Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret

Hele teksten

(1)SLÆGTSFORSKERNES. BIBLIOTEK. Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat. Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk. Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk.

(2)

(3) DANSK HAANDVÆRKER STAT.

(4)

(5) DANSK HAANDVÆRKER STAT HAANDVÆRKET OG HAANDVÆRKSMESTEREN I DE DANSKE KØBSTÆDER BIND II. REDAKTION:. AAGE SØLVER-SCHOU BIOGRAFISK REDAKTØR:. OLE OLSEN. ARTHUR JENSENS FORLAG KØBENHAVN 1933.

(6) ASSENS HAANDVÆRKER- OG. INDUSTRIFORENING.

(7) Formand for Assens Haandværker- og Industriforening, Lærer zY. B. Albrechtsen..

(8) ASSENS HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING Som Assens er gammel, er dens Historie bevæget. Under Grevefejden blev den stormet og plyndret og maatte udrede svære Bøder til SSENS, — Byen er gammel; den nævnes første Gang i Kong Kongen. Under Svenskekrigen 1658—59 1231. led den merevar enddennogen Valdemars Jordebog Paaigen det meget, Tidspunkt dog anden fynsk By,ikke hvilket sige en Købstadretten Del, thi Svenskerne huserede nogenvilKøbstad; erhvervede den langt først værre nogle paa Fyn end i Aar Landets øvrige Provinser, og de gjorde de gæve Assens-Sønner senere; men meget senere kan det ikke have været, thi da for al Fremtid den at medtage Byens Arkiv, hvorved der et slemtskete Hul ErikTort Menved i 1305 udstedte visse Privilegier til blev Svendborg, i vor Viden om dette den gamle Købstad. Endelig fik Assens et slemt Knæk under fynske et Ophold, som — Kongen gjorde i Assens, saa paa det ved den sidste Tidspunkt slesvigske Krig og Sønderjyllands Bortrivelse fra Moderlandet. maa Byen altsaa have haft Købstadret. Ikke ved Baal og Brand led Byen denne Gang, men ved Tabet af sit bedste Op land, hvilket maaske sved mere til den end Landsknægtenes Plyndring og Sven skernes Hcergen. Men ikke blot Krigene nedkaldte Ulykkerne over den gamle Stad, svære Brande har hærget den Gang efter Gang, og den røde Hane var jo altid en fryg tet Fjende i de gamle Købstæder, hvor Bindingsværket var den herskende Byggeform. Tiltrods for disse Ulykker har Assens dog gennem hele vor Historie formaaet at hævde sig som en livskraftig og driftig By, hvis Borgere med sejg Energi og Udholdenhed har bygget op, hvad udefra blev lagt øde. I Middelalderen var den en meget anselig By, Aar 1231 maatte den saaledes svare lige saa meget i Skat som Odense og langt mere end de andre fynske Byer, saa den har aabenbart haft en tilsvarende Rang, som den nuværende fynske Hovedstad. Dette hænger naturligt sammen med Byens Beliggenhed. Den dannede i gamle Dage det vigtigste Forbindelsesled mellem Øerne og Tyskland og blev derved et Knudepunkt i Handelen med vor sydlige Nabo. Kongerne gæstede den som Følge heraf ofte. Vi har set, hvorledes Erik Menved herfra udstedte Privilegierne til en anden fynsk By, og senere mødtes Dronning Margrethe og. fA.

(9) 10. Erik af Pommern her med de holstenske Grever for at drøfte de holstenske Lehnsrettigheder. Assens laa altsaa ved en Hovedfærdselsaare for Danmarks Samhandel med Udlandet, og dette kom naturligvis til at præge den dybt og varigt. Næringsdrivende af alle Grene slog sig ned, og Kongerne søgte at give det opblomstrende Erhvervsliv Vind i Sejlene ved gode Privilegier. Hvornaar de første Privilegier til Assens blev udstedt, og hvad de gik ud paa, vides ikke for medelst det før omtalte Hul i vor Viden, som Svenskerne forskaffede os, men af et Dokument fra 1443, hvori nogle tidligere Rettigheder stadfæstes, udtales det endvidere, »at Gæst maa ej købslaa med anden Gæst eller med Bønder, men ene med Borgere, som i Byen er«, og disse Privilegier blev senere yderligere bekneftet af Kristian den Anden. Under disse gunstige Forhold voksede Byen sig stor og mægtig. Den fik an selige Bygninger, først og fremmest Kirken, den største paa Fyn næst efter Set. Knuds Kirke i Odense, men ogsaa et Kloster — der dog blev nedrevet efter Reformationen, et Helligaandshus, Latinskole osv. Og Side om Side hermed byggede Borgerskabet selv stort og flot, hvad vi har talrige Vidnesbyrd om end nu, tiltrods for alt det, der er lagt øde ved Baal og Brand. Meget af det gamle er heldigvis endnu bevaret, og af alle fynske Byer kan kun Odense hamle op med Assens, hvad smukt og velbevaret Bindingsværks-Byggeri angaar. Hvorledes har nu Haandværkets Liv og Færden været i denne gamle By? — Vi ved ikke meget om det, men det er let at skønne, at ogsaa haandværksmæssigt har Byen været præget af den livlige Forbindelse mod Syd; ingen anden dansk By har et saa udtalt Lighedspræg med Flensborg som Assens. Rige og stærke Impulser er kommen til Danmark over den gamle fynske Købstad, alene af den Grund har vi Lov til at antage, at de Assens-Haandværkere har været Folk, der ikke behøvede at vige for nogen; men iøvrigt vil en Betragtning af den gamle By vidne i samme Retning. Det er usædvanligt smukt Haandværksarbejde de gamle Assenshuse repræsenterer, og navnlig synes Billedskærerkunsten — som ogsaa i Odense — at have staaet højt. Bindingsværkshusenes Knægte, Bjælkeværker og Døre er usædvanlig rigt udskaaret, og at det er Assens-Billedskærere, der har været Mestre for det smukke Arbejde og ikke Uden bysfolk, kan der ikke herske Tvivl om, thi der kan paavises flere Ejendomme ligheder, som er noget specielt og særlig karakteristisk for Assens, saaiedes de talrige udskaarne Æselrygsbuer, der er et meget anvendt Ornament i de gamle Assens-Huse, de lange rygskaarne Knægte osv. Assens-Haandværket har sikkert gennem Aarene haft solide Traditionel' at bygge paa, Traditioner der har holdt sig lige til vor Tid. Et af de seneste Vidnesbyrd herom kan vi finde i den »Assens By’s Bog« som udkom i 1924 i Anledning af Byens Jubilæum, og hvori Lauritz Maaløe i nogle morsomme Erindringsbilleder fra sin Barndom giver AssensHaandværket følgende smukke Skudsmaal: »Haandværkerstanden stod iøvrigt intellektuelt mindst ved Siden af — om ikke over — Købmandsstanden. De var sikkert næsten fattige tilhobe. Der var ingen til at købe deres Arbejde, meget faa ialtfald, men, dette tiltrods, var der dygtige Folk iblandt dem. Var der en eller anden, der havde Tilbøjeligheder i Retning af at lade en gammel Sølvgenstand kopiere, jeg mindes bl. a. en be stemt Sølvsukkerdaase i Rokoko, kunde hvemsomhelst blandt Byens Guld smede gøre det. Ikke alene nøjagtigt, men i Aand og Sandhed. Der var Fentz.

(10) 11. paa Østergade, Glørfeldt i Ladegaardsgade, og Clausen i det Hus, der nu vilde være Nr. 15 paa Torvet. Jeg har staaende et Pragtstykke af en Egetræs Kom mode, der er gjort af Snedker Ernst i Ny Adelgade, efter en Original, der skal have været Caroline Mathildes. Et Bogskab af Moseeg — efter et Billede i Carl Andersens Bog om Rosenborg — er lavet af Snedker Gormsen i Ramsherred, og endelig har jeg en Mahogni-Piedestal, lavet som Svendestykke af en Lærling. Gammel Handskemager-Mesterstykke fra Assens.. (Dansk Folkemuseum Kbhvn.).. hos Snedker Gustav Hetling. Den Svend, der har gjort den, traf jeg mange Aar efter paa en Køretur ad Landevejen — som vandrende Svend. Han kørte med mig til Assens og havde næste Dag et bevæget Gensynsmøde med sit Ung domsværk.« Organisationsmæssigt har Haandværket i Assens fulgt den samme Linie som Haandværket i det øvrige Land. Det har haft sine Laug med alle deres Fortrin og Fejl. Kun er der Grund til at tro, — naar vi atter betænker den livlige For bindelse mod Syd — at Laugsvæsenet maaske tidligere har slaaet Rødder og opnaaet en højere Blomstring her end i de fleste andre danske Byer. Laugs væsenet kom jo til os fra Tyskland, men Assens laa jo som en Hovedstation paa Øernes vigtigste Færdselsaare til Tyskland. Man kan da ikke ret vel tænke sig andet, end at ogsaa i den Henseende har Paavirkningen fra Tyskland meget tidligt gjort sig gældende netop her..

(11) 12. Herfor taler ogsaa den Kendsgerning, at Haandværkerne i Assens paa et me get tidligt Tidspunkt organiserede sig til Modstand, da Kampen mod Laugsvæsenet endelig efter Aarhundreders Gnidninger satte afgørende ind. I 4O’erne i forrige Aarhundrede gik der et voldsomt Frihedsrøre ud over hele Europa. Det naaede ogsaa de danske Strande, og en af dets Følger var, at der rejste sig en heftig Opposition mod Laugstvangens mange snærende Baand. Haandværkerne Landet over lod sig dog ikke i mindste Maade forurolige heraf. De var saa vante til disse Angreb. Gennem Aarhundreder havde Konge magt og Myndigheder Gang paa Gang forsøgt at begrænse Laugenes Magt, men altid forgæves. De færreste tvivlede paa, det vilde gaa anderledes denne Gang. Men det gik anderledes. Tiden var nemlig en helt anden; et voksende Landhaandværk og en helt ny industriel Aand krævede hver for sig deres Plads i Solen. Udviklingen lod sig denne Gang ikke standse, og i 1857 fik vi Nærings friheden, der fuldstændigt kuldkastede hele det gamle Laugsvæsen. Havde Haandværkerne før følt sig trygge, saa tabte de nu fuldstændig Hove det, saa lidet havde de forstaaet, hvad det var, Tiden bar i sit Skød. Modløshed og Haabløshed syntes en Tid helt at beherske dem, og kun lidt efter lidt besin dede de sig paa den ny Tingenes Orden og begyndte at samle Tropperne paany under de Vilkaar, som Tiden bød. Nogle Haandværkere var der dog, som saa og forstod den truende Fare og i Tide begyndte dels at optage Kampen og dels at organisere sig efter nye mere frie Linier. Blandt disse fremsynte Medlemmer af Standen var Haandværkerne i Assens. Endnu før Næringsloven var blevet en Kendsgerning, nemlig i 1853, stiftedes i Assens en almindelig Haandværkerforening. Hvad der gik forud, ved vi ikke, men den 24. Novbr. nævnte Aar samledes en Del af Byens førende Mænd paa »Pavillonen Sophiehøj«, og paa dette Møde blev der valgt fire Mænd, nemlig Skræddermester, Borgerrepræsentant R. Meiborg, Bødkermester F. Jørgensen, Købmand L. T. Holtz og Pottemager D. J. Bekker til at udarbejde de nærmere Forslag til en Forening af Byens Borgere, og der er ingen Tvivl om, at Børet omkring Næringsloven var en stærkt med virkende Aarsag til disse Planers Opkomst. Det forberedende Arbejde var snart tilendebragt, og den 5. December samle des man paany til Møde, da var — som det hedder i Forhandlingsprotokollen »efterskrevne Haandværkere og Borgere og Indvaanere i Assens forsamlede hos Konditor Ernst i »Pavillonen Sophiehøj« for efter forudgaaet Ventilation at indstifte et Selskab under Navn af »Haandværkerforeningen i Assens«, hvis Formaal skal være dels at fremme ethvert Anliggende, som kan have Interesse for Kommunen i Almindelighed eller Haandværkerne i Særdeleshed, dels at forskaffe Haandværkerklassen i Assens Lejlighed til at træde sammen et Par Dage i Ugen for at udveksle Ideer, hvis Drøftelse turde være til Nytte for en hver i sit Fag, dels endelig for at frembringe en passende selskabelig Underhold ning og Sindsadspredelse efter Dagens for mange maaske mødefulde Arbejde. < De »efterskrevne Haandværkere og Borgere og Indvaanere« var ialt 25, nem lig Drejer J. Andersen, Smed Andersen, Sadelmager Baumgarten, Pottemager D. J. Bekker, Glarmester J. Carstens, Købmand J. Grönberg, Naalemager L. Di-.

(12) 13. derichsen, Gørtler L. Hansen, Drejer F. Hartmann, Købmand L. T. Holtz, Bød ker F. Jørgensen, Snedker F. Justesen, Snedker P. Knap, Skrædder Lund, Skræd der R. Meiborg, Snedker H. P. Meyer, Kommissær Marckmann, Fabrikant P. Neumann og Skorstensfejer Wildner. For disse Mænd forelagde det nedsatte Udvalg deres Udkast til »Regler og Selskabslove«, og samme Aften blev Foreningen stiftet med fornævnte Skræd dermester Meiborg som Formand. Gaar vi denne Foreningsstart nærmere efter i Sømmene, ser det hele jo sær deles fredeligt ud. De Formaal, som er nævnt i det før gengivne Referat fra For handlingsprotokollen, er jo holdt i meget stor Almindelighed: »Fremme af et hvert Anliggende af Interesse for Kommunen i Almindelighed eller Haandværkerne i Særdeleshed«, »Lejlighed til at samles et Par Dage i Ugen for at udveksle Ideer « og endelig en passende selskabelig Underholdning, — der var ingen Krigs erklæring i dette. Dertil kommer, at Foreningen ikke var nogen ren Haandværkerforening, blandt de 25 stiftende Medlemmer var flere, som man vil se, IkkeHaandværkere, og i Lovene bestemtes det, at »enhver pletfri og fredelskende Bor ger kan ej formenes indlemmet i Selskabet eller Foreningen«. For dog at fastslaa Foreningens Karakter som overvejende Haandværkerforening vedtoges det se nere, at Formanden til enhver Tid skulde være Haandværker. Endelig var det kun faa og smaa Midler, Foreningen fik at arbejde med. Ved Optagelsen skulde hvert Medlem erlægge en Mark til Foreningens Lade og derefter betale en Mark kvartaarlig i Godtgørelse til Værten, som til Gengæld skulde stille Lokaler med Lys og Varme til Raadighed og endvidere lade fremlægge den lokale Avis, dog først naar Foreningens Medlemstal havde naaet de 40. Senere blev ganske vist Medlemsbidraget forhøjet noget, men der var dog intet at rutte med. Der var saaledes intet i Foreningens Stiftelse, der lod formode, at det her drejede sig om noget særligt. I Skrædder R. Meiborg havde Foreningen imidler tid faaet en Formand, som med Energi og Klarsyn forstod, hvor det var, en Haandværkersammenslutning havde sine Opgaver. Dristigt tog han Arbejdet op paa snart sagt alle de Felter, de danske Haandværkerforeningers Arbejde senere har bevæget sig ind over, og navnlig maa man beundre den Resoluthed, hvormed den ny Forening søgte at skaffe sig offentlig Indflydelse ved Deltagelse i de almindelige Valg. Skrædder Meiborg var jo selv Borgerrepræsentant, og han havde forstaaet, at som den politiske Udvikling formede sig, var det i de offentlige folkevalgte Forsamlinger, Afgørelserne i Fremtiden vilde falde, og at det derfor gjaldt om at skaffe sig Indflydelse der. Allerede et Par Aar efter sin Start deltog Foreningen i Valgmandsvalgene til Landstingsvalgene og i 1856 op stillede den sine egne Kandidater til Borgerrepræsentation og Ligningskommis sion. Naar man betænker, hvorledes Haandværkets politiske Indflydelse den Dag i Dag er et af de Spørgsmaal, som stærkest trænger sig paa ogsaa i vor Tid, og som mange først sent har forstaaet Betydningen af, maa man dobbelt be undre det Klarsyn, hvormed de gamle Assens Haandværkere straks satte ind lige i Udviklingens og Begivenhedernes Brændpunkt. Men samtidig hermed søgte Foreningen ogsaa at komme i Kontakt med Haandværkerstanden i det øvrige Land i rigtig Forstaaelse af, at kun samlet betød Haandværket noget. Det er allerede nævnt, at det var med stor Sendrægtighed, Flertallet af Haand-.

(13) 14. værkerne lod sig bevæge til at optage Kampen mod Laugsvæsenet med fornøden Alvor, og navnlig i Hovedstaden var man mærkelig ligegyldige overfor den Ud vikling Sagen tog, idet man stadig klyngede sig til Haabet om, at Laugene nok vilde ride Stormen af, som de plejede. Omsider lykkedes det dog ved et kraf tigt Initiativ ude fra Provinserne at faa sammenkaldt til et stort Haandværkermøde i København i Dagene 25.—28. Juli 1856, og paa dette Møde var ogsaa For eningen i Assens repræsenteret og forfattede selv en Petition til Rigsdagen angaaende et enkelt næringsretsligt Spørgsmaal: Marskandisernes Salgsrettig heder. Men derved blev man forøvrigt ikke staaende. For at fastholde og ud vikle den Forbindelse med det øvrige Lands og navnlig Hovedstadens Haandværk, som saaledes endelig var opnaaet, lod man senere Formanden indmelde sig i Københavns Industriforening, saa man stadig kunde være i Kontakt med det Arbejde, som her maatte blive sat i Værk. Men ogsaa paa mange andre Omraader var Foreningen straks fra sin Start meget virksom. I 1857 afholdtes der saaledes en stor Udstilling af Haandværksarbejder, som foruden at skabe Propaganda foi' Byens Haandværk, gav gode Penge i Kassen, nemlig 362 Rdl., hvoraf dog de 278 Rdl. gik til velgørende Formaal. Endvidere afholdtes der til Stadighed oplysende og aktuelle Foredrag, og sidst, men ikke mindst oprettedes der en Søndags- og Aftenskole for Lærlinge og lignende, hvorved Byens tekniske Undervisning blev grundlagt. Men herom senere. Det var altsaa en ualmindelig lovende Begyndelse der var gjort, og det maa derfor undre noget, at der netop i disse Aar opstod en indre Brydning, der endog medførte en kortvarig Sprængning af Foreningen. I 1857 var Maler N. F. Niss bleven valgt til Formand, og man stod midt i omfattende Forberedelser til en større Udstilling, hvortil der var anmeldt Ud stillingsgenstande til en samlet Værdi af 2500 Rdl., men saa begyndte pludselig svære Modsætninger indenfor Foreningens Rammer at gøre sig gældende. Den planlagte Udstilling blev ikke til noget, og Maler Niss traadte tilbage som For mand afløst af Skrædder I. C. Jørgensen. Denne fik dog heller ikke nogen lang Funktionstid, thi allerede tre Maaneder efter traadte ogsaa han tilbage for at give Plads for Foreningens første Formand, fornævnte Skrædder Meiborg. Stil lingen har aabenbart været alvorlig, siden denne lod sig bevæge til saa kort efter sin Tilbagetræden paany at tage Tøjlerne. Og den uar alvorlig. End ikke Meiborg, der sikkert i Kraft af sin offentlige Position og sit store Arbejde in denfor Foreningen, har været en Mand med megen Autoritet, kunde bringe Ro til Veje, og da Bestyrelsen eller Direktionen, som den dengang benævntes, nogen Tid efter ved en Afstemning blev berøvet noget af sin tidligere Myndighed, nedlagde alle Medlemmerne deres Mandater. Dermed syntes Foreningens Skæbne beseglet, og paa en bevæget Generalfor samling, som afholdtes den 1. Marts 1858, vedtoges det med 16 St. mod 1 at dele Kassebeholdningen mellem Medlemmerne og deponere Fanen, Protokol lerne og Foreningens andre Ejendele hos Meiborg, der skulde opbevare dem og overgive dem til en ny Forening, hvis en saadan skulde blive dannet. Det blev der, og det tog ikke lang Tid, thi allerede næste Morgen Kl. 8’/2 stil lede nogle Mænd hos Meiborg og meddelte paa 23 Haandværkeres Vegne, at en ny Forening var dannet under den gamle Forenings Navn, og at de nu gjorde.

(14) 15. Krav paa de deponerede Genstande. Man tør tro, at Meiborg har modtaget dem med et lunt Smil, thi han var selv blandt de nævnte 23 Haandværkere og altsaa indforstaaet med Manøvren. Det var med andre Ord noget af en Palads revolution, der havde fundet Sted, og Motiverne lader sig vanskeligt udrede nu saa længe efter. Det er muligt, man blot har fortrudt den overilede Beslutning om at ophæve Foreningen, men det er jo ogsaa muligt, det hele var et velbe regnet Forsøg paa at manøvrere visse Uroelementer ud. Efter at Foreningen saaledes var opløst og genoprettet i mindre end et Døgn,. Assens Haandværker- og Industriforenings Friboliger.. fulgte nogle rolige Aar, hvori Arbejdet fortsattes i det gamle Spor, bl. a. med Tilslutning til en igangsat Agitation for Valglovens Ændring; Meiborg trak sig atter tilbage, og som Tak for sin »utrættelige Iver for Haandværkets Vel og Fremme« fik han overrakt en Sølvpokal. Ret længe gik det dog ikke uden ham. I 1863 ser vi ham atter som Formand. Hvad der i Mellemtiden er sket, om der igen har været Urostiftere paa Spil, vides ikke. Foreningen havde faaet Navneforandring, og var kommen til at hedde »Haandværker- og Industrifor eningen«, et Samarbejde var indledet med Industriforeningen i Odense, saa at Assensforeningen fik overladt Skrifter og Tegninger fra denne, hvorved Grun den lagdes til det fremtidige Bibliotek, og endelig var der under Købmand Czarneivskys Formandsskab bleven afholdt Udstillinger to Aar i Træk. Der var saaledes sket noget i Foreningen. Men det har aabenbart knebet med at holde Interessen blandt Medlemmerne vedlige; paa et vist Tidspunkt følte man sig i hvert’ Fald foranlediget til at bemyndige Formanden til at paalægge de Be styrelsesmedlemmer, som ikke mødte præcis til Møderne, en Bod. Meiborg traadte dog snart, nemlig i 1864, igen tilbage, og dermed syntes atter mørke Uroskyer at trække op over Foreningen. Formand afløste nu Formand,.

(15) 16. og i 1868 var man naaet til det Punkt, at overhovedet ingen mere vilde lade sig vælge til Bestyrelsen. Det saa altsammen meget haabløst ud, og tilsyneladende var der ikke andet at gøre end at ophæve Foreningen. Heller ikke dertil kunne man dog bekvemme sig. Et Par Generalforsamlinger blev afholdt, men de var ikke beslutningsdygtige, det hele var Kaos. I Slutningen af Aaret blev der foretaget en Slags Rekonstruering, hvor efter Foreningen lagde ud paany under Navnet »Haandværker- og Industrifor eningen for Assens af 1868« og med Skomager Schiang som Formand. Den skete Fornyelse formaaede dog ikke at gyde nyt Blod i Aarerne, og efter kort Tids Forløb gaar det atter løs med Formandsskifter, Medlemstallet daler og naar i 1871 helt ned paa 20, Foreningslivet ebber langsomt ud og tilsidst opkræver man overhovedet ikke Kontingent. Intet syntes at kunne redde den hensygnende Forening, men saa sker der i 1875 en Sammenslutning med Haandværkersangforeningen, som Meiborg havde stiftet under sin sidste For mandsperiode, og med Skomager Schiang som Formand begyndte nu nogle frugtbare Arbejdsaar. Svendeprøvesagen tages op i Samarbejde med andre fynske Foreninger; der dannes som en særlig Afdeling af Haandværker- og Industriforeningen en »Forening til Fremme af Lærlinges gode Uddannelse i Haandværk og Industri«, og i 1879 er man med til at stifte Fællesrepræsenta tionen for dansk Industri og Haandværk, ligesom man deltog i de forbereden de Forhandlinger i Horsens Aaret forud. Der er i det hele taget et Liv og en Ak tivitet, som minder om de allerførste Aar, da Foreningen med Initiativ og Virke lyst kastede sig ind i et mangesidet Arbejde for Haandværkets Sag. Baade Om sorgen for de gamle og de unge stillede Foreningen overfor store Opgaver. De stadigt voksende Krav til de unge Haandværkeres Uddannelse gjorde Gang paa Gang Spørgsmaalet om en tidssvarende teknisk Skolebygning brændende, og for de gamle Haandværkere, der havde sluppet Værktøjet, trængtes der til et Hjem, hvor de kunde nyde deres Alderdom ubekymret i Ro som Løn for et langt Liv i travlt Virke. De unges Sag kom først. I 1889 rejstes en stor og flot Bygning for Byens tekniske Skole, men da Udviklingen af den tekniske Undervisning i Assens er et helt Kapitel for sig, nødes vi her til at foretage et Tilbageblik. Det første Forsøg paa at skabe en faglig Uddannelsesanstalt i Assens skal vi helt tilbage til 1817 for at finde. Da oprettedes en Institution, som hed Industri anstalten, og hvis Formaal var af baade faglig, pædagogisk og samfundsøkono misk Karakter. »Det er en afgjort Sandhed,« hedder det i en Beskrivelse af den fra 1824, »at jo flere Manufaktur- og Fabrikvarer m. m., der indføres fra Udlandet, jo flere Penge gaar der ud af Landet til fremmede, og jo fattigere bliver Staten, derimod naar det modsatte finder Sted, bliver Pengene i Landet, og mange fattige Mennesker finder Lejlighed til at fortjene det nødvendige.« I Overensstemmelse med dette Syn paa Haandværkets og Industriens Betyd ning for Landet og Befolkningen, var dens Formaal følgende: »1) tidligt at vende fattige Drengebørn til nyttigt Haandarbejde og afholde dem fra Ørkesløshed og Lediggang, 2) dernæst at give saavel mange fattige Børn, som ar bejdsløse Haandværkere, Arbejde, 3) at skaffe flere Slags Varer forfærdige!, som ellers skulde købes fra Udlandet.« Udgiften ved Fabrikkens Oprettelse og den udbetalte Arbejdsløn indtil det.

(16) 17. Tidspunkt, hvorfra ovennævnte Beskrivelse stammer, udgjorde tilsammen 2941 Rbd. 2 Mk. 4 Sk. Ialt 60 fattige Drenge var bleven »godt forberedte til for skellige Haandværkere«, og der var forfærdiget 200 Stk. Nürnberger Legetøj, 300 Fuglebure af Staal og Messingtraad, 80 Par Hørhegler samt Smaating af Træ, Pap og Bogbinderarbejder, endvidere forskellige Smaaopfindelser, som. Assens tekniske Skole.. blev udnyttet paa forskellig Vis. Hovedforretningen synes dog at have været Fremstillingen af Karter, hvoraf der forfærdigedes 70—80 Par ugentlig. Med denne Industrianstalt har den senere tekniske Undervisning intet at gøre; men den er et ejendommeligt Eksempel paa den faglige Forstaaelse, som paa et tidligt Tidspunkt raadede i den gamle fynske Købstad. Det er allerede fortalt, hvorledes der i 1859 af den nystiftede Haandværkerforening blev oprettet en Søndags- og Aftenskole, og med denne, der senere blev ledet af Skolekommissionen og Byraadet, lagdes Spiren til den nuværende tek niske Undervisning i Assens. I Søndagsskolen undervistes der i Vinterhalvaaret to Timer ugentlig og i Aftenskolen i samme Tidsrum 4 Timer ugentlig. Fagene var Tegning, Dansk, Skrivning og Regning. I 1876 kom saa den alle rede nævnte »Forening til Fremme af Lærlinges gode Uddannelse i Haandværk Dansk Haaandværker-Stat IV.. 2.

(17) 18. og Industri i Assens« og denne Forening bragte den tekniske Undervisning ind i et nyt Spor. Den oprettede en Aftenskole med Undervisning i Bogføring og Tysk, og efter et Aars Forløb overtog den den gamle Søndagsskole og drev derpaa de to Skoler som en. De saaledes forenede Skoler aabnede i 1877 med 25 Elever og fire Lærere og med Lokaler i den kommunale Børneskole. Under denne Form arbejdede Skolen nu i nogle Aar, men med det stadig stigende Elevantal blev Lokaleforholdene mere og mere utilfredsstillende, og man forstod, at den før eller senere maatte have sin egen Bygning. I 1886 hen satte da Foreningen til Lærlinges Uddannelse det første Beløb til et Byggefond. Det var ikke stort, halvtreds Kroner, men det blev efterhaanden forøget med flere gode Bidrag; en af Byens Borgere, Justitsraad, Apotheker Strøyberg, skæn kede en Byggegrund vurderet til 2000 Kroner, Byraadet gav Tilsagn om 2500 Kroner og Haandværker- og Industriforeningen — Moderforeningen til Lær lingeforeningen — som alt i nogle Aar havde ydet Tilskud til Byggefondet, gav paa en Gang hele sin kontante Formue, 600 Kr. til Formaalet. Ogsaa flere andre Institutioner ydede efterhaanden deres Tilskud, og man kunde nu begynde at tænke paa at bygge. I 1888 blev Arbejdet sat i Gang, og 1889 indviedes Skolen ved en smuk og stilfuld Fest. Siden har Skolearbejdet været i uafbrudt Vækst, saa der allerede i Aaret 1900 maatte en stor Udvidelse af Bygningen til. De unge Haandværkere, som rustede sig til at træde ind i Fagene, havde nu faaet deres Hus, men de gamle, der forlod dem, skulde ogsaa have deres. Det blev fuldført kun tre Aar efter. Midlerne dertil fik man ved en straalende Haandværkerfest, som afholdtes i 1890. Denne Fest blev en enestaaende Be givenhed til hvis lykkelige Forløb alle ydede deres Medvirken. Navnlig For eningens Kvinder lagde en storstilet Interesse og Offervilje for Dagen, ligesom ogsaa Kredsens Folketingsmand, den i dansk Politik senere saa bekendte Klavs Berntsen, tog sin Tørn. Festens Clou var dog et Haandværkertog, som drog gennem Byen, og som vakte stor og berettiget Beundring. — Besultatet af alle Anstrengelserne var over al Forventning, 5043 blanke Kroner dalede ned i For eningens Kasse, og da det var lige den Sum, man havde beregnet som nødven dig for at kunne paabegynde Byggearbejdet, og da man atter i dette Tilfælde fik en Byggegrund, tilmed med Havearealer, skænket, nemlig af Kommunen, løvede man ikke med at sætte Arbejdet i Gang, og i 1892 var som sagt FriboligBygningen under Tag. Det var et anseligt Hus med otte Boliger, hver beregnet for to Personer, og to Boliger, hver til en Person, og senere blev der yderligere oprettet et Understøttelsesfond til Fordel for de i Stiftelsen boende Gamle, dog med det Forbehold i givet Tilfælde at kunne anvendes til en Udvidelse af Byg ningen. Opførelsen af disse to Bygninger var vel nok en Kraftpræstation, men derfor glemte man dog ikke Foreningens øvrige Arbejdsfelter. Næsten samtidig med at de to store Byggesager blev ført til en lykkelig Afslutning, havde man Planer under Overvejelse om en stor Udstilling. Udstillingssagen havde jo ligget Brak i adskillige Aar, men ogsaa den skulde tages op. I 1891 blev der derfor afholdt en stor Udstilling omfattende Haandværk, Industri, Husflid og Landbrug fra Assens og Omegn, og kun en udbrudt Tyfusepidemi, der holdt Folk milelangt borte fra Assens, hindrede den i at blive den Sukces, man havde ventet..

(18) 19. Samtidig med at Foreningen saaledes gjorde et stort og betydningsfuldt Ar bejde indadtil, et Arbejde hvorved den tabte Prestige langsomt erobredes til bage, havde den ogsaa stadig Øje for Opgaverne udadtil, for Haandværkels Velfærd i videre Forstand, og den gamle politiske Interesse fra Foreningens første Dage, fornægtede sig heller ikke under de nye Forhold. I 1894 ser vi den saaledes deltage i Valgmandsvalgene til Landstingsvalgel og ivrigt arbejde for Valget af Kancelliraad Pagh, Bogense, der var stærkt fremme i Datidens Haandværkerliv og navnlig var i Forgrunden i Arbejdet paa at samle hele det danske Haandværk under en Hat. I 1903 fejrede Assens Haandværker- og Industriforening sit 50-Aars Jubilæum. Aarene forud havde kunnet opvise en Række Formandsskifter. Fra Aaret 1877, da Skomager R. Schiang, der havde indledet den nye Opgangsperiode i For eningen, døde, og indtil 1901 var der saaledes ikke færre end 6 Formands perioder. I 1901 blev Trikotagehandler H. M. Begerholm, .valgt til Formand, og det var ham, der stod ved Roret, da Foreningen rundede 50-Aarets skarpe Hjørne. Det var en stor og rig Udvikling, man paa denne Foreningens Mindedag kun de se tilbage paa. Store Mærkesager var ført igennem, Medlemstallet var vokset fra 25 til 300, og Aktiverne beløb sig til 23,304 Kr. En Opgave stod dog tilbage: at skaffe Foreningen dens eget Hus. I Aarenes Løb havde man maattet flytte fra Lokale til Lokale, hvilket naturligvis var me get utilfredsstillende, og i 1893 fremførte Bestyrelsen derfor Tanken om at rejse et Foreningshus. Der var imidlertid ingen Stemning for Sagen, som der med faldt bort af sig selv. Efter Jubilæet blev Spørgsmaalet imidlertid mere brændende, og endelig i 1918 erhvervede Foreningen den Ejendom paa Hjørnet af Damgade og Jernbanegade, hvor den siden har haft til Huse. Samme Aar blev et andet stort Spørgsmaal af vital Interesse for Byen og Standen taget op til Løsning, nemlig Byens Forbindelse med Sønderjylland. Det er fortalt i det foregaaende, at et af de haardeste Slag, som igennem hele den gamle Købstads omskiftelige Historie blev tilføjet Assens, var Sønderjyl lands Bortri velse fra Moderlandet. Derved blev Byen berøvet et stort Opland og den Hovedfærdselsaare mellem Øerne og Sønderjylland, som havde betinget dens Opstaaen og Opkomst gennem Aarhundreder, skaaret over. I 1918 blev det tabte Land atter givet tilbage, og naturligvis rejstes dermed Spørgsmaalet om paany at knytte den bristede Forbindelse. Det var Haandværker- og Industriforeningen, der tog Initiativet. Den 24. Oktober nævnte Aar opfordrede den Handels-, Landbo- og Sømandsforeningeine til at nedsætte et Udvalg til at drøfte Spøi'gsmaalet om Forbindelsen med Sønderjylland, og Resultatet af det Arbejde, som dermed indlededes, blev Op rettelsen af Aktieselskabet »Sønderjvlland«. Naar vi nu ser tilbage over de snart 80 Aar, hvori Assens Haandværker- og Industriforening har bestaaet, ser vi ud over en Udvikling, der vel har været urolig og omskiftelig, men som har været baaret frem af en stærk Vilje til Liv. Storme har raset og ofte truet med at krænge Skuden over, men fremad gik det. De sidste mange Aar af Foreningens Liv har været rolige Aar. Ganske vist vai dei eftei 1919 en kortvarig Periode, hvor den gamle Urosaand paany.

(19) 20. syntes at ville stikke Hovedet frem, men med Lærer A. B. Albrechtsens Valg til Formand kom Arbejdet atter ind i rolige og frugtbare Spor, og nu staar Foreningen med sine langt over 300 Medlemmer, sine store Legater og Fonds og sine Ejendomme med en stærkere Position end nogensinde som det fuldgyl dige Udtryk for en livskraftig Stand i en virksom og fremadstræbende By..

(20) ASSENS HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING Albrechtscn, A. B., Lærer, Assens; f. 11. Nov. 1858 i Odense. Svend som Snedker 1877. An sat ved Skolevæsenet i Assens 1882, ved Assens kommunale Mellem- og Realskole 1889—1929. Lærer ved Assens tekniske Skole 1882—1922, Forstander fra 1928. Medl. af Ligningskommis sionen 1900—24, dens Formand 1902—24. Medl. af Byraadet 1917—29. Medl,. af Bestyrelsen for Spare- og Laanekassen for Haandværker- og Arbejderklassen 1915, i Sparekassens Direktion fra 1916 og Direktionens Formand fra 1929. Medl. af Bestyrelsen for Assens Haandværkerog Industriforening fra 1910, dens Formand fra 1919. (Se Fotografi Side 7). Beierholm-Pedersen, Hans Adolf, Snedker mester, Adelgade 31-33, Assens; f. 6. Sept. 1882 i Gjeldsted; Søn af Landpostbud Peder Peder sen og Hustru Ane, f. Beierholm; gift 1. Maj 1912 m. Anne B.-P., f. Larsen. Forretningen etabi. 1910 under Adr. Damgade, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 25. Nov. 1901; Mester 8. Okt. 1910. Indtraadt i Haandværker- og Indu striforeningen 1901 og Medl. af dennes Besty relse samt af Den fynske Centralforening, Tek nisk Skole, Haandværkersparekassen. Arbejdet i Chicago. Idrætsmærket i Guld. Beierholm-Pedersen, Marius, Snedkermester, Adelgade 29, Assens; f. 12. Okt. 1889 i Assens; Søn af Landpostbud Peder Pedersen og Hustru Ane, f. Beierholm; gift 27. Okt. 1918 m. Karen Jensine B.-P., f. Hansen. Forretningen etabi. 1910 under Adr. Damgade, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 11. Okt. 1908; Mester 12. Okt. 1921. Indtr. i Haandværker- og Industriforen. 1910.. Benediktsson, Hjalmar, Karetmagermester, Aborg pr. Assens; f. 26. Juli 1875 paa Island;. ll. Beierholm-Pedersen. M. Beierholm-Pedersen. Søn af Benedikt Sveinsson og Hustru Margrete, f. Hjalmarsdotter; gift 4. Maj 1921 m. Anna B., f. Hansen. Forretningen etabi. 1908 under nuv. Adr. Svend 1905; Mester 1908. Indtraadt i Vestfyns Hjul- og Karetmagerforening 1909, For mand for denne 1932. Medl. af Bestyrelsen for Sammenslutningen af Karetmagermestre i Dan mark 1932. Revisor i Gamlofte Sogns Syge kasse 1923. Medl. af Haandværker- og Industri foreningen. Bruus, Jens, Tømrermester, Ladegaardsgade 31, Assens; f. 2. Juli 1893 i Assens; Søn af Tømrerm. H. A. J. Bruus og Hustru Johanne, f. Carlsen; gift 31. Juli 1915 m. Anne Kerstin B., f. Nielsen. Forretningen etabi. 1884 af Faderen og overtaget 1920 under nuv. Adr. Svend 11. Nov. 1912. Indtraadt i Haandværker- og Indu striforeningen 1923. Formand for Murer- og Tømrermesterforeningen. Medl. af Lignings kommissionen. Medl. af Bestyrelsen for Grund ejerforeningen.. Caspersen, Hans Casper, Murermester, Ny Adelgade 17, Assens; f. 15. Aug. 1884 i Assens; Søn af Murermester Søren Caspersen og Hu stru Signe, f. Hansen; gift 3. Feb. 1912 m. Anna C., f. Andersen. Forretningen etabi. 1921 un der nuv. Adr. Svend 1. Maj 1902; Mester 15. Aug. 1921. Indtraadt i Haandværker- og Indu striforeningen 1920. Christensen, Jens Peter Marinus, Skomager mester, Østergade 68, Assens; f. 27. Marts 1894 i Hals; Søn af Skomagermester Peter Christen sen og Hustru Jensigne C.; gift 3. Juli 1921 m. Dagmar C., f. Nielsen. Forretningen overtaget 1923 under nuv. Adr. Svend 5. Juni 1913; Me. Hjalmar Benediktsson. Jens Bruus.

(21) D A N S K HAAND VÆ RKER-STAT. 22. Jens Christensen. Chr. Dalgaard. sier 1. Okt. 1923. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1923.. Ernst, Frederik, Fabrikant, J. Ernst’s Sølvvarefabrik, Østergade 57, Assens; f. 30. Juli 1892 i Assens; Søn af Fabrikant J. Ernst og Hustru Gine Greisen E., f. Nissen. Forretningen elabl. 1890 under nuv. Adr. Udlært 1912; overtog Firmaet 1. Nov. 1924. Medl. af Foreningen af Sølvvarefabrikanler i Danmark, af Fyns Stifts Guldsmedeforening og af Foreningen for Kunsthaandværk. Oprettede 1910 Kontor og Lager paa Købmagergade 40, Kbhvn. Bronzcmcdaillc i Assens 1891 og Sølvmcdaille 1906.. Christensen, Johan, Blikkenslagermester, Ny Adelgade 1, Assens; f. 21. Okt. 1879 i Faaborg; Søn af Baadfører Niels Christensen og Hustru Anne Marie, f. Petersen. Forretningen elabl. 1924 under nuv. Adr. Svend 1898; Mester 1915. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1925. Forretning i Leipzig 1915—24. Clausen, P., Smedemester, Ladegaardsgade 33, Assens. Medl. af Haandværker- og Induslriforen. Dalgaard, Chr. P., Barbermester, Strandgade 5, Assens; f. 19. Okt. 1883 i Hodsager ved Holste bro; Søn af Gaardm. Th. Dalgaard og Hustru Kristine, f. Christensen; gift 3. Juni 1908 m. Karen D., f. Nielsen. Forretningen overtaget 1912 under nuv. Adr. Svend 15. Jan. 1903; Me ster 1. Dec. 1906. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1912.. Diderichsen, Lorentz Chr., Malermester, GI. Adelgade 24, Assens; f. 14. Aug. 1884 i Assens; Søn af Skomager Diderich Diderichsen og Hu stru Christiane, f. Andersen; gift 12. Dec. 1908 m. Cecilie Marie D., f. Rasmussen. Forretnin gen etabi. 1856 under nuv. Adr. Overtaget Fir mael 1912. Svend 24. April 1903; Mester 9. Nov. 1908. Medl, af Haandværker- og Industrifor eningen. Medl. af Bestyrelsen for »De Danske Forsvarsbrødre« 1923—29. Dragsbeck, Jens Gunnar, Bogbindersvend, Baronvej 5, Assens; f. 13. Nov. 1902 i Thisted; Søn af Bagerm. Anders Chr. Dragsbeck og Hu stru Maren Petrine, f. Jepsen. Svend 1922. Ind lraadt i Haandv.- og Industriforeningen 1923.. Lorentz Chr. Diderichsen. Frederiksen, Rich., Installatør, Østergade 46, Assens; f. 4. Sept. 1885 i Aarhus; Søn af Banearbejder Chresten Frederiksen og Hustru Ma rene, f. Jensen; gift 11. Juli 1911 m. Susanne F., f. Korch. Forretningen overlaget 1913 under Adr. Østergade 19, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1904; Mester 7. Dec. 1913: Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1913. Ud dannet baade praktisk og teoretisk 3 Aar i Tyskland. Gleerup, Christian, Bagermester, Østergade 29, Assens; f. 9. Maj 1894 i Skydebjerg Sogn; Søn af Konditor N. G. A. Gleerup og Hustru Ka ren Marie, f. Petersen; gift 5. April 1920 m. Martha G., f. Jensen. Forretningen etabi. 1860 af Bedstefaderen og overtaget efter Faderen 1924 under nuv. Adr. Svend 1. Jan. 1913; Me ster 16. Feb. 1924. Indtraadt i Haandværkerog Industriforeningen 1924.. Gleerup, Peter Chr., Skræddermester, H. J. Nielsen & Gleerup, Østergade 29, Assens; f. 21. Juli 1889 i Aarup; Søn af Konditor G. Gleerup og Hustru Karen Marie, f. Petersen; gift 26. Marts 1916 m. Hansa Vilhelmine G., f. Nielsen. Forretningen etabi. 1888. Optaget som Kom pagnon 1915. Eneindehaver fra 1919. Svend 1.. Frederik Ernst. Chr. Gleerup.

(22) ASSENS HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING. Peter Gleerup. Andreas Hansen. Nov. 1908; Mester 27. Okt. 1915. Medl. af Bestyr, for Haandv.- og Industriforeningen og for Assens borgerlige Skyttclaug. Formand for Teknisk Skole. Medl. af Tilsynsraadet for Spare- og Laanekassen for Haandværkere og Arbejder klassen. Medl. af Hovedbestyrelsen for Cen tralforeningen af Skræddermestre. Medl. af Ligningskommissionen. Gross, Robert Johannes Andreas, Smedeme ster, R. Gross & Søn, Østergade 38, Assens; f. 4. Juni 1883 i Fredericia; Søn af P. L. Gross og Hustru Anna, f. Jønsson; gift m. Else Marie G., f. Sørensen. Forretningen etabi. 1921 under Adr. Møllevej, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1902; Mester 1921. Indtraadt i Haandværker- og In dustriforeningen 1921. Montør hos Møller & Jockumscn, Horsens, i 16 Aar. Formand for Skan dinavisk Forening i Vedesach, Tyskland. Fir maet hedder siden Okt. 1931 R. Gross & Søn. Gross, Robert Johannes Andreas, Smedemester, R. Gross & Søn, Østergade 38, Assens, f. 11. Sept. 1908 i Horsens; Søn af R. J. A. Gross og Hustru Else Marie, f. Sørensen. Svend 1926. Di plom for tilfredstillendc Arbejde. Afgangsprøve fra General Motors Service Skole. Mester Okt. 1931. Medl. af Haandv. -og Industriforeningen.. Hansen, Andreas, Maler, Nørregade 64, As sens; f. 27. April 1902 i Barløse Sogn; Søn af Boelsmand Lars Hansen og Hustru Marie, f. Hansen. Svend 1. Okt. 1912. Medlem af Haand værker- og Industriforeningen. Hansen, Anton Møller, Typograf, Jerichausgade 5, Assens; f. 10. Juli 1880 i Odense; Søn af Bødkermester K. Hansen og Hustru Karen, f. Møller; gift m. Bertha H., f. Jensen. Svend 1. Nov. 1902. Indtraadt i Haandværker- og Indu. Axel Hansen. 23. Anton Moller Hansen. striforeningen 1926. Formand for Dansk Typo grafforbund (Assens Afd.). Medl. af Bestyrelsen for Assens Sygekasse og for Sangforeningen. Næstformand i Boligforeningen. Medl. af Lig ningskommissionen. Hansen Axel, Skræddermester, Adelgade 34, Assens; f. 19. Aug. 1896 i Glamsbjerg; Søn af Skrædder H. Hansen og Hustru Line, f. Rasmus sen; gift 23. Feb. 1919 m. Dagny H., f. Peter sen. Svend 1. Okt. 1914; Mester 1. Okt. 1924. Medl. af Haandværker- og Industriforeningen.. Hansen, Carl Johannes, Gartner, Lindevej 4, Assens; f. 24. Juni 1885 i Tved Sogn v. Svend borg; Søn af Landmand Rasmus Hansen og Hu stru Ane Marie, f. Jensen; gift m. Olga H., f. Jørgensen. Forretningen overtaget i 1921 under nuv. Adr. Udlært 1903. Indtraadt i Haandvær ker- og Industriforeningen 1931. Hansen, Hans Peter, Skræddermester, Dam gade 5, Assens; f. 20. Nov. 1878 i Haarby Sogn; Søn af Skrædder Jørgen Hansen og Hustru Birthe, f. Larsen. Forretningen etabi. 1899 un der Adr. Ebberup, senere flyttet til nuv. Adr.; Svend 1896; Mester 1. Sept. 1899. Medlem af Be styrelsen for Assens Sygekasse fra 1909, For mand fra 1925. Diplom fra Skand. Tilsk. Aka demi 1899, fra Kbhvn.s Tilsk. Akad. 1908 og fra Fagskolen for Haandværk og Industri 1914. Medl. af Haandværker- og Industriforeningen. Hansen, Lars, Skomagermester, Østergade 17, Assens; f. 2. Jan. 1856 i Sønderby; Søn af Sned ker Hans Esbesen og Hustru Johanne, f. Hans datter; gift m. Frederikke H., f. Christensen. Forretningen etabi. 1882 under Adr. Ladcgaardsgade, derefter flyttet til Korsgade og derfra 1896 til nuv. Adr. Svend 1875; Mester 18. Okt. 1882.. Hans Peter Hansen. Lars Hansen.

(23) 24. Lars Peter Hansen. DANSK HAANDVÆR K E R-ST A T. Meis Hansen. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1882 og Medl, af dennes Bestyrelse i 18 Aar. Fat tigforstander i 8 Aar. Medl, af Bestyrelsen for Assens borgerlige Skyttelaug i 35 Aar. Medl, af Assens Bankraad. Formand for den lokale Sko magermesterforening. Medl, af Bestyrelsen for Centralforeningen samt af »Dansk Arbejde«. Sølvmedailler i Assens 1891 og 1906.. Hansen, Lars Peter, Skræddermester, Strand gade 2, Assens; f. 21. Feb. 1887 i Gamstofte; Søn af Husmand Niels Hansen og Hustru Kir sten, f. Andreasen. Forretningen etabi. 1918 un der nuv. Adr. Svend 1. Okt. 1905; Mester 1. Okt. 1918. Indtraadt i Haandværker- og Industrifor eningen 1919. Hansen, Niels Jacob, Barbermester, Østergade 39, Assens; f. 26. Jan. 1883 i Assens; Søn af Skomager Oluf Hansen og Hustru Anna Jensine, f. Kolte; gift 5. Dec. 1911 m. Dagmar H., f. Juhl Petersen. Forretningen etabi. 1906 under Adr. Østergade 60, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1. Aug. 1901; Mester 16. Okt. 1906. Ind traadt i Haandværker- og Industriforeningen 1906.. Hansen, Peter Chr., Mekaniker, Jernbanegade 2, Assens; f. 8. Marts 1903 i Assens; gift 18. Maj 1930 m. Ingeborg H., f. Desler. Forretningen etabi. 1924 under nuv. Adr.: Hansen & Jensen. Eneindehaver fra 1925. Svend 1921; Mester 1924. Indtraadt i Haandværker- og Industrifor eningen 1925. Henriksen, Christian Vilhelm Henrik, Murer mester, L. Henriksen & Søn, Ny Adelgade 52, Assens; f. 17. April 1894 i Assens; Søn af Mu rermester Lauritz Hansen og Hustru Alma, f. Johansson; gift 31. Marts 1918 m. Marie H., f.. Chr. Henriksen. Peter Hansen. Nielsen. Forretningen etabi. 1901 under nuv. Adr. Svend 13. April 1912; Mester 31. Marts 1928. Næstformand og Kasserer for Murer- og Tømrermesterforeningen i Assens. Medlem af Haandværker- og Industriforeningen. Jacobsen, Chr., Barber, Østergade 34, Assens; f. 30. Nov. 1905 i Haderslev; Søn af Tjener Chr. Jacobsen og Hustru Cathrine, f. Skellerup. Lært hos Barbermester Peter Næsser i Haderslev og arbejdet der indtil 1926. Svend 1. Okt. 1924, Barbersvend hos Barbermester Pedersen, Øster gade 34 fra 1926. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1926.. Jensen, Aage Eigil, Bagermester, Damgade 13, Assens; f. 3. Aug. 1908 i Assens; Søn af Sned ker H. M. Jensen og Hustru Ane Christine, f. Hansen. Forretningen overtaget 1927 under nuv. Adr. Svend 1. Maj 1927; Mester 17. Marts 1928. Indtraadt i Haandværker- og Industrifor eningen 1928. Jensen, H. O., Bagermester, Strandgade 3, Assens. Medlem af Haandværker- og Industri foreningen. Jensen, Lauritz Chr. Vilh., Smedemester, Nør regade 15, Assens; f. 22. April 1881 i Silkeborg; Søn af Skomager Lauritz Jensen og Hustru Ma rie, f. Yde; gift 25. Aug. 1928 m. Ellen J., f. Petersen. Forretningen etabi. 1921 under Adr. Jensen & Gross, Møllevej 2, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 8. April 1900; Mester 21. Aug. 1921. Indtraadt i Haandværker- og Industrifor eningen 1921.. Jensen, Rasmus Alfred, Installatør, Østergade 90 B, Assens; f. 16. Okt. 1905; Søn af Lagerfor valter Hans Jensen og Hustru Mette, f. Morten-. Aage Jensen. Lauritz Jensen.

(24) ASSENS HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING. Alfred Jensen. Viggo Jensen. sen; gift 24. Marts 1932 ni. Martha J., f. Jør gensen. Forretningen etabi. 11. Juni 1929 un der nuv. Adr. Svend 16. April 1924; Mester 11. Juni 1929. Indtr. i Haandværker- og Industri foreningen 1931.. Jensen, Viggo, Glarmester, Torvet 6, Assens; f. 23. Aug. 1896; Søn af Cigarfabrikant Carl Jen sen og Hustru Marie, f. Madsen; gift 5. Marts 1922 m. Elly J., f. Hansen. Forretningen etabi. 1876 under Adr. Torvet 10, senere flyttet til nuv. Adr. Overtaget Firmaet 1921. Svend 1. Nov. 1914, Glarmesterlaugets Diplom og Sølvmedaille 1914; Mester 1. Dec. 1921. Indtraadt i Haand værker- og Industriforeningen 1922. Bronzemedailler ved Amtsudstillingen i Brenderup 1923 og i Glamsbjerg 1926. Jeppesen, Sophus, Malermester, Stationsvej 7, Assens; f. 29. Sept. 1883 i Assens; Søn af Slagterm. Samuel Jeppesen og Hustru Petrine, f. Jensen; gift m. Petra J., f. Jacobsen. Forretnin gen etabi. 1918 under Adr. GI. Adelgade 11, se nere flyttet til nuv. Adr. Svend 1901; Mester 13. Marts 1918. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1928. Jerløw, Thorvald, Bogbindermester, Østergade 68, Assens; f. 2. Sept. 1888 i Assens; Søn af Rebslager Jerløw og Hustru Cathrine, f. Nielsen; gift 12. Okt. 1912 m. Johanne J., f. Pedersen. Forretningen etabi. 1911 under Adr. Ladegaardsgade 37, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 17. April 1907; Mester 17. Jan. 1911. Medlem af Haandværker- og Industriforeningen. Sølvme daille for Kunsthaandværk.. Johanson, N., Stenhuggermester, Brydes Allé, Assens. Medlem af Haandværker- og Industri foreningen.. Rasmus Johansson. Hans Jørgensen. Sophus Jeppesen. 25. Thorvald Jerløw. Johansson Rasmus Axel, Glarmester, Østerga de 64, Assens; f. 11. Juni 1900 i Assens; Søn af Bryggeriarb. Ernst Johansson og Hustru Karen Marie, f. Aborre; gift 14. Maj 1922 m. Vilhelmine J., f. Weiglin. Forretningen etabi. 1920 un der Adr. Korsgade, senere flyttet til nuv. Adr Svend 1. Okt. 1918; Mester 9. Feb. 1920. Ind traadt i Haandværker- og Industriforeningen 1924. Jonassen, Johs., Farver, Nørre Allé 8, Assens; f. 11. April 1877; Søn af Magasinforvalter Chr. Jonassen og Hustru Mathilde, f. Andersen; gift m. Amelie J., f. Jensen. Svend 1. Maj 1896. Indtraadt i Haandværker- og Industriforenin gen 1896.. Jørgensen, Hans Chr. Vilh., Murermester, Nør regade 13, Assens; f. 3. April 1880 i Assens; Søn af Murerm. Peter Jørgensen og Hustru Anna Ma rie, f. Andersen; gift 7. Maj 1902 m. Johanne J., f. Larsen. Forretningen etabi. 1915 under Adr. Nørregade 48, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 15. Maj 1898; Mester 1915. Indtraadt i Haandværker- og Industriforen. 1920. Brand inspektør fra 1923. Medl. af Bestyrelsen for Teknisk Skole og for Haandværkersparekassen. Jørgensen, Hans Lauritz Martin, Snedkerme ster, Nørregade 5, Assens; Søn af af Snedker mester M. Jørgensen og Hustru Karen Cecilie, f. Jeppesen; gift 4. Maj 1929 m. Hansigne J., f. Rasmussen. Svend 1. Okt. 1921. Jørgensen, Jørgen, Smedemester, Nørre Allé 39, Assens; f. 26. Juli 1892 i Skaarup; Søn af Snedker Anders Jørgensen og Hustru Kirstine, f. Jørgensen; gift m. Else Marie J., f. Larsen. Forretningen etabi. 1922 under nuv. Adr. Svend 1913; Mester 1922. Indtraadt i Fyns Stifts Sme demesterforening 1930.. Hans Jørgensen. Jørgen Jørgensen.

(25) 26. Marcus .Jørgensen. DANSK H AANDVÆRKER-STAT. Martin Jørgensen. Jørgensen, Marcus Syberkropp, Urmager, Damgade 2, Assens; f. 21. Feb. 1880 i Assens; Søn af Bagermester Jens Jørgensen og Hustru Elise, f. Syberkropp; gift 17. Okt. 1913 m. Chri stine Caroline J., f. Christensen. Forretningen etabi. 1911 under nuv. Adr. Svend 1899; Mester 15. Juli 1911. Medl. af Haandværker- og Indu striforeningen. Jørgensen, Martin, Snedkermester, Nørregade 5, Assens; f. 28. Maj 1878 i Fraugde; Søn af Gaardm. H. M. Jørgensen og Hustru Maren, f. Larsen; gift 28. Feb. 1902 m. Karen Cecilie J., f. Jeppesen. Forretningen overtaget 1902 under nuv. Adr. Svend 1. Maj 1898; Mester 1. Nov. 1902. Medlem af Haandværker- og Industrifor eningen. Kasserer i Rejseforeningen. Formand i Assens Sangforening 1912—26. Kempf, Albert Christoffer, Blikkenslagermeslcr, Ladegaardsgade 22, Assens; f. 25. Juni 1896; Søn af Blikkenslagermester Joseph Kempf og Hustru Anna, f. Freitag; gift m. Rigmor Han signe K., f. Nielsen. Forretningen etabi. 1846 af Morfaderen under nuv. Adr. Svend 1. Maj 1915; Mester 1. April 1920. Indtraadt i Haandværkerog Industriforeningen 1920. Leder af Firmaets Vand- og Gasmester-Afd. fra 1920.. Kempf, Joseph, Blikkenslagermester, Lade gaardsgade 22, Assens; f. 23. April 1862 i Vardenbrunn; Søn af Slagter Albert Kempf og Hu stru Kunigunde, f. Kempf; gift 29. Nov. 1887 m. Anna Elisabeth Margrethe K., f. Freitag. For retningen etabi. 1846 af Svigerfaderen og over taget 1886 under nuv. Adr. Svend 1. Maj 1879; Mester 18. Nov. 1886. Indtraadt i Haandværkerog Industriforeningen 1887. Kristensen, Niels Michael, Bagermester, Adel gade 21, Assens; f. 1. Sept. 1891; Søn af Bagerm.. Ejvind Lange. Niels Kristensen. N. P. Kristensen og Hustru Marie, f. Petersen. Forretningen etabi. 1916 under nuv. Adr. Svend 1. Maj 1909; Mester 1. Sept. 1916. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1921. Kas serer for Borgerforeningen. Idrætsmærket i Guld. Lange, Ejvind, Gartner, Østergade 50, Assens; f. 21. Feb. 1904 i Vestbirk; Søn af Seminarie forstander Lange, Vejle, og Hustru Marie, f. Strunge; gift 3. Jan. 1929 m. Karen L., f. Jensen. Forretningen etabi. 1892 og overtaget 1929 under nuv. Adr. Udlært 1925. Indtraadt i Haandvær ker- og Industriforeningen 1925. Larsen, Edvard Christian, Mekaniker, Dam gade 36, Assens; f. 4. Juni 1900 i Hammel; Søn af Smedemester Ole Jacob Larsen og Hustru In geborg, f. Feist. Svend 1918, Bronzemedaillc for Svendestykke; Mester 17. Aug. 1922. Elektro teknisk Eksamen 1931. Indtraadt i Haandvær ker- og Industriforeningen 1922.. Larsen, Georg Rasmussen, Barbermester, Damgade 8, Assens; f. 12. Juni 1892 i Assens; Søn af Skibstømrer Lars N. Larsen og Hustru Elise, f. Olsen; gift m. Petra Marie L., f. Peter sen. Forretningen etabi. 1920 under Adr. Dam gade 7, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1. Juli 1911; Mester 1917. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1920. Forretning i Søndersø 1917—20. Larsen, M., Snedkermester, Skjelvej 7, Assens. Medlem af Haandværker- og Industriforeningen.. Lucas, Fr., Blikkenslagermester, Nørregade 35, Assens; f. 12. Juni 1901 i Assens; Søn af Blik kenslagermester Fr. Lucas og Hustru Mette, f. Larsen; gift 19. Okt. 1930 m. Ellen L., f. Chri stensen. Forretningen etabi. 1856 under Adr.. Edvard Larsen. Georg Larsen.

(26) ASSENS HA AND VÆR K ER- OG INDUSTRIFORENING. 27. Fr. Lucas. Peter Løndahl. Østergade, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1. Okt. 1920; Mester 10. April 1929. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1925.. Kathrine M., f. Nielsen. Forretningen etabi. 1906 under Adr. Torvet, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1899; Mester 1906. Indtraadt i Haandvær ker- og Industriforeningen 1917.. Lysholt, Peter Petersen, Malermester, Damgade 10, Assens; f. 32. Feb. 1870 i Vedtofte; Søn af Gaardejer P. P. Lysholt og Hustru Else Marie, f. Hansen; gift 21. Dec. 1893 m. Bertha Marguerite L., f. Hansen. Forretningen etabi. 1895 under Adr. Ladegaardsgade 5, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 6. April 1887; Mester 10. April 1895. Indtraadt i Haandværker- og Industrifor eningen 1894. Medl. af Tilsynsraadet for As sens og Omegns Spare- og Laanekasse fra 1930. Lærer ved Teknisk Skole fra 1908. Løndahl, Peter Christensen, Bagermester, La degaardsgade 60, Assens; f. 31. Okt. 1890 i As sens; Søn af Bagerm. Peter Christensen og Hu stru Anna Maric L. Forretningen etabi. 1886 af Faderen og overtaget 1925. Svend 1909; Mester 1925. Medl. af Bagermesterlauget.. Madsen, P., Smedemester, Strandgade 14, As sens. Medlem af Haandværker- og Industrifor eningen. Marcussen, Jacob Kolte, Urmager, Jernbane gade 1 a, Assens; f. 19. Feb. 1897 i Assens; Søn af Urmager Andreas Marcussen og Hustru So phie, f. Kolte gift 5. Dec. 1927 m. Asta Kirstine M., f. Maivang-Jørgensen. Forretningen etabi. 1877 under Adr. Østergade, derefter flyttet til Torvet 2 og derfra til nuv. Adr. Svend 1916; Mester 24. Okt. 1924. Medlem af Haandværkerog Industriforeningen.. Mogensen, Vilhelm Edvind, Skomagermester, Damgade 5, Assens; f. 10. Feb. 1880 i Holste bro; Søn af Blikkenslager V. E. Mogensen og Hustru Larsmine, f. Lundgaard; gift m. Anna. Jacob Marcussen. Mortensen, C., Smedemester, Ladegaardsgade 21, Assens. Medlem af Haandværker- og Indu striforeningen. Nielsen, Einar Emil, Skorstensfejermester, La degaardsgade 56 a, Assens; f. 5. Aug. 1894 i Svendborg; Søn af N. F. Nielsen og Hustru An na, f. Hansen; gift m. Anna Kathrine N., f. Pe dersen. Forretningen etabi. 1919 under Adr. Østergade 79, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1. Nov. 1912; Mester 1. Nov. 1919. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1921. For mand og Tillidsmand for Skorstensfejersvende nes Fagforbund for Fyn. Formand for Mester foreningen paa Fyn og for dennes Hjælpefond og Begravelseskasse. Medl. af Bestyr, for For svarsbrodrene og for Skiveskydnings-Selskabet.. Nielsen, Gunnar, Gartner, Gartneriet Skovly; f. 20. Marts 1901 i Set. Hans Sogn; Søn af Efter skoleforstander Andreas Nielsen og Hustru Anna, f. Hansen; gift 5. April 1926 m. Agnes N., f. Hansen. Forretningen etabi. 1893 og overtaget 1923. Udlært 1. April 1919. Indtraadt i Haand værker- og Industriforeningen 1923.. Nielsen, Hans Chr. Vilhelm, Urmager, Guld smed, Østergade 24, Assens; f. 27. Maj 1869; Søn af Overportør Niels Nielsen; gift 8. April 1898 m. Sofie N., f. Petersen. Forretningen overtaget 1905 under nuv. Adr. Svend 1888; Mester 1905. Indtr. i Fyns Stifts Guldsmedeforening 1912. Nielsen, Hans Jørgen, Skræddermester, H. J. Nielsen & Gleerup, Østergade 24, Assens; f. 11. Okt. 1863 i Ørslev Sogn; Søn af Skovarbejder Niels. Gunnar Nielsen. Hans Jørgen Nielsen.

(27) 28. DANSK HA AND VÆR K ER-ST AT. Johannes Nielsen. Peter Nielsen. Iversen og Hustru Kirsten I.; gift 8. Dec. 1883 m. Anna Marie N., f. Jørgensen. Forretningen etabi. 1888 under nuv. Adr. Svend 1881; Me ster 2. Nov. 1888. Tidl. Medl, af Bestyr, for Haandværker- og Industriforen., Kasserer for Byens. Haandværkerforening, Form, for Skræd der Lauget samt Medl, af Bestyrelsen for Hjæl pekassen. Medl, af Haandværkersparekassens Bestyrelse fra 1918 og Direktør for denne fra 1929. Bronzemedaille i Assens 1891 og Sølvmedaille 1906.. og Lærlinge. Formand for Fyns Stifts Bødkerforening og for Assens kommunale Hjælpekasse. Medl. af Bestyrelsen for Teknisk Skole.. Nielsen, Johannes Sofus, Malermester, Ladegaardsgade 39, Assens; født 28. Jan. 1890 i Assens; Søn af Maskinmester H. F. Nielsen og Hustru Treni Elisabeth, f. Jensen; gift 10. Dec. 1916 m. Anna Elisabeth N., f. Morten sen. Forretningen overtaget 1918 under Adr. Østergade 75, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1909; Mester 1915. Indtraadt i Haandværkerog Industriforeningen 1918 og Medl, af dennes Bestyrelse samt af Assens borgerlige Skyttelaug. Lærer ved Teknisk Skole fra 1918. Nielsen, N. P., Barbermester, Østergade 1, As sens. Medl, af Haandv.- og Industriforeningen. Nielsen, N. P. M., Barbermester, Østergade 60, Assens. Medl, af Haandværker- og Indu striforeningen.. Olesen, Niels Martin, Vandmester, Vandvær ket, Assens; f. 20. Aug. 1868 i Assens; Søn af Murer Peter Olesen og Hustru Ane Marie, f. Nielsen; gift 28. April 1921 m. Christine Elisa beth O. Svend 1887; Mester 1891. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1905. Medl. af Bestyrelsen for det borgerlige Skyttelaug og for Arbejdernes Fællesbageri.. Olesen, Ole Christian, Skibsbygmester, Assens Maskinværksted og Skibsværft, Assens; f. 13. April 1892 i Randbøl Sogn; Søn af Smedemester Andreas Olesen og Hustru Mette, f. Sørensen; gift m. Anne Kristine O., f. Jensen. Forretnin gen etabl. 1919 under nuv. Adr. Svend 1911; Me ster 1918. Indtraadt i Haandværker- og Indu striforeningen 1920. Olsen, Aage Valdemar, Slagtermester, Øster gade 52, Assens; f. 7. Dec. 1900; Søn af Slagter mester Søren Olsen og Hustru Bertha, f. Pe dersen; gift 1. Dec. 1929 m. Gerda O., f. Ellegaard Sørensen. Forretningen etabl. 1898 af Fa deren og overtaget 1929. Svend 1. Maj 1919. Svendestykke med Udmærkelse; Mester 1. Sept. 1929. Medl. af Haandværker- og Industriforenin gen.. Nielsen, Peter, Bødkermester, Ladegaardsgade 62, Assens; f. 24. Maj 1875 i Holevad Sogn; Søn af Bødkermester Anders Nielsen og Hustru Ane Johanne, f. Petersen; gift 1. Maj 1898 m. An drea N., f. Gerløw. Forretningen etabl. 1897 un der nuv. Adr. Svend 1. Nov. 1894; Mester 1. Nov. 1897. Indtraadt i Haandværker- og Industrifor eningen 1900 og Medl, af dennes Bestyr. Tidl. Formand for Sammenslutningen af Danmarks Bødkermestre samt for Voldgiften mellem Mestre. Olsen, Axel Søren, Slagtermester, Østergade 52, Assens; f. 23. Juli 1908 i Assens; «Søn af Slag termester Søren Olsen og Hustru Bertha, f. Pe dersen. Forretningen etabl. 1898 af Faderen og overtaget 1929. Svend 1. Aug. 1926; Mester 1. Sept. 1929. Medl. af Haandværker- og Industri foreningen.. Aage Olsen. Axel Olsen. Olsen, Marius, Bogbindermester, Korsgade 12, Assens; f. 27. Juni 1872 i Assens; Søn af Køb-.

(28) ASSENS HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING. 29. Marius Olsen. Søren Olsen. mand J. P. Olsen og Hustru Frederikke, f. Schmidt; gift m. Johanne Sofie O., f. Larsen. Forretningen etabi. 1899 under nuv. Adr. Svend 1891; Mester 18. April 1899. Indtraadt i Haand værker- og Industriforeningen 1898 og Medl. af dennes Bestyrelse fra 1912, Næstformand fra 1920. Medl. af Bestyrelsen for Teknisk Skole. Formand for Haandværkersparekassen, for »Dansk Arbejde« og for Assens Sejlklub. Chef for Assens Politikorps fra 1912. Medl. af Besty relsen for Venstreforeningen fra 1900. 2 Sølvmedailler for fagligt Arbejde og Indenrigsmini steriets Præmie for Industri. Kommunal Revi sor i 4 Aar. Form, for Assens borgerlige Skyttelaug i 11 Aar, Formand for Assens Skyttekreds i 11 Aar. I 22 Aar drevet Assuranceforretning for Hafnia og modtaget Hafnias Fortjenstmcdaille 1914. Forligskommissær fra 1933.. stru Bertha Marie, f. Laursen; gift m. Kirsten Marie, f. WTaa. Forretningen etabi. 1906 under Adr. Adelgade 29, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1895; Mester 1906. Indtraadt i Fyns Stifts Smedemesterforening 1914.. Olsen, Søren, Slagtermester, Møllevej 10, As sens; f. 15. Jan. 1872 i Stege; Søn af Slagter og Kreaturhandler Søren Olsen og Hustru Maren, f. Jørgensen; gift m. Bertha O., f. Pedersen. For retningen etabi. 1898 under Adresse Østergade, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1890; Mester 1898. Indtraadt i Haandværker- og Industrifor eningen 1892.. Pedersen, Hans Chr., Snedkermester, Brdr. Pe dersen, Østergade 61, Assens; f. 12. Aug. 1884 i Assens; Søn af Formand Lars Chr. Pedersen og Hustru Kirsten, f. Andersen; gift 2. Juni 1912 m. Andrea Augusta P., f. Lauritzen. Forretningen etabi. af Broderen 1904 under nuv. Adr. Ved Broderens Død 1915 Eneindehaver. Svend 1. Nov. 1903; Mester 24. Maj 1910. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1910.. Pedersen, Rasmus Jensen, Barbermester, Østergade 34, Assens; f. 7. Juni 1885 i Assens; Søn af Husejer H. Pedersen og Hustru Laurine, f. Larsen; gift 26. Juli 1908 m. Meta P., f. Jen sen. Forretningen etabi. 1885 under nuv. Adr. og overtaget 1915. Svend 1. Nov. 1903; Mester 16. Jan. 1908. Medlem af Haandværker- og Indu striforeningen. Medl. af Assens Politikorps fra 1917. Medl. af Bestyrelsen for Haandværker sparekassen fra 1932. Petersen, Carl Frederik, Tapetserermester, Østergade 40, Assens; f. 20. Nov. 1883 i Odense; Søn af Kernemager Rasmus Petersen og Hustru Karen Marie, f. Christensen; gift 27. Dec. 1913 m. Ellen P., f. Mangor. Forretningen etabi. 1904 under Adr. Østergade 45, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1907; Mester 19. Sept. 1904. Indtr. i Haandværker- og Industriforeningen 1904. Petersen, Frederik Vilhelm, Snedkermester, Ny Adelgade 6 A, Assens; f. 26. Marts 1890 i As sens; Søn af Snedkermester Rasmus Petersen og Hustru Karen, f. Larsen; gift m. Anna P., f. Christensen. Forretningen etabi. af Faderen 1910 og overtaget 1927 under nuv. Adr. Svend 7. Dec. 1909; Mester 1927. Indtraadt i Haand værker- og Industriforeningen 1927.. Pedersen, Niels Anton, Smedemester, Adelgadc 28, Assens; f. 11. Aug. 1876 i Nødager ved Kolind Sund; Søn af Smed Jens Pedersen og Hu. Rasmussen, F. Gamst, Bagermester, Jernbane gade 4, Assens; f. 1. Marts 1891 i Korsør; Søn af Postmester Martin Rasmussen og Hustru Ma rie, f. Jensen. Forretningen overtaget 1921 un der nuv. Adr. Svend 1. Feb. 1910; Mester 1. Sept. 1921. Medl. af Bagermcsterlauget.. Niels Pedersen. Carl Petersen.

(29) 30. DANSK HA AND VÆR KER-STA T. Jens Rasmussen. Kaj Rasmussen. Rasmussen, Jens Chr., Slagtermester, Dam gade 7, Assens; f. 24. April 1881 i Odense; Søn af Partikulier H. B. Rasmussen og Hustru Ane, f. Jensen; gift 10. Juni 1902 m. Laura R., f. Nielsen. Forretningen etabl. 1902 under nuv. Adr. Svend 1. April 1900; Mester 24. April 1902. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1904. Medl. af Bestyrelsen for Haandværkerforeningen 1920—29. Formand for Slagtermestre nes Forening fra 1926. Rasmussen, Kaj Arnold, Maskinfabrikant, Sta tionsvej 9, Assens; f. 13. April 1893 i Kbhvn.; Søn af Tækkemand Hans Rasmussen og Hustru Mary Ane, f. Pedersen; gift m. Anna Marie R., f. Rasmussen. Forretningen etabl. 1928 under Adr. Nørre Allé 10, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1911; Mester 1915. Indtraadt i Fyns Stifts Sme demesterforening 1915. Sølvmedaille for Land brugsredskaber i Nørre Aaby 1927. Rasmussen, Thorvald Rasmus, Murermester, Østergade 88, Assens; f. 9. Juli 1888 i Assens; Søn af Murermester Hans Rasmussen og Hustru Mariane, f. Hansen; gift 20. Juni 1909 m. Sophie R., f. Mortensen. Forretningen etabl. 1922 under nuv. Adr. Svend 1906; Mester 1922. Medl, af Haandværker- og Industriforeningen. Medl. af Bestyrelsen for Grundejerforeningen. Ravnø, Hans dir. Jørgen, Bogtrykker, Assens Bogtrykkeri, Kindhestegade 6, Assens; f. 29. Okt. 1892 i Skelskør; Søn af Snedkermester L. J. Hansen og Hustru Lise, f. Hansen; gift m. Karen Marie R., f. Rasmussen. Forretningen etabl. 1919 under nuv. Adr. Svend 1911; Mester 21. Nov. 1919. Medl. af Haandværker- og Industriforenin gen. Sams, Niels Einar, Urmager, Østergade 43, As sens; f. 6. Feb. 1896 i Hjørring; Søn af Urmager P. N. Sams og Hustru Vilhelmine, f. Sørensen; gift 4. Okt. 1917 m. Marie S., f. Mathiesen. For. Niels Sams. Thorvald Rasmussen. retningen overtaget 1922 under nuv. Adr. Svend 1. Maj 1915; Mester 19. Marts 1922. Indtraadt i Fyns Stifts Guldsmedeforening 1926. Formand for Assens Venstreforening 1927—31. Medl. af Bestyrelsen for Assens Amts Urmagerforening, af Grundejerforeningen og af Oplysningsforenin gen.. Steffensen, Steffen Kristian, Snedkermester, Østergade 66, Assens; f. 2. Aug. 1881 i Næsbyho ved, Broby; Søn af Husmand Jens Steffensen og Hustru Rasmine, f. Rasmussen; gift m. Anna Caroline S., f. Jørgensen. Forretningen etabl. 1907 Adr. Østergade 40, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1899; Mester 1. April 1907. Indtr. i Haandværker- og Industriforen. 1905. Skue mester i Fællesrepræsentationen. Sædholm, Jørgen, Skomagermester, Østergade 45, Assens; f. 15. Marts 1866 i Assens; Søn af Vognmand Rasmus Jensen og Hustru Susanne, f. Pedersen. Forretningen etabl. 1893 under Adr. Østergade 50, 1901 flyttet bil nuv. Adr. Svend 1885; Mester 1892. Formand for Selskabelig Svendeforening 1889—92. Medl. af Bestyrelsen for Skomagermesterforeningen fra 1922. Bud i Spare- og Laanekassen. Sølvmedaille paa Udstil lingen i Assens 1891. Medl. af Haandværker- og Industriforeningen.. Vejle, Gustav, Bogtrykker, Østergade 11, As sens; f. 7. Maj 1885 i Skive; Søn af Malermester Anthon Vejle og Hustru Kathrine, f. Skriver. Forretningen etabl. 1913 under Adr. »Assens Amts Dagblad«. Svend 1906; Mester 1913. Indtr. i Haandværker- og Industriforeningen 1913. Ty pograf indtil 1908. Journalist 1908—13. Medl. af Byraadet. Formand for Turistforeningen, for den personlige Friheds Værn og for den konservative Vælgerforening. Redaktør af Fyns Stiftstidendes lokale Afd.. Jørgen Sæd holm. Gustav Vejle.

(30) BOGENSE HAANDVÆRKERFORENING.

(31) Formanden for Haandværkerforeningen i Bogense, Malermester A. Blangsted..

(32) BOGENSE HAANDVÆRKERFORENING OGENSE er Fyns mindste Købstad. Saaledes har det dog ikke altid været. Der var engang, siger den historiske Over levering, da den var blandt de første fynske Købstæder, havde syv Kirker — hvoraf dog nogle var Kapeller — 3 Sognepræster og et Annakloster; og selv om dette vel nok er overdrevet, er det i hvert Fald vist, at den paa et bestemt Tidspunkt var, næst efter Odense, Øens højestbeskattede Købstad. Hvor gammel Byen er vides ikke. Den nævnes første Gang i 1288, da Kong Erik Menved stadfæstede dens Privilegier. Nogle fattige Fisker hytter synes at have været den beskedne Kerne, hvoraf den udviklede sig, men efterhaanden voksede den sig op til Købstad, og Kongerne støttede dens Vækst med gode Privilegier. Navnlig Kong Christoffer af Bayern var Byen en god Ven. Han udstedte i 1465 et Beskærm elsesbrev, der gav Bogenses Borgere Toldfrihed overalt i Landet »i hwor som hælst the meth theris Skip, Gots eller Køpmandssap i wore Righer kommænde wordhe, Skaane Høstmarketh ene unthaget«. Omkring Begyndelsen af det sejstende Aarhundrede synes Byens Udvikling at have naaet sin Kulmination; da beløb den af Bogense svarede »Sise« sig til 80 Mark, medens ingen af de andre fynske Købstæder, Odense ene undtaget, naaede højere end til at betale 50 Mark. Byen maa altsaa paa det Tidspunkt have været en særdeles betydelig og velhavende Stad. Med det sejstende Aar hundrede kommer imidlertid de urolige Tider med Kristian den Andens For drivelse, og de ulykkelige indre Krige; senere følger Svenskekrigene, og navnlig de sidste under Frederik den Tredje var skæbnesvangre og ødelæggende for Bogense. Af Byens 128 Gaarde og Huse laa 66 øde hen, og den før saa blom strende Købstad lignede paa et vist Tidspunkt mere en Landsby. Dens Handel og Haandværk forfaldt, og den syntes næsten fuldstændig viet til Undergang og Udslettelse. Længe stagnerede den. I 1769, da den første Folketælling fandt Sted i Danmark, havde den saaledes kun 435 Indbyggere, og 7 Aar senere, skrev »Fyens Avis«, at Bogense kun havde 60 Borgere, hvoraf to Tredjedele var fat tige. I det 19. Aarhundrede gik det imidlertid atter fremad. Som Guvernør over Fyn gjorde nemlig Christian Frederik, den senere Kong Christian den Ot tende, meget for Bogense. Store Inddæmnings- og Kanalarbejder, Vejanlæg. B. 3*.

Ophavsret Biblioteket indeholder v&aelig;rker b&aring;de med og uden ophavsret

Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret