Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret

Hele teksten

(1)SLÆGTSFORSKERNES. BIBLIOTEK. Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat. Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk. Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk.

(2)

(3) DANSK HAANDVÆRKER STAT.

(4)

(5) DANSK HAANDVÆRKER STAT HAANDVÆRKET OG HAANDVÆRKSMESTEREN I DE DANSKE KØBSTÆDER BIND I. REDAKTION:. AAGE SØLVER-SCHOU BIOGRAFISK REDAKTØR:. OLE OLSEN. ARTHUR JENSENS FORLAG KØBENHAVN 1933.

(6) FORORD AAR Udgivelsen af Værket »Haandværket og Haandværksmesteren i de danske Købstæder« med dette Bind paabegyndes, skal det siges, at Opgaven at tilvejebringe det hertil nødvendige Materiale i den Udstrækning, Værkets Plan nødvendiggjorde, ingen lunde har været let. Opgaven har haft mange Vanskeligheder, og under Arbejdets Gang maatte det ofte synes, som om det ikke skulle kunne lykkes at naa til Vejs Ende hermed. Naar Resultatet nu al ligevel foreligger i en Form, som maa synes tilfredsstillende, og endda i nogen Grad taget op i udvidet Omfang med Hensyn til de medtagne Byer og Haandværkerforeninger, saa skyldes dette udelukkende de mange Haandværkerforeningers og deres førende Mænds Hjælpsom hed og gode Medarbejderskab. Udgiver og Redaktør finder derfor, at der er al mulig Anledning til at rette en hjertelig Tak til Haandværkerforeningerne, disses Formænd og Bestyrelser for den Indsats, de her har ydet, en Indsats, der i fuldt Maal har ligget paa Linie med Redaktionens og Udgiverens Be stræbelser for at skabe for Haandværket den Bog, der for det før ste paa fuldgod Maade sætter det danske Haandværk paa Plads i Tiden og dernæst tilvejebringer det Bindeled mellem Haandværket, som indbyrdes Kendskab til hverandre — ikke alene som Organisa tioner men tillige som Enkeltpersoner og Fagudøvere — giver.. N.

(7) DE DANSKE KØBSTÆDER OG HAANDVÆRKET J^^E danske Byers Opstaaen taber sig langt tilbage i Tidens Mørke. Efterhaanden som den historiske Tid ruller sig op, faar man ogsaa Føling med, hvorledes Menneskene samler sig om bestemte Bopladser, hvor der fra Naturens Side fandtes særlig gunstige Levevilkaar. Vi ved kun lidt om, hvorledes de ældste Byer her i Landet saa ud. Den ældste og mest berømte af disse var Hedeby ved Slien, der allerede saa tidligt som i det 9. Aarhundrede var en meget vigtig Handelsplads. Her byggede Munken Ansgar den første danske Kirke, og her havde ogsaa Haandværkeie i stort Tal bosat sig. Saadanne gamle Byer og Handelspladser laa spredt over Landet og paa disses Plads voksede senere Middelalderens store fastbyggede Stæder op, og herfra udgik der en meget betydelig Magt. I disse Middelalde rens Byer voksede de stærke Borgersammenslutninger: Gilderne frem. Disse Broderskabsorganisationer naaede deres højeste Blomstring herhjemme paa Valdemarernes Tid. Med Gilderne som Centrer udviklede Byerne i Danmark sig rask i det 11.—12. Aarhundrede. Nu rejste der sig Landet over store Kirkehuse; Kongerne lod slaa Mønt i Byerne og Handelsfolk mange Steder fra strømmede til og satte Liv i Omsætning og Produktion. Allerede i det 11. og 12. Aarhundrede var de fleste danske Købstæder Kendsgerninger, som der maatte regnes med. Na turligvis var disse Byer efter Nutids Forhold kun smaa. Saaledes levede der i det 12.—13. Aarhundrede kun en Tyvendedel af Landets Befolkning i Byerne. Hele Folketallet var dengang ca. 1 Million Mennesker, hvilket altsaa vil sige, at der kun fandtes ca. 50,000 Mennesker bosatte i Købstæderne. Naturligvis var Udviklingen kun ringe i de gamle danske Købstæder, sam menlignet med det, der paa dette Omraade foregik sydpaa. I Byerne boede Haandværkere og Købmænd Side om Side, men selvfølgelig maatte det blive Købmanden, som var den førende, hvilket jo laa i Forholdenes Natur. I det 11.—13. Aarhundrede dannedes Haandværkerlaugene. De havde Op gaver at røgte, som ganske faldt sammen med dem, Gilderne tidligere ofrede sig for, nemlig at værne om de smaas Bettigheder mod de størres Overgreb. Hele Udviklingen med Gildernes Opstaaen, deres Forfald og Laugenes Frem.

(8) 8. vækst kom jo til os fra Tyskland, og de samme Kampe, som udkæmpedes sydpaa, kun langt mindre voldsomme, udkæmpedes her i Landet, inden Haandværket og dettes Organisationer vandt Ret for sig og sine.. St. Knudsgildet i Slesvig. Omkring Aar 1220.. St. Knudsgildet i Ringsted. Omkring Aar 1275.. St. Knudsgildet i Randers.. Som nævnt var det i Valdemarstiden, at de danske Byer var i hastig Udvik ling, men de skulde snart komme til at mærke Konkurrencen fra Hansa’ens Handelscentrer i Byerne ved Østersøen. Det var Kong Abel — 1250—52 — som var Skyld i, at det tyske Handelsvælde fik Indpas her i Landet derved, at han stadfæstede Handelsprivilegier for baade Lybæk, Rostock og Wismar, ligesom ogsaa Hamborg og andre Byer fik lignende Rettigheder. Det nyttede lidet, at efterfølgende Konger som f. Eks. Erik Mænd-.

(9) Kongebrev fra 1397. Dronning Margrete og Erik af Pommern samt det danske Bigsraad bekræfter Hansestædernes Privilegier.. Fotograferet efter Originalen i Statsarkivet i Lybæk. Samtidig udstedtes to tilsvarende Breve for Norges og Sveriges Vedkommende med de norske og svenske Kigsraaders Segl..

(10) 10. ved forsøgte at bryde den Handelsmagt, de Fremmede havde erhvervet sig, men Overmagten var for stor. Først under Dronning Margrete og Erik af Pommern lykkedes det i nogen Maade at dæmme op for Fremmedvældets om sig gri bende Magt. Denne Konge fik saaledes i 1422 et Møde bragt i Stand til Drøf telse af Handelsforholdene paa Sjælland, og i disse Forhandlinger deltog saavel Repræsentanter for Adel, Kirke og Købstadmænd. Resultatet af disse Forhand linger blev den for sin Tid epokegørende Forordning om Handels- og Kjøbstadforholdene i Danmark. I denne Forordning forbydes det Adelsmænd og Rønder at drive Handel, de skal ernære sig ved deres Agerbrug; men for at støtte. Knud Lavard, ledsaget af 4 Haandværkere (Gildebrødre?) modtager Helgenkronen af Kristus. (Kalkmaleri i Vigersted Kirke.). og styrke de danske Ryer til Optagelse af Kampen mod Fremmedvældet, skal al Handel forbeholdes den næringsdrivende Stand i Ryerne og foregaa paa. dis ses Torve eller paa Markederne. I Ryerne fik Rorgerne Forret til at købe paa Torvet frem for udenbys Folk, og de Fremmede udelukkes i det hele taget fra al Detailhandel, denne skulde alene forbeholdes Byens egne Næringsdrivende. Selvfølgelig vakte disse Bestemmelser Harme blandt de Fremmede, der sendte Forhandlere herop for at faa ændret disse for dem ugunstige Forhold. Da de intet Resultat opnaaede, gik Hansestæderne i Forbund med Holsten og etable rede i 1427 Krig mod den danske Konge. Enden paa det hele blev da, at Kon gen maatte forlade Landet som en landflygtig Mand, og Fremmedvældet her skede fortsat videre. Det blev Kong Hans, som skød den første Bresche i Hansavældet her i Lan det, og endnu skarpere gik hans Efterfølger, Kristian den Anden frem. Han tog for Alvor fat paa at faa ordnet Forholdene; han sammenkaldte fremragende Købmænd fra København og Malmø til Drøftelse af Sagen, og i Sveriges Ho vedstad foreslog han saa i Aaret 1520 Oprettelsen af et stort nordisk Handels selskab efter Hansestædernes Forbillede. Vi véd jo, at det ikke lykkedes for denne Konge at faa sin Plan ført igennem, da ogsaa han snart maatte vandre.

(11) 11. i Landflygtighed. Alligevel lakkede det dog mod Enden med Lybækkernes Herredømme; efter Krige og mangfoldige Stridigheder, hvorved Hansemagtens Krigsfolk ingenlunde altid blev de sejrende, kom Odense-Recessen af 25. Juli 1560 til Verden, hvorved der var opnaaet en Overenskomst, der ikke var nogen ensidig Traktat, der -gav fremmede Købmænd store Rettigheder her i Landet uden Vederlag. Lybækkerne gik i 1562 med til at underskrive denne Traktat, hvorved den danske Borgerstand havde genvundet sin Ligeret, og dansk Foretagsomhed kunde atter paa lige Vilkaar tage Kampen op med den fremmede Konkurrence.. Parti af Flensborg med Duborg og Mariakirken. (Efter Braunias.). Naturligvis bevarede Hansestædernes Købmænd endnu en rum Tid den Over legenhed, som ikke beroede paa tiltvungne Privilegier i Danmark, men paa Herredømmet over overlegen Kapital og paa gamle, indarbejdede Handelsfor bindelser. Og efterhaanden som Hansestædernes Indflydelse gik tilbage, blev det en Tid lang mindre den danske Handelsstand end en ny fremmed Handels magt — Hollænderne — som gennem deres Kolonialbesiddelser og deres Fører stilling i Udenrigshandelen kom til at høste Fordel deraf. Farten paa Østersøen, ja, Besørgelsen af den overvejende Del af Danmarks Udenrigshandel kom i Ne derlændernes Hænder, og som bekendt spillede de en lang Tid en for vort Fædreland skæbnesvangei' Rolle i den store Politik. Men gik det end smaat, saa gik det dog fremad for de danske Byer siden 1562. I Frederik Il’s og Kristian IV’s Tid var Fremgangen iøjnefaldende, og dersom ikke en almindelig Forarmelse af Landet var bleven Følgen af de sørgelige Krige i Slutningen af Kristian den Fjerdes Regering, kunde Fremgangens Resultater have været meget betydelige. Fjerde Kristians Omsorg for Byerhvervene er vel bekendt; den var Ledestjernen for hele hans indre Politik, og det var en virke lig storslaaet Virksomhed, han udfoldede til dens Fremme. Han fjærnede de sidste Rester af Hansestædernes Særrettigheder, og fandt han det end — som.

(12) 12. efter Tidens Forhold rimeligt var — nødvendigt at indkalde fremmede Køb mænd, Fabrikanter og Haandværkere, saa fastholdt han med største Bestemt hed det gode Princip, at de fremmedes Rolle kun skulde være opdragende for Landets Beboere, de skulde tilføre Landet Kapital og lære Dygtighed fra sig, saaledes at deres Virksomhed og deres Udbytte kom Landet selv tilgode. Til strækkeligt havde man lært i Hansevældets Tid, hvad den Fremmedhjælp be tød, som drog det indenlandske Arbejdes Udbytte ud af Landet. Nogen stor Magt i Landet var Datidens Stæder ikke, heller ikke hvad Folke tal angik. København havde 25,000 Indbyggere, de andre Købstæder paa det nuværende danske Omraade ialt 60—70,000; da Landbefolkningen udgjorde 8—900,000, talte Byerne tilsammen kun en Niendedel af Nationens Folketal. De enkelte Købstæder var smaa; de største af dem (Malmø, Helsingborg, Odense, Aalborg, Aarhus og Ribe) havde 4—5000 Indbyggere, de allerfleste af de øvrige ikke 1000. Dertil led Byerne og deres Erhverv gennemgaaende under en tryk kende Mangel paa Kapital, der altfor let drog dem ind under Fremmedes Ud bytning. Mærkelig nok synes Kristian IV med al sin Forkærlighed for By erhvervene ikke ret at have forstaaet Betydningen af at nære en stærk og selv stændig Borgeraand til Modvægt mod Adelen; hans egen stærke Drift til at være ledende og bydende overalt har vel hindret ham deri. Kun i ringe Grad lader han Borgerne selv drøfte de Foretagender, han iværksætter. Og da der efter de ulykkelige Krige rejser sig en stærk Bevægelse blandt Borgerne mod Adelens upatriotiske Holdning (navnlig dens Vægring ved at deltage i de til Landets Genrejsning nødvendige Byrder), drager Kongen sig den ikke til Nytte. Denne Bevægelse, der har sin store Interesse ogsaa derved, at Danmarks Bor gerstand ikke alene taler sin egen Sag, men gør den undertrykte Bondestands Sag til sin, synes at have været ledet af Borgmestre i Ribe, Vejle og Kolding; i 1629 samles befuldmægtigede for de jyske Byer til et Møde i Viborg, hvor efter fulgte et andet Møde i Ry. Fra disse Møder udgik der Bønner til Kongen om at bringe Købstæder og Bønder paa Fode og tilvejebringe et nationalt Værn af Borgere og Bønder med Tilsidesættelse af alle adelige Særrettigheder; ind trængende lagde Møderne Kongen baade Bøndernes og Købstædernes Sag paa Hjerte. Førte disse Møder end ikke til noget praktisk Resultat, saa vidnede de dog om en voksende Borgeraand; og at Borgernes Selvfølelse og Stemning mod Adelen ikke aftog, men tiltog, derom vidnede atter Stændermødet i Odense 1638. Tidt havde Aarhundredernes Afhængighed, Datidens pekuniære Usselhed og Adelens Sejr i Grevefejden hindret en virkelig, kraftig Borgeraands Fremvækst i Danmarks Købstæder — men Spirerne var der dog, og Fører-Elementer var ogsaa tilstede i de Storborgerætter, som senere Tiders Fremgang havde ladet fremblomstre i Hovedstaden. Det skulde vise sig, at disse ikke svigtede, da det gjaldt. Den danske Borgerstands store Øjeblik oprandt i 1658, da Karl Gustav for anden Gang paaførte Danmark Krig. »Det blev til Danmarks Lykke,« siger Pro fessor Fredericia i »Danmarks Riges Historie«, »at Riget saa at sige var samlet indenfor Hovedstadens Volde. Thi bag disse gemtes to forskellige Elementer, som var villige til at optage Kampen, og disse Elementer fandt hinanden.« De to Elementer var Kongen og Københavns Borgerskab; og dette sidste var »af hele Danmarks Befolkning den Del, som havde gennemgaaet den rigeste Ud-.

(13) 13. vikling i de sidste Slægtled; igennem denne Udvikling var det modnet til Selvstændighedsfølelse, til Krav paa borgerlig Lighed og Frihed, til Offervillighed.« Krav paa udvidede borgerlige Rettigheder havde dette Borgerskab allerede fremsat tidligere samme Aar; nu gav det gennem Borgmester Hans Nansen Kong Frederik et djærvt Tilsagn om at ville værge sin Stad til det yderste og vise ubrødelig Troskab mod Kongen. Da Krigen var endt, stod den altsaa her, den Borgerstand, som Landet hidtil havde savnet — en Borgerstand som Hanse-. Skomagernes Helgener. Den hellige Crispinus og den hellige Crispinianus.. stædernes, fuld af selvgjorte Mænds Tillid til egen Kraft. En Stand, som havde vist, hvad den duede til i Nødens Stund. En Stand, hvis Foretagsomhed, op draget i Hansevældets haarde Skole, ildnet af en styrkende Frimandsfølelse, kunde have haaret Danmark over mange Ulykker, som Fremtiden holdt i Bered skab for det. Og denne Borgerstand tænkte ikke paa sit eget — paa Hoved staden — alene; den følte sig som Repræsentant for hele Danmarks Borger stand, ja for den underkuede Bondestand med. Hvad der sysselsatte dens Tan ker paa det historiske Stændermøde, fremgaar af et Udkast, dateret 17. Sep tember, som er fremdraget mellem Dokumenterne fra 1660. Det indeholdt For slag til en Stænderforfatning, til Selvstyre for Købstæderne, til Vornedskabets Afskaffelse for Bønderne, til Oprettelsen af et indført Værn. Og Borgerskabet viste i Gerning sin almen-fædrelandske Aand; straks og villigt opgav de deres nyerhvervede adelige Skattefrihed af Ejendomme, da det galdt om at tilveje bringe Midler til Fædrelandets Oprejsning ved Skattepaalæg..

(14) 14. Desværre — man kender det triste Udfald, denne saa lovende Bevægelse fik. Dens rige Løfter skulde ikke opfyldes; den blev kun en lysende Episode, et Stjærneskud. Danmark fik i det 17de Aarhundrede ingen selvstændig Borger stand — det fik kongeligt Enevælde i Stedet. Den danske Enevælde var mild og faderlig. Enevoldskongerne havde gennemgaaende, som veltænkende Mænd, deres Lands og Folks Vel for Øje og fremmede det ved de Midler, som tilhørte Tiden, og i det hele taget ikke ved daarlige Midler. Men Enevælden var Enevælde; den holdt ikke af en borgerlig Selvstændighedsaand, den holdt paa Disciplin. Da Stadfæstelsen af Stændernes Privilegier kom — som kgl. Naadesakt i 1661 — indeholdt den vel adskilligt godt; alle gamle Bestemmelser om »Ufrihed« blev saaledes afskaffede, og Bor gerne fik lige Adgang med Adelen til Statens Embeder. Men borgerligt Selv styre blev der ikke noget af; for Købstædernes Vedkommende gik Retten til at udnævne Borgmester og Raad fra Lensmændene over til Kongen — Borgerne fik den ikke — og den i flere Aarhundreder hævdvundne Sædvane at holde Købstad-Delegeretmøder til Drøftelse af fælles Interesser blev der sat en Stopper for; saadanne Møder maatte herefterdags kun holdes med særlig kgl. Tilladelse. Fra Hovedstadens Privilegier forsvandt tyst og stille de givne Tilsagn om, at Told og Akcise kun skulde kunne paalægges med Borgernes Samtykke, og om Xdgang for Stadens Deputerede til at deltage med Rigsraad og Stænder i Lan dets Styrelse. Og dog lykkedes det ved Regeringens ihærdige Arbejde for at fremme Han del, Skibsfart og Industri at skabe Fremgang paany, særlig for Københavns Vedkommende. Trods de elendige Forhold, trods ødelæggende Brande, Pest og andre Ulykker gaar denne Stad frem; under Frederik IV naar den 70,000 Indbyggere, og der fandtes ialfald nogle anselige Handelshuse. Men nu begun stiger Kongerne ogsaa Hovedstaden med saadan Ensidighed, at Provinserne stærkt og med Rette klager derover. Under Kristian VI og Frederik V kom mer der endelig Liv i Handel og Skibsfart; under den ældre Bernstorffs ihær dige Arbejde for at fremme disse Erhverv saavelsom Landets Industri bliver Fremgangen endogsaa betydelig. Endelig oprinder i Kristian Vil’s Regerings tid Stadens »glimrende Handelsperiode«; særlig i Aarene 1770—83 og omkring 1800, medens en stor Del af Evropa er indviklet i store Krige, er Danmark som nevtral Stat saa gunstigt stillet, at dets Hovedstad omsider bliver det, som i saa lange Tider har været tilstræbt: en Handelsstad af virkelig Betydning. Uden rigsk Fragtfart, Handel paa Ost- og Vestindien fører Rigdomme til dens Havn; store Firmaer blomstrer op, mægtige Handelspalæer og Pakhuse opføres, der endnu staar som Vidner om hin Tids Handelsrøre. Med den tilstrømmende Rigdom, de gode Kaar, spirer ny Kækhed og Selvstændighedsfølelse op i Bor gernes Sind. Men desværre gør Fremgangen sig ikke gældende paa alle Omraader; til det lyse Billede af Handelstravlhed svarer dybe, mørke Skygger. Først og frem mest er Statens Finanser, som Aarhundreder igennem har været elendige, nu i siettere Tilstand end nogen Sinde før. Dernæst er Provinskøbstædernes Til stand helt igennem ussel; vel befinder Altona i Holsten, Flensborg i Sønderjyl land sig i ret tilfredsstillende Udvikling, begge som Deltagere i Fragtfarten og Udenrigshandelen, men i Kongeriget ser det saa meget siettere ud. Uagtet Kø-.

(15) 15. benhavn i 1801 har naaet 101,000 Indbyggere, tæller den og Købstæderne til sammen kun en Femtedel af Kongerigets Folketal; Købstæderne har i lange Tider staaet ganske stille (hvad Landbefolkningen forøvrigt ogsaa har gjort). Over 4000 Indbyggere har i 1801 kun Odense og Helsingør paa Øerne, Aarhus, Aalborg og Randers i Jylland, og ingen af dem over 6000. Jyllands største By er Aalborg — den eneste danske Provinsby, der i de sidste Aarhundreder har udfoldet nogen selvstændig Virksomhed; den har 5519 Indbyggere, Aarhus 4102. Kun i Landbruget er der med de paabegyndte Reformer begyndt noget Liv. Alt, hvad der trods alt dette fandtes af Fremgangsspirer i det ene eller det andet danske Erhverv, blev imidlertid knust og tilintetgjort tilligemed Hoved stadens blomstrende Handelsliv af det storpolitiske Uvejr, som i 1807—1814. Helsingborg Slot i det 16de Aarhundrcde.. drog hen over Danmark. Krigen med England efterlod ikke alene det danske Rige, politisk set, som et Vrag, men alle dets Næringsveje i Hovedstad og i Pro vins, indenfor Landbrug, Skibsfart, Haandværk og Industri som Handel, ram tes det af saa fuldstændig en Tilintetgørelse, at man næsten naaede ned paa bar Bund overalt. Men denne Ulykke kom heldigvis blot til at betegne det store Vendepunkt, som bragte Afslutningen paa Fremmedherredømmets, Uselvstændigheden og Tilbagegangen i vore Næringsvejes Udviklingshistorie. Alt, hvad der i vor Tids Danmark er vokset op af Landbrug, Haandværk, Handel og Industri er Nyskabning, som paa storslaaet Vis er bygget op paa den næsten fuldkomne Tilintetgørelse som Pengekrisen, Norges og Flaadens Tab betegnede. Omkring ved Aaret 1640 var Haandværk og Industri her i Landet naaet saa vidt, at deres Udøvere begyndte at af ryste det dobbelte Tryk, som dels Under ordnelsesforholdet under Enevoldsmagten, dels Fattigdommen efter Krigen med England havde lagt paa dem. Styrket ved den opadgaaende Tid og de Fremskridt i borgerlig Selvfølelse, som Deltagelsen i Stændernes Forhandlinger medførte, nøjedes Standen nu ikke længer med passivt at modtage de For anstaltninger til dens Bedste, hvortil Regeringen eller Private tog Initiativet; den træder selv frem paa Skuepladsen, organiseret i Foreninger til egne Inter essers Varetagelse, og den Udvkling, der paa dette Omraade er foregaaet lige.

(16) 16. op til Nutiden, findes der paa særlig Maade redegjort for indenfor de enkelte Foreningsafsnit, hvori hver enkelt Købstad-Forenings Historie er skildret. Denne Udvikling er i disse Oversigter givet paa den Maade, at ikke blot den enkelte Forenings indre Liv heri er skildret men tillige saaledes, at Arbejdet og Livet indenfor Foreningsrammerne er set i Tilknytning til den samlede Ud vikling indenfor Industri og Haandværk her i Landet.. Sølvskilt fra en Bager-Velkomst. Helsingør..

(17) FAXE HAANDVÆRKER- OG. INDUSTRIFORENING.

(18) Formanden for Faxe Haandværker- og Industriforening, Malermester J. Petersen..

(19) FAXE HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING AXE BY synes alene ved sin Beliggenhed at være skabt til at blive sin Egns Midtpunkt. Den ligger højt, dens Kirketaarn kan ses milevidt, løftende sig som et Vartegn for Sogne og Herreder viden om. Og et Midtpunkt, et Centrum for et frodigt og godt Agerland er den bleven. Her er Ting- og Arresthus, et udviklet og stort Skole væsen, Amtssygehus og Apotek, Vandværk og Elektricitetsværk og et betydeligt og levedygtigt Erhvervsliv, hvori Kalkbruddet, det største i Danmark, kendt og benyttet allerede i Middelalderen, naturligvis indtager en dominerende Stil ling. Faxe har saaledes fuldt ud Købstadpræg, selv om den egentlig ikke er nogen Købstad, og nævnes da ogsaa altid med Selvfølgelighedens Ret blandt Landets Købstæder. En lille By som Faxe har naturligvis kun naaet denne Stilling ved et stærkt og maalbevidst Arbejde fra Borgernes Side, og til dette Arbejde har ogsaa Haandværkerne ydet deres Tilskud først og fremmest gennem Haandværkerog Industriforeningen. Faxe Haandværker- og Industriforening blev stiftet den 16. Oktober 1887. I Forvejen fandtes der nok i Byen en Forening for Haandværkere, men den gav sig kun af med selskabelige Formaal og tog ikke faglige Opgaver op. Nogle af Byens Haandværkere begyndte imidlertid at se, at Faxe trængte til en tek nisk Skole, og til Løsningen af denne Opgave blev Haandværker- og Industri foreningen stiftet. Der var vel nok dem, der mente, at en saadan Sag maatte den gamle Forening kunne føre frem, men de fleste syntes dog, at det rig tigste var at starte en helt ny Forening, og saadan blev det. Paa et Møde den 16. Oktbr. 1887 hos Bogbinder Marott blev Foreningen stiftet med Murerme ster L. Petersen, der særlig ivrigt havde agiteret for dens Dannelse, som For mand, en Post, han beklædte i samfulde 17 Aar. Til den øvrige Besty relse valgtes: Skræddermester I. P. Møller, Snedkermester Fr. H. Løhr, Bog binder Fr. Marott og Karetmager Wollnesky. Medlemstallet var 16, men det blev i Løbet af forholdsvis faa Dage sat op til 41. Den ny Forening gik straks i Gang med Løsningen af den Opgave, som jo var det nærmeste Formaal for dens Stiftelse: Oprettelse af en tek nisk Skole. Man sikrede sig gratis Lokaler af Kommunen samt et Tilskud. B.

(20) 22. Faxe Haandværkerstiftelse.. Teknisk Skole i Faxe..

(21) 23. paa 40 Kr. om Aaret til Lys og Varme, og derefter tog Skolen sin Begyndelse med 29 Elever. Undervisningen var gratis, og som Lærere virkede i de tre før ste Aar Foreningens Formand Murermester L. Petersen, Karetmager Wollnesky og Malermester N. Christiansen. Elevernes Tegninger blev det første Aar ind sendt til det tekniske Selskabs Skole i København, hvilket havde til Følge, at Skolen straks blev indstillet til Statstilskud, som det første Aar beløb sig til 100 Kr. løvrigt søgte man at gøre Undervisningen saa god som mulig. Maler mester N. Christiansen gennemgik saaledes et Kursus i København og over tog derefter Tegneundervisningen alene indtil 1900, da Murermester Marius Petersen efter at have gennemgaaet Fagklassen paa teknisk Skole i Kø benhavn i Murer-, Tømrer- og Snedkerfaget, ogsaa antoges som Lærer i disse Fag. løvrigt har Skolevirksomheden stadig været underkastet Forbedringer og Udvidelser af forskellig Art i de forløbne Aar. Selv om Oprettelsen og Opretholdelsen af teknisk Skole var Foreningens Hovedformaal, har den dog ikke begrænset sit Arbejdsomraade til kun dette, men har søgt og ogsaa evnet at yde en Indsats paa mange andre Omraader. Det var saaledes den, der udkastede Tanken om en Bank for Faxe og Omegn og et Vandværk, to Institutioner, som hver især blev til største Gavn for Byen. I 1891 afholdt den en straalende Haandværkerfest, som der med Rette gik Ry af i lange Tider. Det bedste var dog, at den gav 1400 blanke Kroner i Over skud, hvorved der blev skabt Basis for nye Fremstød og Virkeliggørelse af nye Planer, af hvilke Oprettelsen af Alderdomshjemmet blev den største og vig tigste. Haandværkerne i Faxe har saaledes paa mange Maader gennem deres For ening været med til at præge deres By, og medvirket til at føre den frem i Række med Danmarks Købstæder. Og meget af det, der i Aarenes Løb er skabt til Borgerskabets og Byens Fremme bærer dens Stempel..

(22) FAXE HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING Albrechtsen, Hans Jørgen, Mekaniker, Torve gade 26, Faxe; f. 17. Dec. 1879 i Hovby; Søn af Væver Johan Albrechtsen og Hustru Karen Sofie, f. Jensen; gift 23. Marts 1906 m. Thora Marie A., f. Larsen. Forretningen etabi. 1906 under nuv. Adr. Svend 1900; Mester 1906. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1906. Tidl. Medl. af Bestyrelsen for Haand værker- og Industriforeningen. Medl. af Best, for Cycle- og Automobilforhandlerforeningen. Brandinspektør. Medl. af Repræsentantskabet for Faxe og Omegns Bank.. Andersen, Carl, Cyklehandler, Jernbanevej 1, Faxe; f. 17. Marts 1893 i Ejby; Søn af Arbejds mand Morten Andersen og Hustru Sophie, f. Sørensen; gift 2. Jan. 1914 m. Anna Sophie A., f. Olsen. Forretningen overtaget 1927 under nuv. Adr. Svend 1911; Mester 1927. Medl. af Haand værker- og Industriforeningen. Andersen, Johan Frederik, Skomagermester, Torvegade 24, Faxe; f. 8. Au^. 1875 i Faxe; Søn af Hørbereder Lars Andersen og Hustru Sofie, f. Johansen; gift 26. Maj 1899 m. Elisabeth A., f. Hansen. Forretningen etabl. 1898 i Faxe. Svend 1894; Mester 30. Juni 1898. Medl. af Haandværker- og Industriforeningen. Arboe, Poul, Blikkenslagermesler, Torvegade 22, Faxe; f. 10. Feb. 1876 i Storehedinge; Søn af Kobbersmed Poul Arboe og Hustru Bodil Marie, f. Jensen; gift 12. April 1906 m. Johanne A, f. Frederiksen. Forretningen overtaget 1898 under Adr. Rønnedevej, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1895; Mester 1898. Medl. af Haand værker- og Industriforeningen.. Hans Albrechtsen. Brudsø, Rasmus Peter, Blikkenslagermester, Faxe; f. 31. Dec. 1893 i Everdrup; Søn af Blik kenslagermester Chr. Brudsø og Hustru Karo line, f. Petersen; gift 1919 m. Anna Christine B-, f. Jensen. Forretningen overtaget 1931 under nuv. Adr. Svend 1914; Mester 1. Sept. 1918. Medl. af Haandværker- og Industriforeningen.. Busk, Holger, Mekaniker, Strandvej 2, Faxe; f. 31. Dec. 1887 i Kbhvn.; Søn af Snedkermester Anders Busk og Hustru Petrine, f. Graabæk; gift m. Gunni Id B., f. Henneberg Nielsen. For retningen overlaget 1916 i Faxe. Svend 1906; Mester 15. Feb. 1916. Medl. af Haandværkerog Industriforeningen. Formand for Øslsjællands Cykle- og Autoindustriforening.. Fritzen, Knud, Bagermester, Torvegade 25, Faxe; f. 22. Maj 1892 i Kallehave Sogn; Søn af Gaardejer Hans Fritzen og Hustru Susanne, f. Knudsen; gift 18. Nov. 1914 m. Ingeborg F., f. Jensen. Forretningen etabl. 1. April 1918 under nuv. Adr. Svend 1. Maj 1910; Mester 1918. Indtraadt i Haandværker- og Industriforeningen 1918. Medl. af Bestyrelsen for Østsjællands Ba germesterforening. Hansen, Ove, Karelmagermester, Thorsgade 12, Faxe; f. 15. Marts 1889 i Faxe; Søn af Tøm rermester Chr. Hansen og Hustru Karoline, f. Hansen; gift 20. Feb. 1916 m. Martha H., f. Pe tersen. Forretningen etabl. 1910 under Adr. Rønnevej 7, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1907; Mester 1910. Indtr. i Haandværker- og Industriforeningen 1911. Tidl. Medl. af Besty relsen for Haandværker- og Industriforeningen.. Carl Andersen. Johan Andersen.

(23) 26. DANSK H A AN D VÆRK ER-STAT. Holger Busk. Hansen, Valdemar, Sadel magermesler, Præstø vej 6, Faxe; f. 15. Feb. 1887 i Frerslev; Søn af Lærer Lars Hansen og Hustru Augusta, f. Mel sted; gift 4. Maj 1922 m. Bertha Kristine H., f. Sørensen. Forretningen etabi. 1915 under nuv. Adr. Svend 1905; Mester 15. Nov. 1915. Medl, af Haandværker- og Industriforeningen. Hemmingsen, Oscar, Bagermester, Torvegade 25, Faxe; f. 16. Maj 1907 i Otterup; Søn af Arbejdsmand Lars Hemmingsen og Hustru Kristine, f. Hansen; gift 30. Maj 1933 m. Karen H., f. Nielsen. Forretningen overtaget 1933 under nuv. Adr. Svend 1925; Mester 1. Maj 1933. Medl. af Haandværker- og Industriforeningen.. Jensen, Carl Henry, Snedkermester, Torve gade 28, Faxe; f. 6. Jan. 1906 i Faxe; Søn af Karetmager J. Jensen og Hustru Kirsten Sofie, f. Larsen; gift 28. Feb. 1926 m. Helga J., f. Pe tersen. Forretningen etabi. 28. Juli 1928 under nuv. Adr. Svend 1. Nov. 1924; Mester 28. Juli 1928. Indtr. i Haandværker- og Industriforenin gen 1930. Jensen, Christian Anders, Slagtermester, Tor vegade 28, Faxe, f. 27. Juli 1881 i Faxe Lade plads; Søn af Arbejdsmand Frands Jensen og Hustru Christiane J.; gift 8. Maj 1904 m. Chri stine J., f. Nielsen. Forretningen overtaget 1904 under nuv. Adr. Svend 1. Nov. 1899; Mester 1904. Medl. af Haandværker- og Industrifor eningen. Tidl. Medl. af Bestyrelsen for Faxe Haandværkerforeningen. Næstformand for Slaglerineslerforeningen. Jensen, Jens, Karetmagermester, Torvegade 28, Faxe; f. 13. April 1871 i Jyderup, Faxe Sogn; Søn af Tækkemand N. Jensen og Hustru Karen Marie, f. Petersen; gift 22. Juli 1893 m. Kirsten Sofie J., f. Larsen. Forretningen etabi. 1896 un. Ove Hansen. Valdemar Hansen. der nuv. Adr. Svend 1. Nov 1891; Mester 27. Dec. 1896. Indtr. i Haandværker- og Industri foreningen 1922.. Jensen, Niels, Tømrermester, Torvegade 23, Faxe; f. 2. Aug. 1875 i Faxe; Søn af Hjulmand Rs. Jensen og Hustru Katrine, f. Nielsen; gift 2. Sept 1900 m. Inger Marie J, f. Petersen. For retningen overtaget 1907 under nuv. Adr. Svend 1. Maj 1895; Mester 1. Jan. 1907. Medl. af Haandværker- og Industriforeningen.. Jensen, Niels Henry, Bogtrykker, Rønnedevej 7, Faxe; f. 20. Okt. 1896 i Jyderup pr. Faxe; Søn af Parcellist Peder Jensen og Hustru Ane Marie, f. Nielsen; gift 29. Juli 1927 m*. Ingeborg J., f. Jensen. Forretningen etabi. 1921 under Adr. Torvegade 21, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 18. April 1917; Mester 1921. Indtr. i Haandværker- og Industriforeningen 1922, Med lem af dennes Best. 1929—31, Næstformand fra 1932. Jørgensen, Hans, Skræddermester, Rønnedevej 1, Faxe; f. 23. Feb. 1880 i Svendborg; Søn af Brygger Fr. Jørgensen og Hustru Karen, f. Jør gensen; gift 22. Juli 1904 m. Marie J., f. Brød sted. Forretningen etabi. 1920 under nuv. Adr. Svend 1900, Udmærkelse til Svendeprøve; Mester 1920. Indtr. i Haandværker- og Industriforenin gen 1918. Tidl. Medl. af Bestyrelsen for Haand værker- og Industriforeningen. Formand f. Haandværkernes Syge- og Begravelseskasse i Faxe. Kerl, Jens Rasmussen, Malermester, Torve gade 27, Faxe; f. 23. Marts 1887 i Oure, Fyn; Søn af Bødkermester Rasmus Kert og Hustru Amalie, f. Hansen; gift 27. Feb. 1921 m. Nina K., f. Polner. Forretningen elabl. 1914 under nuv. Adr. Svend 1905; Mester 1914. Medl. af Haandværker- og Industriforeningen.. Oscar Hemmingsen. Carl Jensen.

(24) FAXE HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING. Niels Jensen. Christian Jensen. Larsen, Hans Peter Vilh., Drejermester, Tor vegade 4, Faxe; f. 15. Dec. 1863 i Køge; Søn af Mel- og Grynhandler P. Larsen og Hustru Marie, f. Jacobsen; gift 4. Maj 1890 m. Thora Jensine L., f. Poulsen. Forretningen etabi. 1890 under nuv. Adr. Svend 1881; Mester 1890. Indtr. i Haandværker- og Industriforeningen 1890. Tidl. Medl. af Bestyr, for Haandv.- og Industriforen. Larsen, Jens Elias, Barber- og Frisørmester, Torvegade 1, Faxe; f. 24. Okt. 1881 i Slagelse; Søn af Brygmester Jens Larsen og Hustru Jo hanne Marie, f. Madsen; gift 12. Juli 1907 m. Jørgine Louise L., f. Jensen. Forretningen over taget 1907 under Adr. Espergærde, 1 April 1919 flyttet til nuv. Adr. Svend 1. Okt. 1895; Mester 1. April 1907. Indtr. i Haandværker- og Indu striforeningen 1919. Tidl. Medl. af Bestyrelsen for Espergærde Haandværkerforening. Tidl. For mand for Espergærde Skytteforening og for Østsjællands Barbermesterforening. Medl. af Bestyrelsen og Kasserer for Faxe Haandværker Syge- og Begravelsekasse. Lund, Jess Christian Lauritzen, Barbermester, Torvegade, Faxe; f. 3. Feb. 1896 i Ryde Skov, Lolland; Søn af Parcellist Hans Lund og Hustru Ane, f. Hansen; gift 13 Nov. 1921 m. Ingeborg Louise L., f. Nielsen, f. 9. Okt. 1895. Forretnin gen overtaget 1920 under nuv. Adr. Svend 1915; Mester 1. April 1920. Tidl. Kasserer for Forenin gen De danske Vaabenbrødre. Formand for Faxe Gymnastikforening.. Møller, Thøger, Konditor, Faxe; f. 19. Sept. 1887 i Slagelse; Søn af Bagermester Nikolaj Møller og Hustru Christine, f. Bruhn. Forret ningen etabi. 1909 under nuv. Adr. Svend 1905; Mester 18. Sept 1909. Indtr. i Haandværker- og Industriforeningen 1908. Formand for Faxe Mo. H. Jørgensen. Jens Kerl. 27. Niels Henry Jensen. torklub fra 1919 og Stifter af samme, Medstifter af Dansk Andels- og Folkebanks Filial, Faxe, og i Bestyrelsen fra 1931. Nielsen, Christian Peter, Smedemester, Thystrup pr. Faxe; f. 5. Dec. 1881 i Nakskov; Søn af Tilskærer Peter Nielsen og Hustru Ida Amalie, f. Jensen; gift 25. Aug. 1905 m. Thyra Alexandra N., f. Clemmensen, f. 10. Sept. 1887. Forretnin gen etabi. 1905 under nuv. Adr. Svend 1899, Ud mærkelse for Svendeprøve; Mester 1908. For mand for Bygningen for Nordisk Good-TemplarOrdenen.. Nielsen, Niels, Snedkermester, Rønnedevej, Faxe; f. 1. Marts 1871 i Snesere; Søn af Gaardmand Hans Nielsen og Hustru Karen, f. Nielsen; gift 9. Okt. 1899 m. Karoline N., f. Ludvigsen, f. 16. Juli 1877. Forretningen etabi. 1898 under nuv. Adr. Svend 1889; Mester 18. April 1898. Indtr. i Haandværker- og Industriforen. 1895. Formand for Haandværker- og Industriforenin gen en Aarrække. Medlem af Svendeprøvekom missionen i 2 Aar. Nielsen, Niels, Tømrermester, Præsløvej 20, Faxe; f. 22. Feb. 1859 i Turegaardshuse; Søn af Tømrer Peter Nielsen og Hustru Trine Marie, f. Petersen; gift 17. Juli 1886 m. Anne Kirstine N., f. Frederiksen. Forretningen etabi. 1895 un der Adr. Hovbyvej, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1881; Mester 1895 Medl. af Haandvær ker- og Industriforeningen. Medl. af Sogneraadet 1912—20. Vurderingsmand for Aim. Brand forsikring for Landbygninger fra 1907. Medl. af Bestyrelsen for Elektricitetsværket og for Vand værket fra 1900. Nielsen, Niels Peter, Smedemester, Faxe Vognog Beslagsmedie; f. 28. Aug. 1885 i Storehedinge;. Jens Larsen. Jess Lund.

(25) DANSK H A A N D VÆ R K E R-S T AT. 28. Christian Nielsen. Niels Nielsen. Søn af Peter Nielsen og Hustru Karen, f. Niel sen; gift 22. Marts 1926 m. Inger Marie N., f. Jørgensen. Forretningen overtaget 1917 under nuv. Adr. Svend 1904; Mester 1. Juni 1917. Med lem af Bestyrelsen for Haandværkernes Syge kasse og for Foredragsforeningen. Udmærkelse paa Beslagskolen paa Landbohøjskolen.. Nielsen, Theodor, Urmager og Guldsmed, Nørregade 8, Faxe; f. 15. Aug. 1974 i Karise; Søn af Urmager Chr. Nielsen og Hustru Betty Fernanda, f. Hansen; gift 8. Juni 1899 m. Anna N., f. Poulsen. Forretningen etabi. 1844 af Bed stefaderen og overtaget 1. Nov. 1898 under nuv. Adr. Urmagersvend 1893, med Karakter ug; Mester 1. Nov. 1899. Indtr. i Haandværker- og Industriforeningen 1899. Medl. af Best, for Østsjællands Urmagerforening i 27 Aar. Medl. af Bestyrelsen for A/S Faxe Elektricitetsværk. Olsen, Otto Sofus, Urmagermester, Kirketorvet, Faxe; f. 30. Aug. 1898 i Hedehusene; Søn af Ur mager Ole Sofus Olsen og Hustru Karen, f. Pe tersen; gift 15. Okt. 1922 m. Anna Kristine O., f. Zachariassen, f. 13. Aug. 1898. Forretningen overtaget 1. Jan. 1922 under nuv. Adr. Svend 1. Juli 1916; Mester 1 Nov 1919. Indtr. i Haand værker- og Industriforeningen 1922. Medl. af Bestyrelsen for Østsjællands Urmagerforening fra 1928. Tidl. Medl. af Bestyrelsen for Haand værker- og Industriforeningen. Olsen, Sofus Christian, Glarmester, Torvegade 28, Faxe; f. 31. Maj 1898 i Hylleholdt; Søn af Frederik Olsen og Hustru Ane Kirstine, f. Olsen; gift 29. Juli 1928 m. Meta Marie O., f. Brock, f. 14. Sept. 1909. Forretningen etabi. 1923 under Adr. Jernbanevej 1, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1919; Mester 1923. Indtr. i Haand værker- og Industriforeningen 1931.. Otto Olsen. Niels Nielsen. Petersen, Hans Christian, Skomagermester, Faxe; f. 24. Dec. 1888 i Faxe; Søn af Hans Pe tersen og Hustru Ane Margrethe, f. Pedersen; gift 1. Gang 9. Sept. 1917 m. Ella P.; gift 2. Gang 12. Aug. 1928 m. Rigmor P. Forretningen over taget 1920 under nuv. Adr. Svend 1908, Bronze medaille til Svendeprøve; Mester 1920. Indtr. i Haandværker- og Industriforeningen 1920. Tidl. Medl. af Bestyr, for Haandværker- og Industri foreningen.. Petersen, Julius, Malermester, Præstøvej 8, Faxe; f. 10. Juli 1883 i Faxe; Søn af Stifteren og tidl. Form, for Haandværker- og Industrifor ening, Murermester Lars Petersen og Hustru Kathrine, f. Petersen; gift 1. Sept. 1908 m. Jo hanne P., f. Rosenvold. Forretningen etabi. 1906 under nuv. Adr. Svend 1902, rosende Omtale for Svendeprøve; Mester 1906. Ind Ir. i Haand værker- og Industriforeningen 1910. Tidl. For mand for Haandværkernes Syge- og Begravel seskasse. Formand for Haandværker- og Indu striforeningen. Formand for Teknisk Skole; Brandassistent ved Brandkorpset. Medl. af Svendeprøvekommissionen. (Se Fotografi Side 19). Petersen, Niels Chr. Marius, Murermester, Bredgade, Faxe; f. 14. Nov. 1877 i Faxe; Søn af Murermester Lars Petersen og Hustru Kathrine, f. Nielsen; gift 25. Jan. 1900 m. Hedvig P., f. Jensen. Forretningen etabi. 1905 under nuv. Adr. Svend April 1896; Mester 1905. Indtr. i Haandværker- og Industriforeningen 1896. Tidl. Medl. af Bestyrelsen for Haandværker- og Indu striforeningen. Forstander for Teknisk Skole. Schoniann, Ernst Ludv., Skorstensfejermester, Torvegade 21, Faxe; f. 23. Jan. 1868 i Stade; Søn af Brændevinsbrænder H. Schomann og Hu stru Mathilde, f. Balz; gift 24. Jan. 1897 m. Ka-. Sofus Olsen. Chr. Petersen.

(26) FAXE HAANDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING. Niels Petersen. Julius Soelberg. thrine S., f. Petersen. Forretningen etabi. 1896 under nuv. Adr. Svend 1886; Mester 1896. Indtr. i Skorstensfejermesterforeningen 20. Juni 1901.. Soelberg, Julius Harald, Slagtermester, Faxe; f. 5. April 1896 i Sorø; Søn af Slagterm. Christian Soelberg, Sorø, og Hustru Kristine, f. Nielsen; gift 14. Maj 1924 m. Ingeborg S., f. Schomann, f. 4. Marts 1905. Forretningen etabi. 1922 under nuv. Adr. Svend 1914, Udmærkelse til Svende. 29. J. Wendelbo-Jensen. prøve; Mester 1. Juli 1922. Indtr. i Haandvær ker- og Industriforeningen 1922.. Wendelbo-Jensen, Jørgen Anders, Mekaniker, Præstøvej, Faxe; f. 4. Okt. 1902 i Holbæk; Søn af Bagerm. Carl Jensen og Hustru Anna, f. Hansen; gift 6. Dec. 1929 m. Esther J., f. Stendler Thomsen. Forretningen overtaget 1928 i Faxe. Svend 5. Sept. 1924; Mester 1928. Medl. af Haandværker- og Industriforeningen..

(27) FREDERIKSSUND BORGER- OG. haandværkerforening.

(28) Formanden for Frederikssund Borger- og Haandværkerforening, Handelsgartner Chr. Kock.

(29) FREDERIKSSUND BORGER- OG HAANDVÆRKERFORENING Aaret 1578 gav Frederik den Anden Borgerne i Slangerup Frihed til at gøre Oplag med deres Varer paa Strandbakken ved Udesundby. Af den Ladeplads, som saaledes opstod, blev Frederikssund til, og som Aarene gik, kappedes den snart med selve Modei'byen. I 1665 fik den Toldstedsret og Købstad rettigheder, og da Slangerup i 1809 ophævedes som Købstad kommune, blev Frederikssund eneraadende i Konkurrencen. Fra henved 300 Indbyggere ved det 19. Aarhundredes Begyn delse voksede den jævnt og støt fremad, Havnen og Broen over til Hornsherred, Jernbaneanlægene gav den forøgede Muligheder, og den staar nu som en fuldt moderne By med et paa alle Omraader livskraftigt Erhvervsliv. Ved sidste Er hvervstælling, foretaget i 1925, havde den 118 Haandværks- og Industrivirksom heder med et samlet Personel paa 644 og med en mekanisk Kraft paa tilsammen 598 HK. Disse 118 Haandværks- og Industrivirksomheder fordelte sig paa føl gende Maade: Tilvirkning af Nærings- og Nydelsesmidler 30, Beklædningsindu stri 12, Jordarbejde og Bygningsindustri 25, Trævareindustri 10, Læder og Lædervareindustri 9, Sten-, Ler- og Glasindustri 3, Metalindustri 23, kemisk og lignende Industri 4, Fremstilling af Bøger, Billeder og Blade 4 og Soignerings industri 8. Allerede paa et tidligt Tidspunkt fandtes der en Borgerforening i Frederiks sund. Den var imidlertid ikke meget livskraftig og afgik ved Døden 1857, altsaa samme Aar, som Næringsfriheden blev vedtaget. Selv om den gamle Bor gerforening aldrig havde haft nogen større Betydning, efterlod den dog et Savn, og den 14. Novbr. 1868 samledes derfor nogle Borgere paa Hotel »Isefjord« til et Møde, hvor de vedtog at stifte en ny Forening under den gamles Navn: Fre derikssund Borgerforening, 37 Medlemmer sluttede sig straks til, hvilket jo var en smuk Start, og som Foreningens Formaal fastsattes i Lovene: a) ved sine Sam menkomster og Møder at drøfte saadanne Spørgsmaal som have almindelig bor gerlig Interesse og ved fælles forenede Kræfter — saa vidt muligt — at fremme, hvad den erkender for at tjene til den Enkeltes eller det Heles Nytte, b) ved ugentlige Sammenkomster at forfriske Sindet som en Modvægt mod de daglige Syslers Indflydelse.. I. 3*.

(30) 36. Dette Program blev paa en senere Generalforsamling udvidet med en Be stemmelse om, »at Foreningen foruden nyttige Blade og Tidsskrifter skulde an skaffe Bøger, lade afholde lærerige og underholdende Foredrag og Møder til Diskussion om saadanne Spørgsmaal, der angaar det almene Borgervel, mindst 1 Gang om Maaneden«. Til Bestyrelsen valgtes Tømrermester Søren Jensen, Farvermester Frigast og Bagermester Schwach. Det var disse tre Mænd, der havde rejst Sagen, og navn lig Tømrermester Søren Jensen havde været virksom og betragtedes som For eningens egentlige Stifter. Han blev da ogsaa Foreningens første Formand og kom i det hele taget til — som den fremragende Mand, han paa mange Omraader var — at spille en betydelig Bolle blandt Byens Haandværkere. Man vil af det foregaaende have set, at det først og fremmest var det kamme ratlige, gode og befrugtende Samvær, man havde for Øje, da Foreningen blev stiftet, og et saadant blev ogsaa gennem alle Aarene, der fulgte, det centrale i Foreningens Liv, det af hvilket de forskellige Opgaver lidt efter lidt voksede frem. Det var Skik og Brug, at naar Generalforsamlingen havde været afholdt den sidste Lørdag i September, begyndte Sæsonen, og fra det Tidspunkt sam ledes man snart til større Fester og Baller og snart til de ugentlige Aftener, hvor man snakkede hyggeligt ved en »Genstand« eller spillede et Slag Kort. Disse Sammenkomster var altid meget populære, hvad enten det nu var Jul. Wulff, der talte om det endnu brændende Spørgsmaal om Næringsfriheden, eller man vilde høre noget om Verdensudstillingen i Chikago, eller man simpelthen satte en rask Diskussion i Gang om et eller andet aktuelt Emne. Ogsaa ved Anskaffelse af Bøger og Blade søgte man at give Medlemmerne Lejlighed til at følge med, og det var ikke saa faa Bind, der i Aarenes Løb blev samlet sammen. Ved disse periodiske Sammenkomster fik Medlemmerne Lejlighed til, som Formaalet var ved Foreningens Stiftelse, at »forfriske Sindet som Modvægt mod de daglige Syslers Indflydelse«, men hvad vigtigere var, de fik ogsaa Lejlighed til at drøfte Standens Interesser, og af disse Drøftelser udsprang et Arbejde, som efterhaanden omfattede vide Felter. Den første større faglige Opgave, som Foreningen tog op, var Oprettel sen af en teknisk Skole. Paa en ekstraordinær Generalforsamling i 1876 stil lede Formanden, Tømrermester Søren Jensen med Støtte af Lærer G. Truelsen Forslag om at oprette en Aftenskole for Haandværkslærlinge. Forslaget vandt Tilslutning, den 4. November samme Aar aabnedes Frederikssund Aften skole, og dermed begyndte en Virksomhed, som snart skulde blive af den stør ste Betydning for de unge Haandværkeres Uddannelse. Begyndelsen var saare beskeden. Lokaler laante man i Købstadens Bealskole paa Torvet, og Un dervisningsmateriellet var kun primitivt. Tilslutningen var heller ikke over vældende, 17 Elever det første Aar. Men der blev arbejdet med Liv og Lyst, og da Arbejdet først var i Gang viste der sig snart Interesse for Sagen ogsaa fra anden Side, hvilket gav sig Udtryk i Tilskud fra forskellige Institutioner og Myn digheder, det Beiersenske Fond, Amtsskoleraadet og Indenrigsministeriet. Disse Tilskud gjorde naturligvis forskellige Forbedringer mulige, og derved steg atter Elevantallet fra Aar til Aar; i 1884 havde det saaledes naaet 34. Fra 1888 begyndte Lokalespørgsmaalet imidlertid at volde Vanskeligheder. De hidtil benyttede Lokaler blev pludselig inddraget til andet Formaal, saa For-.

(31) eningen var henvist til at leje, og dette bevirkede, at Skolen flere Gange blev husvild, samtidig med at det ogsaa medførte forøgede Udgifter til Skoleborde. I 1893 erklærede Formanden da paa en Generalforsamling, at Tilstanden var uudholdelig og at Bestyrelsen derfor havde udarbejdet Forslag til en ny Skole bygning for Teknisk Skole. Omkostningerne ved en saadan havde man anslaaet til 13,000 Kr., et ikke helt lille Beløb i Betragtning af, at Skolens Budget var paa 600 Kr., men man ventede at Staten vilde tilskyde en Fjerdedel og Kom-. Teknisk Skole i Frederikssund.. munen Grunden, og da Foreningen selv ejede en Byggefond paa 1500 Kr., næ rede man ingen Frygt for at give sig i Kast med Opgaven. Generalforsamlingen gav uden Tøven Forslaget sin Tilslutning og efter at Bestyrelsen havde faaet Vished om, at den ventede Støtte vilde blive givet, blev Arbejdet sat i Gang og den 12. December 1894 blev Skolen indviet. Det var en smuk Enetages Bygning med 2 store Skolelokaler i Stuen, et i Gavlen samt Lej lighed til en Opsynsmand. De nye forbedrede Skoleforhold gav Skolen Mulighed for i langt større Udstrækning end hidtil at opfylde de Krav, som en tidssvarende Under visning stillede til den. Elevantallet var derfor ogsaa i stadig Vækst, og i 1915 maatte Bygningen atter udvides. Efter denne sidste Udvidelse fremtræder Sko len som en to Etagers Bygning med 5 store og rummelige Skolelokaler. Det er altsaa en stor og smuk Udvikling, Frederikssund tekniske Skole har gennem løbet i Aarene siden dens Oprettelse, og det er sket under Ledelse af Haand-.

(32) 38. værkerforeningen, der ikke blot tog Initiativet til dens Stiftelse, men ogsaa vær nede og plejede den spæde Spire, saa den formaaede at vokse op til den livs kraftige Institution, den nu er. Teknisk Skole var imidlertid ikke det eneste store Foretagende, der voksede ud af Foreningens Arbejde. De unges Tarv laa Medlemmerne varmt paa Sinde, men de gamles ikke mindre. Derfor havde man allerede i Lovene bestemt, al der af Foreningens Midler skulde kunne ydes Laan og Understøttelse til ældre, værdige trængende Medlemmer af Foreningen. Denne Understøttelses- og Laanevirksomhed betød imidlertid i de første Aar ikke meget, simpelthen fordi For eningen kun havde faa og smaa Midler at arbejde med. Det hjalp noget, da »Sjællands Varelotteri«, som Foreningen var bleven Parthaver i ved dets Dan nelse, begyndte at give klækkeligt Overskud. Efterhaanden lagde dog teknisk Skole i stigende Grad Beslag paa dette Overskud, saa ogsaa denne Indtægts kilde, forsaavidt de sociale Opgaver angaar, i nogen Maade indtørrede. Allige vel blev det ikke saa lidt Foreningen naaede at faa udrettet ogsaa af socialt Hjælpearbejde paa forskellige Omraader. For det første blev der skabt et an seligt Understøttelsesfond. Det blev grundlagt ved Hjælp af Midler fra Varelotteriets Overskud, men da disse som alt sagt i stigende Grad blev taget i Brug af teknisk Skole, vedtoges det at henlægge 1 Kr. pr. Medlem aarligt af Med lemskontingentet til Fondet, som derved voksede betydeligt i Aarenes Løb. For det andet ydede Foreningen et betydeligt Hjælpearbejde gennem Byens Al derdomsasyl. Arbejdet paa at rejse et saadant var bleven paabegyndt den 26. Januar 1872 af en Kreds af Borgere, der ved Hjælp af Kontingenter fra Medlem mer, Gaver og Overskud fra Fester satte sig som Maal at faa oprettet Friboliger for gamle, trængende Borgere. Som Formand for den Bestyrelse, der i den Anledning var bleven nedsat, valgtes Aaret efter Borgerforeningens Formand, Søren Jensen, og dermed opstod det et intimt og nært Samarbejde mellem de to Institutioner. Naar Foreningen indbød til Fester eller Bazarer var det altid i Forstaaelse og Samarbejde med Asylbestyrelsen eller blot for at kunne hjælpe denne, og ofte var det slet ikke Smaapenge, det drejede sig om, idet en enkelt Bazar eller Tombola godt kunde give 7—800 Kr. Ved dette kraftige Initiativ fra Haandværkerforeningens Side voksede Asylets Midler fra Aar til Aar, saa man i Firserne kunde begynde at tænke paa at bygge; °g Stiftelsen ejer nu flere Ejendomme og betydelige Kapitaler. Selv om Asylet saaledes ikke sorterer under Haandværkerforeningen, har denne dog en saa stor Andel i dets Oprettelse og Udvikling, at man roligt tør betragte Foreningen som dets egentlige Moderorganisation. En betydelig Indsats i social Hensende ydede Foreningen ogsaa ved Oprettel sen af Haandværkssvendenes Bejse- og Understøttelsesforening og Sparefor eningen. De fleste Haandværksmestre fra den Tid vidste jo god Besked med, hvad det vilde sige at gaa paa Valsen, og at det — trods det Skær af Bomantik, der hvi lede over Bejselivet — ikke altid var saa let at være rejsende Haandværkssvend. Derfor fandt Søren Jensen god Forstaaelse indenfor Bestyrelsen, da han i 1879 stillede Forslag om at anmode Byens Borgere om et frivilligt Bidrag til Afhol delse af Udgifterne ved Nattelogis, Kaffe og varm Mad for de rejsende Svende. Forslaget gav dog ikke endnu noget Besultat, heller ikke i 1880, da Spørgsmaalet.

(33) 39. igen var paa Tale. Men i 1882 fik Fællesrepræsentationen Sagen rejst i alle Landets Foreninger, og dette gav Stødet til en Gennemførelse af den ogsaa i Frederikssund. En Rejse- og Understøttelsesforening blev oprettet, og den be stod lige til 1897. I de mellemliggende Aar gjorde denne Forening et stort og værdifuldt Arbejde for de farende Svende. Paa det Svendehjem, den fik ind rettet, og hvor Svendene kunne blive bespist for 1 Kr. 25 Øre pr. Dag, kunne Besøgene i Løbet af en enkelt Vinter naa helt op til 350. Spareforeningen blev oprettet efter en Generalforsamlingsbeslutning i 1880 og efter at saadanne Foreninger var bleven stiftet forskellige Steder paa Sjælland. Formaalet med den var at animere Borgerne til Sparsommelig hed ved at modtage og opkræve ganske smaa Beløb og forrente dem med lav Rente. Det mindste Indskud man kunde modtage var 25 Øre, derimod var Maksimumsindskuddet ubegrænset. Den Rente, der ydedes var i Begyndelsen 2 pCt., men sattes senere ned til 1 pCt. Det første Aar var der 180 Indskydere med en indsat Kapital paa 5134 Kr. Dette Aar endte med et Underskud paa 151 Kr. 60 Øre, som Borger- og Haandværkerforeningen maatte dække. Efterhaanden gik det dog noget bedre, selv om det dog jævnlig hændte, at Forenin gen gav Underskud, som Moderforeningen maatte dække. I Foreningens sidste Leveaar, 1905, da den afløstes af Foreningen »Julens Glæde«, var Indskydernes Antal omtrent 1200, overvejende Smaafolk der indskød ganske smaa Beløb. Det er Foreningens Hovedopgaver, som i det foregaaende er nævnt, men des foruden udfoldede den en levende og frugtbar Virksomhed paa talrige andre Omraader; den ledede de politiske og kommunale Valg, og nød i saa Henseende megen Tillid, den støttede eller afholdt selv Udstillinger, var virksom ved store kommunale Sagers Løsning saaledes Broens Afløsning i 1888 og Anlæget af Jern banen fra Frederikssund til Frederiksvau'k. Den blev i det hele taget det Be givenhedernes Midtpunkt, hvori Kilden til store Dele af Byens Historie gennem 60—70 Aar maa søges..

(34) FREDERIKSSUND BORGER- OG HAANDVÆRKERFORENING Aaberg, P., Værkfører, Lundevej 26, Frede rikssund; f. 10. Nov. 1885 i Frederikssund; Søn af Smedemester C. P. Aaberg og Hustru Louise, f. Fiege; gift 14. Maj 1910 m. Ingeborg Katrine A., f. Nielsen. Værkfører 1. Sept. 1913. Indtr. i Borger- og Haandværkerforeningen 1920.. Andersen, Carl Anders, Murermester, Lunde vej, Frederikssund; f. 11. Okt. 1869 i Smørumovre; Søn af Tømrermester Lars Andersen og Hustru Dorthe, f. Jensen; gift 7. April 1909 m. Mathilde A. (død 1924). Forretningen overtaget 1907 under nuv. Adr. Svend 1887. Medl. af Bor ger- og Haandværkerforeningen. Byraadsmedlem 1928. Andersen, Hans Peter, Tømrermester, Jern banegade 25, Frederikssund; f. 26. Marts 1866 i Hald; Søn af Gaardejer Hans Andersen, Hald, og Hustru Karen Kirstine, f. Nielsen; gift m. Ka ren Marie A., f. Hansen. Svend 1887; Mester 1891. Tidl. Form, for Borger- og Haandværkerforenin gen, stadig i Best, for samme. Tidl. Form. f. Frederikssund Tømrermesterforening fra Opret telsen til 1928. Medl. af Byraadet i 3 Perioder. Medl. af Best, for Frederikssunds Sparekasse fra 1905. Vurderingsmand for Købstædernes aim. Brandforsikr, og for Frederikssunds Vurderings kreds til Ejendomsskyld. Synsmand v. Kirken. Andersen, Jens Olaf Martin, Baadebygmcster, Færgevej, Frederikssund; f. 25. Sept. 1874 i Frede rikssund; Søn af Lodsformand Hans Andersen og Hustru Ane Dorthea, f. Christensen; gift m. Oline A., f. Nielsen. Forretningen etabi. 1895 under nuv. Adr. Mester 1895. Baadebygmester. Carl Andersen. fra 1919. Medl. af Borger- og Haandværkerfor eningen.. Andersen, Kristian Albert, Skibsbygmesler, Frederikssunds Skibsværft; f. 2. Jan. 1865 i Fre derikssund; Søn af Lodsformand Hans Ander sen, DM. og Hustru Ane Dorthea, f. Christensen; gift m. Emilie Charlotte A., f. Olsson. Forretnin gen etabi. 1895 under Adr. Bdr. Andersens Baadebyggeri. Mester 1895. Medlem af Byraadet 1900—1912. Formand i Havneudvalget fra 1909. Medl. af Bestyrelsen for Sammenslutningen af danske Havne fra 1929. Medstifter af Banken for Frederikssund og Omegn. Bestyrelsessup pleant i Bankbestyrelsen. Medl. af Borger- og Haandværkerforeningen. Guldmedaille 1912 paa Fiskeriudstillingen i København. Diplom paa Landsudstillingen i Aarhus 1909. Diplom paa Udstillingen 1900 i Frederikssund. Andersen, Niels Peter, Malermester, Færgevej, Frederikssund; f. 4. Aug. 1872 i Høje Taastrup; Søn af Gaardejer Jørgen Andersen og Hustru Margrethe, f. Sørensen; gift 8. Feb. 1903 m. Anna Margrethe A. Forretningen etabi. 1902 under Adr. Hellerup, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1. April 1891, Bronzemedaille for Svende prøve; Mester 1. Feb. 1902. Medl. af Borger- og Haandværkerforeningen. Andersen, Peter, Snedkermester, Havnegade 18, Frederikssund; f. 19. April 1893 i Frederiks sund; Søn af Snedkermester Hans Peter Ander sen og Hustru Karen Marie, f. Larsen; gift m. Anna Jenny, f. Nielsen. Forretningen etabi. 1881 og overtaget 1919 under nuv. Adr. Svend 1912, Sølvmedaille for Svendestykke i Kbhvn.; Mester 1919. Medl. af Borger- og HaAidværkerforen.. Jens Andersen. Kristian Andersen.

(35) 42 .. DANSK HAAND VÆRKER-STAT. Niels Andersen. Peter Andersen. Bladt, E., Fru, Konditor, Jernbanegade 42, Frederikssund; f. i Maribo; Datter af Skomager mester L. Olsen og Hustru E., f. Jacobsen; gift m. Forvalter V. Bladt (død). Forretningen etabi. 1923 under nuv. Adr. Mester 1923. Indtr. i Ba germesterforen. 1924, Konditorforeningen 1930. Medl. af Borger- og Haandværkerforeningen.. Trine, f. Rasmussen; gift m. Kirstine C., f. Chri stensen. Forretningen overtaget 1915 under nuv. Adr. Svend 1890; Mester 1912. Medl. af Borgerog Haandværkerforeningen.. Christensen, Chr. Georg, Tømrermester, Ros kildevej 15, Frederikssund; f. 2. Dec. 1866 i Hil lerød; Søn af Gæstgiver P. Christensen og Hu stru Marie, f. Jensen; gift 3. Feb. 1895 m. So phie Boline C., f. Johansen. Forretningen etabi. 1898 under nuv. Adr. Svend 1885; Mester 1898. Medl. af Borger- og Haandværkerforeningen. Christensen, Georg Peter, Blikkenslagermester, Havnegade 3, Frederikssund; f. 29. Jan. 1880 i Frederikssund; Søn af Blikkenslager Andreas Christensen og Hustru Sophie, f. Værgmann; gift 23. Nov. 1907 m. Anna Catrine C., f. Lar sen. Forretningen overtaget 1910 under nuv. Adr. Svend 1. April 1898; Mester 10. Maj 1910. Byraadsmedl. 1919—1929. Formand for Amtets Blikkenslagerforening 1927—29. Brandinspek tør fra 1925. Medl. af Borger- og Haandværkerforeningens Bestyrelse.. Christensen, Lars Peter, Karetmagermesler, Havnegade, Frederikssund; f. 16. Juli 1863 i Østby, Horns Herred; Søn af Væver Chr. Lar sen og Hustru Ingeborg, f. Olsen; gift 9. Sept. 1894 m. Anna C., f. Christensen. Forretningen etabi. 1887 under nuv. Adr. Svend 1883; Mester 18. Aug. 1887. Medl. af Borger- og Haandvær kerforeningen. Christensen, Laurs, Savværksejer, Jernbane gade, Frederikssund; f. 1. Nov. 1871 i Horsens; Søn af Tømr^ Laurs Christensen og Hustru. Chr. Christensen. Erlandsen, Rich. Niels Chr., Margarinefabri kant, Frederikssund; f. 17. Juni 1900 i OverDraaby; Søn af Gaardejer Niels Erlandsen og Hustru Kristine, f. Hansen; gift 9. Marts 1924 m. Erna E., f. Schiødte. Forretningen etabl. 1924 under nuv. Adr. Mejerist 1918; Mester 1924. Indtr. i Borger- og Haandværkerforeningen 1925.. Faaborg, Richard Andreas, Malermester, Hav negade 6, Frederikssund; f. 5. Feb. 1899 i Fre derikssund; Søn af Malerm. Rich. Faaborg og Hustru Christine, f. Andreasen; gift m. Hansine F., f. Bendtsen. Forretningen etabl. 1896 og overtaget 1927 under nuv. Adr. Svend 12. April 1917, Bronzemedaille for Svendestykke; Mester 1. Jan. 1927. Indtr. i Borger- og Haandværker foreningen 1924.. Frederiksen, Svend Holger, Barbermester, Jernbanegade 39, Frederikssund; f. 11. Dec. 1906 i Frederikssund; Søn af Restaur. Fr. Frederik sen og Hustru Dorthea, f. Rasmussen; gift m. Else Marie F., f. Hansen. Forretningen etabl. 1928 under nuv. Adr. Svend April 1926; Mester 1928. Indtr. i Borger- og Haandværkerforeningen 1930. Graabæk, Jens Jensen, Smedemester, Øster gade, Frederikssund; f. 12. Sept. 1882 i Kolind; Søn af Snedkermester A. P. J. Graabæk og Hu stru Ane Jørgine, f. Knudsen; gift m. Grethe G., f. Petersen. Forretningen overtaget 1909 under nuv. Adr. Svend 8. April 1901; Mester 21. April 1909. Indtr. i Borger- og Haandværkerforenin gen Juli 1909. Medl. af Best, for Smedemesterforeningen 1910—22, derefter Formand.. Georg Christensen. Lars Christensen.

(36) FREDERIKSSUND BORGER- OG H A AN D VÆR K E R FOR E N I N G. 43. Rich. Erlandsen. Richard Faaborg. Hansen, Carl, Bogtrykker, Gasværksvej 6, Fre derikssund; f. 8. April 1883 i Kbhvn.; Søn af Gross. P. P. Hansen og Hustru Sofie, f. Jensen; gift m. Emilie Margrethe H., f. Nielsen. Forret ningen overtaget 1928 under nuv. Adr. Svend 1901; Mester 1. Juli 1918. Indtr. i Borger- og Haandværkerforeningen 1928.. Hansen, L., Møller og Bagermester, Mariendals Mølle, Frederikssund; f. 26. Sept. 1880 i Fre derikssund; Søn af Bagermester Jens Hansen og Hustru Gerda, f. Larsen; gift 7. Juni 1908 m. Anna H., f. Petersen. Overtaget Faderens Forretning 1905 under nuv. Adr. Svend 5. Okt. 1897. Formand for Frederikssund og Omegns Konditor- og Bagermesterforening. Medl. af Dansk Møllerforening og af Borger- og Haand værker f o r e n i n ge n.. Hansen, Carl, Guldsmedemester. Jernbane gade, Frederikssund. Medl. af Borger- og Haandværkerforeningen. Hansen, Hans Peter, Maskinmester, »Bakkebo«, Ved Kirken 3, Frederikssund; f. 20. Juni 1886 i Hasle, Bornholm; Søn af Husejer J. P. A. Hansen og Hustru M. C., f. Finne; gift m. D. P. H., f. Christensen. Mester ved Gas-, Vand- og Elektricitetsværket. Svend 1. Okt. 1904; Mester 25. Juni 1910. Indtr. i Borger- og Haandvær kerforeningen 1914. Forstander for Tekn. Skole fra 1930. Hansen, Henning Chr. Bohn, Fotograf, Jern banegade 29. Frederikssund; f. 22. Sept. 1890 i Helsingør; Søn af Fotograf Johs. Hansen og Hu stru Anna, f. Olsen; gift m. Birthe Cathrine H., f. Nielsen. Forretningen etabl. 1896 og overtaget 1923 under nuv. Adr. Svend 1910; Mesiter 1918. Indtr. i Borger- og Haandværkerforeningen 1921. Hansen, Jørgen Martin Sofus, Skræddermester, Jernbanegade 34, Frederikssund; f. 12. Okt. 1885 i Hammel; Søn af Skræddermester Jørgen Hansen og Hustru Marie Sofie, f. Danielsen; gift m. Marie Sofie H., f. Husmer. Forretningen eta bleret 1910 under Adr. Frederiksberg Allé 5, Kbhvn., senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1. April 1904; Mester 15. Nov. 1910. Medl. af Bor ger- og Haandværkerforeningen.. Svend Frederiksen. Hansen, Lars Chr., Murermester, Kochsvej 20, Frederikssund; f. 18. Juni 1889 i Hellerup; Søn af Tømrer With. Hansen og Hustru Karen So fie, f. Larsen; gift m. Martha H., f. Andreasen. Forretningen etabl. 1914 under nuv. Adr. Svend 1908; Mester 1914. Formand for Murermester foren. for Frederikssund og Omegn. Vurderings mand til Ejendomsskyld for Frederiksssund og f. Købstædernes Brandforsikring. Medl. af Bor ger- og Haandværkerforeningen.. Heinbo, Enoch Alfred, Bestyrer, Frederiks sund Gasværk; f. 21. Sept. 1885; Søn af Værk fører O. Christiansen og Hustru Eleonora Al vilda, f. Petersen; gift m. Gudrun Anette H., f. Hansen. Driftsbestyrer ved Frederikssund kom munale Værker. Svend 8. Apil 1905; Mester 1909. Indtr. i Borger- og Haandværkerforenin gen 1914. Formand for Dansk Arbejde, Frede rikssund Afd. Humlebæk, Viktor Herman, Tarmmester, Dan ske Andelsslagteriers Tarmsalg, Frederikssund; f. 4. Jan. 1895 i Køge; Søn af Kommunalass. L. P. Humlebæk og Hustru Karen Marie, f. Ol sen. Ansat i Firmaet Danske Andelsslagterier, Frederikssund. Svend 1913; Mester 1925. Indtr. i Borger- og Haandværkerforeningen 1926. Medl. af Foreningen af Arbejdsledere i Danmark.. Jens Graabæk. Hans Hansen.

(37) 44. DANSK HAANDVÆRK ER-STAT. Henning Hansen. Lars Chr. Hansen. Jacobsen, Wald., Slagtermester, Jernbanegade, Frederikssund. Medl. af Borger- og Haand værker foreningen.. Larsen, Jens Johs., Tømrermester, Roskilde vej, Frederikssund; f. 4. April 1878 i Jyllinge; Søn af Gdr. og Sognef. Niels Larsen og Hustru Bodil Kirstine, f. Jensen; gift 13. Okt. 1907 m. Josepha L., f. Jensen. Forretningen etabi. 1905 under nuv. Adr. Svend 1. Maj 1898; Mester 1. April 1905. Indtr. i Centralforeningen af Tøm rermestre 1906.. Jensen, Barbermester, Kirkegade, Frederiks sund. Medl. af Borger- og Haandværkerforen. Kock, Christian, Handelsgartner, Torvet, Fre derikssund; f. 2. Jan. 1872; Søn af Lærer H. G. Kock og Hustru Margrethe, f. Schmidt; gift 6. Juli 1901 m. Anna K., f. Poulsen. Forretningen etabi. 1900 under nuv. Adr. Indtr. i Borger- og Haandværkerforeningen 1900 og Formand for denne fra 1918. Medl. af Ligningskommissio nen 1913—17. Tidl. Vicebrandinspektør. Bestyrelsesmedl. i den lokale konservative Vælger forening fra 1927. Medl. af Byraadet i flere Perioder, Næstformand 1921. Formand for Fatligudvalget. Medl. af Kasse- og Regnskabsudval get 1921. Formand for Danske Forsvarsbrødre for Frederikssund og Omegn fra 1932. Tidl. For mand for Fugleskydningsselskabet. Formand for de samvirkende Soldaterforeninger. (Se Fo tografi Side 33).. Krestensen, Anders Frederik Theisen, Bog trykker, R. af D., Havnegade, Frederikssund; f. 7. Sept. 1863; Søn af Forpagter V. Kresten sen, Oregaard; gift 21. Sept. 1895 m. Gerda K., f. Lund. Landmand og Tobaksplanter paa Su matra 1887—92. Gaardejer i Horns Herred. Re daktør af Dagbladet Isefjords Posten 1916. Er hvervede Frederikssunds Bogtrykkeri 1924. For mand for Nordsjællands Garderforening, for den konservative Vælgerforening for Horns Her reds Landboforenings Dyskueudvalg og for Lig ningskommissionen for Frederiksborg Amts 3. Kreds.. Enoch I lembo. Larsen, Lars Peter, Vognfabrikant, Roskilde vej 19, Frederikssund; f. 29. Jan. 1866 i Søsum; Søn af Smedem. Jens Larsen og Hustru Mar grethe, f. Mortensen; gift 6. Sept. 1895 m. Fre derikke L., f. Christensen. Forretningen etabi. 1898 under Adr. Søsum, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1. April 1885; Mester 1895. Indtr. i Borger- og Haandværkerforeningen 1890. Stif tet Smedemesterforeningen for Frederikssund. Larsen, Niels Chr., Barbermester, Jernbane gade 28, Frederikssund; f. 3. Feb. 1879 i Frede riksværk; Søn af Barber Hans Larsen og Hu stru Caroline, f. Nielsen; gift m. Johanne Kir stine L., f. Jensen. Forretningen etabi. 1910 un der nuv. Adr. Svend 1897; Mester 1910. Indtr. i Borger- og Haandværkerforeningen 1910.. Nielsen, Anders Peter, Snedkermester, Post stien, Frederikssund; f. 7. Dec. 1878 i Skibby, Jylland; Søn af Landmand Chr. Nielsen og Hu stru Pouline, f. Andersen; gift m. Kirstine N., f. Hansen. Forretningen etabi. 1914 under nuv. Adr. Svend 1898; Mester 1908. Medl. af Borgerog Haandværkerforeningen. Nielsen, Oscar Hjalmar Emanuel, Billedhug germester, Jernbanegade, Frederikssund; f. 23. Marts 1890 i Kbhvn.; Søn af Stenhuggerm. Jens Peter Nielsen og Hustru Emma, f. Johansdatter; gift m. Bessi N., f. Jensen. Forretningen etabi.. II. V. Humlebæk. Jens Larsen.

(38) FREDERIKSSUND BORGER- OG H A AN D VÆ R K E R FO R E N I N G. 45. Niels Larsen. Vald. Nilausen. 1881 af Faderen og overtaget 1912 under nuv. Adr. Svend 1909; Mester 1912. Medl. af Besty relsen for Mellem- og Realskolen og for A/S Kalvø Anlæget. Medl. af Borger- og Haandværkerforeningen.. Haandværkerforeningen 1923. Medl. af Besty relsen for Frederikssund og Omegns Snedker mesterforening.. Nilausen, Vald., Tømrermester, Ventevej, Fre derikssund; f. 30. Maj 1895 i Græse pr. Frede rikssund; Søn af Gaardejer Niels Nilausen og Hustru Karen Margrethe, f. Mortensen; gift 4. April 1920 m. Clara N., f. Sørensen. Forretnin gen etabi. 1917 under nuv. Adr. Svend 25. April 1914; Mester 1917. Indtr. i Centralforeningen af Tømrermestre i Danmark 1917.. Olsen, Ingvar, Konditor, Jernbanegade, Fre derikssund. Medl. af Borger- og Haandværkerforeningen.. Olsen, Martin, Lars, Barbermester, Østergade 15, Frederikssund; f. 2. Okt. 1873 i Roskilde; Søn af Gæstgiver Søren Olsen og Hustru Lise Olsen; gift 19. Dec. 1903 m. Anna O., f. Knud sen. Forretningen overtaget 1903 under nuv. Adr. Svend 1. Sept. 1892; Mester 1. April 1903. Indtr. i Borger- og Haandværkerforeningen 1. April 1903. Tidl. Suppleant til Huslejenævnet. Formand for Barbermesterforeningen i Frede rikssund. Olsen, N. C., Bagermester, Jernbanegade, Fre derikssund. Medl. af Borger- og Haandværker foreningen.. Pedersen, Jørgen Ludv. Marius, Urmager mester, Roskildevej 5, Frederikssund; Søn af Auktionsholder Carl Pedersen og Hustru Karen Louise, f. Jørgensen; gift m. Karoline P., f. Schmidt. Forretningen elabl. 1919 under nuv. Adr. Svend 1. Juni 1896; Mester 1919. Indtr. i Borger- og Haandværkerforeningen 1930.. Pedersen, O. J., Vulkanisør, Jernbanegade 30, Frederikssund; f. 30. Juli 1897 i Sandby pr. Ringsted; Søn af Gaardejer N. C. Pedersen og Hustru K., f. Hansen; gift 9. Juni 1928 m. Edith P., f. Møller Nielsen. Forretningen overtaget 1922 under nuv. Adr. Uddannet som Maskinist. Mester 1922. Indtr. i Borger- og Haandværker foreningen 1926. Formand for Frederikssund Motorklub. Petersen, Carl Julius, Slagtermester, Jægers pris pr. Frederikssund; f. 12. Dec. 1876 i Eskildstrup, Falster; Søn af Slagter og Kreaturhidr. P. Petersen og Hustru Catrine P.; gift 12. Okt. 1906 m. Rasmine P., f. Jørgensen. Forretningen etabi. 1906 under nuv. Adr. Svend 1. Okt. 1894; Mester 25. Juni 1906. Formand for Slagter mesterforeningen for Frederikssund og Omegn siden dennes Stiftelse samt Skuemester. Medl. af Borger- og Haandværkerforeningen.. Olsen, Ole, Snedkermester, Posthusstien, Fre derikssund; f. 11. Sept. 1869 i Sigerslevvester; Søn af Chresten Olsen og Hustru Ane Margre the, f. Nielsdatter; gift in. Hansine O., f. Niel sen. Forretningen etabi. 1923 under nuv. Adr. Svend 1888; Mester 1904. Indtr. i Borger- og. Petersen, Carl Vald., Glarmester, Jernbane gade, Frederikssund; f. 23. Nov. 1886 i Hille rød; Søn af Lars Petersen og Hustru Marie, f. Carlsen; gift 9. Nov. 1918 m. Helga P. Forret ningen overtaget 1913 under nuv. Adr. Svend 1. Maj 1905; Mester 13. Juli 1913. Indtr. i Bor ger- og Haandværkerforeningen 1913. Vice brandinspektør.. Jørgen Pedersen. O. J. Pedersen.

Ophavsret Biblioteket indeholder v&aelig;rker b&aring;de med og uden ophavsret

Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret