb VikariatMail Dimittendvejledning Advokat-

bistand Introduktion til Spil- sæsonen Bibliotekarjob.dk

Overenskomster Karriererådgiv- ning Tillidsrepræsentanter

Netværk Del Din Viden Kurser Arrangementer

for studerende Kontrakttjek Lønservice CV-tjek

Fagmagasinet Perspektiv Introduktion til Bogsæsonen

Generalforsamling Netværk Faggrupper Viden Jobsøgnings-

kurser Fagligt Landsmøde JobMail Lønsikring ved konkurs

Fag Psykologhjælp Bonus på indkøb VikariatMail Dimittendvejledning Advokatbistand Introduktion til Spilsæsonen Bibliotekarjob.dk Overenskomster

Få løn som fortjent

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

Lønservice gør dig klar til lønforhandlingen

Inden din lønforhandling får du oplysninger om løn- og prisudvikling og tips til selve forhandlingen.

Se mere på www.bf.dk/loenservice

Karriererådgiv- ning

Tillidsrepræsentan- ter

Netværk Del Din Viden Kurser Arrangementer for studerende Kontrakttjek Lønservice CV-tjek Fagmagasinet Perspektiv Introduktion til Bogsæsonen Generalforsamling Netværk

Lønservice

Send en mail til bf@bf.dk, skriv ‘Lønservice’

i emnefeltet og vedhæft en kopi af din ansættelses- kontrakt. Så er du godt klædt på.

Brug dit Brug dit Brug dit medlemskab!

medlemskab!

medlemskab!

DDElibra & Digital post

axiell Danmark a/s - stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

Digital post ... “det har vi da haft længe på bibliotekerne”

Den 1. november 2014 skal alle danskere være parate til at modtage digital post.

Bibliotekerne har sendt post digitalt til lånerne i en lang årrække - det nye er, at den digitale post sendes krypteret og med nye høje sikkerhedskrav.

Vi har valgt - efter at have undersøgt de forskellige løsninger på markedet - at samarbejde med e-Boks om integration til bibliotekssystemet DDElibra.

i tæt samarbejde med DDElibra brugergruppen har vi besluttet, at regninger og varslings- breve bliver første del af axiells digitale post løsning.

Vi har fokuseret på en løsning, der kan bruges af alle – uafhængig af, hvilke øvrige systemer, der anvendes i kommunerne.

løsningen sendes ud til bibliotekerne i september.

Perspektiv_digital_post_september_2014.indd 1 9/10/2014 2:25:13 PM

Oktober 2013 · Perspektiv ·51

WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK

JEG KAN HJæLpE DIG HELE vEJEN, NED TIL MINDSTE DETALJE.

Lars Søndergaard Bibliotekskonsulent Tlf.: +45 41969361

E-mail: lars.soendergaard@bci.dk Fra første indretningsskitse til komplet indrettet

bibliotek, eller tips om praktisk tilbehør som letter arbejdet for bibliotekspersonalet.

Det er den hjælp jeg kan tilbyde dig.

Bag mig har jeg indretningsarkitekter, produktudviklere, designere og et af Europas største bibliotekssortimenter.

Men for at gøre det nemt for dig, skal du blot kontakte mig så tager jeg hånd om detaljerne og logistikken.”

”

3 September 2014 · Perspektiv · 04 Formandens leder

06 Overblik fra nettet

10 Bibliotekarforbundet som netværksorganisation Interview med formandskandidat Tine Jørgensen

12 Medlemsinddragelse er en mærkesag

Interview med formandskandidat Søren Kløjgaard

22 Guide til at forstå Bibliotekarforbundets økonomi

25 Resumeer fra Del Din Viden

26 Spændende, når opgaven kan kobles til akutelle udfordringer

28 Nogle er de fødte undervisere – men alle kan blive bedre

30 Synspunkt: Bibliotekarforbundet skal fokusere bredt på fag og fremtid

31 Synspunkt: Medlemmernes fagforening

32 Den digitale kulturarv skal findes

40 Bogbidder

Artikel fra Del Din Viden Debat 34

Nyheder fra HB-mødet 36 Job og karriere 38 Nye stillinger 46

Arrangementer på vej 48 Nyt job 50

TEMA

^INDHOLD 08

i øvrigt

10 12

42

I Tårnby har biblioteket indført nye vagtregler – og faggrænserne udviskes.

Interview med formandskandidat Tine Jørgensen

Interview med formandskandidat Søren Kløjgaard

Det, du skal vide om dit cv

14

FAGLIGHED UNDER PRES

X

Sammen sætter vi retningen

F ORMANDENS LEDER

Den sidste weekend i oktober i år afholder vi generalforsamling i Bibliotekarforbundet.

Det betyder kort fortalt, at vi alle mødes og taler om, hvordan det er gået siden sidst, og hvor vi skal hen i den kommende toårige pe- riode. Begrebet ”generalforsamling” opfat- tes måske af nogle som støvet og kedeligt, men det er det, efter min mening, langt fra.

Generalforsamlingen er kernen i vores med- lemsdemokrati. Det forum, hvor medlem- merne taler sammen og lægger nye spor ud.

I Bibliotekarforbundet har vi en meget flad organisationsstruktur, som betyder, at du som medlem kan møde direkte op på gene- ralforsamlingen, deltage i debatten og være med til at bestemme de overordnede linjer i de kommende års arbejde. Det gælder både politisk, fagligt og økonomisk.

På generalforsamlingen skal der opstilles kandidater til hovedbestyrelsen og for- mandsposten. Så hvis du for alvor brænder for at få indflydelse, er det nu, du skal slå til. Som hovedbestyrelsesmedlem er du med til at bestemme, hvordan Bibliotekar- forbundet skal arbejde med eksempelvis løn og arbejdsvilkår, medlemsdemokrati og interessevaretagelse, faget, ledighed og

Søren Kløjgaard · skl@bf.dk studerende. Bestyrelsesarbejde er givende og udviklende for den enkelte, ligesom man bringer inspiration med hjem til ens arbejds- plads.

I år er generalforsamlingen slået sammen med Fagligt Landsmøde, som sætter fokus på bibliotekarens faglighed og identitet. Det- te emne har været diskuteret på medlems- møder over hele landet det forløbne år, og jeg har mærket vigtigheden af, at vi fortsæt- ter diskussionen og får den bredt ud til endnu flere medlemmer. Derfor glæder jeg mig til nogle spændende og givtige workshops, som kan udfordre os på, hvad der binder os sam- men, og hvordan bibliotekaren skal stille sig på arbejdsmarkedet fremadrettet.

Jeg bliver altid stolt af, at vi ved disse be- givenheder er så mange, der mødes i vores fritid for at diskutere vores faglighed og blive inspireret. Det er netop en af grundene til, det er vigtigt, at vi har vores egen selvstæn- dige fagforening.

Vel mødt til generalforsamling og Fagligt Landsmøde den 25. oktober.

Søren Kløjgaard

· Perspektiv · September 2014 4

December 2013 · Perspektiv ·7

SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TLF. 45 76 18 88 | MAIL@SUNDSOUND.DK | SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK

VÆLG MELLEM MERE END 1000 BIBLIOTEKSPRODUKTER. NEMT OG HURTIGT!

Shop online

Det er nemt og hurtigt at bestille i Sund Sounds webshop. Her er du kun ét klik fra gode tilbud og vores store sortiment: CD/DVD-lommer og -bokse, RFID- og stregkodeetiketter, tidsskrift- omslag, etiketprintere, farvebånd, discrepara- tionsmaskiner og meget mere til biblioteket.

Med et personligt login kan du se priserne på alle varer og desuden gemme udvalgte pro-

dukter på din egen favoritliste til senere brug.

Du kan også se alle tidligere ordrer bestilt i shoppen. Har du ikke allerede et password, så bestil login på sundsound.dk. Her vælger du blot “anmod om login” i topmenuen og ind- taster din e-mail og det password, du ønsker at benytte. Har du brug for hjælp, så ring på 45 76 18 88, så guider vi dig igennem.

Perspektiv_08_25_sept_2014_215x270.indd 1 11/09/14 11.52

· Perspektiv · September 2014 6

NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION

o v e r bl ik f r a n e t t e t bf.dk /fa gma ga sinetper spek tiv

1. september

Kan en e-bog være brugt?

I juli åbnede Tom Kabinet – et antikvariat for e-bøger i Holland – hvilket fik den hollandske forlæggerfor- ening op af stolen. Den forlangte, at hjemmesi- den blev lukket med den begrundelse, at der var tale om ulovlig kopiering.

Det afviste den hollandske domstol, ifølge Kristeligt Dagblad, med den begrun- delse, at der er tale om en gråzone, og at en lukning vil være for dramatisk.

I USA er debatten også i gang. En domstol i New York besluttede i 2013, at en butik med brugte e-bøger skulle lukkes. Men i kongressen diskuterer man, om man ikke er i sin gode ret til at videresælge en vare, man har købt, selv om den er digital.

I Holland argumenterer ejerne af Tom Kabinet, at de ikke sælger kopier, men netop originaler, som deres brugere kan uploade til siden. Bogen bliver tilføjet et slags vandmærke, så den ikke kan viderekopie- res flere gange. Firmaet får provision af salget, og sælgeren får resten.

Og den slags »antikva- riater« kan også komme til Danmark, især fordi Danmark som Holland skal følge EU's praksis, og der ikke umiddelbart er noget i EU’s restriktioner, der hin- drer videresalg af brugte e-bøger.

Mønsted

27. august

Søndagsåbent med frivillige

I Holbæk vil biblioteket gerne kunne holde åbent om sønda- gen, men siden 2010 har pengene ikke rakt til det. Nu genåbner biblioteket om søndagen ved hjælp fra frivillige. Perspektiv har spurgt biblioteksleder Bjørn Ulrik Larsen om baggrunden for den beslutning.

Hvad er baggrunden for, at I holder søndagsåbent ved hjælp af frivillige?

- Baggrunden for tiltaget er dobbelt. Det skyldes både de voldsom- me og løbende besparelser, vi har været igennem siden 2007, hvor vi reelt har mistet 26 årsværk. Det betød blandt andet, at vi ikke kunne holde åbent om søndagen længere, fordi jeg ikke vil drive rovdrift på en stærkt reduceret medarbejderstab. Samtidig har kommunen en frivilligstrategi, som vi som institution er pålagt – i det omfang det er muligt – at udmønte i aktiviteter. Vi prøver så at identificere nogle områder, hvor brugerne kan profitere af det, og i det her tilfælde mener jeg, at det her er bedre end ingenting.

Hvordan foregår det i praksis, at I holder åbent om søndagen ved hjælp af frivillige?

- Rent praktisk åbner vi op for selvbetjening om søndagen med fri- villige som medværter sammen med en medarbejder. Du kan som bruger ikke betale gebyrer, du kan ikke få os til at lave søgninger eller bestille materialer, men du kan blive oprettet som bruger.

Forsøget løb i januar, februar og marts, og nu annoncerer vi så efter flere frivillige. Både frivillige og medarbejdere har skilte på, der viser, hvem man er. I teorien er der altså ingen service, men da jeg tog en vagt i januar, så hjalp jeg da brugerne, og hvis en frivillig er meget læsende, så kan vedkommende godt anbefale en bog.

Men vi siger til de frivillige, at de ikke skal vove sig ud i noget, hvor

de ikke er på sikker grund. Der skal de henvise til medarbejderen. De frivillige plotter sig selv ind på, hvilke søndage de gerne vil være medværter. Hvis der er en søndag uden frivillige, så tager medarbejderen vagten alene, men der sikrer jeg mig så, at det er en af de robuste, der kan klare at være alene, og her går ledelsen foran.

Hvad gør I, hvis I ikke får frivillige nok?

- Vi har den holdning, at vi har en egen interesse i som institution at åben mere op og skabe bedre tilgængelighed.

Vi har taget en snak med tillidsrepræsentanten og MED-udvalg, men da vi pt. har 20 frivillige, hvoraf mange gerne vil tage flere søndage, så har vi en positiv formodning om, at vi har nok. Personligt har jeg det sådan, at de kom- munale frivilligstrategier godt kan være lidt i konflikt med grundtanken ved frivillighed, fordi de kræver, at man organiserer de frivillige. Vi kører det mere loose, og det eneste, vi kræver fra de frivillige, er en børneattest.

Er du ikke bekymret for at sende et signal til politikerne om, at lige meget hvor meget man sparer på biblioteket, så gør biblioteket alt, hvad det kan, for at opretholde samme serviceniveau?

- Der er vi helt klare i mælet. Det er ret beset en discountløsning, og det siger vi til politikerne. Vi synes selv, at det er bedre end ingenting, for spørgsmålet er ikke, hvornår vi får ressourcerne tilbage, for det er helt utænkeligt. Hol- bæk Kommune skal spare 100 millioner kroner næste år. Der kommer vi som bibliotek også til at levere besparelser – og det gør vi også de kommende år, så det handler om, hvad kan vi gøre for at modvirke de negative konsekvenser af besparelserne.

Lerche Frivillige er en del af hverdagen på mange biblioteker. Her er det en af de frivillige på Vangede Bibliotek, der vander bibliotekets planter efter at have deltaget i et møde om kommende arrangementer.

Arkivfoto Jakob Boserup

September 2014 · Perspektiv · 7 26. august

Sammen er vi geniale

Succes bliver ikke skabt af summen af de enkelte medarbejderes kreative evner, men derimod af det, de kan frembringe sammen – hvis altså ledelsen formår at udløse den såkaldte

»kollektive genialitet«. Bogen Collective Genius: The Art and Practice of Leading Innovation er udgivet på Harvard Business Review Press, og eksemplerne i bogen er blandt andet store kreative amerikanske virksomheder som Google og Pixar.

Fællestrækkene for ledelsesstilen hos innovative virksomheder er, at ledelsen skaber en samarbejdende organisation og anvender integrerende beslutnings- processer.

Mange ledere tror fejlagtigt, at deres job er selv at få de store ideer og så mobilisere folk til at udføre dem. Men

19. august

Ny nordisk kandidatuddan- nelse i kulturelt lederskab

Det Informationsvidenskabelige Akademi skal være med til at opbygge en ny kandidatuddannelse i kulturelt lederskab. Uddannelsen er støttet af Nordisk Ministerråd og starter op i 2018.

Målet med den nye kandidatuddan- nelse i kulturelt lederskab er at gøre kulturelt lederskab til en selvstændig disciplin og klæde de studerende på til at klare de udfordringer, kultursekto- ren står overfor såsom digitalisering, globalisering og nye kommunikations- former.

Uddannelsen: Joint Nordic Master in Cultural Leadership er et nordisk sam- arbejde, hvor IVA under Københavns Universitet skal samarbejde med det norske Institut for Kultur og huma- nistiske fag på Høgskolen i Telemark og den svenske Högskolan i Borås, og planen er, at man tager et semester i hvert land.

Mønsted

18. august

Australsk bibliotek får dansk arkitekturpris

Det nybyggede Craigieburn Library i Australien løb med Kulturstyrelsens nystiftede internationale arkitek- turpris sponsoreret af det danske arkitektfirma Schmidt hammer lassen architects.

12. august

Bibliotekerne frikendt for bestsellerisme

Bibliotekerne er blevet kritiseret for at have for stort fokus på bestsellere blandt andet af den tidligere formand for Forfatterforeningen Jo Hermann. Nu viser en gennemgang af biblioteksafgiften, at der ikke er hold i kritikken.

De bedst sælgende forfattere har aldrig fået så lille en andel af bibliotekspengene som i 2014, viser en analyse af fordelingen af bibliotekspengene fra 1992-2014, fore- taget af Søndag Aften. Det maner den kritik til jorden, som indimellem dukker op i den offentlige kulturdebat, om at bibliotekerne køber for mange bestsellere og glemmer mangfoldigheden og den smalle litteratur.

Bibliotekspengene afspejler bibliotekernes indkøb og gives som et støttebeløb til forfattere, redaktører, illustratorer med flere ud fra det antal eksemplarer, de er repræsenteret med på landets folkebiblioteker. Hvis bestsellerforfatterne fyldte mest på bibliotekerne, burde de også modtage flest bibliotekspenge, hvilket altså ikke er tilfældet, ifølge Søndag Aftens analyse.

Biblioteksafgiften udbetales kun til dansksproget lit- teratur og endnu ikke til e-bøger.

Mønsted 26. august

Nordic Game Day – sætter fokus på det spil kan

Spil skaber fællesskab, oplevelser og er kulturbærende på lige fod med andre materialer i biblioteket. Det er budskabet med Nordic Game Day den 15. november, hvor alle nordiske biblioteker inviteres til at slå et fælles slag for spil i alle afskygninger.

Hvis man som bibliotek melder sig til at være en del af Nordic Game Day, mod- tager man gratis merchandise, som man kan bruge til præmier og annoncering, eksempelvis plakater.

På sitet Nordic Game Day kan man se, hvilke ideer andre biblioteker vil kaste sig ud i, og selv blive inspireret. Her finder man også bloggen om årets spildag og kan registrere sig. Kontakt eventuelt projektleder Lone Munkeberg på lhmun- keberg@gmail.com.

Mønsted

skal der skabes noget originalt, skal alle bidrage til fællesskabet med hver deres genialitet, hvilket dog ikke er nogen let opgave for en leder at få til at ske.

Mønsted

klikkede på nyheden:

Utilfredse forfattere:

Forlagene tager urimelige priser for bibliotekernes udlån af e-bøger

100

læste påMest perspektiv.dk

i august

Mød formandskandidaterne

I forbindelse med formandsvalget 2014 vil vi gerne komme ud og tale med jer på klubmøder og til medlemsarrangementer. Vi vil naturligvis gerne ud og fortælle om vores synspunkter, mærkesager, og hvilket Bibliotekarforbund vi ønsker i fremtiden. Men vi ønsker ligeså meget at høre jeres spørgsmål, input, holdninger og ideer. Uanset hvem af os der bliver Bibliotekarforbundets næste formand, vil vi bruge valgkampen til, at vi begge bliver skarpe på at forme fremtidens Bibliotekarforbund.

Tine Jørgensen, næstformand i Bibliotekarforbundet og formandskandidat Søren Kløjgaard, formand i Bibliotekarforbundet og formandskandidat

De tre andre nominerede biblioteker var Birmingham Bibliotek, England, Spejkenisse Bibliotek, Holland og Ørestad Bibliotek, Danmark.

Mønsted

Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:

perspektiv@bf.dk · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:

Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk · Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: ccb@bf.dk · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.

Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk

o v e r bl ik f r a n e t t e t bf.dk /fa gma ga sinetper spek tiv

11. august

Utilfredse forfattere: Forlagene tager urimelige priser for bibliotekernes udlån af e-bøger

I kølvandet på American Library Association (ALA)’s årlige konference, der blev afholdt i Chicago denne sommer, har den canadiske science fiction-forfatter Cory Doctorow sat sig til tasterne. Han mener, at forlagenes forretningsstrategi over for bibliotekerne, når det gælder e-bøger, er urimelig. Det vil han have forfatterne til at gøre noget ved, blandt andet ved at støtte ALA’s kampagne om at give bibliotekerne retfærdig og rimelig adgang til e-bøger.

Blandt den canadiske forfatters kritikpunkter af forlagenes forretningsmodeller over for bibliotekerne er blandt andet, at store forlag sætter begrænsninger på, hvor mange gange deres e-bøger må blive lånt ud, og at bibliotekerne skal betale en langt højere pris end privatpersoner, der køber e-bøger.

I Danmark var forventningen, at en e-bogsaftale mellem forlagene og bibliotekerne ville falde på plads før sommeren, men der er endnu ikke en endelig aftale på plads, forklarer Jeppe Mossin, der er forhandler for Danskernes Digitale Bibliotek.

- Vi har næsten forhandlet en aftale på plads, og der foreligger nogle forslag og mo- deller, som eReolens bestyrelse skal tage stilling til på sit bestyrelsesmøde i slutningen af august, forklarer han til Perspektiv.

Jakob Heide Petersen, formand for eReolen har endnu ikke set et endeligt aftaleud- kast men bekræfter over for Perspektiv, at eReolens bestyrelse, hvis den præsenteres for et aftaleudkast, vil tage stilling til udkastet på næste bestyrelsesmøde den 29.

august.

Lerche

8. august

Det er stadig svært for de unge og nyuddannede at finde det første job

Hver fjerde bibliotekar eller cand.scient.bibl. under 30 år leder efter et job.

Det viser Akademikernes ledighedsstatistik, der byg- ger på tal fra juni måned. Ser man på alle akademikere, er tallet på 11,8 procent, og derfor ligger biblioteka- rerne med en ledighedsprocent på 24,9 i den tungere ende.

Tallet forbedrer sig, når man ser på gruppen af 30-39-årige. Her er 6,9 procent af bibliotekarerne ledige, mens det gennemsnitlige tal for alle Akademi- kernes medlemsgrupper er på 4,3 procent.

Det er de nyuddannede, der har det sværest. For den gruppe akademikere, der dimitterede inden for det seneste år, er ledighedstallene de højeste. Gennem- snittet for alle akademikere er 24,6 procent, og ser man særskilt på bibliotekarer, så er tallet oppe på 38,8 procent. Tallet falder for bibliotekarernes vedkom- mende til 21,0 procent, når der er gået mellem et og to år siden dimissionen.

Ser man på den generelle akademikerledighed, er den gennemsnitlige bruttoledighed for alle akademikere på 4,1 procent, mens bibliotekarerne som særskilt gruppe har en ledighedsprocent på 4,6 procent.

Lerche

· Perspektiv · September 2014 8

klikkede på nyheden:

Kampvalg om formandsposten i Bibliotekarforbundet

250

At flere og flere læser e-bøger – enten i sofaen eller som her på en café – kan man i høj grad takke bibliote- kerne for. Derfor burde bibliote- kerne også have bedre vilkår, lyder argumentet fra canadisk forfatter.

Arkivfoto:

Jakob Boserup

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK

– VE JE TIL VIDEN

For 75 år siden kom DBC’s forgænger, Folke- bibliotekernes Bibliografiske Kontor, til verden.

Det markerer vi med publikationen ’Veje til viden. Biblioteks samarbejde i 75 år’.

De 11 artikler giver tilsammen et indblik i, hvordan biblioteksvæsenet og DBC er

kommet dertil, hvor vi er i dag – og kaster samtidig et blik ind i den digitale fremtid.

Du kan bestille jubilæumspublikationen uden be regning (så langt oplaget rækker) på vores hjemmeside www.dbc.dk.

Artikelforfattere: Leif Andresen, Michael Cotta-Schønberg, Anne Mette Rahbæk, Michel Steen-Hansen, Jens Thorhauge, Jane Wiis, Kim Østrup, Carsten H. Andersen, Christian Boesgaard, Hanne Hørl Hansen, Mogens Brabrand Jensen og Per Mogens Petersen.

5963 Ann til Perspektiv 215x270.indd 1 09-09-2014 08:40:57

September 2014 · Perspektiv · 9 DBC as

Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK

– VE JE TIL VIDEN

For 75 år siden kom DBC’s forgænger, Folke- bibliotekernes Bibliografiske Kontor, til verden.

Det markerer vi med publikationen ’Veje til viden. Biblioteks samarbejde i 75 år’.

De 11 artikler giver tilsammen et indblik i, hvordan biblioteksvæsenet og DBC er

kommet dertil, hvor vi er i dag – og kaster samtidig et blik ind i den digitale fremtid.

Du kan bestille jubilæumspublikationen uden be regning (så langt oplaget rækker) på vores hjemmeside www.dbc.dk.

Artikelforfattere: Leif Andresen, Michael Cotta-Schønberg, Anne Mette Rahbæk, Michel Steen-Hansen, Jens Thorhauge, Jane Wiis, Kim Østrup, Carsten H. Andersen, Christian Boesgaard, Hanne Hørl Hansen, Mogens Brabrand Jensen og Per Mogens Petersen.

5963 Ann til Perspektiv 215x270.indd 1 09-09-2014 08:40:57

10

FORMAND SK ANDID AT

Interview med næstformand og formandskandidat i Bibliotekarforbundet, Tine Jørgensen.

TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP

vorfor stiller du op som Bibliotekarforbundets formand?

- Jeg vil gerne være formand, fordi jeg brænder for arbejdet i Bibliotekarforbundet, hvor jeg har siddet i bestyrelsen i snart syv år. Jeg ser det som vigtigt, at der er en formand til at konso- lidere forbundet som selvstændig organisation over en længere årrække, og de år er jeg parat til at investere. For mig er det et privilegium at repræsentere medlemmerne på tværs af arbejds- steder og have øje for netværk og samarbejde både internt og eksternt.

Hvad er Bibliotekarforbundets vigtigste opgave nu og her, og hvad vil du gøre for at sikre dig, at forbundet arbejder for at løse den?

- Den vigtigste opgave er, at det administrative samarbejde med Dansk Magisterforening falder på plads, og vi skal sikre, at vi har en organisation, der er så trimmet og bæredygtig, at den kan bevares som selvstændig organisation. Jeg vil være utrolig opmærksom på, at vi opnår de nødvendige besparelser, men også fortsat udvikler forbundet som organisation. Samtidig skal vi blive ved med at have fokus på medlemmerne og skabe synlighed på vores fag og faglighed over for omverdenen.

H

Bibliotekar-

forbundet som

netværksorganisation

X

Hvad er det vigtigste i processen omkring at etablere et administrativt samarbejde med Dansk Magisterforening?

- Vi skal sikre, at medlemmerne oplever så få forandringer som muligt, uden systemer, der bryder ned, eller hvor man ikke kan komme igennem med en henvendelse. Samtidig skal vi have løbende refleksioner i sådan en proces.

Det kan være, at vi har sat en kurs nu, men at vi bliver klogere undervejs. Derfor skal vi inddrage sekretariatet og medlemmer, der har indsigt eller kompetencer, så de også kan komme med deres bud. Og endelig skal vi have omkostningerne for øje. Vi kan ikke blive ved med at bede medlemmerne om flere penge.

Vi har de penge, vi har, og det må vi skabe en organisation ud fra – med et højt ambitions- niveau.

Hvad vil du fremhæve som nogle af dine resul- tater i den seneste hovedbestyrelsesperiode?

- Overordnet har jeg været med til at præge arbejdsformen. Vi har etableret

Uddannelse: Cand.scient.bibl., 2010 Karriere: Ansat i IBM Danmark siden maj 2010, først i et graduate program, derefter som projektleder hos IBM Software Services. Har som studerende været ansat ved Frederiksberg Bibliotek, Københavns Hovedbibliotek, Ærø Bibliotek, Politiken Research, Litteratursiden og IT-Branchen.

Hverv i Bibliotekarforbundet:

Næstformand: November 2013- FU-medlem: Januar 2013- HB-medlem: Januar 2011-

Studenterobservatør i Bibliotekarfor- bundets hovedbestyrelse 2007-2009 Alder: 33 år

Se mere om Tine på:

www.tinejorgensen.dk

Jørgensen Tine

arbejdsgrupper, hvor vi har inddraget medlemmerne, og for mig har det været meget givende at møde så mange medlemmer, som har noget på hjerte, for eksempel i arbejdsgrupperne. Jeg er stolt over, at Bibliotekarforbundet har arbejdet med interna- tionalisering, og at vi er så opmærksomme på, hvad der sker, og kan pege på nye muligheder for vores medlemmer. Jeg har des- uden siddet i styregruppen omkring det administrative samar- bejde og været med til at sikre, at vi har fundet en løsning, vi kan være glade for. Samtidig har jeg løbende stillet spørgsmål til direktion og formand og er kommet med nye input. Men når det er sagt, så vil jeg understrege, at det at sidde i hovedbesty- relsen jo handler om at arbejde i fællesskab.

Hvilke personlige og faglige egenskaber vil du fremhæve som gode argumenter for, at medlemmerne skal stemme på dig?

- Jeg er initiativrig, åben, fokuseret og udadvendt. De ord dan- ner meget godt rammen om mig som person. Jeg kan lide at starte nye ting op, og jeg er åben over for input undervejs. Jeg holder af at tale med medlemmerne og interessenter, når jeg som hovedbestyrelsesmedlem og næstformand har deltaget i konferencer, årsmøder, folkemødet og lignende. Det er spæn- dende at få en dialog omkring vores fag og faggruppe, for der er mange, der ikke ved, hvem vi er. Jeg arbejder i IBM med at styre projekter, hvor det handler om overblik, at overholde en dead- line, en ramme og et budget og tilpasse projektet til eventuelle ændringer. For mig er det vigtigt at nå frem til et resultat på et oplyst grundlag og gøre det ved involvering og konsensus.

Derfor er jeg også meget optaget af netværk og at have øje for,

hvem der kan lave hvad og hvornår, og sikre at kommunikatio- nen mellem parterne i et projekt flyder.

Hvad er dine tre vigtigste mærkesager som formandskandidat?

- Jeg vil fremtidssikre Bibliotekarforbundet som organisation og fagligt fællesskab for bibliotekarer, informationsspecialister og kulturformidlere.

I forhold til faget, fagligheden og arbejdsmarkedet, mener jeg, at der er brug for vores faglighed, og at vi skal vise vejen – både i forhold til dem, der søger job på grund af ledighed, og dem, der søger nye udfordringer.

Bibliotekarforbundet skal være en synlig netværksorganisa- tion både internt og eksternt. Jeg vil arbejde for både interne netværk mellem medlemmer, tillidsrepræsentanter, ansættel- sesgrupper med mere fokus på kompetencer, arbejdsopgaver og politiske dagsordener. Og eksternt i forhold til at skabe synlighed omkring forbundets dagsordner hos politikere, ar- bejdsgivere og medier.

Hvad er din vision for Bibliotekarforbundet?

- At sikre Bibliotekarforbundet som en selvstændig fagfor- ening, hvor medlemmerne oplever høj kvalitet i rådgivning omkring arbejdsforhold, og som via netværk og samarbejde – både internt og eksternt – leverer relevante medlemstilbud på tværs af arbejdspladser.

Læs Tine Jørgensens synspunkt på side 30.

Fakta om

X

· Perspektiv · September 2014 12

FORMAND SK ANDID AT

Interview med formand og formandskandidat i Bibliotekarforbundet, Søren Kløjgaard.

TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP

vorfor stiller du op som formand for Bibliotekarforbundet?

- Det gør jeg for at fortsætte det arbejde, jeg påbegyndte 1. november, da jeg overtog formandsposten; at fremtidssikre Bibliotekarforbundet som selvstændig organisation med stor medlemsinddragelse.

Hvad er Bibliotekarforbundets vigtigste opgave nu og her, og hvad vil du gøre for at sikre dig, at forbundet løser den?

- Bibliotekarforbundets vigtigste opgave er ikke kun nu og her. Det er forbundets formålsparagraf, nemlig at »varetage medlemmer- nes økonomiske, faglige, ansættelses-, uddannelses- og karriere- mæssige interesser«. Det er ikke noget, man kan gøre alene som formand og hovedbestyrelse. Det er i virkeligheden noget, som alle har en del i, lige fra formand til bestyrelse, ansættelsesgrupper, faggrupper, tillidsrepræsentanter, klubber, de ansatte i forbundet til alle medlemmerne. Vi skal alle bidrage til det her overordnede formål, hvor min rolle som formand er at tilrettelægge procedurer og vilkår for det arbejde. Men der vil altid være fokusområder, og de ændrer sig løbende. For eksempel har vi nu for første gang i lang tid en ubehagelig høj arbejdsløshed. Som forbund kan vi ikke skabe job, men vi kan hjælpe medlemmerne til at blive dygtigere til at søge de job, der måtte være, og fortælle, hvordan de skal agere, hvilken efteruddannelse der er relevant med mere. Og det er bare et af fokusområderne.

Bibliotekarforbundet skal indgå i et admi- nistrativt samarbejde med Dansk Magister- forening. Hvad er det vigtigste i den proces?

- På kort sigt handler det om alle de tekni- ske ting omkring at overdrage systemer, så medlemmerne ikke oplever forringelser.

Hvis man har et problem i sit arbejdsliv, skal man kunne få fat i en medarbejder, selv om vi er ved at overføre telefonsy- stemet. Det er vigtigt i den proces, at der ikke bliver ændret fokuspunkter under- vejs. På længere sigt, når vi fysisk rykker ind i Akademikernes Hus sammen med andre akademiske organisationer, skal vi samarbejde med dem og blive inspireret og udvikle bedre tilbud til medlemmerne, så de oplever, at der kommer noget nyt og anderledes.

Hvad vil du fremhæve som nogle af dine resultater i den seneste hovedbestyrelses- periode?

- Så vil jeg fokusere på tiden som formand, hvor jeg har haft et stort medansvar for,

H

Medlems-

inddragelse er en mærkesag

X

Uddannelse: Bibliotekar 1980, Aalborgafdelingen

Karriere:

1980-1985: Arbejdsløshed og diverse vikariater 1985-1990: Vejen Bibliotek

1990-1991: Pædagogmedhjælper

Fra 1991: Aarhus Kommunes Biblioteker, Hasle Bibliotek, Gellerup Bibliotek, Bogbus.

Klubbestyrelsesmedlem fra 1993. TR for alle bibliotekarer i lokalbibliotekerne fra 1994.

Pt. orlov

Hverv i Bibliotekarforbundet:

Bibliotekarforbundets Hovedbestyrelse 1997-2002, forretningsudvalget 1999-2002.

TR-ansvarlig det meste af perioden.

Bibliotekarforbundets Hovedbestyrelse og forretningsudvalg 2005-1/11 2013. TR-ansvarlig hele perioden, næstformand fra 2010.

1.11. 2013 Formand Alder: 58 år Se mere på:

https://www.facebook.com/profile.

php?id=1058504618

Søren Kløjgaard

at der blev sat turbo på processen omkring et administrativt samarbejde. Det var, da jeg tiltrådte, at der skete noget i den proces. Vi fik inddraget et konsulentfirma, talte med Dansk Journalistforbund, og vi fik en ny partner, nemlig Dansk Magi- sterforening. Der var et skifte fra at tale om overordnede mål til at sige, nu skal vi gang, nu skal vi have resultater.

En anden del, der har fyldt meget, er medlemsdebatten om faglighed, der nu er sat i gang, hvor vi har været ude til rigtig mange møder og mødt utrolig mange medlemmer. Den debat fører ind i den kommende bestyrelses arbejde, hvor den skal udmønte sig i konkrete resultater og indsatser, men allerede nu planlægger vi en slags 2.0-version af møderne i samarbejde med forbundets karriererådgiver.

Et tredje resultat er den større grad af medlemsinddragelse, jeg står for. Helt konkret vil jeg pege på en arbejdsgruppe med tillidsrepræsentanter, der var med til at udtage overenskomst- krav. Processen var god, og vi er kommet frem til krav af en anden type end ellers, og det gør indtryk, da vores krav er mere konkrete, fordi de er vokset frem på arbejdspladsniveau. Det tror jeg vil give en større gennemslagskraft.

Hvilke personlige og faglige egenskaber vil du fremhæve som gode argumenter for, at medlemmerne skal stemme på dig?

- Jeg har stor faglig indsigt i biblioteksverdenen, og jeg har et stort netværk inden for faget, eksempelvis blandt tillidsre- præsentanter. Jeg er strategisk og politisk tænkende, og jeg er resultatorienteret. Jeg har stor forhandlingserfaring både centralt i Bibliotekarforbundet og som tillidsrepræsentant

igennem mange år. Jeg har stor indsigt i arbejdsmarkedsforhold og organisationsverdenen, og jeg har et stort netværk blandt andre faglige organisationer og dets medlemmer.

Hvad er dine tre vigtigste mærkesager?

- Vi har arbejdsløshed og opbrud i faget, så det er vigtigt, at Bibliotekarforbundet centralt og i samarbejde med medlem- merne synliggør og promoverer de bibliotekariske kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet og interessenter generelt.

Jeg har altid snakket om medlemsinddragelse, og det har altid været mig magtpåliggende at inddrage eksempelvis tillidsre- præsentanter og ansættelsesgrupper i politikudviklingen. Det er medlemmernes fagforening, så det er dem, der ved, hvad der er vigtigt.

Med Bibliotekarforbundets situation med dalende medlems- tal og manglende indtægter, er det vigtigt at arbejde på at konsolidere og fremtidssikre forbundet som selvstændig fag- forening, fordi det er det, som medlemmerne har givet tydeligt udtryk for, at de gerne vil.

Hvad er din vision for Bibliotekarforbundet?

- Hvis vi skal tale store drømme, så er det ikke for forbundet, men for medlemmerne. At medlemmerne har fagligt udfor- drende job med god løn og arbejdsvilkår. Det er min overord- nede vision. Det er derfor, vi har en fagforening, og det er det, vi skal kæmpe for.

Læs Søren Kløjgaards synspunkt på side 31.

Fakta om

X

Perspektiv ·13

14· Perspektiv · August 2014

TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP

FA GLIG IDENTITET

Det er slut med at

sidde ned på vagten

14

1. Bevæg jer mellem hylderne 2. Opsøg brugerne

3. Lav ikke kontorarbejde 4. Sid ikke ned

5. Drik ikke kaffe

6. Betragt alle opgaver som fælles Nyt vagtbegreb på

Tårnby Bibliotek skal udviske faggrænserne for at give brugerne bedre service.

Nye vagtregler:

15 Perspektiv ·

16· Perspektiv · September 2014

FA GLIG IDENTITET

or mig er drømmen ét samlet biblioteksper- sonale, der driver biblioteket med de forskel- lige kompetencer, det nu kræver. Vi skal væk fra, at HK'erne ikke må svare på bogs- pørgsmål, og bibliotekarer ikke kan tage imod bødepenge og tømme bogvogne, for det er ikke muligt på et mindre bibliotek. Jeg så gerne, at vi droppede snakken om faggrænser, siger Minna Giesel, en af fem ledere på Tårnby Bibliotek, der har været med til at skære et nyt vagtbegreb til.

De 43 medarbejdere, der har vagter som en del af deres ar- bejde, har været involveret i forarbejdet. Over tre møder har de dissekeret, hvad der var godt og skidt ved vagterne. Resultatet – en tyk mappe med referater af deres diskussioner, løse tanker og konkrete forslag – fik ledelsen i hænderne og udviklede der- fra det endelige koncept.

- De får jo deres løn for også at træffe de mindre populære beslutninger, som bibliotekar Rikke Klæsøe siger. Hun har været en af to tovholdere på møderne med personalet og forud for det deltaget i fire møder på Gentofte Centralbibliotek om netop vagtbegrebet.

SKRIVEBORDE TIL OPMAGASINERING

Noget, der var nævnt et sted i mappen, var tanken om ét betjeningssted i biblioteket, og den tog ledelsen til sig. Så skrivebordene i børnebiblioteket og på førstesalen i Viden- og it-afdelingen er ryddet og klar til at blive fjernet. I stedet er der én infoø lige inden for døren, hvor HK'er og bibliotekarer skal stå sammen. Og det med at stå er vigtigt, for man må ikke sidde ned på sin vagt og lave kontorarbejde – det er slut med at kigge ind i en skærm. I stedet skal man bevæge sig, og på sigt skal de ansatte have en tablet på sig under vagten.

- Der må være maks. en eller to ved infoøen. De andre på vagt skal gå rundt i biblioteket og se om brugerne har brug for hjælp og gerne selv opsøge dem, siger Minna Giesel, der erkender, at det kan være grænseoverskridende for nogle ikke at have et skrivebord og en skærm som arbejdsredskab, og at det kan være hårdt ikke at måtte sidde ned i de tre en halv time, vag- terne varer.

- Men vi er nødt til at have nogle faste regler for at kunne ændre på vores rutiner og kultur, siger hun.

Idéen med ét betjeningssted er, at de fire på vagt sammen skal planlægge, hvordan de bedst betjener hele biblioteket den dag. Ingen er bundet til et bestemt skrivebord eller til bestemte opgaver. Og man er sjældent på vagt med de samme kolleger, så ingen får rollen som den, der altid går rundt, eller den, der tøm- mer bogvognen. For et af målene med det nye vagtbegreb er at komme væk fra »vi plejer« og hen til at se opgaverne i bibliote- ket som fælles, uanset uddannelse.

ALLE SKAL FORSØGE

Børnebibliotekarerne oplever det som en ned- prioritering af betjeningen i børnebiblioteket, at alle skal være mere allroundbibliotekarer, og det faste skrivebord er erstattet af »rundering«, som de kalder det at gå rundt mellem reolerne for at hjælpe brugerne.

Men det er godt købmandskab at lade alle med- arbejderne, uanset uddannelse, klare alle slags opgaver, mener Minna Giesel.

- Det er vilkårene et mindre sted. Hvis der altid var en lang kø med spørgsmål til bibliotekarerne, så gav det mening at frede dem til det, men sådan er det ikke, så vi skal sammen løse de op- gaver, der er på en vagt. Vi må nødvendigvis være mere alsidige. Jeg har en forventning om, at alle bibliotekarer kan svare på alle biblioteksrelevante spørgsmål i hele biblioteket. Og samtidig er det også en del af arbejdet på et bibliotek at rydde op og slå ind på kasseapparatet, siger hun.

Rikke Klæsøe, der har været med både under udviklingen og indføringen af det nye vagtbegreb, mener, at bibliotekarernes faglige identitet er under pres.

- Vi er ikke længere specialister. Og jeg er da

F

- Vi glemme indimellem at bevæge os rundt, men det prøver vi at huske hinanden på, siger Rikke Klæsøe.

September 2014 · Perspektiv ·17 På sigt skal perso-

nalet udstyres med en iPad og en form for »uniformering«, så det bliver lettere at genkende dem i rummet. Men man skal ikke kunne skelne mellem bibliotekarer og HK’er.

som »voksenbibliotekar« udfordret, når en mor siger

»min datter på 8 år har læst de her bøger, hvad kan du nu anbefale?« I dag har vi ikke samme materialekendskab som tidligere, så vores kerneydelse – »Giv mig en god bog« – bliver sværere at honorere, men jeg har det dobbelt med det, for der sker også mange nye sjove ting på biblioteket, og vi skal jo ikke blive et bogmuseum, siger hun og tilføjer, at opgaver som hun ikke tidligere anså for bibliotekariske opgaver, såsom indsamling af reservationer og tømning af bogvogne, i dag er blevet et godt redskab til at bevæge sig ud i rummet og komme i kontakt med brugerne. De henvender sig mere, når man står ved hylderne end sidder ved skrivebordet, siger hun.

Det nye vagtskema med ét betjeningssted har betydet, at der nu kun er fire i stedet for fem på vagt, hvilket ifølge Minna Giesel er timer, der skal gå til de 200 arrangementer og 100 kurser, biblioteket er oppe på at afholde om året.

Det er dog også stadig bibliotekarerne, der står for indkøb og materialepleje inden for deres fagområde.

Men hvad er det med den der kaffe?

- Nogle af medarbejderne pegede på, at en kop kaffe på skranken signalerede noget uprofessionelt. Så reglen er blevet ingen kaffe eller te, mens man er på vagt, siger Minna Giesel.

18

et er hos de kommunalt ansatte bibliotekarer, der samlet er flest, der oplever uoverensstem- melse mellem det, deres ledelse mener er deres vigtigste opgaver, og deres faglige identitet. 9 procent svarer, at de oplever det »ofte« og 37 procent, at de oplever det i forbindelse med »enkelte opgaver«.

Borgerservice, »sekretæropgaver« og samarbejdet med frivil- lige er det, der bliver nævnt i kommentarerne.

Hos de statsansatte er der også 9 procent, der »ofte« oplever, at deres opgaver kunne være mere fagligt relevante, og 32 pro- cent oplever det i forhold til »enkelte opgaver«. En statsansat skriver eksempelvis: »Af og til kan fagfagligheden ligge på et meget lille sted. Arbejde, der altid har været lavet af HK’erne, skal pludselig laves af os bibliotekarer«. Men også lederne kan opleve at komme i klemme, som en statsansat bibliotekschef svarer i undersøgelsen: »Der er stor uoverensstemmelse mel- lem det, jeg mener er vigtigt for biblioteket og de studerende, og det, ledelsen mener, biblioteket skal tage sig af.«

I regionerne finder man dog flest, der »ofte« oplever, at de

Perspektiv har spurgt 350 medlemmer fra alle dele af branchen, om der er uoverens- stemmelse mellem det, deres chef mener er deres vigtigste op- gaver, og deres faglige identitet?

Og om man i øvrigt skal takke ja til alle slags nye opgaver?

står i den situation, med hele 18 procent, mens 18 procent kun oplever det i forhold til

»enkelte opgaver«. Blandt de privatansatte er det 12 procent, der »ofte« oplever, at der ikke er sammenhæng mellem opgaver og faglig identitet, mens 19 procent oplever det om

»enkelte opgaver«. 70 procent tilkendegiver, at de aldrig oplever faglig uoverensstem- melse mellem opgaver og identitet, som en privat ansat skriver: »Min faglige identitet er ikke bundet op på min uddannelse. Jeg ser det mere som en basis for at kunne gøre mit job.«

En anden kommentar lyder: »For mig er det en grundregel, at alle opgaver, jeg støder på i mit arbejde, skal løses.«

Når man skal finde forklaringer på, hvorfor ens opgaver begynder at skride i forhold til ens faglighed, handler det tit om presset økonomi og nye strategier på arbejdsplad- sen, men det kan også have betydning, at mange af Bibliotekarforbundets medlemmer oplever, at andre faggrupper ikke ved, hvad en bibliotekar eller informationsspecialist kan bidrage med fagligt. Langt over halvdelen af de privatansatte (65 procent) og 68 procent af de ansatte i regionerne oplever, at andre faggrupper er i tvivl om, hvilken faglighed og kompetencer de har. En privatansat skriver:

»Når kolleger hører om min baggrund, oplever jeg ofte, at de ikke kan se, hvad min baggrund kan bruges til hos os. Det er ikke, fordi de mener, jeg ikke kan håndtere mine opgaver, de kan bare ikke se, hvordan min baggrund er en hjælp.«

Også hos de stats- og kommunalt ansatte oplever mange, at deres faglighed ikke er gen- nemskuelig for andre. 57 procent af de stats- ansatte oplever, at andre er i tvivl om deres kompetencer og faglighed. En statsansat bibliotekar skriver: »Der kan være projekter, man først hører om, når de er færdige, hvor det ville have været oplagt, at en bibliotekar var inden over«. Og en anden skriver: »Der er stadig ingen, der har en anelse om, hvad bibliotekarer kan.«

49 procent af de kommunalt ansatte biblio- tekarer oplever, at andre, selv deres ledere, er usikre på deres faglighed.

»Jeg oplever, at ledelsen mener, at enhver med en uddannelse kan få en kort oplæring i de traditionelle bibliotekariske funktioner«,

TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP

FA GLIG IDENTITET

For mig er det en grundregel, at alle opga-

ver, jeg støder på i mit arbej- de, skal løses

D

September 2014 · Perspektiv ·19 skriver en. Og en anden skriver: »Bibliote-

kets ledelse udtrykker det med, at biblio- tekarer ikke har monopol på information længere. Det mener jeg nu aldrig, vi har haft, men det er en forsimplet opfattelse, at alle selv kan søge information. Det er slet ikke den opfattelse, jeg får, når jeg betjener brugerne. Mange har i høj grad brug for hjælp.«

NYE OPGAVER – MÅSKE

Men hvor villig skal man være til at tage nye opgaver til sig, der ligger uden for den faglighed, man har?

Det er hos de privatansatte, man finder den største velvilje til at tage nye opgaver til sig, uanset at de ligger uden for deres fagområde. 19 procent svarer: »Ja, uden tvivl«. En skriver i kommentarfeltet:

»Fordi udvikling er fedt, og fordi man signalerer, at faget er meget bredt«. En anden at: »Virksomheden kan have brug for, at medarbejderne flytter sig fagligt efter de strategier, der er lagt.« Kun 5 procent af de privatansatte svarer »Nej, ikke uden videre«.

Af de statsansatte er det 7 procent, der uden tøven ville påtage sig nye opgaver uden for deres direkte fagområde, mens 18 procent svarer: »Nej, ikke uden videre«.

En statsansat skriver: »Det kræver, at opgaverne er relaterede – det skal ikke være opgaver, der er fundamentalt frem- mede, og de skal give mening i forhold til bibliotekets formål.« 39 procent af de statsansatte siger dog »Ja, hvis det giver mening for arbejdspladsen«. Som én skriver: »De store fusioner i uddan- nelsesinstitutionerne kræver nye måder at løse opgaverne på, og der må man, på trods af at det kan være rigtig, rigtig svært, arbejde konstruktivt med.« Og en tredje begrunder det med jobsituationen:

»Jeg er på et uddannelsesbibliotek og siger stort set ja til alle nye opgaver for at få et stærkere fodfæste.«

58 procent af de kommunalt ansatte og 59 procent af de ansatte i regionerne er også med på at tage nye opgaver ind, der end ikke smager af fugl – hvis det altså giver mening for arbejdspladsen.

Indsamling af reserveret materiale er blevet en god mulighed for at være til stede i biblio- teksrummet.

Der skal være en til to medarbejdere ved Infoøen, de andre skal bevæge sig ud blandt brugerne i rummet.

20

FA GLIG IDENTITET

20

Oplever du, at der er uoverensstemmelse mellem det, din ledelse mener er dine vigtigste opgaver, og din faglige identitet?

Privat Stat Kommune Regionerne

Ofte 12 % 9 % 9 % 18 %

Om enkelte opgaver 19 % 32 % 37 % 18 %

Nej 70 % 59 % 53 % 64 %

Oplever du, at andre faggrupper er i tvivl om, hvilken faglighed og kompetencer du kan bidrage med som bibliotekar DB/cand.scient.bibl./informationsspecialist/ kulturformidler?

Privat Stat Kommune Regioner

Ja 23 % 18 % 23 % 32 %

Til dels 42 % 39 % 26 % 36 %

Nej 35 % 43 % 51 % 32 %

Bør man tage nye opgaver til sig, uanset at de ligger uden for ens fagområde?

Privat Stat Kommuner Regioner

Ja, uden tvivl 19 % 7 % 0 % 0 %

Ja, hvis det også giver mening for én selv 49 % 36 % 33 % 36 %

Ja, hvis det giver mening for ens arbejdsplads 28 % 39 % 58 % 59 %

Nej, ikke uden videre 5 % 18 % 9 % 5 %

Ruster din arbejdsgiver dig løbende til at varetage nye opgaver?

Privat Stat Kommune Regioner

Ja 42 % 43 % 23 % 23 %

I nogen grad 51 % 43 % 65 % 50 %

Nej 7 % 14 % 12 % 22 %

Perspektivs undersøgelse

Perspektiv har sendt spørgeskema ud til i alt 350 medlemmer, fordelt på 100 privatansatte, 100 statsansatte, 100 kommunalansatte og 50 ansatte i regionerne. I alt har 152 svaret, svarende til cirka halvdelen fra hvert område.

Decimalerne er afrundet, så procentsatserne er i hele tal.

løbende til at varetage nye opgaver svarer 42 procent af de privatansatte og 43 procent af de statsansatte klart »Ja«.

Mens kun 23 procent af de kommunalt ansatte og ansatte i regionerne svarer »Ja«. 22 procent af de ansatte i regionerne svarer direkte »Nej« til, at de bliver rustet til nye opgaver. En skriver dog, at det også handler om selv at tage initiativ. »Hvis man selv holder øje med efteruddannelsestilbud, er arbejds- pladsen positivt indstillet. Men arbejdsgiveren tilbyder ikke selv uopfordret efteruddannelse«.

En kommunalt ansat bibliotekar oplever, at det handler om ressourcer: »Senest har jeg oplevet, at min leder bad mig om at nedprioritere et gratis kursus, da arbejdspladsen ikke kunne afse tid til det. Det har jeg ikke oplevet før. Både medarbejdere og ledelse ønsker kompetenceudvikling, men der er hverken tid eller penge til det i det ønskelige omfang«.

For de kommunalt ansatte handler det meget om en balancegang, som en skriver. »Jeg tror altid, der vil være brug for, at man påtager sig opgaver i periferien af ens faglighed, men det skal naturlig- vis ikke alene være typisk HK-opgaver. Jeg hører fra kolleger fra andre biblioteker, der har én fælles betjeningsø, at bibliotekaren kan være i gang med at tælle kassen op, mens HK’eren er i gang med at hjælpe en studerende med informationssøgning.

Så er det hele vendt på hovedet.«

ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN?

De privat- og statsansatte er dem, der føler sig bedst rustet til også at varetage nye opgaver.

På spørgsmålet om ens arbejdsgiver ruster en

1

2

3

4

- Mange medlemmer oplever, at deres faglige identitet er i spil, fordi opgaverne på eksempelvis folkebibliotekerne i dag ikke stemmer overens med den faglighed, de selv føler, de har, siger formand for Bibliotekarforbundet, Søren Kløjgaard, der har mødt mere end 300 medlemmer rundt om i landet og diskute- ret forandringer i arbejdslivet og faglig identitet.

Men billedet af en faggruppe, der føler, at den faglige iden- titet er under pres, er ikke entydig. Søren Kløjgaard oplevede blandt andet geografiske forskelle, hvor bekymringer om bor- gerservice for eksempel fyldte langt mere i diskussionerne på Sjælland end i Jylland. Men noget de fleste er enige om, mener han, er, at jobbet som bibliotekar har et højere formål, og derfor kommer frustrationen for alvor til udtryk, hvis man oplever, at opgaverne bliver meningsløse, eller man skal gå for meget på kompromis med kvaliteten i ens arbejde.

- Mange oplever, at der ikke på samme måde som tidligere er rum til at arbejde målrettet med folkeoplysning, dannelse og eksempelvis at skabe læselyst blandt udsatte børn, fordi der er så mange konkrete opgaver som pas og kørekort, der sluger tiden. Samtidig bliver flere beslutninger truffet centralt eller automatiseret, så det eksempelvis ikke er op til medarbejder- nes faglighed at udvælge eller kassere materialer, siger Søren Kløjgaard.

KUN DET NØDVENDIGE

Bibliotekschefforeningens formand, Mogens Vestergaard, beskriver det med, at et »biblioteket er et sted med frie ressourcer, der kan anvendes i andre formåls tjenester, men det betyder så, at bibliotekets fundamentale opgaver bliver nedprioriteret.«

Det dilemma, som de fagprofessionelle oplever, når der omprioriteres i det offentlige, beskriver lektor i kommunal politik og forvaltning Lene Dalsgaard og professor i offentlig forvaltning Henning Jørgensen i bogen: Kvaliteten der blev væk – kvalitetsreform og modernisering af den offentlige sektor.

Baggrunden for bogen er VK-regeringens kvalitetsreform i 2007, der skulle effektivisere det offentlige og gøre op med

»skrankepaveri« og bureaukrati. Men de fagprofessionelle som lærere, sygeplejerskere, socialrådgivere og bibliotekarer havne- de i orkanens øje, fordi de netop skal afbalancere de offentlige goder og deres opdrag med de individuelle ønsker og behov, de møder i deres arbejde. Og hvis de to ting ikke matcher, opstår

der prioriteringskonflikter. Sundhedspersonalet i det offentlige oplever for eksempel i højere grad at skulle følge fastlagte manualer i stedet for selv at skulle træffe individuelle faglige beslutninger, og i stedet for at yde den »bedste« behandling bliver det måske den nødvendige behandling.

»Det kan føre til en følelse af permanent stress, turbulens og krydspres, når man oplever, at ens faglige autonomi bliver indskrænket, og at man skal give afkald på noget professiona- lisme«, skriver Lene Dalsgaard og Henning Jørgensen.

INDFLYDELSE ER AFGØRENDE

Skal der mere kvalitet i det offentlige, skal de ansatte tværti- mod have plads til at bruge deres faglige viden, kunnen og erfaringer og have direkte indflydelse i hverdagen, fordi de ska- ber ejerskab og motivation, skriver de to forskere. Den kollek- tive indflydelse kan være gennem SU- og MED-systemet, hvor de blandt andet foreslår et »innovationsfora« med systematisk behandling af medarbejderforslag.

- Når medlemmerne møder op i stor stil til de her medlems- møder om faglig identitet, er det jo ikke, fordi de er imod udvik- ling, men netop fordi de ikke føler, at de bruger deres faglighed bedst muligt eller har indflydelse på, hvilken vej udviklingen går, siger Søren Kløjgaard.

Søren Kløjgaard opfordrer til, at man sætter faglig identi- tet på dagsorden på MED-møderne med det argument, at al arbejdsmarkedsforskning viser, at hvis ledelsen vil have høj tilfredshed, motiverede medarbejdere, effektivitet og pro- duktivitet, så skal medarbejderne have rum til at bruge deres faglighed.

Kløft mellem virkelighed og faglighed

FA GLIG IDENTITET

»Biblioteket er blevet kommunens skraldespand«. Sådan lød en kommentar fra et frustreret medlem på et af Bibliotekarforbundets medlemsmøder: Når alting forandrer sig – og den bibliotekariske identitet skal følge med.

TEKST SABRINE MØNSTED

FAGLIGHED SKAL I SPIL

Medlemsmøder har givet Bibliotekarforbundet input til, hvad de kan gøre for at hjælpe medlemmerne gennem forandringsprocesserne, og skyts til at påvirke den of- fentlige debat omkring udviklingen og effektiviseringen af den offentlige sektor.

· Perspektiv · September 2014 22

Kontingent Adm inistrati on

Annonceindtægter

Løn og arbejdsvilkår

T lskud fra Aktionsfonden Me dlem sindf y delse &

int ere ssev areta gelse Fin ansi elle p oster

Ko mm unika tion

T l sku d fr a Ak utfond smidler

Job o g profession 2 _4. 5 ₁ 6. 0 4 _{1 k} r _.

1 0 ^. 640.365 k r.

6 .8 ⁴ 4 .2 02 _kr .

5 7 0 . ₀₀ 0 k r _.

3 . ₅ 67 _.609 k r.

6 3 ¹ . ⁴ 73 ^k r .

4.27 ³ .1 ⁹ 9 ^k r .

1. 3 ⁷⁵ .6 ⁶⁶ k ^r .

4. 469 ^. 363 k ^r. 1. 51 ² .852 ^kr .

Indtægter i alt: 30.024.029 kr. Resultatet for 2013: Omkostninger i alt: 29.794.739 kr.

229.291 kr.

1.417 . 99 _{7 k} r _.

37,-

580,-

130 ,-

Perspektiv gennemgår det seneste årsregnskab fra Bibliotekarforbundet. Forbundets kommende budgetter for 2014 og 2015, der skal vedtages af generalforsamlingen til oktober, er bygget op efter samme principper.

Det dækker posterne for indtægter:

Kontingent: Medlemstal 2013: 4.721.

Annoncer: Eksempelvis tekst- og jobannoncer i Perspektiv og nyhedsbreve samt abonnement.

Tilskud fra Aktionsfonden: Forbundets strejkekasse, fonden ejer Bibliotekarforbundets hus.

Finansielle poster: Renteindtægter.

Tilskud fra Akutfondsmidler: De kommunale og regionale arbejdsgivere indbetaler midler til fonden efter, hvor mange timer de har bibliotekarer ansat. Aftalen reguleres ved OK-forhandlingerne, og pengene bruges for eksempel til TR-seminarer og -uddannelse.

Diverse indtægter og gebyrer: Eksempelvis brugerbetaling på visse arrangementer.

Det dækker posterne for omkostninger:

Administration: Eksempelvis lønudgifter, it og kontorhold.

Løn og arbejdsvilkår: Eksempelvis lønudgifter til forhandlingsafdelingen, OK-forhandlinger.

Medlemsindflydelse og interessevaretagelse: Eksempelvis generalforsamling, valg til bestyrelse, formandsløn.

Kommunikation: Lønudgifter, bladproduktion, bf.dk med mere.

Job og profession: Arrangementer, tilskud til fag- og ansættelsesgrupperne, karriererådgivning med mere.

Diverse indtægter og geby rer

FORSTÅ GUIDE TIL AT BIBLIOTEKARF ORBUNDETS ØKONOMI

Guide_oekonomi_opslag.indd 1 10/09/14 13.55