Fast biomasse kan fremadrettet blive nødvendig i omstillingen af sektorer, der i dag kun i begrænset
Boks 5.1 Alternativer til fast biomasse i el- og varme- varme-forsyningen
Erstatning af fossile brændsler med fast biomasse er blot én blandt flere mulighe-der for at øge andelen af vedvarende energi og reducere udledningen af drivhus-gasser. Der eksisterer en række alternativer til biomasse i mange af energisyste-mets sektorer. Flere af disse alternativer er baseret på velkendte og velafprøvede teknologier og energikilder som vindkraft, mens potentialerne ved andre alternativer stadig er forbundet med en vis usikkerhed. Det gælder fx geotermi.
Klimarådets analyse af scenarier for udviklingen i energiforsyning frem mod 2030 viser, at særligt en øget udbygning med vindmøller og solceller kan erstatte en del af biomasseforbruget i elproduktionen. Tilsvarende vil særligt varme-pumper og solvarme kunne erstatte og supplere biomasse i varmesektoren frem mod 2030.
I Klimarådets scenarier indgår varmepumper som en central teknologi i både den individuelle opvarmning og i fjernvarmen. Over en halv million danske boli-ger vurderes som nævnt at være opvarmet primært via olie og naturgas i indi-viduelle fyr i dag. Klimarådets analyse fra rapporten Omstilling frem mod 2030 viser, at op mod 45 pct. af de eksisterende oliefyr og 20 pct. af de eksisterende naturgasfyr omkostningseffektivt kan erstattes af individuelle varmepumper. I boliger, hvor en varmepumpe ikke er ideel enten teknisk eller økonomisk, kan træpillefyr være et nødvendigt alternativ.
Hvor mindre varmepumper i dag anvendes i betydeligt omfang i husholdninger, er udbredelsen af store varmepumper i fjernvarmen væsentligt mere begrænset og erfaringer hermed også færre. Store varmepumper er afhængige af tilgænge-lige varmekilder med høj energitæthed for at få en tilstrækkelig virkningsgrad.
Det kan blandt andet være overskudsvarme fra industri og datacentre, spilde-vand, geotermisk varme i undergrunden, havvand eller røggas fra afbrænding af brændsler på fx et kraftvarmeanlæg. Energikilderne kan have meget forskellige karakteristika med hensyn til faktorer som temperatur, sæsonvariation og geo-grafisk tilgængelighed. De forskellige usikkerheder ved hver af energikilderne sammen med manglende erfaringer med energikildernes samspil med varme-pumperne betyder, at potentialer og omkostninger for store varmepumper er forbundet med usikkerhed i væsentligt højere grad end for mange andre vedvarende energikilder. For geotermisk varme er høje omkostninger til borin-ger sammen med usikkerheder om borinborin-gernes ydelser to af de centrale risici i vurderingen af potentiale og omkostninger.
Der hersker altså en vis usikkerhed om potentialer og omkostninger ved flere af de centrale teknologier og energikilder, der kan udgøre alternativer eller supplementer til biomasse. Så længe der eksisterer alternativer, der teknisk kan levere blot en delmængde af de ønskede ydelser, er det vigtigt, at det er tekniske forhold og de samfundsøkonomiske omkostninger, der er styrende for, hvorvidt og i hvilket omfang øvrige teknologier bør erstatte og supplere biomasse. Det er derfor vigtigt at sikre, at afgifts- og tilskudssystemet og den øvrige regulering ikke favoriserer biomasse i forhold til alternative energikilder. I det omfang øvrige teknologier og energikilder kan erstatte eller supplere biomassebaseret el- og varmeproduktion, bør rammebetingelserne sikre, at de samfundsøkono-misk billigste teknologier vælges.
I Ingeniørforeningens scenarie for 2050 indgår fast biomasse primært som input til produktion af brændsler til transportsektoren og til kraftvarmeproduktion.
Ligesom i Energistyrelsens vindscenarie anvendes i dette scenarie biomassety-per, der vurderes at kunne produceres indenlandsk. I scenariet forgasses en stor del af den faste biomasse, hvormed biomassens anvendelsesområder udvides.
Den forgassede biomasse anvendes til produktion af brændsler til de dele af transportsektoren, der ikke kan elektrificeres, samt i kraftvarmeværker og i pro-duktionserhverv. Direkte anvendelse af fast biomasse sker derimod til formål, hvor andre vedvarende energikilder ikke kan anvendes, herunder mindre dele af energiforbruget i individuel opvarmning, fjernvarme og produktionserhverv.
Energinet illustrerer i deres analyse Systemperspektiv 2035 også mulighederne i at anvende biomasse sammen med brint til produktion af forskellige produkter, fx brændstoffer til transportsektoren. I analysen påpeges, at Danmark har en række styrkepositioner i forhold til at huse de anlæg, der kan udføre denne pro-duktion. Det skyldes blandt andet, at det veludbyggede danske fjernvarmesy-stem kan aftage overskudsvarmen fra konverteringsprocesserne, at gassyfjernvarmesy-stemet har gode lagerkapaciteter, og at Danmark, som følge af sin placering tæt på gode vindressourcer og store vandkraftkapaciteter i Norden, har relativt konkurren-cedygtige priser på grøn strøm samt en høj forsyningssikkerhed.26
Brugen af biomasse som erstatning for fossile brændsler begrænser sig dog ikke kun til energiformål. Biomasse kan blandt andet bruges til produkter som plast, der i dag produceres af olie, naturgas og kul, eller erstatte produkter og materi-aler, der i produktionen udleder meget CO2 eller er meget energitunge, som fx cement. Olieforbruget alene til plastfremstilling udgør omkring 5 pct. af det glo-bale olieforbrug,27 og potentialerne ved fremstilling af plast baseret på biomasse er dermed ikke uden betydning for biomasseforbruget.
Potentialerne ved nye anvendelser af biomasse både i og uden for energisek-toren er mange. Et større forbrug af fast biomasse i sektorer som transporten og produktionserhvervene, hvor biomasse ikke fylder meget i dag, vil kunne medføre et væsentligt øget pres på biomasseressourcerne. Dette fordrer ikke nødvendigvis en reduktion i anvendelsen af biomasse i el- og varmeforsynin-gen, også selvom Danmarks forbrug af visse biomassetyper skulle overstige de forventede indenlandske ressourcer. Biomasse er som tidligere beskrevet en internationalt handlet vare, og import af biomasse fra udlandet er ikke i sig selv et problem, hvis biomassen er bæredygtig. Det er dog vigtigt at have for øje, at biomasse er en begrænset ressource, og at priserne herpå må forventes at stige, hvis øvrige lande ligesom Danmark øger deres forbrug. Hvis prisen på biomasse stiger meget, kan investeringer i biomassebaserede anlæg og infrastruktur med lange levetider risikere at blive urentable og dermed strandede aktiver.
Dette kan tale for, at biomasse prioriteres, hvor der ikke nødvendigvis er andre alternativer, eller hvor alternativerne er væsentligt dyrere end biomasse. Med en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig regulering vil markedskræfterne kunne understøtte en sådan prioritering af biomasseanvendelsen.
Strandede aktiver Betegnelsen strandede aktiver kan blandt andet bruges om værker, som stadig er funktionsdygtige, men ikke længere kan svare sig økonomisk, fordi markedet eller betydende rammevilkår er ændret som led i fx forfølgelsen af klimamål.