Beskriv gerne de regler, som børnene skal overholde

Mandlig leder i integreret institution med retningslinjer:

”F.eks. skifter jeg ikke vuggestuebørn.”

Mandlig leder i SFO med retningslinjer:

”Der bliver lagt vægt på det professionelle i samværet, og især pigerne får mindre kontakt / omsorg.”

3.22/ Får de særlige retningslinjer for mænd dig til at føle dig mere tryg i forhold til en uberettiget anklage om overgreb på børnene?

Spørgsmålet er stillet til de 17 mandlige ledere og de 6 mandlige pædagoger i de 95 institutioner, der har svaret ”ja” til at have særlige retningslinjer for mænd. Alle har besvaret spørgsmålet. 91 % har svaret ”ja”. 9 % har svaret ”ved ikke”. Ingen har svaret ”nej.”

Følgende spørgsmål er stillet til alle deltagere i undersøgelsen – både dem som har svaret ”ja”

og ”nej” til at have retningslinjer til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og uberettiget mistanke mod personalet om seksuelle overgreb på børn

3.23/ Er der regler i din institution, som børnene skal overholde (f.eks. at de ikke må tage tøjet af, eller de ikke må lege ”doktorlege”)?

Spørgsmålet er stillet til samtlige 2051 ledere og pædagoger i de 1457 institutioner, der deltager i undersøgelsen. Alle har besvaret spørgsmålet. 64 % har svaret ”ja” til at der er regler, børnene skal overholde, 34 % har svaret ”nej”, og 4 % har svaret ”ved ikke”.

Der er signifikant færre vuggestuer, der har regler, som børnene skal overholde, mens der er signifikant flere børnehaver. Begge sammenlignet med øvrige institutionstyper.

3.24/ Beskriv gerne de regler, som børnene skal overholde

Spørgsmålet er stillet til de 64 % af deltagerne, der har svaret ”ja” til, at der er regler i deres institution, som børnene skal overholde. 770 ledere og 315 pædagoger fra 31 vuggestuer, 370 børnehaver, 448 integrerede institutioner og 259 SFO’er har besvaret dette spørgsmål.

De 3 hyppigste regler, som børnene skal overholde, og som går igen i størstedelen af besvarelserne af dette spørgsmål:

1. Børnene må ikke tage tøjet af.

2. Ved vandleg skal børnene beholde underbukser på eller have badetøj på.

3. Børnene må enten ikke lege doktorlege, eller der er restriktioner af forskellig art for disse lege.

Uddybende redegørelser for de tre hyppigste regler:

1. Børnene må ikke tage tøjet af.

Der kan være forskellige versioner og gradbøjninger af denne udbredte regel – eller nogle følgeregler:

 Det kan være, at man gerne må tage den langærmede trøje af, men ikke den kortærmede.

 Flere SFO’er – og en enkelt integreret – nævner, at man ikke må gå med bar overkrop. Et par steder gælder reglen både piger og drenge, men ellers er reglen mest for piger.

 Der er mange steder forskellige regler om, hvor man må og ikke må skifte tøj.

Mange steder skal man skifte tøj på badeværelset, eller man må ikke skifte tøj i garderoben etc.

Det nævnes en del steder, at årsagen til, at man ikke må være nøgen er, at der er muslimske forældre, der ikke bryder sig om det. Men reglen er også veludbredt i institutioner, der ikke nævner dette som grund.

2. Ved vandleg skal børnene beholde underbukser på eller have badetøj på.

Den vandleg om sommeren, som tidligere foregik med bare numser i vuggestue og børnehave, skal nu foregå med underbukser, ble eller badetøj på. I en del institutioner er det derfor blevet almindelig praksis, at børnene har badetøj liggende. Få institutioner svarer, at de stadig har den praksis, at børnene kan bade nøgne i sommervejr. Nogle deltagere skuer tilbage til den tid, hvor børnene godt kunne løbe rundt uden tøj på om sommeren ved vandleg, og ikke mindst på dette punkt kan deltagerne konstatere en stor forskel i praksis i forbindelse med frygt for pædofili.

3. Børnene må enten ikke lege doktorlege, eller der er restriktioner af forskellig art for disse lege

I et meget stort antal institutioner må børnene slet ikke lege doktorlege.

Meget ofte forklares dette med, at doktorlege ikke hører hjemme i institutionen, men derhjemme. I rigtig mange institutioner tillader man legene med restriktioner af forskelligartet karakter og styrke. Meget få institutioner, der har svaret ja til at have regler for børnene, tillader doktorlege, som udfolder sig fuldstændig frit.

I de institutioner, der tillader doktorlegene, ser de forskellige restriktioner og visse typer af opmærksomhed fra pædagogernes side ud som følger. Flere punkter kan gøre sig gældende på samme institution:

 Nogle godtager kun legene med tøj på.

 Man må gerne lege doktorlege på overkroppen, men ikke på underkroppen.

 Man overvåger børnene – eksplicit eller i det skjulte – således at man om nødvendigt kan gribe ind i eller standse doktorlegene. Der er ingen ”voksenfrie” rum, som en mandlig leder af en SFO udtrykker det. Det gør sig gældende rigtig mange steder, at børnene har meget få eller ingen muligheder for at være alene eller uden overvågning.

 Mange institutioner godtager legene, men griber ind, hvis de udvikler sig og bliver enten for avancerede eller for voldsomme.

 Rigtig mange institutioner er opmærksomme på, at legene skal være ligeværdige. Der ikke må opstå et ulige forhold i legen, hvor nogle børn er enten ældre eller mere

”avancerede” i forhold til andre yngre, svagere eller seksuelt mindre ”avancerede”

børn. Der er i det hele taget meget stor fokus på, at alle børn har det godt i legen, og at børnene ikke overskrider hinandens grænser.

 Rigtig mange steder arbejder man aktivt med at lære børnene at sætte grænser og sørge for, at disse ikke overskrides. Dette ses direkte som overgrebsforebyggende.

 Rigtig mange institutioner er meget opmærksomme på, at man under doktorlegene ikke stikker noget op i hinanden, hverken i numse eller tissekone. Det er en eksplicit regel rigtig mange steder.

 Man må ikke onanere. Nogle få steder nævnes det, at man ikke må onanere i det åbne rum, men sendes afsides, hvis det er det, man er i gang med.

 Børnene må ikke røre ved hinanden. Nogle steder ekspliciteres det, hvor man ikke må røre, hyppigst kønsorganerne.

 Nogle steder må børnene gerne kigge på hinanden, men ikke røre.

Her er hele listen over de regler for børns adfærd eller regler i forbindelse med børnene, som nævnes i besvarelserne af dette spørgsmål. Nogle regler nævnes som sagt hyppigt i besvarelserne, andre mindre hyppigt eller kun få gange:

 Børnene må ikke tage tøjet af.

 Børnene må ikke bade nøgen.

 Børnene må ikke lege doktorlege eller kun lege dem med restriktioner.

 Børnene må ikke være alene. I stort set alle institutioner er der en praksis for, at børnene overvåges. En institution har sat et spejl op, så de kan holde øje med børnene.

 I den forbindelse er der en del regler for steder som huler og andre intime, lukkede rum. Disse forbydes helt, overvåges særligt eller annulleres (døre tages af). Der kan også gælde særlige regler for disse steder: så som at man ikke må klæde sig af i huler eller have bestemte ting med i huler og puderum, f.eks. visse redskaber eller Nintendoer. I en institution må børnene f.eks. ikke have tæpper i legehusene.

 Mange steder er der forskellige regler for fotografering:

o at man ikke tager billeder af nøgne børn

o at man ikke lægger fotos af nøgne børn på hjemmesider etc.

o i nogle institutioner må børnene heller ikke tage billeder af hinanden. I et par SFO’er må de ikke tage billeder af hinanden med mobiler og kameras, mens to børnehaver nævner, at børnene ikke må tage billeder af hinanden med Nintendoer. I en af børnehaverne betyder dette, at man ikke må medbringe sin Nintendo i puderummet.

 Børnene må ikke gå sammen på toilettet rigtig mange steder.

 Børnene må ikke kigge, når de andre børn er på toilettet.

 Børnene må ikke kysse hinanden i flere institutioner.

 I et par institutioner skal børnene kalde på de voksne, hvis de ser, at de andre børn tager tøjet af og viser sig frem.

 I en SFO må børnene ikke, heller ikke af samme køn, ligge under samme dyne eller sovepose på koloni. Pigerne og drengene må endvidere ikke sove sammen, og de må ikke opholde sig på hinandens toilet.

 Dresscodes for børnene: I adskillige SFO’er – og det er mest i denne type institution, man ser dette – er der regler for, at børnene skal være tækkelig klædt og f.eks. ikke vise mave. Et sted må man ikke bade i undertøj eller gennemsigtigt tøj. Men også en integreret institution skriver, at man har opfordret forældrene til, at pigerne skal bære leggings under sommerkjolerne. I en SFO lærer man også børnene om de konsekvenser, det kan have for børnene, bl.a. uhensigtsmæssige reaktioner fra omverdenen, hvis de går i udfordrende tøj.

 Enkelte steder er der fokus på verbalt grænseoverskridende adfærd. I et par SFO’er undgår man seksualiserende sprogtone og adfærd.

 I nogle SFO’er er der regler for internetbrug. Et sted må man ikke se porno eller vise det til andre, og et andet sted må man ikke se noget ”stødende.”

Andre aspekter, som fremgår af besvarelserne af dette spørgsmål:

 At børnene gerne vil lege doktorlege er særdeles udbredt i de institutioner, der har besvaret dette spørgsmål – dog især børnehaverne og de integrerede institutioner (se forneden).

 Rigtig mange ledere og pædagoger er opmærksomme på, at det er et helt normalt udviklingstrin for børnene at lege seksuelle lege. Rigtig mange nævner, at man derfor ikke må interferere for meget i denne udvikling – eller give børnene en følelse af skyld eller at have gjort noget forkert. Som oftest betyder dette ikke, at institutionerne så bare tillader alt inden for doktorlege, men at man søger at afbalancere tingene. Det kan være, at man tillader legene til en vis grad, eller at man er opmærksom på ikke at give børnene skyld eller få dem til at føle sig forkerte, når man beder dem lade være med at lege doktorlege. En del institutioner gør derfor meget ud af at fortælle børnene, at der ikke er noget galt med det, de laver – det skal bare ikke foregå i institutionen. Flere steder gør man også noget ud af over for forældrene, hvis man f.eks. orienterer dem om en konkret doktorleg, at understrege, at legene er helt naturlige. Mange institutioner skriver, at de afleder, hvis børnene er i gang med doktorlege.

 Nogle deltagere udviser bekymring over de i stigende grad strikse regler for børnene.

En deltager skriver, at de kun har indført reglerne i institutionen på grund af med sådanne lege, kan de lære deres egne grænser at kende og kun derved kan de sige fra, hvis en voksen ikke respekterer deres grænser. I én institution har man stadig et tumlehus, der ligger så højt, at pædagogerne ikke kan kigge ind i det.

 Flere institutioner følger op på doktorlegene eller forbuddet imod dem ved at tale med børnene om seksualitet og krop og køn. Nogle steder kigger man f.eks. i en bog for at tale om, hvordan en pige og en dreng ser ud.

 Rigtig mange institutioner har stor fokus på børnenes seksualitet. Det drøftes ofte og tages op til fornyet overvejelse, når der er mange børn, der aktuelt viser interesse for legene. Flere institutioner har haft en vejleder ude og fortælle om børns seksualitet.

 Der er generelt meget stort fokus på at lære børnene om grænser. Man lærer børnene at kende egne grænser og respektere andres. Dette anskues af flere som direkte overgrebsforebyggende. Flere steder lærer man børnene, at deres kroppe er deres egne, og at det, de har i bukserne, er deres eget.

 I mange institutioner har man stort fokus på, at børnene ikke overskrider hinandens grænser seksuelt i institutionen.

 I adskillige svar finder man denne diskurs om børnenes doktorlege: ”overgreb, krænker, krænkende, grænseoverskridende, misbrug.” Flere institutioner skriver, at de har haft episoder mellem børn, der kunne tangere overgreb. Det har medvirket til, at de har indført regler for doktorlege. Ligeledes omtales børnenes doktorlege et par steder med termer fra den voksne seksualitet: ”sex”, ”sexlege” og ”pornografisk.”

 Nogle steder får reglerne for børnenes adfærd konsekvenser for indretningen af institutionen, de objekter, der findes, eller måden, man bruger institutionen på. En institution skriver, at de ikke har lægesæt i institutionen mere, og en anden institution skriver, at de har afskaffet puderummet. En institution tillader kun vandleg på bagsiden af institutionen, hvor forbipasserende ikke kan se legen.

 Forældrene nævnes mange gange som årsagen til reglerne for børnene, hvad enten det er reglerne for doktorlege eller beklædning. Forældrene bryder sig ikke om, at børnene løber rundt uden tøj, og doktorlege gør dem utrygge og urolige.

 Mange steder holder man øje med tegn hos børnene på, at de kan være misbrugt.

Man holder bl.a. øje med særligt seksuelt aktive børn eller børn med avanceret eller anormal seksuel opførsel ud fra en teori om, at denne type adfærd fra børnenes side kan være tegn på, at børnene har været udsat for misbrug.

 Flere institutioner tænker ikke kun på risiko for overgreb eller falsk mistanke i forhold til institutionens personale. De overvejer også, hvilke øvrige personer der kunne kigge på de afklædte børn. F.eks. tænker de på, at de andre forældre kunne se børnene – dette gælder også i forhold til fotobeskyttelse. De tænker endvidere på, hvem der kunne kigge ind over hegnet til legepladsen, eller hvem der gæster institutionen:

postbude, pakkebude, håndværkere.

 Nogle deltagere bemærker udviklingen i deres svar. At det var anderledes tidligere, og at det som undrer i dag, ville være almindeligt før i tiden, og det, som er almindeligt i dag, ville undre før i tiden – hvis børnene havde badet med badebukser på for 15 år siden, ville det have undret.

 Normeringer: nogle institutioner skriver, at de ikke længere har ressourcer til at holde øje med doktorlegene. Derfor har de indført et absolut forbud.

 Flere institutioner skriver, at deres regler blot er defineret ved almindelig sund fornuft eller hører under almindelig etik og moral: det hører sig f.eks. blot ikke til, at børnene skal løbe rundt nøgen. Andre skriver, at de sætter grænser her som så mange andre steder i det daglige institutionsliv.

 Enkelte deltagere henviser til en kommunal politik på området – bl.a. for foto.

Forskelle i institutioner

Vuggestuer

I vuggestuerne er der meget få svar, der omhandler doktorlege. I stedet handler reglerne om, at børnene skal beholde tøjet på og bade med badebukser eller ble på. Nogle deltagere siger, at dette også skyldes hygiejne, fordi vuggestuebørnene ikke er renlige.

Børnehaver og integrerede institutioner

Hovedparten af redegørelsen foroven er rammende for besvarelserne fra børnehaverne og de integrerede institutioner. Doktorlege fylder meget i svarene fra børnehaverne og de integrerede institutioner.

SFO’er

De fleste svar fra SFO’er drejer sig om, at børnene skal være påklædte. Der er adskillige eksempler på regler om, at man skal være tækkelig klædt. Man må f.eks. ikke bade i gennemsigtigt tøj eller gå med bar mave eller i bluser, der kan falde ned over skuldrene.

Reglen fra børnehaven om, at børnene mindst skal være i undertøj, skærpes flere steder i SFO:

i en SFO må man ikke længere lave idræt i sit undertøj, hvis man har glemt idrætstøjet.

Adskillige SFO’er nævner, at man ikke må gå i bar overkrop, især pigerne. Et par SFO’er tillader ikke, at man tager sin sweater af – ét sted i hvert fald ikke uden tilladelse.

Der er også regler for doktorlege i SFO’er. Man finder meget få af den slags kommentarer, der er en del af under børnehaver og integrerede institutioner, nemlig at man skal afbalancere tingene, fordi det er en naturlig udvikling. Samlet ser virker man mindre tolerant over for disse lege i SFO’erne og slår hårdere ned på dem. Nogle deltagere fra SFO’er giver udtryk for den opfattelse, at doktorlege hører børnehaven til, og at SFO-børnene er for store til denne leg. En SFO beskriver dem som et overgangsfænomen fra børnehaven, som man kommer til livs. Og

en anden SFO skriver, at disse lege tenderer overgreb i SFO-alderen, hvorfor de straks griber ind og efterfølgende orienterer forældrene.

I nogle SFO’er er der regler for internetbrug. Et sted må man ikke se porno eller vise det til andre, og et andet sted må man ikke se noget ”stødende.” I et par SFO’er søger man at undgå seksualiserende adfærd og sprogtone. Børnene ikke må ofte ikke gå med hinanden på toilettet i SFO. Tre SFO er ikke glade for kærester blandt børnene.

Link til citater i 9.12/

3.25/ Er der aktiviteter, som I i institutionen ikke længere foretager jer (f.eks. at tage i

In document US AARH (Sider 37-42)