D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
^fef ' V
YHjK P. VERRIER.
— - t : V r - ,1- f o
RR,er. ; • !
: :|j S L E S V I G .
' :
yH
v* .
*VW*
- v ,i
_v*i/ : ; 'V
> :
r . I.* »
®#y \,, J. . v -"H -%/ V*
•iilkv 1 jV^-f'v
-y? ,cT-;-'"-i-
- * „ $ * . / y f s " - r 4 ? r >•
;:§§S . V k 1 " , V V- 3 ^
a ' • • , > v - - 5 > . ; < u -
I ' W • Jl
1
" i
•* iV * A -i
uV*-
i f v <• ,rr_ .•> »'
* ' l,
* ' r N\ *
L^V A ~ r\
• - " v . .
/< s**- 1 <1
^ - J ? * .
* . . - , • 1
"* «. / -r^ ^ **' J
< X t ^ v
f .' -v ; V L J
W o1^V;
'/I
*• - ^ - Vr- *• X T •->'*
•**>' T > A 4 - r vT >Wg \ H \ i
A -> - j» 1 w H 1
;:; ' v;v "'^n. v * \
M r f a
•/fv
* . -"' V-i-^ >v ÜTiV
• v - . ^ _ . - V , , * • • ' • * " <
- / .
k
%
r®;DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1 .-2.S 40 II 8°
1 1 40 2 8 01703 0
J
-tR€K
S L E S V I G
P A A D A N S K V E D
G U S T A V O T T O S E N
M E D F O R O R D A F
K R . N Y R O P
wMN
FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO.
" K J Ø B E N H A V N MCMXVIII
F
ORFÄTTEREN til denne lille Bog er ekstraordinær Professor i de skandinaviske Folks Sprog og Litteratur ved Sorbonne, en af de ældste og berømteste videnskabelige Højskoler i Paris. Han har under stor Tilstrømning holdt Forelæsninger over ældre og nyere dansk Litteratur; han har mellem franske Studenter vakt Interesse for det praktiske Studium af vort Sprog, og det skyldes hans utrætte
lige Energi, at Dansk nu er blevet Eksamensfag ved Uni
versitetet i Paris.
Paul Verrier kender vort Lands Kultur i dens mange for
skelligartede Fremtoninger, og hans Viden grunder sig ikke blot paa omhyggelige Studier, men ogsaa paa Selvsyn og Selviagttagelse. Han har mange Gange besøgt Danmark, har gennemrejst vort Land paa Kryds og tværs og vundet sig Venner overalt og i alle Samfundskredse.
Sønderjyllands Sag har altid staaet hans Hjærte nær, og han har vist sin Kærlighed i Gerningen. For at faa et paa- lideligt og selvstændigt Indtryk af Forholdene har han paa sin Fod vandret rundt i Landet, særlig i den dansktalende Del. Det var ham om at gøre at komme i personlig Berø
ring med Belolkningen, og da han behersker vort Sprog til Fuldkommenhed og desuden ejer en sjælden Evne til at sætte sig ind i en fremmed Nations Tankesæt og Følelsesliv,
lykkedes det ham ganske. Sønderjyderne tog gæstfrit imod den fremmede Videnskabsmand, der omfattede deres Land og Sprog med saa megen Interesse og historisk Forstaaelse.
De aabnede deres Hjerte for ham, da de mærkede, at han følte varmt for deres Sag, at han var stærkt greben af deres nationale Kamp, af deres trofaste Udholdenhed, deres ubry
delige Sejlhed og lyse Haab.
Da Professor Verrier var vendt tilbage fra sit Besøg i Sønderjylland, offentliggjorde han i et fransk Blad en Række Hrtikler, der indeholdt Stemninger og Indtryk fra hans Fod
vandringer. Hans Artikler var prægede af en dyb Sym
pati for den danske Befolkning; de var tillige friske og for
nøjelige og vidnede om Forfatterens modtagelige Sind.
Ogsaa Landets Natur havde gjort et stærkt Indtryk paa ham. Han glædede sig over dets frugtbare Enge, hvor Kvæget med den røde og hvide Lød græsser fredeligt; over dets vidtstrakte Lyngheder, der om Sommeren straaler i den skønneste Farvepragt, og dets smilende Kyst mod Øst, hvor Fjorden skærer sig dybt ind i Landet, og hvor de brede Bøge staar nær salten Østerstrand.
I den foreliggende Bog, som fortjener at læses af alle Danske, har Professor Verrier givet en kortfattet, men klar og præcis Udsigt over de Hovedspørgimaal, som knytter sig til Sønderjyllands Historie. Meget er kun skitseret; an
det, særlig hvad der vedrører den nyeste Tid, er behandlet med omhyggelig Fremdragen af en Mængde interessante En
keltheder, der giver Fremstillingen Liv og Varme. Overalt mærker man, hvor stærkt Emnet optager ham; man føler hans Begejstring, hans Harme og hans Sorg. Han har flere Steder i sin Bog, sikkert ganske ubevidst, fundet Udtryk for den Stemning, der betager enhver Dansk ved Tanken om Sønderjyllands Skæbne, og som klinger os imøde i de kendte Linjer:
Mindet flyver som en Fugl hen til Slesvigs grønne Vange, synger der fra Gravens Skjul ensom sine simple Sange.
I Slutningen af sin Bog anfører Paul Verrier Navnene paa de faa Mænd, der i Tyskland har haft Mod til at tale de danske Sønderjyders Sag uden dog at tænke paa at kræve
§ 5 gennemført. Her havde ogsaa Professor Hugo Schuck- ardt i Graz fortjent at nævnes. Han har med stor Varme udtalt sig om Sønderjylland og ovenikøbet udtrykt Ønsket om den nordlige Dels Genforening med Danmark. Hans Ord, som jeg allerede har anført i min Bog »Er Krig Kul
tur?«, falder saaledes:
»Medens Syden først var vore Krigeres, senere vore Kunstneres og Digteres Maal, var dog Norden vor Vugge, og Vuggesangene derfra klinger stadigt i vore Øren. Vi haaber, at ingen Mislyd vil komme til os fra Nord, og der
for ønsker vi af et oprigtigt tysk Hjærte, nej, derfor drøm
mer vi, at et ganske lille Stykke Land ved vor Nordgrænse vil blive givet tilbage til dets tidligere Ejere. Ät miste vilde sikkert i dette Tilfælde være at vinde.«1)
Schuckardt er saa god en tysk Patriot som nogen, han er tillige en ualmindelig skarpsindig Videnskabsmand, og da han ganske særlig har studeret Forholdet mellem Sprog og Nationalitet, er det naturligt, at Sønderjylland har vakt hans Interesse. Og som den ærlige og modige Videnskabs
mand han er, har han ikke taget i Betænkning selv midt under Verdenskrigen at udtale sin uforbeholdne Mening.
i\t yderliggaaende Nationalister vil bebrejde ham dette, kan
') Offener Brief (Trykt i »Wissen und Leben«, Zürich, 1ste Juli 1915).
man vel anse for givet. Men hans Ord vil finde varm og forstaaende Genklang hos alle de mange frisindede Mænd og Kvinder hele Verden over, der haaber, at Kravet om Folkenes Selvbestemmelsesret vil ske Fyldest i en ikke altfor fjern Fremtid.
Det gælder om at holde Troen og Haabet oppe, indtil den ny Tid kommer; det gælder om ikke at blive lunken
°g ligegyldig; det gælder om ikke at glemme:
Fædrejord og Fædrearv værnes maa til egen Tarv.
Med disse Ord anbefaler jeg paa det bedste Hr. Ottosens Oversættelse af Paul Verriers Bog, og jeg er overbevist om, at enhver alvorlig Læser vil takke den franske Viden
skabsmand for hans varmt følte Skildring af den nationale Kamp i Sønderjylland og for hans Kærlighed til Dansk og alt hvad Dansk er.
KR. NYROP.
Vi offentliggør det som det er udarbejdet, sat i Stil og rettet i andet Aftryk i Begyndelsen af Aaret 1914. Man vil altsaa ikke deri finde noget — med Undtagelse af enkelte Bemærkninger — som er inspireret af den nuværende Krig.
P. Verrier.
S
LESVIG — for de Heste Franskmænd er det kun et Navn. Hvad véd man i Virkeligheden om det? Ät Prøjsen har frataget Danmark det. Ydermere taler man i Rlmindelighed ikke om Slesvig, men om Hertugdømmerne»Schleswig-Holstein«, uadskillelige som de siamesiske Tvil
linger, dels paa Grund af deres Natur og Nationalitet, dels ved en fælles Smærte over at være bleven frarøvet Moder
landet. Men der er ikke Tvivl om, at Slesvig og Holsten er omtrent som Ild og Vand: Slesvig er dansk, Holsten tysk. Den Flod, der adskiller disse to Landsdele, Ejderen, blev af de gamle Kejsere officielt anerkendt som Grænse mellem Danmark og Tyskland.
Før 1864 var disse to Hertugdømmer rigtignok forenede, sammen med Lauenborg, under den danske Konges Rege- ring, men Slesvig hørte til det danske Monarki som »Kron- land«, medens Holsten, som var et gammelt Lehn under
»det hellige Kejserdømme«, udgjorde en Del af »det tyske Forbund«. Man kan endog sige, at Holsten aldrig har op
hørt at være Tysklands ivrige Forkæmper i dets fremad
skridende Erobring af Danmark.
Denne Historie, saa letfattelig i de store Træk, er imid
lertid indviklet i sine Enkeltheder.
Men førend vi gaar ind paa disse, vil det være meget nyt
tigt at kaste et Blik paa Slesvigs fysiske og folkelige Geo
grafi: thi det er overmaade vigtigt at kende de Menneskers Skikkelse og Karakter, hvis Forhold og Omstændigheder man vil studere.
Lad os tage et Kort: Halvøen Jylland, som med sine talløse Øer udgør Danmark, hæver sig nord for Tyskland som Runestenen paa en Kæmpehøj, hvori de gamle »Ha
vets Konger« hviler. Denne Mindesøjle med grove Om
rids, støtter sig til det tyske Holstens formløse Fodstykke.
Sønderjylland, i daglig Tale kaldet Slesvig efter dets gamle Hovedstad, danner ligesom et kort og spinkelt Søjleskaft.
Søjlen krones af en massiv Kapitæl — Nørrejylland — der morsomt bærer en Hjælm, som afsluttes af Skagens Odde, saa at Hjælmen i Ältyskernes Indbildning antager den vars
lende Form af en prøjsisk Pikkelhue.
Langs Vesterhavet, i lige Linie med dets larmende Bøl
ger, men bag en Bølgebryder af Øer og Smaaøer, ligger Marsklandet, — et udstrakt smalt og ganske fladt Lavland med fugtige og triste, men frugtbare Engdrag, der i Som
mertiden oplives af talrige Kvægfiokke med rød-hvid Lød,
— de danske Farver. Midt i Landet findes de endeløse Hedestrækninger, om Efteraaret rustrøde, om Sommeren ganske purpurrøde af den blomstrende Lyng. Mod Øst bag de grønne Agre, adskilte med levende Hegn, bugter og breder Østersøens Sunde og Fjorde sig, og deres blaa Vande rinder fredeligt ved Foden af smilende Bakkedrag, hvor skønne Bøge udfolder deres Løv.
Hvor er dette, af Tyskland annekterede Land, dog dansk, i Særdeleshed hér paa Østsiden! Det er som synger det i sin stumme Symfoni af Former og Farver den indsmig
rende danske Fædrelandssang:
U est un doux pays avec de larges hétres1) Au bord des Hots d'azur.
Il ondule en contours si purs!
Dans ses abris champétre?
L'amour vit calme et sur.
Les Vikings sur leurs nefs y rentraient — courte pause — Feter leurs durs combats.
Puis sus ä l'ennemi, lå-bas 1 Leurs ossements reposent Sous les grands tertres ras.
Pays toujours si beau! Ta mer si bleue embrasse Des champs, des bois si verts!
Tes filles, beautés au coeur fier, Tes fils, de forte race,
Ont l'oeil si franc, si clair!
»Ja dansk er vor Jord« vil Indbyggerne sige Dem, »dansk for evig, og vi vil ogsaa til evige Tider vedblive at være Danske.« Marskboerne, Sletteboerne og Beboerne af Skov
landet, alle er de Danske. Danske af Race med Undtagelse af nogle Tusinde indvandrede Frisere og Tyskere. Danske af Tunge og Sindelag i den nordlige Del, nord for en sum
pet Grænse, som strækker sig fra Flensborg til Tønder.
Den Knægt, som De møder ved Korsvejen i Færd med at plukke Nødder i Hasselhækken, læg Mærke til ham:
Dannebrogets røde og hvide Farver lyser paa hans Kinder med denne Modsætningernes Frodighed, som alene giver de smaa Danskes Lød sin Skønhed.
') Sangen gengives*her i Verriers Oversættelse. O. A.
En tysk Skolelærer, som havde ærgret sig over denne stumme Protest, greb en Dag en af sine Elever og malede en stor Blækklat i Ansigtet paa ham: »Sort, hvidt og rødt«, lo han haanende, »dér har Du Dit Danebrog i en anden Skikkelse: den tyske Trikolore, det passer sig bedre!«
Lyt til den lille Dreng dér, han nynner ganske sagte en dansk Sang, maaske Nationalsangen. Det er et Held for ham, at der ikke i hans Nærhed findes et Par altyske Øren.
Hans voksne Brødre og Søstre har maattet betale store Bøder eller tilbringe lange Dage i Fængslet fordi de havde sunget disse forbudte Sange. Imod andre, der blev ført bort af Gendarmen, har denne rettet sin Geværmunding for at støtte sin Ordre: »Hold op med at synge, ti!«
De har meget at gøre, de prøjsiske Gendarmer, paa Grund af Menneskenes og de livløse Tings forsætlige eller ufri
villige Protester.
Langs med Vejen, som fra Syd fører til Habenraa, en lille slesvigsk By, staar to Rækker pragtfulde Rønnebær
træer. Om Efteraaret er disse helt dækkede af store Klaser røde Bær, mellem hvilke man skimter de sølvhvide Blade.
Myndighederne har overvejet at lade disse Træer hugge om: de klæder sig jo unægteligt som Dannebrog, det »blod
røde« Flag med det hvide Kors.
En stakkels gammel Kone havde, uden at tænke paa noget ondt, flettet en Krans af Rønnebær, omvundet med et hvidt Baand, til sin Datters Grav. Denne oprørske Krans kostede hende en stor Bøde, som hun, da hun ingen Penge havde, maatte afsone i Fængslet.
Der fandtes i Landet mange Huse af røre Mursten, sam
menføjede med hvid Mørtel. Efter Anneksionen er det Here Steder blevet forbudt, f. Eks. i Sønderborg, at reparere de gamle Huse i samme Stil eller at bygge nye, altid under Bødeansvar eller Fængselsstraf.
Kort Tid efter Anneksionen besøgte Wilhelm den 1ste som Sejrherre den erobrede Provins. Han kom ogsaa til Søn
derborg, en aaben By, som Rans Ärtilleri havde skudt i Brand i 1864. Han havde nægtet at modtage en Deputa
tion, som vilde minde ham om hans Løfte, om »§ 5«, som jeg senere skal omtale.
Sønderjyderne, som var strømmede til i stort Hntal, stil
lede sig op i tætte Rækker paa begge Sider af den Gade, han skulde komme igennem, alle med Hat paa og Pibe i Munden. Idet han passerede, raabte en Stemme: »Om
kring!« og alle som én vendte de Ryggen til Herskeren, uden at sige et Ord, og uden den mindste Gestus.
Soldaterne, som med opplantede Bajonetter eskorterede Kongen, splittede Mængden og forsøgte at ophidse den, men forgæves.
Kongen af Prøjsen gjorde ikke Ophold i nogen anden slesvigsk By.
Lige overfor Sønderborg hæver Dybbøls Bakkedrag sig.
Det var hér en prøjsisk Hær, glimrende udrustet, med første Klasses Geværer og Kanoner, kæmpede mod et lille dansk Korps, næppe nok beskyttet ved Skanser af Jord, daarligt bevæbnet, med gamle Geværer og hurtigt paa Bunden af sin Ammunition.
Den endelige Sejr havde intet som helst straalende over sig, og allermindst ved sit Formaal: det danske Slesvigs Undertrykkelse. Prøjsen har ikke desto mindre villet prise den for alles Øjne ved et mærkeligt Monument, som domi
nerer Landet: det ligner det lille Taarn paa en Domkirke og afsluttes med et Kors. Enhver, der ikke er ukendt med Historien, kan dette Kors ikke undlade at minde om Galli- læerens Lære, hans, der døde korsfæstet for 19 Hundrede Har siden, fordi han havde prædiket Broderskabet for Menneskene: »Elsk din Næste som dig selv; gør ikke imod andre, hvad du ikke ønsker de skal gøre mod dig«.
Lad os nærme os: vi sér i Korsetst Midte Billedet a!
»Wilhelm den Store«, Sønderjydernes, Polakkernes og El- sas-Lotringernes ubarmhjærtige Undertrykker. Men hvor højt dette groteske Monument end hæver sig, som et Sym
bol paa Overmagten, endnu højere staar en almindelig Vejrmølle i Nærheden, den »danske Mølle«, hvor Slesvigs Forsvarere kæmpede til det sidste, et Symbol paa Livs
kraft og Loyalitet, paa trofast national Modstand.
Og Sproget, som man taler rundt omkring i Hytterne og i de velhavende Gaarde er Dansk, og de, der taler det, er sunde Karle: »Jyden han er stærk og sejg«, som Sangen siger.
»Stærk og sejg«, men tillige rolig og værdig overfor sine Undertrykkeres Tyranni, saaledes er først og fremmest Sønderjyden, Slesvigeren.
DEN HISTORISKE RET.
Slesvig — ligesom Navnene Elsas-Lotringen, Polen, Böhmen, Mähren, Kroatien, Bosnien og Herzegovina, Tren- tino, Istrien, Transylvanien og Bukovina, — som Navnene paa ethvert Land, der i sin Tid ramtes af det umættelige og uforsonlige tyske Rovbegær, vækker dette Navn i Sjæ
len Tankerne om en Nationalitetskrig.
Saa lille Landsdelen Slesvig end er, saa meget desto større er det Forbillede, den giver:
Tyskland, stærkt ved sine Millioner af Mennesker og Milliarder Reichsmark, stræber efter at berøve de ca. 150,000 annekterede Danskere deres Sprog, deres Civilisation, j?.
endogsaa deres Fædrene Jord, og denne lille Haandfuld brave Folk staar støt imod.
Denne Kamp har allerede varet i Harhundreder. Den begyndte, da de to Racer, ved Vestgermanernes Hnkomst eller Tilbagevenden, modtes ved Ejderens Bredder. Siden da har den varet ved, snart med »Jærn og Blod« ifølge Bismarcks Dogme, snart ved Rænker og Undertrykkelse efter en ikke mindre bismarcksk Frenigangsmaade.
Danmark gør sig bemærket i Europas Historie i Slut
ningen af det ottende Harhundrede ved den Gæstfrihed, det ikke var bange for uafladeligt at tilstaa de af Karl den Store forfulgte Sachsere, bl. a. Wittekind. Da Sachserne saa blev definitivt underkastede den store Kejser, vendte de deres Vaaben mod deres landfiygtige Høvdingers gamle Værter. I hele Middelalderen gentog de hvert Øjeblik deres Angreb og Invasioner, af og til fremkaldte ved Repressalier, i det mindste i Begyndelsen, for Vikingernes Togter; men først og fremmest fremkaldt ved deres Expansionstrang, som senere, under andre Omstændigheder, fik Navnet: »De*- Drang nach Osten«. Da de havde taget hele Holsten, som i lange Tider havde ligget næsten øde hen (Holstein- Holtsetar »Skovkolonister«) i Besiddelse, tøvede de ikke med at ville lægge Haand paa Slesvig. Denne Landsdel, der ligger mellem Ejderen og Kongeaaen, er dansk Land fra de fjærneste Tider, saa langt som Historien, Studiet af Stednavne og Arkæologien tillader os at gaa tilbage.
I denne Provins laa allerede i det 14. Harhundrede Dan
marks to store Byer, Slesvig og Ribe; begge var de Midt
punkter for en vigtig international Handel, og de første Arnesteder for den kristne Religion i det nordlige Europa.
At det tilhørte Kongen af Danmark som Del af hans Konge
rige og Herskeromraade, har Kejserne Karl den Store, Konrad den 2den og Sigismund indrømmet. Men Holstens sachsiske Grever søgte i god Tid at gøre sig til Herrer over det. Tilsidst fik de det som Pant for Laan til Kongen af
P. Verrier: Slesvig. 2
Danmark og Hertugen a! Slesvig, og senere to Gange (1386 og 1439) som arveligt Lehn.
I 1459 døde den sidste af dem barnløs. Kristian den . af Danmark truede med at knytte Slesvig direkte til Kro
nen som hjemfaldent Lehn, hvis ikke de to Provinsers Stænder valgte ham til Hertug og samtidig til Greve over Holsten.
Da disse to Forsamlinger bestod af Rdelen, som havde Jorder paa begge Sider - selv om Slesvig var det danske Koneeriges og Holsten det »hellige romerske Kejserdøm
mes« Lehn - indvilgede de ivrigt heri (1460). Men Her
tugdømmet og Grevskabet, som senere ogsaa blev Hertug
dømme (1474), skulde forblive evigt forenede og udelte:
»ewich tosamende ungedeelt«, hvilket ikke forhindrede, at de lidt efter lidt i ^århundredernes Løb, fra 1490, blev delt mellem den kongelige Families forskellige Grene. I 1 vendte hele Slesvig tilbage til den danske Krone. P r^s e n' England, Frankrig og senere ogsaa Rusland billigede denne Ordning og blev Garanter herfor. Repræsentanten for en af disse yngre Grene vi har hentydet til, Hertugen af ftu- pustenborg, anerkendte højtideligt den danske Konges Ret til- »Et indlemme under sin Krone de Dele af Slesvig, som injuria temporum havde været skilte fra den«; han svor ham samtidig Troskab, »ham og hans kongelige Efterfølgere, se
cundum tenorum legis regia,«. I 1852 fornyede Hertag Christian af Augustenborg denne Forpligtelse »paa sit Ord og sin Fyrsteære, i sit eget og i sin Famil.es Navn.«
Hans egen Son forlangte imidlertid de to
da Frederik den VII. i 1863 døae uden direkte Hrving.
Han blev ikke alene støttet af det tyske Holsten og af den sydlige fortyskede Del ai Slesvig, men ogsaa al P">jS«i.
trods dettes Forpligtelser, og af Østrig. ris lan e IXde, Danmarks nye Konge, saa sig snart nødsaget til
udlevere, ikke alene det tyske Holsten, men ogsaa Slesvig til disse to Magter, ved Freden i Wien 1864. To Aar efter erklærede Prøjsen sin Medskyldige — Østrig — Krig, for selv at beholde Byttet, d. v. s. foruden Lauenborg, som det allerede havde købt, ogsaa Slesvig og Holsten, som til
faldt det efter Sadowa, ved Freden i Prag (1866). Hvad angaar Hertugen af Augustenborg, afviste Prøjsen hans Krav og svarede ham gennem sine Jurister, »Kronsyndika- tet«, at Kong Christian den IXde var den eneste legitime Arving til Hertugdømmerne, og at han havde afstaaet disse til Prøjsen og Østrig ifølge Freden i Wien.
Det, man saaledes paaberaabte sig, var i Virkeligheden den stærkeres Ret. Udgangspunktet for Anneksionen er ikke andet end Bismarcks kynisk udtalte Vilje: »Dat möt wi hebben!« Alt det andet er kun en Komedie, men ganske vist en ulykkelig og blodig Komedie. Og den fortsættes siden da.
At Napoleon den III. ikke gav sit Samtykke til at in
tervenere i 1864, havde uden Tvivl sin Grund i, at han ikke vidste Besked med Nordslesvigernes nationale Ønsker. Han modtog snart derfra en Depuation, som oplyste ham derom.
Og da Prøjsen og Østrig sluttede Freden i Prag 1866, lyk
kedes det ham at faa indført følgende Betingelse i Artikel 5 eller »§ 5«: Befolkningen i Slesvigs nordlige Distrikter vil blive genforenet med Danmark, hvis den, ved en fri
villig Afstemning udtaler Ønsket derom«.
Prøjsen havde saaledes, som Underskriver af Traktaten, en formel Forpligtelse. Bismarck, som fremfor alt holdt paa Kiels Havn, fandt ikke, at der var nogen Fordel ved at undlade at opfylde denne Forpligtelse: »Jeg har altid været af den Opfattelse,« sagde han, »at en Befolkning, som vedblivende tilkendegiver sin faste Vilje til ikke at ville være hverken prøjsisk eller tysk, men som udtaler sin stærke
2*
Vilje til at tilhøre en Stat, den er nærmere beslægtet med ved sin Nationalitet, ikke vil tilføre den Magt, den søger at løsrive sig Ira, nogen Kraft!« (Tale i Landdagen den 20.
December 1866). Men hans »kongelige Herre« modsatte sig dette at Følelseshensyn. Man er »tølelsestuld« paa den anden Side Rhinen, vi har flere Gange mærket det. »Naar en Tysker træder Dem over Tæerne«, skrev Heinrich Heine,
»klager han over, at De gør ham Fortræd.«
Wilhelm den 1ste, den »kronede Ridder«, »Kartæske- Prinsen« Ira 1848 havde et overmaade »lølelses u dt«
Hjærte. Da han eiter Sadowa al Bismarck blev gjort klar over, at det var bedre at begrænse sig med Hensyn til Byt
tet og nøjes med den udelte og absolute Besiddelse al de Provinser, han havde irarevet Kongen at Danmark, fik han et Rnlaid al Raseri. I Hohenzollernes Sjæl gror endnu deres Forlædres, de smaa schwabiske Røver-Baroners (ba- rons-voleurs) Graadighed. Danskerne i Nordslesvig havde
i »8 5« en »bon billet«. .
Fra den Iørste Gang, de deltog i et Valg til den lovgivende Forsamling, i 1867, udtrykte de deres Ønske ved en In »flf- stemning«, idet de sendte to Deputerede hl^ Berlin, som erklærede: »Vi ere Danske og vi ville vedblive at være Danske«. Men hvad gjorde Kongen a! Prøjsen? Han nødte straks Embedsmændene i Slesvig, under Trusd om bisæt
telse, til at aflægge Troskabseden til ham Han kræv de ogsaa Rekrutter, - ved Trusel med [ældede BaJ°n<*ler' som i Nordborg; man kastede dem i Fængsel, indtil de angrede, og idømte dem Tvangsarbejde i mange Har, g der var dem, der mistede Forstanden. Saaledes holdt Kon
gen a! Prøjsen sit Ord. Han havde givet det , »den hel lige Treenigheds Navn«. M e n hvad havde det at sige. »Vi Tyskere«, udbasunerede Bismarck, »frygter Gud, men ellers intet i Verden«.
Naar de behandlede den eneste Genstand !or deres
»Frygt« med slig Ugenerthed, forstaar man godt, at deres Løfte til Slesvigerne ikke tyngede deres Samvittighed syn
derligt. Thi de havde lovet at opfylde »§ 5«, hvilket Løfte Kere Gange gennem 12 lange Rar blev gentaget af Bismarck.
De interesserede stolede derpaa, og handlede derefter.
I Haab om at kunne vende tilbage til Landet, naar det blev genforenet med Danmark, udvandrede de unge Men
nesker i Hobetal, navnlig i 1870, for at slippe for den prøj
siske Militærtjeneste. Men ogsaa de ældre udvandrede.
Hit i alt udvandrede omtrent 60,000 Mand fra Slesvig, gamle og unge, eller omtrent Fjerdeparten af den dansktalende Befolkning, medtagende ca. 120 Millioner Mark. Med Hen
syn til baade Mænd og Penge var dette et ødelæggende og uopretteligt Tab, fremkaldt med velberaad Hu af Prøjsens Tvetungethed.
RI dem der blev tilbage, opterede mange for dansk Na
tionalitet, hvilket var tilladt ifølge Wiener-Traktatens Är- tikel XIX, indtil 16. November 1870. I Overensstemmelse med samme Rrtikel gjorde de Regning paa, idet de afventede
»§ 5«s Opfyldelse, under det prøjsiske Regimente at be
vare alle deres Indføds-Rettigheder.
Men skønt Kongen af Prøjsen havde givet den sin Under
skrift i Wien eller Prag, var han ikke ivrig efter at opfylde den.
Optanterne blev behandlede som Fremmede og kunde ud
vises efter Forgodtbefindende. Hvad deres Børn angik, be
tragtedes disse, som Følge af Uoverensstemmelsen mellem den tyske og den danske Lovgivning, som »hjemløse«, — saaledes kaldes de meget urigtigt — d. v. s. uden Borgerret i nogen Stat. Der er kun én Borgerret, som man har paa
lagt dem i Prøjsen, nemlig den at tjene i den prøjsiske Hær.
Masseudvandring a! Mennesker og Kapital, Tusinder al Indbyggere paa Grund af Retsløshed reduceret til en lavere Klasse: da Prøjsen havde opnaaet disse smukke Resultater, idet det lod § 5 skinne tor Slesvigernes Øjne i 12 Har, strøg det den uden videre i 1878 med Billigelse at sin Medunder
skriver, Østrig, som saaledes betalte Bismarcks Støtte i det bosnisk-herzegovinske Spørgsmaal under Berliner Konfe
rencen.
Lige for Lige naar Venskab skal holdes. Det betød undei disse Omstændigheder paa den ene Side Rfslutningen a , paa den anden Side Forberedelsen til en Forbrydelse mod Nationaliteten. Et virkelig smukt Eksempel paa deutsche Treue, fides prussica.
Her har jeg vist Dem den »historiske Ret«. Det er vigtig at kende den, for ikke at lade sig vildlede af de tyske Usand
heder og for at se klart paa den slesvigske Politik. Men hvordan det end er, overfor den virkelige Ret, Folkenes Selvbestemmelsesret, findes der egentlig kun en historis- Værdi. Eller snarere, selv om Traktater mellem Herskere aldeles ikke binder de Folk, der uden deres Samtykke er annekterede, skaber de dog visse Forpligtelser for Sejr er- rerne, som har undertegnet dem.
Hvad disse to Synspunkter angaar, da er Tyskerne a! en helt anden Mening: De besejrede har alle Forpligtelserne, de sejrende ingen. Saaledes tror de oprigtigt paa deres Ret
til at fortyske Slesvig. , ~
De praktiserede den ganske vist allerede længe or neksionen — for Rarhundreder siden.
FORTYSKNINGEN FØR 1864.
Slesvigs Befolkning synes os ved første Øjekast helt dansk, saavel af Tunge som af Sind. Den sydlige Del mellem Ej- deren og Dannevirkevolden var imidlertid i Begyndelsen af Middelalderen næsten ubeboet, og blev for en stor Del ko
loniseret af Sachsere, som talte Plattysk. Da de havde taget hele Provinsen i Besiddelse som Pant eller Lehn, indførte de holstenske Grever dér en Rdel, som stammede fra deres Land, altsaa en tysk Rdel. Den forblev dér, og da Hertugdømmet senere hjemfaldt til Kongen af Danmark, ophørte den end ikke at brede sig.
I Spidsen for denne Rdel, højere end den, stod, som vi har nævnt, den kongelige Families Medlemmer, som havde faaet store Omraader i Landet, spredte til højre og venstre, Labyrinter af forskellige Enklaver, som det er svært at finde Rede i: Oldenborgerne, tilknyttede eller vendt tilbage til deres første Nationalitet under Paavirkning af Milieuet; de viste sig i det mindste lige saa tysksindede som de øvrige, især de mægtigste af Rdelen, Gottorperne og Rugusten- borgerne.
Hele dette Rristokrati, som man troede at kunne vente Trofasthed af, nød i Rlmindelighed kongelig Gunst og ud
strakte Privilegier. Det udstedte Love og angav Tonen.
Saaledes er, kan man sige, Slesvigs Fortyskning begyndt under de danske Herskeres Beskyttelse.
Selv efter 1721 udgjorde Holsten, hvad Regeringsformen angik, noget ganske for sig selv: Toldgrænse ved »Konge
rigers Grænse, særligt Møntsystem, eget Ministerium i Kø
benhavn under det meget karakteristiske Navn: »det tyske Kancelli« (efter 1806 »det slesvig-holstenske Kancelli). Tysk Universitet i Kiel, intet manglede. Tysk var overalt For
valtnings- og Retssproget. Til Kirken saavelsom til Sko
len kom efter Reformationen, undtagen i Nordslesvig, Præ
sterne og i Særdeleshed Biskopperne meget ofte fra Luthers Fædreland.
I Arbejdernes og Bøndernes Mund, de underdaniges, som vedblev at tale Dansk indbyrdes, kunde dette Sprog ikke undgaa at synke ned til en fattig, grov Dialekt, der holdt sig til Jorden, uden Udtryk for aandelige Ting eller for po
litiske, sociale eller religiøse Tanker. Maatte Folket ikke paa denne Maade blive vænnet til at betragte Tysk som et højere Sprog, de fornemmes og det Helliges Røst?
Saaledes blev det efterhaanden, i det mindste i visse Dele af Sydslesvig, hvor den tyske Indflydelse gjorde sig stær
kest gældende, og hvor, før 1804, et fordummende Livegen
skab øvede sit Tryk.
Ellers modstod man derimod Fortyskningen med Jydens ordsproglige Sejghed.
Menighedens Stædighed ophidsede dens fremmede Præ
ster. De stakkels Mennesker blev fra Prædikestolen kaldt
»daarlige Kristne«, »ugudelige« og trakterede med Skælds
ord, som i nogle Tilfælde kun vanskeligt lader sig over
sætte: »Har jeg ikke forsøgt at lære Jer Tysk, I Satans Tjenerslæng, Helvedes Brande. Spildt Møjel Disse Sa
tans Tjenere vil ikke opgive deres absurde danske Sprog, hjemme, indbyrdes, overalt . . . Tølpere, Stude, Knolde
sparkere, Pakæsler, dumme Kvæghoveder etc. . . .« Saa
ledes prædikede Christoph Heinrich Fischer i Hyrup i den første Halvdel af det XVIII. Aarhundrede.
Hvad Børnene angik, da slog man dem, for at indprente dem det fremmede Sprog.
Mange Gange sendte Bønderne, fortvivlede over ikke en
gang at kunne finde »Religionens Trøst« i et Sprog, som talte til deres Intelligens og deres Hjærter, underdanige, men
hjærteskærende Henvendelser til Herskeren, men, som det lader til, uden væsentligt Resultat. Thi det »tyske Kancelli«, som var det kunstige Mellemled mellem Tronen og Folket, var aarvaagent.
I 1807 beordrede Frederik d. VI. endelig, at alle officielle Aktstykker angaaende Slesvig og Holsten skulde affattes baade paa Dansk og paa Tysk. Gottorps Højesteret rettede sig ikke derefter. I 1810 paabød den samme Konge en Undersøgelse af Nødvendigheden af at benytte Dansk som officielt Sprog i visse Dele af Provinsen. Det er opbygge
ligt at se, hvordan de lokale Myndigheders Svar er spæk
kede med løgnagtige Angivelser.
Hvad gjorde »det tyske Kancelli«? Da det modtog denne Bunke Rapporter, nøjedes man med at skrive følgende, ved sin faste Form veltalende Bemærkning: Wegzulegen. Kon
gen hørte aldrig mere Tale herom, og de sidste niogtyve Har han endnu regerede, beskæftigede han sig ikke mere med Spørgsmaalet.
Det var ikke fra oven Reformen skulde komme, men nede fra. Smaakøbmænd og Bønder, hjulpne af to Professorer ved Universitetet i Kiel, lykkedes det til Trods for alle mu
lige Hindringer, at faa grundlagt to danske Äviser i Slesvig, at skaffe det danske Sprog Ørenlyd i Slesvigs Stænderfor
samling, og at foranstalte storstilede Demonstrationer paa Skamlingsbanke, hvor indtil 12,000 Mand var forsamlede under aaben Himmel for at forkynde, at Slesvig virkelig var dansk. I 1844 aabnedes i Rødding, i den nordlige Del af Slesvig, den første Folkehøjskole i Danmark. Det var et Folk, som vaagnede op til Bevidsthed om sin Nationalitet, og som viste sin Vilje til at denne skulde sejre. Dog først i 1850—51 blev Dansk endelig vedtaget som Kirke-, Skole-, Forvaltnings- og Retssprog i Nordslesvig. I Sydslesvig
saavel som i Flensborg var det Tysk. Hvad Mellemslesvig angik, da var dette dansk al Tunge, men Hjærtet vartysk, det dannede hvad man kalder »de blandede Distrikter«:
Gudstjenesten foregik- snart paa Dansk, snart paa ys , Barnedaab, Konfirmation, Bryllupper og Jordfæstelser etc.
fandt Sted paa Dansk eller Tysk, alt efter de Interesseredes Behag; for Domstolene kunde man ligeledes vælge me em de to Sprog. I Skolerne foregik Undervisningen paa Dansk, men med fire Timer Tysk om Ugen. Det er dette som man i Tyskland og blandt Slesvig-Holstenerne har kaldt, og endnu den Dag i Dag kalder et Tyranni uden Lige
»Hvi ser Du Skæven i Din Næstes Øje og ikke Bjælken
1 Tstore?Dele af de »blandede Distrikter« protesterede man: som Følge af den Vane man lidt efter lidt havde faaet at betragte Tysk som Religionssprog, Rets-, Regerings- og Skolesprog; paa Grund af den Befolkningen af Tyskerne ind-
prentede Overbevisning om, at Landets Dialekt ikke var Dansk, og at Racen i alt Fald var a! tysV• • "
og undelig under den slesvig-holstenske Indflydelse g
det mod Danmark. . ,
Man protesterede ikke alene i Ord, men-ogs*>•, . Hand
ling: Forældrene søgte at tale, ganske vist daarligt. PI - tysk til deres Bern. Saaledes er Dansk som , Begynde,, sen at sidste Harhundrede endnu strakte sig e
Slien, i det mindste paa Landet, blevet træng mere
™dndNerieddes staar det derimod til i :Nordslesng, h™ Ind- byggerne aldrig har ophørt med melets u^ ^ r o ^ ^ Hnneksbnen^attT har begyndt, med stadig stigende Vold-
^ e H Ä a t t r a den ke,serlige og kongelige Re-
gering, fra de stedlige Myndigheder og fra indvandrede Ty
skere og fortyskede Slesvigere.
Til at tale deres Sag har Danskerne i Slesvig deres Re
præsentanter i den tyske Rigsdag og Landdag i Berlin, nogle Stemmer i Provinslanddagen, i Kredsdagen o. s. v., saavel som nogle stærkt organiserede Foreninger.
Næsten hele det politiske Liv i Slesvig gaar ud paa For
svar mod Overgrebene. Hvorledes deres Principper og disses Rnvendelse er, samt deres Resultater, er netop hvad der interesserer os.
»VOX POPULI«.
Blandt de 400,000 Indbyggere som Slesvig havde i Rn- neksionsøjeblikket, talte 190,000 Dansk og 170,000 Tysk (eller frisisk), Resten var tvesproget. Naar man vil afgøre Nationaliteten, maa man dog ikke udelukkende støtte sig til disse Tal, thi efter Sproget var Tønder Dansk og Flens
borg Tysk, men med Hensyn til Sindelaget var det om
vendt. I hele Provinsen var der muliger omtrent ligesaa mange Danskere som Tyskere, saaledes at man, fraregnet mere eller mindre betydningsløse Mindretal, ved en skarp Grænselinie, som gaar fra Flensborg til Tønder, idet den gør en Krumning mod Syd, kan adskille disse to Nationa
liteter.
Dette beviste Resultatet af Valgene til den »grundlov
givende nordtyske Rigsdag« i 1867, til Trods for uheldige Omstændigheder for »Danskerne«, og Valgene til det »norft- tyske Forbund«s Rigsdag. Ved det første Valg i Februar havde hver al Parterne to Repræsentanter, ved det næste,
i Hugust, havde Danskerne endog et mindre Stemmeflertal _ 25,598 mod 24,664 - men de bevarede kun en eneste Deputeret al lire. Man havde nemlig , M e U e m h d e n , ve en liflig »Valggeometri«, omlagt de to tørste Kre paa denne Maade, ganske vist med stor Møje og Besv- at sikre den »tyske« Kandidat Flertal , anden Kreds Kun én Gang siden da, i 1881, d. v. s. 14 Har senere hk »Dan
skerne« Overtaget; det lykkedes at iaajlen hantflekrafli e og sympatiske Gustav Johannsen valgt. Men ha slaaet ved det iølgende Valg. En socialdemokratis^ Kan
didat, den tørste siden 1877, bidrog til hans Nederlag; ved at fratage ham en Mængde Stemmer. Den tørste Valg
kreds derimod sendte lige Ira Hnneksionen en »dansk« Re
præsentant til Rigsdagen (lor Nordtyskland indt.l 1871, g
senere for det tyske Kejserdømme).
Valgene til den prøjsiske Landdag, med der?* °H e^«e H!stemning, deres to Grader og 3 Klasser al primær*
»ere er naturligvis langtfra at begunstige »Danskerne den giver derimod Hnledning til alle Slags Kneb og Man,-
Tid siden anmodede Landraaaen . m.
I„ „ ... •!
ning: elleve »nej«, syv »ja . Løbet lig Äfstemning: seks »nej«, tolv »ja«. Det
af 5 Minutter. Det er kø snvder og narrer Myndig- Hvad de 3 Klasser^angaar,M^s y ^ ^ ^ ^ ^ hederne uden Skamføl els • J s nahenraa Hmt havde Eksempler (1913): I en Kommune . Habenraa nm.
man ganske simpelt paa Valglisterne glemt den største Skatteyder og ombyttet Pladserne mellem den sidste af første Klasse og den første af anden Klasse. Saa godt var det gjort, at første Klasse viste Flertal for »Tyskerne«. I en anden Kommune talte anden Klasse, som Følge af en
»Fejl« i Skattebeløbet, tre »Danskere« og fire »Tyskere« til Trods for, at det i Virkeligheden skulde have været om
vendt. For at faa de »rettænkende« Gaardejere én eller to Klasser højere op, har man for nogen Tid siden fundet paa at lægge Grundskatten til deres personlige Skat, saa den første tillige talte for Ejeren.
Man har endogsaa taget sin Tilflugt til endnu mere dra
stiske Forholdsregler. For at fratage en i første Klasse staaende »Dansker« Stemmeretten, har man erklæret ham for Optant. Er han Optant, udviser man ham som »lästig«, og forsøger at købe hans Jord til en Tysker. Det siger sig selv, at »Valggeometrien« hver Øjeblik er paa Spil.
Ikke desto mindre vælger »Danskerne« siden Anneksio
nen to Repræsentanter af Slesvigs syv Landdagsmænd.
Bismarck har en Gang sagt, at Valgmaaden til den prøj
siske Landdag var den »elendigste« i Verden. Han tog Fejl, der findes en endnu værre: Valgmaaden til Kreds
dagen i Nordslesvig. Valgcensus er forskellig for hvert enkelt Departement og fra det ene Valg til det andet, gan
ske vist i »Tyskernes« Interesse. Valggeometri, Listefor
vanskning, »Fabrikation« eller Udvisning af Optanter, intet nægter man sig.
Noget lignende sker ved Byraadsvalgene. Embedsmæn
dene l Eks. udgør en stor Del af Vælgerne, omtrent Halv
delen, i Haderslev. Og det er derfor ikke underligt, at Byerne efter deres Administration at dømme synes fuld
kommen tyske.
Som Modtræk mod alle de øskerne«
r
i " « « . . . —r
ES s «f,
sætte sig uretiærdige Slettelser paa Usle , ^ gerne deres Rettigheder og P ^ ^ ^T*v e n d e. Væl-
at stemme og at opmuntre g Overpræsident von gerforeningen udretter et s or peri0de som bærer
rr x
i:;: ».«.<» »•» ! - "• ™
stod Uvejret. „J J.-.- faldt de »Dan- Ved Valgene til Rigsdagen og voldsomt i 1878 skes« Stemmetal eiter en gra * . d d e un g es Ud-
_1888. De Tab som var l ob le v iærre.
vandring, var ikke blev i y » * . ken s\g __ naar Eiter denne uheldige Periode ve siden undtages en m i n d r e ^ d e r d e sidste Ht-
_ ganske langsomt m g ^ m æ r k b a r Fremgang.
stemninger viser Ste™ d e »D a n s k e < Deputeredes Lad os nu kaste Bh P Landdagen. 1 mange
" «i.»« -
•>
-v- * "nkun den rene og ligefremme ^o l"' u d c aIlægge
F o r at kunne iaa Sæde. ledtog«mb ^ o g
Troskabsed til Kongen al Prøjsen
deres Pladser lorblev tomme. S l c s v i g
Krüger, den lorste R e p r æ s e n5 > s c l v c I l e, i disse to ForsamUnger vi de a^ ^ ^ ^ at Prøjsen med Østrigs Bil g r e n t praktisk ikke
Denne urokkel^e Fast e ^e ^ ^ Ridder'.ighed.
var til megen Nytte, viser
Men i Rigsdagen derimod undlod Krüger aldrig at være til Stede og at tage Ordet hver Gang et Lovforslag gav ham Lejlighed til at paavise, at fra dette Synspunkt be
fandt Nordslesvigerne sig i en Slags Særtilstand paa Grund af »§ 5«. Ja, det lykkedes ham endog, ved Centrumspar- tiets Hjælp at faa »§ 5«s Udførelse sat paa Dagsordenen (19. April 1877). Han vedholdende »Kræven« havde gjort et vist Indtryk paa flere af hans Kolleger. »Jeg stemmer for Krügers Forslag,« sagde f. Eks. den Deputerede for Lippstadt (Westphalen). »Det er pinligt hvert Rar at komme tilbage til dette Emne eller denne Interpellation, fordi den støtter sig til en bestemt Ret.«
Krüger bragte ved enhver Lejlighed § 5 paa Tapetet, af og til under de mest uforudsete Omstændigheder. Da man en Dag diskuterede en Straffelov, foreslog han følgende Til
føjelse til Ärtiklen angaaende Blasfemi: Man gør sig skyl
dig i denne Forbrydelse ved at bidrage til Ikke-Udførelsen af en Traktat, der er indgaaet i den hellige Treenigheds Navn1). Regeringen, der blev en Smule overrasket herover tilbød at underhandle med ham angaaende hans »Sag«, hvis han vilde tage sit Forslag tilbage. Han erklærede, at hvis man tilbageviste den foreslaaede Tilføjelse, vilde han for
lange en anden, nemlig: »Blasfemi er tilladt i det tyske Kej
serdømme«. Der er mærkværdigt, at man ikke ved denne Lejlighed kastede ham i Fængsel for Majestætsfornær
melse.
Han havde allerede gjort Bekendtskab med de tyske Fængsler. I 1870, efter Krigserklæringen, trængte man ind i ians Hjem og lod ham der arrestere som mistænkeligt Individ — mistænkt hvorfor? — og førte ham sammen med
') Som Pragerfredens § 5.
Here andre Danskere til en «eerntluägende F æ s t n i^ ™ ved den russiske Grænse, hvor de udstod tre Maaneders
^ftulrLTTør'tais Død 11881) havde Slesvig delt sig i
Ä ^ ^ a C ^ s e d til Kongen a. P J
sc„. Denne indbyrdes .enighed ^ede med at jrejdua- tionen alvorligere; ™ der blev ^aUer ^
- r isrrs't
rrirkVUnaLt i S—, - -
sidste tre Rigsdagsmænds Taktik i sto
D e r er nu lørst Gustav Johannsen ^ « J ^Ls.ab,
si„ Veltalenhed er • va,r sa lu d a. F o r. ved sin brede Forstaaeise ug nansk Tvsk og
n u l t ) ved sit iuldkomne fluide
Plattysk, ved sin hele overieg P' smittende Blik, ved sit Ansigtsudtryk der straalede ai et^s ^ ^ godt Humør og af en Tilli , der rev ^ ^ om_
d " X som Strømmede ud fra hele h a n s P erson, vandt og^bandUdvikling, som i
gaaende Tids golde Pro es Rclterdighed uafladelig vtet den mest absolute ^>g din mest ubøjelige Villie
.) Ved den "u™ren^e '^^for de^daolke Parti, Journalister
-
TOsr.s.r:—
at gaa paa Äkkord, en Villie, der understøttedes kraftigt af en skarp og fin Intelligens. Han var som en Staalklinge af en ualmindelig Hærdning. Han besad en sjælden Finhed i sit Tanke- og Følelsesliv og i sin heie Optræden; sam
tidig ejede han Soldatens Begejstring, naar han med sæn
ket Hoved angribende baner sig Vej gennem Hindringer og Projektiler.
I H. P. Hanssen træffer vi derimod den fuldendte For
kæmper for Realpolitiken, den Politik, der udelukkende tager den foreliggende Situation som Udgangspunkt for sin Indgriben. Ved sine /insigistræk og sin Karakter minder han om en anden Skandinav, Fridtjof Nansen, Nordpols- forskeren. Hans Træk røber en anspændt og levende Be
gejstring, som dog formaar at beherske sig, en rolig og sin
dig Energi, der er lige saa bøjelig som fast, et organisato
risk Talent, der ser og forudser Hindringerne og overvinder dem ved Hjælp af en brændende Iver, der alligevel over
vejer ait, og en Dialektik, der er lige saa bidende som vel underbygget.
Hvor forskellige disse tre Mænd er i Henseende til Natur og Anlæg, er de hinandens Lige i Højsind, i Begejstring for Retfærdigheden, i Fædrelandskærlighed, i utrættelig Virk- somhedstrang og ved de store Tjenester, de har ydet. De ligner ogsaa hinanden i det Mod, hvormed de trodser og bærer alle Prøvelser; de har tilbragt mange og lange Maa- neder i Fængsel, især J. Jessen, som uden Tvivl dér hen
tede sin dødbringende Sygdom.
Før eller samtidig med at de i Rigsdagen havde hævdet deres Landsmænds Ret, havde de ogsaa hævdet den i Land
dagen. Som Medlem af den sidste maa endnu Julius Niel
sen nævnes, en klartseende og praktisk Mand, der desværre paa Grund af sin store Forretning ikke kunde lade sig gen
vælge. Han var H. P. Hanssens værdige Vaabenbroder.
P. Verrler: Slesvig. 3
Disse to er nu i Landdagen blevet afløst af Repræsentanter for en yngre Generation, glødende af Fædrelandskærlighed, men derfor alligevel netop saa forsigtige, som Nødvendig
heden kræver: Kloppenborg-Skrumsager, en sund og god
modig Kæmpe med en proper Næve, og Nis Nissen, en smilende og fin Diplomat, udmærket kompletterende hin
anden i denne næsten stadige Krig.
Stadig, fordi Modersmaalet i Skolerne, i Kirkerne og i det daglige Liv, Statens og Sparekassernes Penge, der ud
øses i Fortysknings-Øjemed, de Næringsdrivendes og Hand
lendes Interesser, som efter Ordre boykottes, Optanternes og de »Hjemløses« Rettigheder, selv Forældreretten og endelig den fædrene Jord, stadig maa forsvares i Nord
slesvig.
MODERSMAALET.
I
Slesvig havde Prøjsen forpligtet sig til at respektere»de særlige Omstændigheder, der kan forenes med Konge
rigets Integritet og Sikkerhed«. Vi skal i det følgende vise, hvorledes dette anvendes overfor Modersmaalet.
Regeringen har anerkendt det, idet den gentagne Gange har erklæret, at den paa ingen Maade havde til Hensigt at foretage sig noget imod Brugen af Dansk. Hvorledes skal man saa forstaa, at den siden Erobringen har været saa ivrig for at udrydde det? Man maa omskrive Sætningen saaledes: »Vi har intet imod det danske Sprog — forudsat at det ikke tales og navnlig, at der ikke undervises paa Dansk.«
Jeg maa dog tilstaa, at man i Begyndelsen paa ingen Maade forfulgte det.
Ganske vist bandlystes det allerede i 1864, midt under Krigen, i de blandede Distrikter, baade som Kirke- og Skolesprog og som Forvaltnings- og Retssprog. Men i Nord- siesvig bibeholdt man det baade som Religions- og Under
visningssprog i Forberedelsesskolen, ja man tillod endog dets Brug i de lokale Myndigheders Indberetninger. Denne 1 olerance, som for Slesvigerne syntes at retfærdiggøre deres Haab om § 5's Opfyldelse, skulde ikke vare ved.
Lidt efter lidt, eller maaske snarere ved en Række af Kup, i 1871, 1878, 1888 og 1908 f. Eks., har man næsten over
alt udelukket det og iorfulgt det, som »omvæltende«. Hvor
for?
»Naar vi før har behandlet det med saa megen Over
bærenhed, ja, endog med Forekommenhed,« — foregav man
— »var det med den Overbevisning, at man vilde være os lak skyldige herfor og være giade herover. Da vi paa ingen Maade har mærket dette, har vi kun tilbage at fare haardt frem,« eller bedre udlagt:
Vi ønsker intet heilere, end at lade Slesvigerne beholde deres Modersmaal, men paa den Betingelse, at de giver Hf- kald derpaa.
Mellem de seks til otie Hundrede Embedsmænd, der i 1864 blev afsat, var der kun forholdsvis faa Skolelærere.
I 1867 nægtede ca. et haivt Hundrede af disse, for Største
delen i Øst, at afiægge Troskabsed til Kongen af Prøjsen og blev afskedigede uden Pension. Resten foretrak, selv om de næsten alle var dansksindede, at underkaste sig, idet de viide forblive paa Stedet, nogle af økonomiske Hensyn, men Størsteparten af Kærlighed til deres Fødejord og af patrio
tisk Pligtfølelse overfor deres Elever.
Den almindelige Forberedelsesskole i Tønder bestod endnu temmelig lang Tid af en dansk og en tysk Afdeling.
Den offentlige Undervisning i Folkeskolen vedblev dog uden alt for megen Vanskelighed at foregaa paa Modersmaalet, i det mindste paa Landet; i Byerne derimod var det stærkt fortrængt af Tysk. Hvad Efterskole-Undervisningen angik, blev den hurtigt fortysket. Men Staten tillod, at der opret
tedes fire Realskoler og fire højere Folkeskoler, alle danske, og alle blomstrede de hurtigt op. — Af alt dette er der nu intet tilbage.
Det er efter Krigen 1870—1871, det betydningsfulde Aars- tal, at man begynder Jagten paa Modersmaalet: Det dan
ske Sprog, ligesom det polske er ikke længere tilladt i Korre
spondancen mellem de lokale Myndigheder og Indbyggerne.
(Lov af 8. April 1876). Man gik gradvis frem med Luknin
gen af de private danske Skoler, og indførte seks til ti Timers Tysk ugentlig i den offentlige Forberedelsesundervisning (1. November 1871). »Hvad de Interesseredes Nationalitet og Modersmaal angaar,« foregav man hyklerisk, »da berører
denne Forholdsregel dem paa ingen Maade.«
I 1878, nogle Maaneder før § 5's Ophævelse, suspende
rede man i Praksis de Forpligtelser, der var indgaaede med Hensyn til Skolebørnenes Modersmaal. Det blev erstattet med Tysk i Historie-, Geografi-, Regning-, Grammatik- og Naturhistorieundervisningen. I 1888 gav man det Naade- stødet. Ved en lovstridig Bekendtgørelse, som Professor ved Universitetet i Kiel, Hänel, har paavist i hele Rigsdagens Paahør slettede man det fuldstændigt paa Undervisnings
planen, naar undtages fire Timers Religionsundervisning.
Samtidig forsvandt den sidste danske Privatskole.
Der findes intet i den prøjsiske Lovbog (Reichsgesetz
buch), der forbyder Aabningen af en saadan Skole. Men for at opnaa Tilladelsen hertil, maa »der være følelig Trang«,
og Impetranten »fremlægge tilstrækkelige Garantier med Hensyn til moralsk og politisk Sindelag«, hvilket naturlig
vis aldrig kan være Tilfældet.
I Statsskolerne, hvor der skal tales Tysk til Børnene, der ikke forstaar dette Sprog, er Lærerne ofte i Vilderede.
F. Eks. hin Lærerinde, som oversatte nogle Stavelser paa Dansk i en A-B-C-Bog. Pludselig ser hun en Inspektør, som havde lyttet ved Døren, træde ind, og hører ham ra
sende raabe: »Ikke noget Dansk her!« — »Ja, men de for
staar jo ikke noget af det, jeg underviser dem i?« — »Saa maa de behandles som Døvstummel«
I Frikvarteret skal der ogsaa tales Tysk, et eneste dansk Ord kan faa slemme Følger: en Irettesættelse, om ikke en Straf eller nogle Slag af Spanskrøret, og der findes altid nogle smaa »hjemmetyske« Spioner, som indynder sig ved at udspejde deres Kammerater. Det hænder ligeledes, at der ogsaa udenfor Skolen findes barmhjærtige Sjæle, som uden Tvivl paa Grund af deres tyske Sentimentalitet til
byder sig at spille Hjælpebødlens Rolle. I Graasten over
fusede for nylig en Handelsrejsende to Børn, som talte Dansk paa Gaden, og truede dem med at melde dem til rette Vedkommende.
En Dag kom jeg i en Jærnbanekupé i Samtale med en Bonde og hans endnu ganske unge Søn. »Trods alt,« er
klærede Bonden med Stolthed, »kan han læse og skrive Dansk ligesom hans Søskende.« Jeg trak en lille illustreret Danmarkshistorie op af Lommen. Med stor Glæde forkla
rede Drengen Billederne, og gav sig til at læse. Men ved hvert Ord kastede han et sky og frygtsomt Blik paa en Rejsefælle, der sad alene i sin Krog uden at blande sig i Samtalen. Den stakkels Unge var bange for den Frem
mede, og virkelig, da jeg gav ham en tysk Ävis, læste han uden at vende Øjnene fra Bladet. Noget lignende hændte
mig paa en øde Vej, da jeg spurgte en lille Bondeknøs om Vej. Han saa fornøjet paa mig, ja blev et stort Smil, men sagde ikke et Ord. Jeg gentog mit Spørgsmaal; men stadig samme Tavshed. Overrasket herover, spurgte jeg ham paa^
Tysk: »Vil Du ikke forstaa Dansk?« — »Jo,« svarede Dren
gen paa samme Sprog, »men« og han begyndte at græde,
»— fortæl det ikke til Skolelæreren.«
Disse Børn, hvis Forældre eller Bedsteforældre maaske har sat Livet til eller udgydt deres Blod for at forsvare det danske Slesvig mod den tyske Invasion, disse Børn tvinger man til at citere løgnagtige Krænkelser mod deres sande Fædreland, til at synge Sejrherrens haanende Fædrelands
sange: »Ich bin ein Preusse«, — »Schleswig-Holstein meer
umschlungen«, — »Deutschland, Deutschland über alles«
o. s. v.
Man nøjes ikke engang med at holde dem under Riset indtil Konfirmationen, d. v. s. til deres femtende Har, men er begyndt at oprette Aftenkursus, der er obligatoriske ind
til deres fyldte attende Aar. Man søger ydermere at putte dem ind i de højere Folkeskoler og andre Fortysknings-
anstalter. £ .,!yj
Kun Religionsundervisningen foregaar fra 1888 endnu paa Dansk fire Timer ugentlig. Men desuden skal Børnene del
tage i to Timers Religionsundervisning paa Tysk. Siden 1899 kan Eleven slippe for dette ved at give Afkald paa den danske Undervisning og saaledes nøjes med fire Timer ugentlig, — fire tyske Timer.
Mange Forældre bider her paa Krogen. To limer mindre i Skolen, to Timers utaknemligt Arbejde — thi Lærerne, som de erklærede Fjender af det danske Sprog, kan det i Reglen kun meget daarligt — heri ligger i det mindste et Paaskud til at give Afkald paa denne Siüe af Kampen, til at være behjælpelig med Undervisningens fuldstændige For
tyskning. Ved alle mulige og umulige Midler udøver Myn
dighederne et afskyeligt Pres for at gøre Ende paa de gen
stridige.
Det vilde tage alt for lang Tid at fortælle den beklage
lige Historie om de talrige Petitioner, Slesvigerne har sendt til Overpræsidenten, til Landdagen og Ministeriet, for at opnaa en Genindførelse af Dansk-Undervisningen i Sko
lerne. »I Religionens, i Troens og den kristne Morals In
teresse, som ser en Fare i et ufuldstændigt Kendskab til Kirkesproget«, forlangte selv Præsterne, at man i det mind
ste underviste i Dansk to Timer ugentlig. Paa et Møde, der afholdtes i Flensborg i 1893, underskrev 77 af 100 et Bønskrift i denne Aand, stilet til Kejseren. De bad for
gæves deres Biskop, Kaftan, om at være Formand for den befuldmægtigede Deputation og egenhændigt overrække Bønskriftet.
Hverken Herskeren eller Kultusministeren tilstod den Äudiens. Ministeren modtog i Privataudiens Ordføreren, Alderspræsident Reuter, for at lade ham forstaa, at de nye Forordninger ikke hindrede det religiøse Liv, og at man absolut intet vilde ændre. Præsidenten rettede sig efter, hvad der var blevet sagt, og undlod at beskæftige sig med Spørgsmaalet. »Vi har Regeringens Svar,« sagde Alders
præsident Reuter paa Synoden i Sønderborg Dekanat, »og en Embedsmand har kun disse to Udveje: enten erklæ
rer han, at han hverken kan eller vil følge Regeringen, og indgiver da sin Afskedsbegæring, eller han forbliver i sit Embede og adlyder Regeringen. Det er dette sidste vi har valgt, vi Præster i Sønderborg Dekanat.«
Myndighedernes Svar, naar de endelig nedværdigede sig til at give et saadant, fortjener at nævnes. Snart hedder det: »Den slesvigske Dialekt har intet at gøre med det litte
rære Dansk«, snart: »Kirkens Dansk, Bibelen, det eneste
som er nødvendigt, minder absolut ikke om litterært Dansk«, snart: »Børnene kan tilstrækkeligt Dansk til at kunne for- staa det, naar det er skrevet, saa de ikke behøver at lære det«.
Præsterne i de dansktalende Egne, i alt Fald de fleste af dem, deler langtfra denne Anskuelse, og det er lidt efter lidt lykkedes dem at overbevise en stor Del af deres Em- bedsbrødre.
Naar der blev foreslaaet en mindre Reform til Fordel for det danske Sprog, bestemte Provinsial-Synoden for Slesvig- Holsten endnu i 1894 med 66 Stemmer mod 23, uden videre at gaa over til Dagsordenen; men i 1912 fandt den For
slaget værdigt til at sættes under Afstemning, og det blev da kun forkastet med 42 Stemmer mod 40, i hvilket Tal de 2 Biskoppers Stemmer er medregnede.
Det vilde være blevet vedtaget, om ikke Provsten for Habenraa havde stemt imod, idet han angav følgende mærkelige Grund: »Slesvigerne har ganske vist Ret til at fordre Undervisning i deres Modersmaal i Skolerne, men da de forlanger det i Religionens Navn, stemmer jeg imod.«
Til Studiet og Plejen af deres Modersmaal er de »Danske«
i Slesvig henviste til deres egne Midler.
Til dette Formaal har de oprettet flere Foreninger. De to vigtigste er »Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse«
og »Skoleforeningen«.
Den første stiftedes d. 10. Oktober 1880. Den ejer ca.
170 uafhængige Biblioteker foruden deres Filialer. I 1911 havde den fordelt paa disse over Hundredetusinde Bøger, og desuden uddeler den omtrent 8,800 Bøger eller Tidsskrifter aarlig. F. Eks. til Børn uddeles der Skolebøger, omhand
lende Religionshistorie, Verdens- og Danmarks-Historie, Geografibøger, Naturhistoriebøger, Stilebøger, Sangbøger o. s. v., men navnlig Ä-B-C'er og Læsebøger, Billedbøger
med Tekst ikke at forglemme og illustrerede Børne-Tiden- der, navnlig ved Juletid og ved Konfirmationstider. Forenin
gen retter de danske Stile og belønner de bedste med Præmier, som ligeledes bestaar af danske Bøger.
Hvert Äar udgiver den en illustreret Rlmanak, som ud- gaar i flere Tusind Eksemplarer.
Den har samlet en Rigdom af danske og nordiske Sange i en meget billig Udgave: »Den blaa Sangbog«, som er en sand Skat af Poesi. En stor Del af Sangene, selv Salmer kan ikke afsynges uden at man faar en Bøde. Mange har maattet udelades i denne »blaa Sangbog«, hvor deres Plads er forblevet blank. Regeringens Sagkyndige, en Professor Schröder fra Haderslev, vilde endogsaa have at alle Sange, hvori Ordene »Danmark«, »Dansk«, »Fædreland«, »Føde
land« o. s. v. forekommer, skulde udelades. Älle de Sange, hvori der synges om Solskin, der kommer efter Regnvejret, eller om de Kristne Sjæles Bøn mod Himlen, hvorfra Danne
brog faldt ned, — hvad mere ved jeg?
Foreningens to Hovedbiblioteker, som findes i Aabenraa og Flensborg, er temmelig righoldige. Udlånsprotokollerne viser, at alle Samfundsklasser benytter Bibliotekerne. De gør saaledes umaadelige Tjenester, ikke alene set fra et dansk nationalt Synspunkt, men endnu mere med Hensyn til den intellektuelle Kultur. Nordslesvigerne er deres for
tyskede Landsmænd i Rngel langt overlegne i Intelligens og Kundskaber.
Det ligger i, at en Races Indordning under en fremmed Civilisation medfører, at dens aandelige Udvikling for en Tid standser eller foregaar langsommere. Hjernen kan ikke uden mere eller mindre alvorlige Forstyrrelser rette sig efter den nye Form. Derimod vil Kærligheden til Modersmaalet og til det tabte Fædreland medføre, at man med utrættelig Iver søger at skaffe sig dybere Kendskab til dem. Naar
