Beskriv gerne, hvorledes retningslinjerne påvirker din faglige

Spørgsmålet er stillet til den 1/3 af ledere og pædagoger i institutioner med retningslinjer, som mener, at deres faglighed er påvirket. 134 kvindelige og 49 mandlige ledere samt 31 kvindelige og 14 mandlige pædagoger har besvaret spørgsmålet.

De forskellige typer af svar kan deles op i tre grupper:

1. Retningslinjerne ses som en belastning for fagligheden:

 Det er blevet en del af fagligheden, at man skal passe på sig selv. Derfor skal man hele tiden tænke på, hvordan andre opfatter ens handlinger og samvær med børnene, og om noget kunne opfattes som mistænkeligt eller misforstås. Det kræver konstant bevidsthed om ens signaler. En mandlig leder nævner, at man tvinges til at have fokus på noget, man ingen intentioner har om at gøre. En kvindelig leder skriver, at man tvinges til at tænke sit arbejde i grimme baner, og det er trist, når man er der for at hjælpe børnene. Ens gøren og laden er ikke længere blot naturlig, men kræver en bestandig refleksion. En deltager skriver direkte, at det ødelægger flowet i arbejdet. Det er også en tidsrøver, at alting kræver ekstra omtanke og forholdsregler. Spontaniteten hæmmes og den fordybende proces, hvor man blot er sammen med børnene, ødelægges.

 Flere pædagoger føler sig overvåget og føler, at der sås tvivl om deres professionelle arbejde. Rigtig mange føler, at hele standen er mistænkeliggjort, og at man skal opføre sig, som om man var mistænkt hele tiden, hvilket opleves som krænkende. Mange føler, at det er mistillid til dem og deres faglige integritet, hvilket får konsekvenser for, hvad man tilbyder børnene.

 Retningslinjerne repræsenterer en begrænsning i forhold til ens mulige udfoldelser. Det kan enten være i forhold til nærhed med børnene, fysisk eller mentalt, eller i forhold til konkrete aktiviteter, fx udflugter. Handlefriheden er f.eks.

blevet indskrænket, fordi man skal være to om alting. Hverdagen planlægges i forhold til beskyttelse, hvilket er problematisk, og bekymringer er blevet en del af hverdagen. Mange synes, at det er trist, at naturlige ting som knus og kram skal overvåges og mistænkeliggøres, og at det går ud over deres samvær med børnene. En kvindelig leder skriver, at nogle børn simpelthen har brug for fysisk nærhed, også fordi de ikke får det derhjemme. Det påvirker også omsorgsdelen, skriver flere, at man skal passe på med fysisk kontakt.

 Pædagogiske hensyn kommer i anden række. Man tænker først retningslinjer, derefter pædagogik. Sagt med andre ord: man tænker først på at beskytte sig og derefter på, hvad der er bedst for børnene. Her nævnes to konkrete ting: at hensynet til børnenes ret til privatliv på toilettet tilsidesættes for hensynet til pædagogens sikkerhed, og at fagligheden tilsidesættes, når man ikke længere kan skabe små rum med mindre grupper og en nær kontakt til én voksen.

 Flere svarer, at retningslinjerne går ud over børnenes seksuelle lege, og at det er ensbetydende med en svækket pædagogisk faglighed. En kvindelig leder oplever, at når der opstår en stor opmærksomhed om børnenes seksualitet, kan helt naturlige handlinger pludselig fremstå unaturlige, selv om det ikke har noget på sig. En anden deltager skriver, at det nu ikke kun er forældrene, der reagerer uhensigtsmæssigt i forhold til doktorlege, også pædagogerne er blevet smittet med denne paranoia. I stedet for med deres faglighed i ryggen at forsvare børnenes naturlige seksuelle udvikling, ser de overgreb alle vegne. At noget naturligt tolkes som noget unaturligt kan ifølge pædagogen føre til overgreb på familierne, fordi man så konkluderer, at der har fundet overgreb sted i familien.

En kvindelig leder i en børnehave synes, at det er trist, at institutionen ikke magter at rumme børnenes naturlige, seksuelle udfoldelse mere, når nu institutionen i deltagerens øjne er en erstatning for hjemmet i mange timer dagligt. En kvindelig leder i en SFO skriver, at seksualitet er blevet tabuiseret til noget farligt, og at børns naturlige seksualitet ikke længere accepteres.

 Retningslinjerne påvirker mændenes faglighed på forskellige måder, hvilket mange mænd her giver udtryk for. Det går ud over deres fysiske kontakt med børnene, hvilket opleves som trist, og det indskrænker deres råderum. En mand skriver f.eks., at det er trist, at de skal trække sig i fysiske situationer, og at deres omgang med børnene bliver mindre nærværende og mere arbejdspræget. En anden mand bekræfter, at man hele tiden skal være agtpågivende. En mand skriver, at han må bide meget i sig for at acceptere, at han ikke er ligestillet med kvinderne. Det påvirker mændenes faglighed, at der forskelsbehandles i forhold til kvinderne, at man stigmatiseres og bliver overvåget mere. En svarer, at det at blive mistænkt er blevet en erhvervsrisiko for den mandlige pædagog, som kan indebære kæmpe konsekvenser.

 Også for lederne betyder det noget at have mænd ansat, der er underlagt mistanke. En leder skriver, at man skal tænke mere over aktiviteterne, hvor mænd skal indgå. En kvindelig leder svarer, at det er blevet en del af vedkommendes faglighed at være opmærksom på, at mændenes adfærd ikke kan misforstås. For nogle ledere er det belastende at skulle tage disse samtaler med de mandlige pædagoger – det er ikke rart at skulle mistænkeliggøre dem.

Og en anden (kvindelig) leder finder det modstridende at mistænkeliggøre mændene, når det er dem, man vil tiltrække. En leder skriver, at det er blevet et grundvilkår at være professionelt mistænksom over for børn og ansatte i deres forhold til andre.

 En deltager bemærker, at arbejdsopgaverne nu bliver mere definerede ud fra køn. En kvindelig pædagog oplever, at hendes faglighed undermineres, fordi hun skal stå for alle bleerne, når hun er på vagt med mandlige kolleger, hvilket hindrer hendes muligheder for at lave andre aktiviteter med børnene.

2. Retningslinjerne ses som en gevinst for fagligheden:

Adskillige ledere og pædagoger opfatter det at beskytte udsatte børn som en vigtig del af deres faglighed, hvorfor retningslinjerne ses som en positiv gevinst for fagligheden, hvormed man udviser ansvarlighed. En kvindelig leder finder, at det højner fagligheden, at man hele tiden er opmærksom på alt, hvad der kan ske. En anden deltager mener, at vedkommende er blevet meget mere opmærksom på signaler, der kunne vise, at børn bliver misbrugt. En tredje, at det styrker fagligheden at arbejde for, at noget sådant aldrig kan ske. En fjerde ser sig selv som værn for, at børnene ikke bliver misbrugt.

Flere ledere ser det som en del af deres faglighed, at de skal passe på både børn og voksne i institutionen. Det styrker deres faglighed, at de har styr på dette felt, og de kan udvise ansvarlighed ved at have klare, efterlevede retningslinjer.

Hvor mange af de andre deltagere under dette spørgsmål opfatter retningslinjerne som undergravende for tilliden og som et udtryk for manglende tillid til dem, ser denne gruppe retningslinjerne som anledning til øget tillid – især fra forældrenes side.

Retningslinjerne er et godt signal til forældrene.

Adskillige føler endvidere, at retningslinjerne giver en klarhed i forhold til, hvordan man skal handle, hvis man har en mistanke, ligesom det er rart for ens faglighed, at tingene er italesat på forhånd, hvis man har brug for at tage en mistanke op. Det ”at handle på et overgreb” er for disse deltagere blevet en del af fagligheden.

Retningslinjer er for nogle decideret blevet lig med faglighed, og de ser det som ufagligt ikke at have retningslinjer.

3. Man er delt:

Nogle er delte. De synes, at overgreb er forfærdelige, og det påvirker deres faglighed at vide, at det kan finde sted. Derfor mener de, at der skal være fokus på det. Men de er samtidig triste over, at professionen mistænkeliggøres, og der sås tvivl om deres hensigter.

Forskelle i mænd og kvinders svar samt i ledere og pædagogers svar

Der er ikke stor forskel i kvindernes og mændenes svar. Mændene føler sig mere udsatte, og der er hos begge køn en klar bevidsthed om, at det er mændene, som ER mest udsatte. Men nogle kvinder føler sig også mistænkeliggjorte, og de føler ligesom mændene, at faget og professionen som sådan er mistænkeliggjort – og de er kede af det på mændenes vegne.

Flere mandlige ledere finder, at retningslinjerne bidrager positivt til kulturen i institutionen. Som igennem hele undersøgelsen er mændene langt fra entydigt negative over for retningslinjerne, men ser dem ofte som et positivt element.

Link til citater i 9.7/

3.15/ Får retningslinjerne dig til at føle dig mere tryg i forhold til en uberettiget anklage om