Bertel Emdal
Efter længere tids sygdom af gik bibliotekets leder gennem 10 år, overbibliotekar Bertel Emdal, ved døden i februar 1970. Biblioteket har i den 10-års periode gennemgået en meget stor udvik
ling, og Bertel Emdals virke har sat sig et varigt spor i byens kulturelle liv. I hele Emdals tid som overbibliotekar har fru Marie Andersen været formand for biblioteksudvalget og var således en af dem, der kendte Emdal bedst. Marie Andersen har til beretningen skrevet følgende:
3
Bertel Emdal blev født i Slagelse, og her gennemgik han sin elevuddannelse og virkede efter endt eksamen et par år som bibliotekar. Derefter har han været ansat i Hjørring, på Samsø, i Flensborg, Assens og sidst i Frederiksværk, hvorfra han i 1947 atter kom tilbage til sin fødeby.
I 1948 udnævntes han til vicebibLotekar og i 1960 til overbibliotekar. Jeg lærte Emdal at kende, da han var bibliotekar i Assens. Han tog levende del i den lille bys kulturliv og var stærkt benyttet ved mange forskellige arrangementer, ikke mindst på grund af sine store musikalske evner. Det var med beklagelse, man tog afsked med Emdal, da han fik en stilling i Frederiks
værk. Ingen kunne forudsige, at vore veje atter skulle krydses. Efter flytning til Slagelse blev jeg i 1958 indvalgt i byrådet og formand for biblioteksudvalget, og da overbibliotekarstillingen i 1960 blev ledig, var det for mig, med mit kendskab til Emdals kvalifikationer, en naturlig sag, at det måtte blive ham, der blev overbibliotekar Faurholdts efterfølger. Kort tid efter forelå da også byrådets udnævnelse. Indretningen af det nye bibliotek blev den store opgave, der først skulle løses. Arbejdspresset var stort, og Emdal sparede ikke sig selv, men arbejdede langt over normal arbejdstid, undertiden til ud på natten. Det var en stor glæde for Emdal, at byrådet gav tilladelse og bevilligede de nødvendige midler til en musikafdeling, som ikke var med i den oprindelige projektering, og denne afdeling er senere udvidet med pladeudlån. Resultatet af det dygtige planlægningsarbejde blev præsenteret ved indvielsen i 1964, og mange fagfolk både fra ind- og udland har besøgt biblioteket og givet udtryk for deres anerkendelse. Også på det kul
turelle område var Emdal særdeles aktiv, og et resultat heraf blev oprettelsen af »Slagelseegnens kulturkreds«, et samlingsorgan for byens foreninger, og i bibliotekets lokaler udfolder der sig en livlig mødeaktivitet. Det må også nævnes, at Emdal var med ved oprettelsen af lokalhistorisk arkiv, som han nærede stor interesse for. I 10 år varede vort samarbejde, og det er med glæde og taknemlighed, jeg mindes disse år. Der var meget at arbejde med, men udvalgsmøderne var aldrig kedelige. Med sin vitalitet og sit smittende humør prægede Emdal forhandlingerne, og han var altid parat til at yde mig den faglige støtte, jeg som formand havde brug for.
Slagelse har mistet en dygtig og initiativrig tjenestemand og biblioteket en demokratisk og afholdt leder.
Marie Andersen Centralbiblioteksområdet
Arbejdet i deltidsbibliotekerne i 1969-70 har været præget af den omvæltning, kommunal
reformen ville medføre ved beretningsårets afslutning. Dette gav fx en vis usikkerhed i bogvalget, idet deltidsbibliotekaren undervejs måtte tænke på sit eget bibliotek som en filial med dens rettigheder og forpligtelser.
Alle bibliotekerne har været inde i en planlægning af arbejdet i den nye struktur, hvor 6 hel
tidsbiblioteker og 24 deltidsbiblioteker pr. 1. april 1970 reduceres til 6 heltidsbiblioteker og 3 deltidsbiblioteker. Emnet har været drøftet på oplandsafdelingens bogorienteringsmøder, og det blev sat på dagsordenen på årets to heltidsbibliotekarmøder. I december og januar blev drøf
telserne fulgt op på en række arbejdsmøder mellem de kommende hovedbiblioteker og filialer.
Endelig holdtes afskeds- og afleveringsmøder i alle de biblioteker, der skulle overgå til heltids
bibliotekerne.
Hele denne mødevirksomhed har været med til at sikre en stilfærdig overgang til helt nye arbejdsvilkår.
Deltidsbiblioteket vil i mindre grad præge biblioteksarbejdet i fremtiden, men for deltids
bibliotekaren vil der mange steder stadig være opgaver at løse.
Bogorienteringsmøder for deltidsbibliotekerne
Der er som sædvanligt blevet afholdt bogorienteringsmøder for deltidsbibliotekarerne. Som følge af et udtrykt ønske fra deltidsbibliotekerne, ændredes mødernes form, således at der i virkeligheden blev tale om to møder på samme dag. Først et koncentreret bogorienteringsmøde og derefter bogvalgsmøder i de fremmødte bogudvalg. Bogudvalgene undgik således at skulle indkalde til møde efter hjemkomsten, og bogvalget kunne foretages efter sammenhold af anmel
delsen, selve bogen og de indlagte avisanmeldelser.
4
I løbet af vinteren indgik en del bibliotekarer i bogvalgsarbejdet på deres fremtidige hoved
bibliotek. Det betød, at deltagertallet på bogvalgsmøderne faldt. Årets to sidste møder blev aflyst, og i stedet holdt nogle af de tilbageblevne bogudvalg individuelle bogvalgsmøder på cen
tralbiblioteket.
Deltidsbibliotekernes udlån
I de senere år har tendensen i deltidsbibliotekernes udlån været stagnering eller tilbagegang for voksenudlånet og stadig fremgang for børneudlånet, det sidste først og fremmest på grund af de nyoprettede skolebiblioteker.
1959-60 1967-68 1968-69 1969-70
Bind pr. voksen 2,7 2,1 2,1 1,9
Bind pr. barn 9,9 14,2 17,0 16,5
Bind pr. indbygger 5,0 4,7 5,4 5,3
For det sidste beretningsår er tilbagegangen fortsat for voksenudlånet, men som noget nyt er stigningen i børneudlånet erstattet af en svag tilbagegang. Dette til trods for, at nye skolebiblio
teker er startet også i dette beretningsår. Er 17 udlån pr. barn et slags mætningspunkt? Det må de kommende års udlån vise.
Centralbibliotekets VW-transporter og Erik Christensen kører hver uge til områdets biblioteker
Udstillinger
Efter ophøret af lejemålet i Bredegade 11 har biblioteket haft ret dårlige muligheder for at arrangere udstillinger. Det har således ikke været muligt at hjælpe kunstforeningen med maleri
eller skulpturudstillinger, ligesom biblioteket ikke kan afholde blot lidt større udstillinger. Det er meget beklageligt at måtte sige nej til den slags helt oplagte opgaver.
Imidlertid har Slagelse Centralbibliotek indkøbt nogle sektioner af Bibliotekscentralens ud
stillingssystem, som er specielt konstrueret til brug for biblioteker, og dette system kan opstilles i udlånslokalerne, fx ved gårdhaven eller ud mod Stenstuegade, og det er meget anvendeligt til mindre udstillinger af enhver art.
I august 1969 viste vi Det kongelige Biblioteks vandreudstilling om Martin Andersen Nexø, der på et antal plancher skildrede forfatterens personlige udvikling, hans forfatterskab og hans aktive indgriben i politik.
5
I december 1969 viste biblioteket otte billeder af Niels Larsen Stevns. Billederne var udlånt af Banken for Slagelse og omegn, og bibliotekets publikum viste stor interesse for denne udstilling.
I februar 1970 vistes i anledning af 50-året for genforeningen en udstilling med originale plakater, pjecer, aviser m. v. fra 1920 suppleret med bøger. Højskoleforstander Erik B. Nissen havde venligst stillet materialet til rådighed for biblioteket.
Fra Larsen-Stevns udstillingen
I marts udstillede fire unge Slagelse-malere: P. A. Eriksen, P. A. Garman, C. E. Olsen og F. H. Jensen. Osse denne udstilling, som blev ret spontant arrangeret, vakte interesse hos publi
kum.
Film
Biblioteket har i en årrække haft mulighed for at vise 16 mm film og har stillet filmudstyr til rådighed for studiekredse og andre, der måtte have behov herfor. Men det har været et ønske at kunne udvide denne service, og det var derfor en stor glæde, da man fra Kinoudvalget fik tilbud om for midler fra Kinos kulturelle fond at kunne installere to 35 mm maskiner, således at man blev i stand til at vise film i almindeligt biograf format. I et hjørne af børnebiblioteket, der tillige fungerer som bibliotekets mødesal, blev der indrettet operatørrum. De lokalemæssige forhold var så gunstige, at dette kunne ske så godt som uden tab af reolplads i børnebiblioteket;
tværtimod blev rummet mere harmonisk.
Maskinerne blev leveret af Dansk Biograf teknik, og i løbet af sommeren 1969 blev operatør
rummet færdiggjort, og biografen kunne officielt indvies fredag den 17. oktober.
Rent teknisk skal følgende siges: maskinerne er af typen Aga Baltic med optisk tonehoved, 900 m kassetter og lampehus med halogenlamper. Endvidere tonefilmsforstærker, salshøjttaler, projektionsobjektiver i brændvidde for normal, wide screen og cinemascope-format, panorama
lærred i loftskasse til oprulning, samt 14 filmspoler til ialt 8 Vi km film. Maskinerne kan kun betjenes af specielt trænet operatør, som stilles gratis til rådighed for biblioteksbiografens benyt
tere. Fra operatørrummet kan der endvidere vises 16 mm film, og osse 8 mm og super 8 mm formater kan nu vises på biblioteket, samt naturligvis lysbilleder i de to gængse formater.
Biblioteket er fotograf Knud Glavind stor tak skyldig for den hjælp, han har ydet som operatør.
6
Biblioteksbiografen blev flittigt benyttet i sæsonen 1969-70. Biblioteket har vist en række kortfilm, som startede med en introduktion fra Statens Filmcentral ved konsulent Mogens Elvius, der som sædvanligt viste nogle nyere kortfilm, bl. a. den tjekkiske Ruka og filmen om Asta Nielsen. Der har desuden yderligere været afholdt et par gratis kortfilmaftener, hvor biblioteket bl. a. har vist følgende film: De forsvundne breve. Støj. Kamp nr. 7. 10. juni 1944. Duel. Neigh
bours. Hvor er magten blevet af. Spaniernes Spanien. På kostskole, samt i samarbejde med DSB et rejsefilmprogram med film om London og Paris. Kortfilmarrangementerne er blevet overværet af mellem 50 og 100 mennesker pr. gang.
Slagelse Filmklub har benyttet biblioteksbiografen i alt 11 gange og har bl. a. vist følgende film: Poul Henningsens Danmarks-film, Weekend, The war game, Hævnerne fra Ox-Bow, Lilith, Intolerance, Kirmes, Livet skal leves, Storgangsterens sidste kup, Mamma Roma, Rom - åben by.
Endvidere forsøgte filmklubben i samarbejde med oplysningsforbundene i Slagelse at gennemføre et stumfilmprogram, men dette vandt ikke tilstrækkelig tilslutning, hvorfor man måtte nøjes
Bibliotekets operatørrum
med at vise filmene for de tilmeldte uden nogen foredragsholder. Stumfilmprogrammet omfattede:
Der müde Tod. Asta Nielsen-program (kortfilmen Asta Nielsen + Engelein). Et Chaplin-program.
Panserkrydseren Potemkin.
Forskellige andre foreninger har ligeledes benyttet biblioteksbiografen.
Slagelse Centralbibliotek har kunnet gennemføre offentlige, gratis kortfilmarrangementer, hvor filmene præsenteres for publikum uden nogen form for foredrag, på grundlag af en tilladelse fra kulturministeren. Tilladelsen lyder ordret således:
I skrivelse af 16. december 1969 har Slagelse Bibliotek ansøgt ministeriet for kulturelle anlig
gender om tilladelse til offentlig forevisning af kortfilm uden ledsagende foredrag.
Det er i sagen oplyst, at det er hensigten at arrangere et antal kortfilmaftener i løbet af foråret 1970 hovedsagelig med 35 mm film fra Statens Filmcentral.
I denne anledning skal man efter stedfunden brevveksling med biografrådet herved meddele, at ministeriet for kulturelle anliggender foreløbig for tiden indtil den 1. juli 1970 kan tillade,
7
at der arrangeres offentlige kortfilmforevisninger på Slagelse Bibliotek på vilkår, at filmene er censurerede af statens filmcensur, og at der ikke tages entré til forevisningerne.
Det tilføjes, at det er en forudsætning for tilladelsen, at der ikke bliver tale om forevisning af underholdningsfilm.
Tilladelsen vil kunne forventes forlænget udover det ovennævnte tidspunkt, såfremt der ikke viser sig at være ulemper forbundet med ordningen.
K. Helweg Petersen
Annelise Jensen
Det må hilses med glæde, at en sådan tilladelse kan gives, således at folk nu kan få lejlighed til at se mange af de fremragende kortfilm, der produceres. Det ville imidlertid være ønskeligt, om tilladelsen kunne omfatte mere end blot de oplysende kortfilm, således at biblioteket kunne præsentere et udvalg af filmproduktionen i det hele taget, og det vil være at håbe, at hele dette spørgsmål bliver taget op til overvejelse, når biograf loven skal revideres. Hvis biblioteket engang vil kunne vise osse andre film end kortfilm offentligt, må det naturligvis ske i nøje samråd med byens biografer. Disse må have førsteret til at vise de film, som de måtte ønske, og biblioteket må komme i anden række, fx med kvalitetsfilm, som måske kun har et ganske lille publikum, så filmen ikke er økonomisk forsvarlig for biograferne. Bibliotekets opgave må bl. a. være at medvirke til at højne filminteressen i al almindelighed i nøje samarbejde med de eksisterende biografer.
I den forløbne sæson har der været et samarbejde i stand med bibliotekets nærmeste nabo, Biografen i Stenstuegade, idet biblioteket som supplement til de fredags-forestillinger, som Bio har vist kl. 23,00 med støtte fra Filmfonden, har duplikeret uddrag af anmeldelser til de på
gældende film.
Biblioteket har nogle gange i foråret som et forsøg lavet en månedlig oversigt over, hvilke film der kunne ses i Slagelse. Denne filmliste er sendt ud til forskellige institutioner m. v. og fremlagt i biblioteket, og den har medtaget spilletidspunkter for alle bibliotekets filmforevisnin
ger, samt for de to af byens biografer. Den tredje biograf har ikke villet give oplysninger om sit repertoire.
Mødevirksomhed
Foruden til ovennævnte filmfremvisninger har bibliotekets mødelokaler i den forløbne sæson været meget benyttet til andre arrangementer. Da næsten al mødevirksomhed nu foregår på ugens første fire aftener, er presset på lokalerne ofte alt for stort, og i alt for mange tilfælde må vi give afslag på ønsker om lån af lokaler, fordi alt er optaget. Vore tre studiekredslokaler er langt fra tilstrækkeligt store, og det mindste må nu inddrages til kontorplads, ligesom det største må tjene en mængde andre formål: lokalhistorisk arkiv, bogvalg m. v. Endvidere er savnet af en egentlig mødesal meget stort. Det er til meget stor gene, næsten dagligt straks efter lukketid at måtte omdanne børnebiblioteket til mødesal, og som mødesal bliver lokalet aldrig helt ideelt, sålænge der i det samme rum skal være både bogudlån og mødevirksomhed. Lokalet har til film
forevisninger og møder i den forløbne sæson været brugt over 100 gange, hvilket er så godt som hver aften, når weekends og sommermånederne fraregnes. De øvrige mødelokaler har været benyttet ca. 600 gange, og det har betydet, at der på mange aftener har været mødeaktivitet over hele huset, og undertiden har både kontorer, personalets frokoststue samt læsesalen måttet tages i brug. Som eksempel kan nævnes, at personalets frokoststue har været i brug til møder i alt ca. 30 gange og læsesalen ca. 10 gange.
Biblioteket har givet husly for mange forskellige foreninger og sammenslutninger. De tre op
lysningsforbund har benyttet vore lokaler meget flittigt, og blandt andre, der har haft en række arrangementer og møder skal nævnes: FTF, DSU, Slagelse foto- og smalfilmklub, Alliance Française, Østifternes haveselskab, Beskæftigelsesværkstederne, Slagelse skakklub, Musica m. fl.
VT-amatørerne har vinteren igennem øvet børneteater i kælderen. Blandt dem, der har henlagt
8
enkelte af deres arrangementer til biblioteket kan nævnes: Foreningen Norden, Korsør Golfklub, Dansk Kvindesamfund, Slagelse Husmoderforening m. fl.
TV
Biblioteket disponerer over en sort/hvid fjernsynsmodtager, men det har i høj grad et farve
fjernsyn på ønskeseddelen. Børnebiblioteket viser mange af TV’s børneudsendelser for børnene, og netop mange af disse udsendelser er i farve. Et par gange har biblioteket fra Fona lånt et farve-tv, en gang i efteråret 1969 for at følge Apollo 12’s månefærd og en anden gang efter jul, hvor vi inviterede børnene til at se Pippi Langstrømpe i farver. Apollo-færden var, rent bortset
Interesserede lånere følger farve-tv transmissionen fra Apolio 12
fra at der ikke var ret mange farver, en stor succes, fx stod der en enkelt gang 75 mennesker samlet omkring tv-skærmen i studiekredslokalet. Til Pippi Langstrømpe var der en hel del børn, når udsendelserne lå lige i forlængelse af børnebibliotekets åbningstid, men kun få børn på hellig
dagene. I alt så 272 børn Pippi-udsendelserne. Men TV har helt selvfølgeligt sin plads i bibliote
ket og bør på lidt længere sigt udbygges med video-udstyr.
Biblioteksorientering
Biblioteket har i den forløbne periode holdt biblioteksorientering for en hel del skoleklasser og i øvrigt forevist biblioteket for interesserede, i alt for ca. 400 personer, hvorblandt skal nævnes elever fra Vestre og Østre skole, fra børnehaveseminariet, sygeplejeskolen og Antvorskov høj
skole. Desuden har der været et arrangement for ældreklubben.
Volontører og praktikanter
Som følge af den nye studieordning ved Danmarks Biblioteksskole har Slagelse Centralbibliotek været tjenestested for praktikanter og volontører fra biblioteksskolen. I efteråret 1969 gjorde følgende praktikanter tjeneste ved biblioteket: Estrid Mygind, Bente Christiansen og Ulla Kardel.
I foråret havde vi følgende volontører: Kirsten Tønnes Petersen og Lars B. Christiansen. End
videre har biblioteket jævnligt erhvervspraktikanter fra folkeskolen, og i den forløbne periode har i alt 5 erhvervspraktikanter ønsket at stifte nærmere bekendtskab med biblioteksarbejde.
Avisundersøgelse
For at få et overblik over avisholdets benyttelse foretog vi i månederne september-oktober 1969 en undersøgelse på grundlag af spørgeskemaer fremlagt i avislæsesalen. Undersøgelsens resultat er publiceret i Bogens Verden, 1969, side 628 ff. Den viser, at bibliotekets mest læste avis er Berlingske Tidende, hvorefter følger Sjællands Tidende og Politiken. Ligeledes er Aktuelt en af de mest læste aviser. En meget stor part af dem, der udfyldte vore spørgeskemaer, ankede over, at biblioteket ikke abonnerede på BT og Ekstrabladet. Vi har følgelig tegnet abonnement på disse to aviser og rokeret lidt rundt på de øvrige abonnementer, således at man nu på læse
salen kan læse følgende aviser: Aftenposten (norsk), Aktuelt, BT, Berlingske Aftenavis, Ber
lingske Tidende, Bornholms Tidende, Børsen, Dagbladet, Dagens Nyheter, Dimmalætting, Ekstra
bladet, Le Figaro, Flensborg Avis, Frankfurter Allgemeine, Frederiksborg Amts Avis, Fyens Stiftstidende, Grønlandsposten, Holbæk Amts Venstreblad, Hufvudstadsbladet, Information, Jydske Tidende, Jyllands-Posten, Kalundborg Folkeblad, Kristeligt Dagblad, Land og Folk, Licitationen, Lolland-Falsters Folketidende, New York Herald Tribune, Ny Dag, Næstved Ti
dende, Politiken, Pravda, Randers Amts Avis, Roskilde Tidende, Sjællands Posten-Aktuelt, Sjællands Tidende, Holbæk og Slagelseudgaverne, Skive Folkeblad, Statstidende, Sønderjyden, The Times, Uge-Nyt, Vejle Amts Folkeblad, Vendsyssel Tidende, Vestkysten, Ålborg Stifts
tidende, Århus Stiftstidende.
rasera OCHOBOHO OpTOH LJeHTpCIJlbHOrO KOMMTeTd KI1CC
5 Ma» 1912 rofla B. M. B E H M H bl M
Et af avisholdets nye ansigter
De fleste aviser opbevares to måneder og enkelte et år. Kun Sjællands Tidende indbindes og opbevares længere tid tilbage.
Reglement
Bibliotekets bestyrelse har i den forløbne periode vedtaget et nyt udlånsreglement, som er baseret på det af Bibliotekstilsynet anbefalede standardreglement. Endvidere er der vedtaget et særligt reglement for hjemlån af plader. Reglerne for hjemlån af bøger har nu følgende ordlyd:
Alle kan benytte biblioteket.
Udlånstiden er 1 måned. Håndbøger beregnet til brug i biblioteket samt nyeste nummer af tidsskrifter og aviser udlånes ikke.
Lånet kan fornyes, eventuelt pr. telefon, når bogen ikke er reserveret til andre. Telefoniske fornyelser skal ske inden lånetidens udløb.
Hvis udlånstiden overskrides, sender biblioteket en påmindelse eller lader bøgerne hente.
Omkostningerne herved betales af låneren.
Beskadigede eller bortkomne bøger skal erstattes efter bibliotekets skøn.
Bibliotekaren vejleder i brugen af biblioteket eller hjælper med at finde bøger og oplys
ninger, reserverer bøger og skaffer bøger fra andre biblioteker.
10
Musikafdelingen
En af årets væsentligste nyskabelser var åbningen af udlån for grammofonplader den 1. december 1969, samt indretningen af en del af udlånet udelukkende til grammofonplader, noder og musik
litteratur.
Dagen før pladeudlånet startede
I et hjørne af udlånet, i en særligt afgrænset sal, fandtes tidligere kunstbøger, noder og ung
domshjørne. Endvidere er der installeret i alt 8 lyttepladser, som betjenes fra skranken. Her havde man grundlaget for en musikafdeling. Lyttepladserne blev, hvor de var, men i øvrigt flyttedes der helt om i lokalet. Ungdomshjørnet blev slet ikke benyttet tilstrækkeligt, og vi havde længe haft planer om at flytte bøgerne ud blandt de øvrige voksenbøger og erstatte hele ungdoms
hjørnet med et enkelt fag af mere udstillingspræget karakter. Ved at hægte lidt flere reoler op i udlånssalen i øvrigt og blænde en enkelt bue, fik vi osse plads til kunstbøgerne andetsteds i udlånet, og nu kunne musikafdelingen få plads til de nødvendige fag til noder, plader og musik
litteratur, samt et referencebord. Musikafdelingen har endvidere overtaget alle håndbøger,
biblio-Pladeudlånet den 1. december 1969