Fire medlemslande i EU har indført nationale bære- bære-dygtighedskriterier for fast biomasse, der anvendes til
Boks 4.2 Hvor kommer bæredygtighedsbegrebet fra?
Begrebet bæredygtighed udspringer af FN-rapporten Vores fælles fremtid, også kaldet Brundtlandrapporten3 fra 1987, hvor idéen om bæredygtig udvikling for første gang blev lanceret i en FN-kontekst. Rapporten satte fokus på, at udvikling ikke alene skulle måles ud fra økonomiske parametre, men også ud fra miljømæssige og sociale parametre. Bæredygtig udvikling blev defineret som en proces, hvor menneskeheden skal sikre, at også fremtidige generationer kan få opfyldt deres behov. I rapporten tales ikke om en endegyldig tilstand, men om en løbende ændringsproces, hvor udnyttelse af ressourcer, retningen for den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer balancerer nutidige såvel som fremtidige behov.
Bæredygtighed operationaliseres oftest i afbalanceringen mellem tre dimen-sioner: miljø, det sociale og økonomi. Senest er bæredygtighed og bæredygtig udvikling yderligere formaliseret i FN’s 17 Bæredygtighedsmål,4 som blev ved-taget i Rio de Janeiro i 2015. Disse er også kendt som Sustainable Development Goals eller SDGs.
Det sociale
Bæredygtig
Tåleligt
Levedygtigt
Retfærdigt
Økonomi Miljø
Der er flere lighedspunkter mellem de bæredygtighedskriterier for skovbio-masse, som findes i landene. I Danmark, Storbritannien og Holland skal det dokumenteres, at biomassen er lovligt produceret og kommer fra skove, der forvaltes efter internationale principper for bæredygtig skovdrift, mens alle de fire lande stiller krav rettet mod de CO2-udledninger, der er forbundet med produktion, hugst, transport og energikonvertering af biomassen. Disse kaldes samlet set for CO2-udledninger fra biomassens forsyningskæde, og de beregnes efter en metode, som fremgår af EU’s VE-direktiv. Det er samme beregningsme-tode, der anvendes til at fastsætte CO2-udledninger fra anvendelsen af flydende biobrændstoffer. De væsentligste forskelle mellem landene er, hvordan og i hvilket omfang bæredygtighedskriterierne inddrager effekterne på kulstof-kredsløbet og kulstoflagring.
Inddragelse af effekter på kulstofkredsløbet er forskellig i de fire lande De væsentligste forskelle på bæredygtighedskriterierne i Danmark, Holland og Storbritannien er, hvordan effekterne på kulstofkredsløbet og kulstoflagringen i skove indgår. I Belgien er der slet ikke stillet krav på dette område.
I den danske brancheaftale indgår et kriterium, som er rettet mod effekter på kulstofkredsløbet, samt risikoen for indirekte effekter som ILUC og IWUC.
Dette kriterium er nr. 8 i boks 4.1. Overordnet har brancheaftalen nogle mere vidtgående krav sammenlignet med de andre lande. Dog stilles der ikke krav om dokumentation for, hvordan de opstillede krav efterleves, og derfor er det alene kriterier, som energiselskaberne skal tilstræbe at efterleve, når de køber biomasse, uden at de skal redegøre for, hvordan de gør det. Klimarådet finder, at det er en mangel ved brancheaftalen, at der ikke stilles krav om dokumentation af noget så vigtigt som effekter på kulstofkredsløbet. Dette beskrives nærmere i afsnit 4.3.
I bæredygtighedskriterierne i Storbritannien indgår der ikke et målrettet kri-terium, der har fokus på effekterne på kulstofkredsløbet. Der er dog en omfat-tende klassificering af biomassebrændsler, som har til formål at sondre mellem primær biomasse, biprodukter og restprodukter . De biomassefraktioner, som falder i kategorien restprodukt, er generelt undtaget fra at skulle leve op til bæredygtighedskriterierne, da risikoen for, at biomassen har et højt CO2-aftryk, generelt anses for at være lille. Biomassefraktioner, som ikke anses for at være restprodukter, skal leve op til alle de fastsatte bæredygtighedskriterier, som også i Storbritannien bygger på en risikobaseret tilgang.
Holland har som det eneste land valgt at indføre målrettede kriterier for effekter på kulstofkredsløbet for biomasse underlagt et dokumentationskrav. Kriterierne gælder for biomasse anvendt til elproduktion ved samfyring med kul på store anlæg over 100 MW samt for træpiller anvendt til varmeproduktion på anlæg over 5 MW. Efterlevelse af disse kulstofkriterier skal dokumenteres af energisel-skaberne sammen med de øvrige krav og har fokus på at minimere risikoen for, at biomassebrugen medfører opbygning af en langvarig kulstofgæld samt nega-tive ILUC-effekter. Hovedtrækkene i de hollandske kulstofkriterier er gengivet i det følgende.
Biomassefraktioner Hermed menes inddeling af biomassen i grupper baseret på karakteristika. Det kan være en sondring mellem fx grene, toppe, bark, rødder og stammer samt træsort, geografisk oprindelse, skovfor-valtning og om der på anvendelsessiden
er tale om et restprodukt eller ej.
Kriteriet vedrørende risiko for langvarig kulstofgæld har følgende indikatorer:
• Kulstoflageret i skovene, i det område biomassen kommer fra, skal være enten stabilt eller stigende, og der kan ikke anvendes træstubbe, som ellers ikke ville have været fjernet fra det pågældende område.
• Højst halvdelen af høsten af hele stammer fra et skovområde må anvendes direkte til bioenergi. Dog er tyndingstræ og biomasse fra skove med en rotationstid under 40 år undtaget.
Kriteriet vedrørende ILUC-risiko:
• Biomasse fra produktionssystemer, som er etableret efter 2008, skal demonstrere lav risiko for indirekte forskydninger i arealanvendelsen (ILUC).
Dog er biomasse fra forvaltningsenheder på mindre end 500 hektar undtaget.
I de hollandske bæredygtighedskriterier er der henvisninger til blandt andet regneværktøjer og databaser, som kan anvendes til at understøtte den nødven-dige dokumentation af kriterierne for kulstofgæld og ILUC. Der er igangsat en proces i Holland, som skal skabe et grundlag for at opfylde kriterierne på baggrund af en risikobaseret tilgang i regi af det ovenfor omtalte Sustainable Biomass Program.
Tabel 4.1 nedenfor opsummerer de væsentligste elementer i de nationale bære-dygtighedskriterier for fast biomasse i de fire lande med vægt på de forhold, som skal dokumenteres. Det ses, at der er forskellige tilgange i de fire lande i forhold til, hvordan og i hvilket omfang klimaeffekterne ved brug af biomasse til energi inddrages i de nationale bæredygtighedskriterier. De fire lande har alle inddra-get drivhusgasser fra biomassens forsyningskæde. Det er dog kun Holland, som har indført kriterier for kulstofgæld og ILUC, som er bindende i den forstand, at de skal dokumenteres. I Danmark er der indført nogle retningslinjer i bran-cheaftalen, som energiselskaberne skal tilstræbe at efterleve, når de indkøber biomasse, men opfyldelsen af kravene skal ikke dokumenteres.
Tyndingstræ
Tyndingstræ er træer, der udtages i en ung alder for at skabe plads til produkti-on af tømmer og gavntræ fra træer, der opnår fuld størrelse.
Bæredygtighedskriterier Danmark Holland Storbritannien Belgien
Lovlighed Ja Ja Ja Nej
Bæredygtig skovforvaltning2 Ja Ja Ja Nej
Drivhusgasser fra forsyningskæde3 Ja Ja Ja Ja
Kulstoflagring Nej Ja (kulstofgæld) Nej Nej
Indirekte effekter Nej Ja (ILUC) Nej Nej
Myndighedskontrol Nej Ja Ja Ja
Ikrafttrædelse 2016 2016 2015 2001
Tabel 4.1 Opsummering af bæredygtighedskriterierne for fast biomasse i hhv.
Danmark, Holland, Storbritannien og Belgien.
Anm. 1: Der vises kun kriterier, som er omfattet af et dokumentationskrav.
Anm. 2: Bæredygtig skovdrift dækker i denne sammenhæng over sikring af skovenes produktivitet, biodi-versitet og beskyttelse af sårbare økosystemer mv.
Anm. 3: Reduktion af drivhusgasser fra forsyningskæden er baseret på metoden i VE-direktivet..
Kilde: Baseret på Mai-Moulin et al., 2017 samt egen analyse.