Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret

Hele teksten

(1)SLÆGTSFORSKERNES. BIBLIOTEK. Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat. Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk.

(2) Hvalfund i arkiverne. Sjælland rundt med Biskop Balle. Frøken Charlottes brudeudstyr Lokalhistorie:. Københavnermaleren J.L. Ridter.

(3) Magasin for dansk historie Nr. 1 16. årgang 1999. Udgiver: Starens Arkiver. Ansvarshavende redaktør: Charlotte S. H. Jensen Redaktionspanel: Bent Bliidnikow, Anders Bøgh (Aarhus Universitet), Søren Eigaard (Odense Universitet), Erik Gøbel (Rigsarkivet), Henrik Skov Kristensen, Gunner Lind (Københavns Universitet) Poul Olsen, Steen Ousager og Anette Warring (RUC).. Lay-out: Kristin Wiborg Tryk: Nofo-Print, Helsingør. ISSN: 01 09 6028 Abonnement: Tegnes ved henvendelse til Rigsarkivet, Rigsdagsgården 9, 1218 København K, tlf. 3392 3310, Gironr.: 640-1368.. Pris: Årgang 1999 kr. 140. Løssalg pr. nr. ved for sendelse kr. 60. Udlandsabonnement årgang 1999: kr. 200.. Distribution: Avispostkontoret, ril hvem flytning meddeles.. Siden Saxo udkommer 4 gange årligt ogudgives med støtte af Kulturministeriets bevilling ril almenkulturelle tidsskrifter © Copyright: Siden Saxo 1999. Siden Saxo udgives af Statens Arkiver. Statens Arkiver består af Rigsarkivet, fire landsarkiver, Erhvervsarkivet og Dansk Data Arkiv. I statens arkiver opbevares de statslige myndigheders arkiver, godsarkiver, man. ge kommunearkiver samt et stort antal private person-, institutions- og erhvervsarki ver..

(4) Kvinder århundj Kært århundrede har mange navne,|øg nu synger på sidste vers, er da ogsåbly „barnets”, „folkets" og „socialdembâi de i forskellige sammenhænge. Man kl ret føje en ny betegnelse til, nepilSjkvi drede. For kvinder, der har lev^t ¡ .vort oplevet - og været del af - en udvikling mødre kun har kunnet drømmejbrriÆ dig er en vis tendens til, at mor vasKefc ner mindre end far, så har kvinder i3£ indenfor uddannelse, arbejde, politi^ eksisterede for 100 år siden. På bagsiden af denne Siden Saxo-årgåpg' f _ du til at møde nogen af dem, som var mfcd jilö^få d^t til at ske. Som brød grænser ned, gik i spidsen oøvpj vede sig ud, hvor ingen kvinder før havde været. V V I denne årgang kan du også glæde dig til at høre løbende nyt fra Middelalder'99, og de mange spæn dende arrangementer og aktiviteter som udfolder sig her. Men ellers bliver den sidste årgang i det gamle århundrede ligesom de 15 foregående. Nemlig fyldt med spændende historier og nyt fra vores fælles fortid. I dette nummer følger vi bl.a. med den energiske biskop Balle rundt for at inspicere sjællandske skoler i år 1800, vi ser på spor af fortidens hvalstrandinger, indkvarterede soldaters forhold til bybefolkningen og teologiske pennevenner. Til sidst kigger vi med arkivar Karen Hjorth fra Rigsarkivet på det imponerende brudeudstyr, som frk. Charlotte medbragte, da hun blev frue på godset Frederiksdal i 1839. Mon hun forresten også ville have kaldt vores århundrede for kvindernes? Charlotte S. H. Jensen. Hval fund i arkiverne Carl Chr. Kinze. Sjælland rundt med biskop Balle......... af Christian Larsen En mislykket skæbne............................ afLeif T. Aabel og Bjørn Westerbeek Dahl. Siden sidst............................................. Spørgekassen.............................................. Bognyt........................................................ Soldater og byfolk..................................... afJørgen Mikkelsen. 492 breve................................................... afErik Nørr Et standsmæssigt brudeudstyr.................. afKaren Hjorth. Nielsine, Danmarks første kvindelige lægt.

(5) Hvaler forbinder man normalt ikke med higen og søgen i gamle bøger, men her er mange gode fund at gøre. Des. værre lever beskrivelserne af de store dyr ikke altid op til moderne zoologers metoder. Det kan være svært at afgøre. præcis hvilke hvaler, det drejer sig om.. af. 2. Carl Chr. Kinze, Zoologisk Museum. e tidligste oplysninger om danske hvaler stammer fra jordfundne knogler, mose fund eller arkæologiske udgravninger. Knogle fundene dækker perioden fra den sidste istids af slutning frem til vikingetiden og den tidlige middelalder.. D. Den nyeste tid og den ældste tid er forholdvis velundersøgt. Vil man studere den mellemlig gende „historiske tid“, må man ty til de trykte og utrykte skriftlige kilder der bl.a. findes i landets arkiver. Disse kilder betragtes traditionelt som historikernes arbejdsområde og bliver sjældent anvendt af naturvidenskabsfolk. Ikke desto min dre findes her mange oplysninger om det danske dyreliv, heriblandt hvalers forekomst i Dan mark. De rækker helt tilbage til middelalderen og frem til vores tid og danner på denne måde bindeled mellem de arkæologiske fund og den moderne tids hårde facts om hvaler. Naturhisto riske og historiske fortolkninger af kilderne kan støtte hinanden og forenes i tværfaglige analyser..

(6) Den kaskelot, der heni-. Den danske hvalfauna. mod jul 1679 optrådte. Fra havet omkring Danmark og de danske kyster kendes 19 forskellige hvalarter. Den mest almin delige art er marsvinet, der findes eller fandtes i alle danske farvande fra Nordsøen hele vejen ind i Østersøen. I de indre danske farvande er mar svinet den eneste betydende art og har haft stor betydning som fangstdyr, især i Lillebælt og Isefjorden. Som fangstdyr er marsvinet dokumen teret helt tilbage til 1357. I de ydre danske farvande nord om Skagen fo rekommer der yderligere tre arter, der kan beteg nes som hjemhørende: delfinarten hvidnæse, spækhuggeren og vågehvalen, den mindste af de store bardehvaler. Herudover gæstes de danske farvande mere eller mindre jævnligt af andre hvaler fra de dybere dele af Nordatlanten eller kystfarvandene mod syd eller nord. Nogle af dem kan klare sig i vore farvande og forlader dem selv igen, mens en række oceaniske hvalar ter ikke finder sig tilrette og omkommer. Til denne gruppe hører bl.a kaskelotten, der er vel kendt på grund af to massestrandinger i hhv. 1996 og 1997.. ved Stenalt virker nær mest legesyg, sådan som. den boltrer sig i bølger ne. Det varede dog ikke. ved, for inskriptionen. fortæller, at „fisken“ blev skudt med en musket. kugle gennem hovedet af den velbyrdige Christen Seefeld. Oliebillede i Zoologisk. Museum. Hvaler som varsel og strandingsgods Den tidligst kendte hvalstranding inden for det nuværende Danmarks grænser fandt sted i 1572 ved Skallingen, sydøst for Blåvandshuk. Det var tre kaskelotter, men også bardehvaler har man den gang kunnet træffe i danske farvande. Siden 1603 har der i Middelfart kirke hængt dele af kæberne fra et stort eksemplar af denne art. Også i 1700-årene er der sikre spor af hval strandinger; fe ,Aalborgs nyttige og fornoyelige Jydske Efterretninger" som den 1. februar 1771 beretter om en „stor Fisk" på 26 alen, der stran dede ved Hjarnø, „Kiøbenhavnske Post-Tideners" efterretning om en kaskelotstranding ved Thisted i april 1767 eller Nibe-præsten M. Al sings indberetning om en spækhuggerinvasion i Limfjorden omkring 1727. Spækhuggerne - der kaldtes for „Spring-Hvale" - „sprudede meget Vand af sig" og skabte „stor Frygt, Skrek og Al teration" hos de lokale fiskere, der var bange for at få deres skibe væltet og deres garn ødelagt. I 1800-tallet tog udforskningen og indsamlin gen for alvor fart, og fra dette århundrede kan lidt over 60 strandinger identificeres. 1800-åre-. I januar 1757 strandede en kaskelot ved Hvid bjerg Strand. I følge be skrivelsen havde den 50 tænder „neden i Mun. den” men kun huller i overmunden. Skal man. tro tegningen, havde den også meget menneskelige. øjne!. (Zoologisk Museum). (iwcndei en iil -fm tyejtirvify, ót jíuvu^'lL. /Ti 7. aim Laruj. i iW bii dier $ at= tn. *&Lafnc.rej-, JtyLvbc 50 ÄrruW ne?m í ÄlunÅn, men øven í ûíferâlícene ¿erinxoA . f n (a? yaam, var 7 alten.. A 'SQanb- ítyvi. fb.A/iiltnbnLf*. Vírile /i* ¿T. eri.it ¿erejíTinn-e. |a»ñe gierne fÁa.e# ben. beft¿ (o-eij. &ry. 3.

(7) Grindehval fra Lamme fjorden, 1863.. Zoologisk Museum. 4. nes strandinger blev også bedre dokumenterede, med indsamling af præparater og udgivelse af publikationer med videnskabelige tegninger, og hvalforskningen tog et kraftigt spring fremad, ikke mindst takket være hvalforskeren og lægen Daniel Frederik Eschricht, der bl.a. sørgede for at få opbygget en betydelig samling af hvalske letter. Der findes altså et væld af skrevne kilder, der kan indeholde historiske oplysninger om hvaler. Det kan fx være avisers eller skillingsvisers be handling af „den gode historie“: beskrivelsen af hvalstrandinger eller hvaljagter som sådan, eller deres anvendelse som varsel for alskens begiven heder lige fra krigsudbrud til kongelige familie forøgelser. Der kan også være tale om tørre tal i regnska ber og opgørelser over afgifter. Hvaler blev be tragtet som strandingsgods der tilfaldt kronen eller anden myndighed med forstrandsret. Jydske Lov fra 1241 beskriver nøje, hvordan man skulle gå til værks. Ethvert fund skulle mel des til kongens gård og finderen måtte tage en mandsbyrde til sig selv når han var til fods, en hestebyrde når han var til hest og bådslast når han kom fra søsiden i en båd. Afgift, told eller ti ende er blevet svaret af mange hvaler enten i naturalia eller penge og der findes grangiveligt. regnskaber der indeholder oplysninger herom. Flere gange er der indkaldt oplysninger om landets ressourcer, fx til Resens og Pontoppidans topografiske værker. Selvom mange af primær kilderne hertil er gået tabt, så findes der sand synligvis et væld af oplysninger - også om hvaler.. Var en „hval" altid en hval? Nogle af de gamle beskrivelser er så entydige, at der ikke kan være tvivl om, hvilken hvalart der er tale om. Men visse ord har skiftet betydning og visse navne, der tidligere blev brugt til at beskri ve flere arter, kan i dag have en mere snæver be tydning. Det kan også være at man ikke skelne de imellem arterne på samme måde som i dag „Springer" betegner en uspecificeret delfin. „Springhval" kan være det samme som en sprin ger, men også betegne en større hval, f.eks en spækhugger. Selv en „liden springhval" kan være stor. En af slagsen blev i Berlingske Tidende den 3. marts 1758 angivet til at have målt 29 alen (18 m). Det kunne have været en kaskelot, men størrelsesangivelserne var dengang ofte overdrev ne. Dyrene blev heller ikke målt på samme måde som videnskabsfolkene gør det i dag. Til gen gæld kan tranudbyttet og vægtangivelser være meget præcise og ofte medvirke til at afsløre arten..

(8) En hval fra Flensborg Fjord 1634 Et eksempel på en tidlig beskrivelse af hvalstran ding findes bl.a. i en præsteoptegnelse fra Sott rup på Sundeved, der omtaler kirkelige hændel ser og lokale begivenheder fra årene 1522-1664. En af de lokale begivenheder er et hvaldrab: Den 18. september 1634 strandede en 16 alen lang og 9 alen tyk hanhval levende mellem Iller og Rendbjerg på Broagerland ud til Flensborg Fjord. Den blev dræbt af 11 mænd og trukket i land af „en masse" mænd samt 12 heste. Dens mage hørtes ved Holnis, men slap væk. Håndskriftet, som fortalte om hvaldrabet, var en afskrift foretaget i København 1740, og eje des i 1906 af lektor og historiker Peter Thomsen fra Dresden. Teksten er kommenteret og aftrykt i Schrifien des Vereins fiir schleswig-holsteinische Kirchengeschichte for året 1906. Peter Thomsen havde arvet dokumentet af sin farfar, men om det stadig eksisterer vides ikke.. Hvilken hval? 16 alen fod svarer til ca 10 m og selvom længden kan være overdrevet, så må Flensborg-fjord-hvalen have været stor. Ikke mindst i betragtning af, at der skulle tolv heste og mange mænd til at trække den op på land.. Dyrets hovede beskrives som rundt og formet som en „bryggekeddel". De eneste hvaler der er så store og har et rundt hovede, er kaskelot og døgling. I følge beskrivelsen skulle munden sid de forneden og være mere end alenlang. Dette stemmer godt overens med en kaskelot, hvilket ifølge Peter Thomsen også skulle være dén hvalart, der var afbildet på en - nu tabt - teg ning, der oprindeligt hørte til håndskriftet. Tek sten til tegningen nævner et flertal af finner på ryggen, og støtter denne tolkning. Længden, den manglende omtale af tænder og halsens spæklag på „et kvarter" (15 cm) peger mod en ung kaskelot. Døglingen kan dog, med kun fire tænder, også godt virke tandløs. Tarmenes tyk kelse og testiklernes størrelse kan både gå for en ung kaskelot og en gammel døgling. Unge ka skelothanner optræder jævnligt i flokke, mens en gammel han-døgling godt kunne være alene. Be skrivelsen kan i sig selv hverken udelukke eller bekræfte, om der har været tale om den ene eller den anden hvalart. Tilbage står Thomsen, der på baggrund af den nu tabte tegning hævder, at dy ret var en kaskelot. Havde han ret, er kaskelotstrandingen fra Hjarnø i december 1770 ikke længere det syd ligste fund af kaskelotter i Østersøen.. Hvaler efterlyses! Det er helt givet at langt fra alle histori ske strandinger vil kunne dokumente res, og af dem der er fundet vil oplysnin gerne for en del af dem være for upræcise til en enty dig identifikation. På Zoologisk Muse um arbejdes der fortløbende med ud redningen af gamle hvalfund, men men vi kan ikke kende til eller finde dem alle sammen. Skulle no gen af Siden Saxo's læsere være stødt på oplysninger om hva ler i arkivalier, gamle aviser etc. hører vi meget gerne herom. Enten kan de fund ne oplysninger sup plere det vi ved i for vejen- eller måske er der tale om helt nye fund!. Hvalfisken fra Amager, 1725 ligner nærmest et behåret fortidsuhyre!. Beskrivelse i Det Kongeli ge Bibliotek. 5.

(9) Spækhugger fra Århus,. En storhval fra Amager. 1855.. Zoologisk Museu. 6. Også Amager har haft æren af hvalbesøg. I det Kongelige Bibliotek findes en skillingsvise med titlen „Aftegning om den Store Hvalfisk som er død og dreven i land ved det Gammel Amager den 17 Juli 1725“. Visen ledsages af en ret fantasifuld tegning, der ikke giver mange oplysninger om hvilken hvalart der har været tale om. Dyret om tales også i de samtidige københavnske aviser, men de giver ikke yderlige oplysninger om hvil ken art der har været tale om. Høje og lave tog ud for at se på hvalen, og det er oplyst, at der blev kogt tran af den. Måske er der også skrevet en indberetning om det. Desværre er arkivalier ne fra denne periode yderst sparsomme. Hver ken overtoldinspektionens kopibog 1725-28 el ler journalsager 1724-25 giver yderligere oplys ninger. Skillingsvisens illustration giver heller ikke særlig mange brugbare oplysninger. Sandsynlig vis har tegneren slet ikke har været ude for at se hvalen. Det eneste holdepunkt for en artsidenti fikation er måltagningerne. 37 alen svarer til 23 m. Man må antage, at længden den gang blev målt henover ryggen. Selvom det ville gøre hva len nogle meter kortere, så er der stadig tale om meget stor hval. Munden angives til 10 alen eller lidt over 6 m „i runden1. Vi ved heller ikke præcist, hvordan dette mål blev taget. De store bardehvaler har en buget mund og. kan fra snudespids til mundvig sagtens nå 6 me ter, mens kaskelottens mund kun når dette mål, hvis begge sider regnes med. Atter må man ac ceptere, at arten ikke kan bestemmes med enty dighed. Det mest begavede gætteri er, at det har været en bardehval, måske en finhval.. Marsvin og andre hvaler fra Middelfart Der findes heldigvis andre steder i Danmark, hvor hvalforekomsterne er noget bedre belyst. Marsvinfangsten i Lillebælt er forholdvis veldo kumenteret. For 1800-tallet har det været muligt at rekonstruere fangsttal og få en fornemmelse den samlede fangsts størrelse og bestandens svingninger. Men også fra de tidligere århundre der er der omend mere indirekte oplysninger. Svingningerne kan aflæses i forpagtningsaftaler nes værdi der med jævne mellemrum blev forny et og tilpasset naturforholdene . Marsvinejægerne efterstræbte selvfølgelig også andre hvaler, når de dukkede op i Lillebælts nordlige snævring. Der er beretninger om hvidnæser, øresvin, spæk huggere, halvspækhuggere, døglinger, almindeli ge næbhvaler og finhvaler samt en del uidentifi cerede og måske uidentificerbare hvaler. Carl Chr. Kinze, ph.d. er hvalforsker og ansat ved Zoologisk Museum i København.

(10) Sjælland rundt med biskop Balle I slutningen af 1700-tallet. hed Sjællands biskop N.E. Balle, og hverken tandpine eller konens død kunne holde ham fra visitatsrejserne. I visitatsbogen skrev. den travle bisp sine private be mærkninger om præster, lærere,. degne og skoleelever i sit enor me stift. I dag er bogen en. spændende kilde til både lokal-,. kirke- og skolehistorie.. Den midaldrende - og lidt korpulente biskop Balle virker på dette stik fra 1798. nærmest en smule sat. Men dét skal man ikke lade sig narre af - han var en ivrig og foretagsom mand, der holdt et skrapt program,. når han var ude at visitere.. Af Christian Larsen. W >isitats er biskoppens (og provstens) tilsynsbesøg i kirken og i ældre tider også w i skolen. Igennem visitatserne får man en karakteristik både af periodens kir kelige retninger og af skolevæsenets tilstand. Herudover rummer visitatsoptegnelserne en mængde oplysninger om præster, degne og skolelærere, ofte af personlig art - oplysninger man også finder i N.E. Balles optegnelser fra hans 4. visitatstur 17991804.. Det arvelige bispedømme Nicolai Edinger Balle (1744-1816) var Sjællands biskop 1783-1808. Han var i 1782 blev udnævnt til sin svigerfar, biskop Ludvig Harboes medhjælper og efter7.

(11) Der findes ingen tegninger af Balle. på visitats, men så. ledes forestillede Valdemar Neiiendam sig i 1933, at. følger i embedet. At det blev Balle, der kom til at efterfølge Harboe, hang nok sammen med, at han - foruden at være biskoppens svigersøn — var gode venner med ‘statsmini ster’ Ove Høegh-Guldberg og i hoffets yn dest. Udnævnelsen gav dog anledning til spot over, at ypperstepræstedømmet var ble vet arveligt på kvindesiden, fordi Harboe på samme måde havde overtaget Sjællands bispestol i 1757 efter sin svigerfader Peder Hersleb. Det er ikke som stor teolog, at Balle hu skes i den danske kirke, men som en usel visk og utrættelig engageret biskop, der var en venlig og tolerant chef for de sjællandske præster. Han virkede i en tid, hvor det gam le - stat og kirke - var udsat for stærke angreb, men det var især mod kirken, kritikken rettedes, og det er netop som dens fa ste forkæmper i en kirkekampens tid, at Balles minde lever i dag. Han huskes dog også som en flittig og nidkær visitator, der i løbet af sine 25 år i bispestolen nåede sit store stift rundt næsten fem gange. Som den første besøgte Balle hver enkelt sko le, hvor hans forgængere kun havde overhørt børnene i kirken. Og ikke engang en stærk tandpine eller hans kones død kunne forhindre ham i at visitere videre.. en visitats kunne have taget sig ud i. En travl og flittig biskop. 1700-tallet. Det er. biskop H.A. Bror son, der katekiserer i Dybe kirke, som. han nåede at besøge to gange.. 8. alles visitatspligt som biskop var fastslået i bl.a. Danske Lov fra 1683, som fast lagde, hvad der skulle visiteres: i kirkerne skulle biskopperne undersøge præstens embedsførelse og levned, samt overhøre sognets ungdom i deres kristentro. Hertil kom både et eftersyn af præstens embedsbøger samt af kirkens, kirkegårdens og præstegårdens tilstand. I alle skoler skulle eleverne prøves i, hvad de havde lært, og også læreren blev bedømt på evner og flittighed. Den sidste ting var visitats af ho spitalerne og fattighusene i købstæderne. Hvert sogn skulle besøges mindst hvert tredje år, men i de store stifter som f. eks. Sjællands stift kunne det være svært at nå rundt på tre år, og som regel gik der en del år imellem Balles besøg. Efter hver visitatstur var der indberetningspligt til centraladministrationenom visitatsernes forløb. For Balle var „Ingen Tid [...] behageligere i mit Liv, end naar jeg saaledes vandrer omkring iblandt Herrens Tjenere og skuer paa de yndige Frugter, som allevegne frem spire i Herrens Viingaard under deres troe Pleie og Tilsyn “. Han begyndte, så snart vej ret tillod det, i april måned og fortsatte indtil midt i oktober, hvor vejenes og vejrets beskaffenhed umuliggjorde visitats. Men han undgik den for bønderne så travle høsttid. En forordning om visitatser fra 1691 krævede, at biskoppernes visitats mindst tre dage i forvejen skulle bekendtgøres fra prædikestolen. Normalt plejede Balle at sen de provsten, hvis provsti han ville visitere, en plan for visitatsen en måneds tid før, og planen her fra år 1800 viser, hvor knap tiden var, når både skoler og kirker skul le besøges på én og samme dag: „[...] d. 19 May i Udesundbye Kirke [kl. 9], hvor og Ungdommen møder fra OppeSundbye. Om Eftermiddagen Kl. 5 i Udesundbye Skole..

(12) d. 20 May i Grase Kirke [kl. 9], hvor og Ungdommen møder fra Sierslew. Om Efter middagen Kl. 5 i Grase Skole. d. 21 May i Skolerne, hørende til Slangerup og Ufuielse, som ere tre, om ieg vil mindes. Hr Provsten er saa gunstig at anordne Tourene. De to Skolerforetages om Formiddagen fra Kl. 7 til 10 i een ogfra 10 til 1 i een endnu. Det er at sige, Reysen imellem begge er her indbefattet i Tiden. Den tredje kan foretages om Eftermiddagen Kl.4 eller 5. Efter i 1804 at have været Sjællands stifts 31 herreder rundt 4. gang havde Balle i kirker og skoler talt med og/eller bedømt over 1.100 mennesker.. Mødepligt ved visitatser ognefolket havde mødepligt ved visitatserne, og Danske Lov foreskrev straf for at udeblive fra en visitats, hvad også forordningen fra 1691 indskærpede. At denne lovbestemmelse ikke altid blev efterlevet, vidner besøget i Vester og Øster Egede pastorat i år 1800 om. Kun få folk var mødt i kirken, og da Balle spurgte, hvor folk var henne, fik han at vide, at de to herregårde, som ejede sognene, havde tilsagt beboerne til hoveriarbejde. Balle fandt dette eksempel „altfor skadeligt" og er klærede i kirken, at han ville indberette sagen til Danske Kancelli. Han prøvede at få 1691-forordningen fornyet, men dette afviste Kancelliet, da man var betænkelig ved give bondestanden nye lovregler — noget den allerede havde nok af. Balle måtte også senere konstatere, at hjælp fra verdslig side i den henseende ikke nu var at opnå. Det stillede sig dog anderledes, hvis det drejede sig om høstarbejde, for det kun ne Balle godt godtage som fraværsgrund. I Tårnby (1799) savnede han især karlene blandt ungdommen, „men Høstens Besvarlighedhavde Skyld", og i Toksværd samme år var „Den halve Ungdom [...] borte, efterdi Sparresholms Forpagter skulde have sit. S. Søllerød kirke og præstegård i 1798.. På dét tidspunkt hed præsten Chri. stopher Nyholm, og var kendt for at. kunne tale med meget store bogsta. ver. Man sagde om. ham, at det kunne høres helt ned til søen, når han skældte ud på sin. karl - og når han. prædikede nåede lyden helt ned i. landsbyen! Akvarel af. Jonquieres. 9.

(13) Degnen i det nord sjællandske sogn Græse, Peter Ru-. gaard, ses her med. tre af sine sønner, som får undervis ning i læsning,. skrivning og reg. ning. Det var også landsbyskolens hovedfag. Ved visi-. tatsen i 1800 note rede Balle, at Rugaard både var en. god skoleholder og. en god degn.. Korn bierget, som i den overmaade besværlige Høst ey kunde mistydes ham ". Også fra vær pga. dårligt vejr på visitatsdagen accepterede Balle, og flere steder i visitatsbogen fremgår det, at menigheden var mødt talrigt op til trods for det slette vejr.. Åbenbaringstro og fornuftstro å sin visitats Sjælland rundt mødte Balle repræsentanterne for tidens teologi ske retninger, både for det bestående og for det nye. De ældre, luthersk-ortodokse præster med Balle i spidsen opretholdt hele det gamle læresystem med åben baringen i centrum, selvom der blandt disse sporedes en vis form for tilpasning til det nye. Det var disse præsters prædikener, som i Balles øjne var kristelige, evange liske, dogmatisk rigtige og/eller bibelske. Men selvom indholdet var „rigtigt“, kun ne prædikenen godt være „et tørt Foredrag uden Liu“ (Odden 1803) eller „uden ind trængende Varme" (Lyngby 1799). Over for åbenbaringstroen stod det nye, fornuftstroen, blandt andet fremført af oplysningsteologerne. Her var kristendom troen på Guds forsyn og på verdens og menneskets godhed, ligesom oplysning sattes højt. Sand kristendom var nemlig dyd og næstekærlighed og Jesus en foregangsmand i så henseende. Men hans guddom melighed og andre dogmer, der ikke kunne forklares ad fornuftens vej, afvistes som fortidens levn. Rationalismen var den radikale udgave af oplysningsteologien og havde mange lighedspunkter med oplysningsteologien. Men rationalisterne lagde mere vægt på Det nye Testamente, da man mente, at dette testamente stemte overens med den sande fornuftsreligion. For nemlig fornuften var midlet til at erkende Gud og den ne verdens hensigtsmæssighed. Mange af rationalisterne var tillige inspireret af Kants morallære, og for dem blev det centrale i kristendommen ikke Jesus som Guds søn, men Jesus som moralsk forbillede. Om disse præster bemærkede Balle efter en visitats i 1799 hos den rationalistiske pastor M.F. Liebenberg på Frederiks berg - at „ Vore nye Præster ville være blotte Moralister og blive derved til slet intet, baade for dem selv og deres Tilhører".. P. 10.

(14) Irettesættelse til Balle er var endda visse præster, der gik så langt som til at ‘forkaste’ kristendommen, som den rationalistiske pastor P. D. Faber i Jungshoved gjorde: han fortalte biskoppen, „at Christendom ikke er hans Sag". Balle måtte derfor indskærpe Fa ber „sin Pligt som Sielesørger“ samt at prædike og følge Jesus, hvis han (Faber) fortsat ville være præst i statskirken. Samme sted måtte biskoppen også tale alvor til skolelærer Ditzel, der kom med udta lelser om, at børn ikke skulle døbes førend ved de res konfirmation - noget der klart stred mod stats kirkens lære. At man ikke skulle spøge med alt det nye, opda gede Balle ved sin visitats i Ledøje-Smørum i år 1800. Efter visitatsen spiste biskoppen aftensmad sammen med sognepræst Jens Bindesbøll, degnen og nabopræsterne, og Balle „spøgede, vist i al Uskyl dighed uden at mene det ringeste ondt, med Philosophie, Kantianisme, Republikanisme og andet saadant“. Det var dog for meget for den liberale pa stor Bindesbøll, der blev grov mod biskoppen og fortalte ham et par borgerlige ord. Selvom Balle holdt hovedet koldt, fik han en lektion, han sent glemte, og i visitatsbogen skrev han: „De stolte Præster have ingen Ærbødighed eller Kierlighed mere tilovers for deres Biskop. Deres Animosité imod ham bliver tit kiendelig". I det nordsjællandske pastorat Ramløse-Annisse roste 68-årige præst Peder Laki er biskoppen i sin prædiken. Den faldt dog Balle vanskelig at beskrive: „Orden og Sammenhæng var ikke at tænke paa. En Strøm af Ord og Talemaader, som efter Klan gen skulle være philosophiske, fremfører en Strøm af Tanker og Forestillinger om nye Op lysning og nye Forbedring, som hvert Øieblik afbrydes ved brændende Forsikringer om Kierlighed til Kongehuus og om dyb Ærbødighedfor inderligst elskte Biskop, der absolut skal være Reformator, enten han vil eller ikke. “ Lakier havde altid været „ligesom halvt forrykt i sine Concepter og sin Skrivemaade", men af gemyt var han ikke ond. Da Bal le ville have ham til at katekisere, lod han som om, at han ikke forstod biskoppen, og det var Balle egentlig godt tilfreds med, „fordi hans Vidtløftighed er aldeles uudstaaelig.". Det var ikke alle skoler i Balles store distrikt,. der var lige vel udstyrede. Selvom billedet af. undervisningen i pogeskolen er malet længe efter Balles tid, kan det udmærket give lidt af. stemningen fra den mere ydmyge landsby skole.. Maleri afMichael Ancher, 1881. Katekisation og klager ed en kirkevisitats fulgte Balle et fast skema: en almindelig gudstjeneste med en halv times prædiken af sognepræsten samt to salmer. Balle begyndte med en tale, og derefter overhørte han ungdommen i troen og pligternes lære „for at kom me til Vished om, at intetfornødent sættes tilside afLærerne". Derpå prøvede han ung dommens boglæsning samt kundskaber i bibelhistorien og deres salmekendskab. Visitatsen sluttede med en tale af Balle igen, og der blev spurgt, om der var klager fra menigheden eller præsten. Alt dette tog sin tid, og „kan jeg ei kræve mindre end. V. 11.

(15) omtrent 5 Timer at løbepaa fra KL: 9 til Kl. 2“, fortalte han Kancelliet. Den salmebog, Balle hørte ungdommen i, var Evangelisk-Christelig Psalmebog, til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt. Han havde selv været med til at udarbejde den i be gyndelsen af 1790’erne som afløser for Kingos Salmebog fra 1699. Salmebogen lå færdig i 1798 og blev påbudt gradvis indført, hvor menigheden ønskede det. Det var imidlertid ikke alle steder, at den nye salmebog vakte jubel. I Køng sogn ønske de gårdmændene i 1799 at få den gamle salmebog genindført i stedet for den nye. Men Balle afviste dette med, at dels var det øvrighedens vilje, at den nye salmebog skulle indføres, dog godvilligt, og dels var indførelsen af den nye salmebog i sognet sket med gårdmændenes samtykke, og der var ingen fortrydelsesret. Som sidste punkt på kirkevisitatser var som nævnt eventuelle klager fra menighe den eller præsten. Hvis der var klager, ønskede han altid at få dem på skrift, selvom visse sager også blev afgjort med det samme. Desuden skulle de, der kunne klages over, være tilstede. I Sengeløse (1800) spurgte Balle dog ikke, da den invalide sog nepræst H. M. Giertsen var bragt hjem igen. Tiltrods for, at han var lam i begge ben, kunne han alligevel fra en stol foran alteret forrette de kirkelige handlinger. Og da præsten var meget elsket af sin menighed, lempede den sig gerne efter ham og for langte endda, at han ikke antog sig en hjælpepræst.. Ønskede ikke „Plapper-M askiner" gså ved skolevisitatser var der et fast skema. Balle begyndte med at overhøre børnene i lærebog og katekismus, dernæst i bibelhistorien, så i boglæsning og til sidst i salmer. Under hele visitatsen iagttog Balle også læreren, hvordan han un derviste og katekiserede. Det tog sin tid, og hvert skolebesøg krævede mindst tre ti mer af biskoppens tid. Balle var selv meget interesseret i skoleforhold og sad i Den store Skolekommissi on, der forberedte skolelovene af 1814. Religionslærebogen, børnene brugte, var Balles egen Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de dan ske Skoler (1791), som i 1794 havde afløst Erik Pontoppidans Sandhed til Gudfryg tighed udi een kort, dog tilstrekkelig Forklaring over salig Doctor Morten Luthers liden Catechismo fra 1737. Selvom Balle havde skrevet den sammen med kgl. konfessionarius Christian Bastholm, var Balle forfatteren, og derfor benævnes bogen også Balles Lærebog. Også hvad angik undervisningen, havde Balle sine principper’: det gjaldt nemlig om, „at Børnenes Hukommelse bør øves ligesaafuldsom deres Fatte-Evne, begge i Forening. “ (Tuse skole 1802). Balle ønskede ikke „Plapper-Maskiner“, og bør nene skulle vide, hvad det var, de lærte udenad. Derfor hellere lære lidt, men til gavns.. Lovens fine ord og så praksis andsbyskolevæsenet byggede på skoleforordningen af 1739 - dog modificeret ved en plakat året efter - som gjaldt frem til den store skolelov i 1814. Fra bør nene var 5-6 år, skulle de have undervisning i læsning og statsreligionens grundbe greber. Hvis forældrene ønskede deres børn undervist i skrivning og regning, kun ne det ske for 2-4 skilling om ugen. Et var imidlertid lovens fine ord, et andet praksis, og på sine visitatser så Balle skolevæsenets reelle tilstand. I den gode ende lå f. eks. Jægersborg skole (1799), hvor adskillige børn havde gjort megen fremgang i kristendomskundskab, kendte deres. L. 12.

(16) bibelhistorie, vidste noget af geografien og na turlæren, læste meget vel i bog, skrev og regnede godt. „End havde de ogsaa opsat egne Fortællinger. Psalmer og moralske Viser sang de meget vel". Bør nene i Slaglille skole (1804) viste megen tænk somhed, klart begreb og nøjagtighed i deres svar. De kendte også bibelhistorien samt skrev og reg nede godt. Derfor var der også ros til skolelære ren. I den modsatte ende finder man f. eks. Tikøb skole (1800), hvor der ikke var sket nogen frem gang. Ingen vidste noget af Lærebogen, og me get få vidste lidt af katekismus. Det gik dog an med boglæsning, og man havde da fået lært sal mer. I Vig skole (1803) var boglæsningen hos de bedste næppe antagelig, i almindelig mådelig og hos de dårligste slet. Men det hang nok sammen med, at størstedelen af børnene havde forsømt skolen. I visse skoler kunne der både være lyspunkter og uheldige oplevelser som i Odden skole i 1803. Hos drengene sporede Balle nogen efter ladenskab og forsømmelse, og deres boglæsning var generelt ikke særlig god. Pigerne derimod havde gjort god fremgang, og derfor fik de 18 bøger, medens drengene kun fik seks.. Skolevisitats.. Forældrenes modvilje mod skolen Præftcn: Naa, min Dreng! Hvorfra kommer faa alle vore onde Tanker og Begjæringcr. Drengen (misforibux Skolemcilcrs mimiike Biftand)- Fra Degnen! etop forsømmelse var et stort problem, at få børnene til at møde i skolen. I henved 1/5 af de skoler, Balle besøgte 1799-1804, var I 1800-tallets slutning blev der stillet spørgs der stor skoleforsømmelse, og bemærkninger som „Børnenes Antal er ikke stort" (Hamålstegn ved værdien af, at de gejstlige over nerup skole 1802) eller „Ikke mange Børn vare tilstede, og faa havde søgt Skolen" hørte børnene i skolen. Man må dog håbe, at (Ravnsnæs skole 1800) hører til de gængse. I Smørum skole (1800) skulle over 100 børnene i almindelighed opnåede et noget børn møde, men kun 23 havde indfundet sig, og ved visitatsen i Ordrup skole i bedre resultat end den lille fyr fra denne vit Horns herred (1804) var der ikke et eneste barn tilstede ved Balles ankomst. Visi tatsen var tillyst to gange i kirken, og skoleholderen havde dagen før bispebesøget tighedstegning i Punch, 1879. mindet børnene om at møde op. Skoleholderen måtte da ud, og efter en time lyk kedes det ham at samle 12 børn, hvoraf de to var lærerens egne. Bøndernes modvilje hang sammen, at skolen fratog dem børnenes vigtige ar bejdskraft, og Balle noterede et sted, at „Forældrenes Ligegyldighed er saa stor, at hver ken Formaning eller Overtalelse eller Belønning afBøger til deres Børn kan bevæge dem. Det er sørgelig Udsigt for Fremtiden" (Skelby skole 1800). Der var dog visse steder, hvor bønder viste initiativ til nye skolers anlæggelse: i Karlebo (1800) mødte bøn derne op i præstegården og bad Balle om en ny skole, og det samme gjorde sig gæl dende ved visitatsen i Ørslev i 1801. Men begge steder var det, fordi børnene havde for lang skolevej.. N. 13.

(17) Lærer gav børnene brændevin n dårlig skole kunne nu også skyldes læreren, hvis denne havde mistede lysten til gerningen eller overhovedet ikke egnede sig som lærer: „Skoleholder Hiorth har ingen Gaver til at undervise og er vel ey heller flittig “ (Keldbymagle skole 1799) eller degnen Bech, skoleholder i Næstelsø (1799), der „kan godt undervise, naarhan vil anvende Flid, hvorom han blev paamindt". En af de værre eksempler var Høyer, der passede Værslev skole for den blinde degn Hvidt. Balle opdagede ved visitatsen i 1803, at Høyer forsømte sit embede, var drikfældig, havde siddet i Kalundborg ar rest pga. uordentlig opførsel i drukkenskab, „Børnene i Skolen forsømte han, lod hen te Brændeviin, naar han var der og gav Børnene at drikke med sig“ osv. Han blev på stedet suspenderet og siden afskediget. Nu skal det dog bemærkes, at Balle var tilfreds med flertallet af lærerne og han ro ste flere af dem, f. eks. skoleholder Roland i Rejnstrup skole (1800), der var „en ær værdig Olding, som stedse har hædret sit Kald ved Duelighed, Troeskab, Gavnlighed og virker endnu med utrættelig Iver i sin høye Alderdom.“. Eller skolelærer Schønbach i Krabbedam skole (1804), der var „en meget duelig Mand afmere end almindelig Ind sigt. “ Efterhånden kom der bedre lærerkræfter, da man oprettede den første egentli ge læreruddannelse, seminarierne. Og med tiden kom seminaristerne til at domine re lærerstanden, selvom de kun udgjorde 1/10 af de lærere, Balle mødte på sin 4. visitatstur.. E. Boguddeling til de flittige il de flittige børn uddelte Balle på sin 4. visitatstur 9.703 bøger, vel at mærke for egen regning. Bøgerne var hovedsageligt gudelig, moraliserende eller folkeoplysende litteratur, og Balle skrev en lille hilsen foran i hver bog: „Givet Hans Han sen til Flids Belønning (Opmuntring) af Biskoppen den 28ê Sep. — 1801“. Stolt må. T. det barn have været, når det kom hjem og kunne vise forældrene en bog fra selveste biskop Balle. Boguddelingen brugtes også til at opvække fornyet lyst til skolegang, og i Ishøj skole i år 1800 uddelte biskoppen 24 bøger på den betingelse, at præsten fratog bøgerne, hvis eleverne herefter ikke viste sig flittige. De godt 2.500 rigsdaler, det kostede ham at forære børnene bøger, kom fra indtægterne af de kirkelige tids skrifter, Balle udgav. Til lærerne blev der også uddelt en bog, nemlig J.C. F. Rist: Anviisning for Skole mestre i de Lavere Skoler til deres Embeders rette Førelse {Ristes Anviisning) fra 1794. Bogen var blevet oversat fra tysk på Den store Skolekommissions initiativ og var ment som retningsgivende for lærerernes religionsundervisning og katekisation. Skolekommissionen gjorde meget for dens udbredelse i landsbyskolerne, og således fik Balle i år 1800 150 eksemplarer til uddeling blandt særligt flittige lærere.. Kilder og litteratur: Balles visitatsbog 1799-1807, der opbevares i. Landsarkivet for Sjælland, er under udgivel se af Kildeskriftselskabet ved artiklens for. fatter.. Af kilder og litteratur er der blandt andet brugt: Sjællands stifts bispearkiv (Landsarkivet). Efter flittigt og samvittighedsfuldt at have visiteret stiftet 4. gang gjorde Balle status ved hjemkomsten i august 1804: „Ogsaapaa denne Bane i dette Tidsløb mødte mig Besværligheder, Fortrædeligheder, Kamp og mangefold Lidelse. Min uforglemmelige Ko nes hastige Død d. 11 Apr. 1802 var mig det haardeste Stød, som aldrig forvindes. Udenfor Embeds-Arbeyde kiender ogføler jeg ingen Glæde mere“. Kirkekamp, tilbage vendende tungsind og personlige tab havde taget kraftigt på biskoppen, men ufor tøvet begyndte han året efter på sin 5. og sidste visitatstur, der blev afbrudt ved hans afgang i 1808. I bispestolen afløstes han af sin gode ven Frederik Münter. Christian Larsen læser historie. 14. Danske Kancellis arkiv (Rigsarkivet) Jens Møller: Biskop Dr. Nicolai Edinger. Balles Levnet og Fortjenester, i: Theologisk Bibliothek, bind 12, side 1-338 (1817) Den Danske Kirkes Historie, bind 5 & 6. København, 1951 og 1954. Joakim Larsen: Bidrag til den danske Skoles Historie, bind I & II. København, 1893 og 1916. Genoptrykt 1984..

(18) Flagene blafrer lystigt i traktørstedet „Rhinen" som lå i „De. Fattiges Dyrehave", en lille samling værtshuse og forlystel sessteder, som lå for enden af dét, der er Viborggade i dag.. Havde man ikke råd til at rejse helt ud til den „rigtige" dyre. have ved Klampeborg, var der og her en mulighed for at få. en glad aften og en svingom. „Rhinen" var traktørsted indtil 1908, og først i 1950 blev bygningen revet ned. Akvarel afJ.L. Ridter, 1902. En Mislykket Skæbne af. Leif T. Aabel og Bjørn Westerbeek Dahl. Omkring år 1900 skildrede J.L. Ridter man ge af Københavns mere ydmyge steder - og. tog på denne måde arven op efter den be rømte „Fattig-Holm“. Rigtig kunstnerisk an. erkendt blev han aldrig, men i dag fortæller. hans mange hundrede tegninger mere om århundredskiftets København. end megen „bedre" kunst.. topografiske værker om det gamle Køben havn ser man ofte billeder fra årene omkring århundredskiftet af prospektmaleren J.L. Ridter. Blandt flere andre har Bo Bramsen øst af de rig holdige samlinger på Københavns Bymuseum til værket „København før nu og aldrig", som gengi ver 250 af hans mange akvareller og tegninger, der ofte viser de mere ydmyge dele af byen: for stadshuse, landsteder, gårde og huse fra de gam le landsbyer. Motiverne har deres egen historie at fortælle, men også deres ophavsmand har sin skæbne. Det er den, der skal fortælles her.. I. 15.

(19) Janus Laurentius Jør gensen Ridter skildrede. københavnske gadebille der gennem ca. 20 år -. årene lige omkring. århundredskiftet.. først under stillingsbetegnelsen „Grosserer", vel et levn fra hans tid som boghandler. Senere kalder han sig „Arkitekturtegner", for i 1891 at falde til ro som „Kunstmaler". En vis social deroute synes at kunne spores i vejviserens tørre oplysninger om skiftende adresser, der tilmed ikke hørte til de bedste. Mellem 1885 og 1895 boede han 8 forskellige steder, og i 1890 optræder han slet ikke. Det kan enten skyldes, at han er røget ud på grund af vejviserens sociale optagelseskriteri er eller har været bortrejst. Først i 1896 falder han til ro på 4. sal i ejendommen Nørre Voldga de 20. Af de trykte skattebøger, der kun strækker sig til og med 1903/04 ses han kun at have betalt indkomstskat i 1897/98 og det følgende år. Beg ge gange af en anslået indtægt på 200 kr. som ab solut lå i den nederste ende af indtægtsskalaen. Skatten beløb sig iøvrigt til 1, 50 kr. i kvartalet.. Mislykkede kunstnerdrømme Fra Bornholm til København Janus Laurentius Jørgensen Ridter, som hans fulde navn var, blev født 14. august 1854 i Åkir keby på Bornholm, som søn af købmand Jens Jørgensen Ridter og Cecilie Margrethe Larsdatter. Efter sin konfirmation var han nogle år i lære som kontorist og medhjælper på Bornholms Amtsstue, men skiftede så brat livsbane: Han forlod sin fødeø og rejste til København, hvor han fra 1. juni 1875 var ansat som boghandlermedhjælp i C.H. Topps boghandel på Gråbrødretorv nr. 16. Her var han i godt ni år, indtil 1884, da han i forening med N. Olaf Møller grundlagde Papir- og Sortimentsboghandlen „Ridter og Møller" i Skindergade nr. 27. Samme år blev han gift med en bornholmerpige, Petra Johanne Kirsten Nielsen fra Markeregård i Povlsker sogn. Året 1884 blev et afgørende — og tilsyneladen de turbulent - år for den unge bornholmer. Ikke mindst fordi han allerede i slutningen af året trak sig ud af boghandlerfirmaet. Det skete angive ligt, fordi han ønskede at hellige sig sine interes ser for journalistik og malerkunst, men hvad han egentlig foretog sig i de følgende år er vanskeligt at fa klarhed over. I Vejviseren optræder han. 16. Størsteparten af Ridters tegninger er udført i åre ne mellem 1892 og ca. 1915, og hans sidste år skal have været præget af sygdom. Han boede stadig på sin 4. sal på Nørre Voldgade - fra 1918 som enkemand - og rimeligvis stadig i små kår. Han døde af et slagtilfælde den 30. november Det første billede, som. den unge Ridter fik offentliggjort forestillede. den stoute Peter Jyde, der var fodpost på Born holm..

(20) 1921, da han pludseligt sank sammen på hjørnet af Klostergade og Skindergade, iøvrigt lige ud for nummer 27, hvor han i 1884 havde haft sin boghandlervirksomhed. Ved ankomsten til Kommunehospitalet var han død. Nekrologerne var venlige, men skjulte ikke, at „Hans Kunstnerdrømme aldrig gik i Opfyldelse, og Døden kom som en BefrieIse" som „Socialdemo kraten" udtrykte det. „Aftenposten", som han havde været tilknyttet i ca. 10 år fra 1905, havde en forbløffende nedtonet nekrolog, der blot hen viste til hans tidligere virksomhed som tegner ved bladet. Han blev ikke anerkendt som kunstner, og som avistegner blev han ovenikøbet hurtigt glemt. Til gengæld hørte han til blandt de topo grafiske skildrere, som nutiden nødigt ville være foruden. På en vis måde er han en yngre parallel til H.G.F. Holm - „Fattig-Holm“ - der afbilde de Guldalderens København på sin beskedne fa con. Ridters kunstneriske talenter var mere be grænsede, men han havde samme redelighed over for motivet, selvom hans stil til tider kan virke både usikker og ubehjælpsom. Han havde. topografens kærlighed til motivet, og en god farvesans, der opvejede de kunstneriske mangler.. Stormbroen i Køben. havn, 1898. Til højre med flaget - ligger Natio. En stor produktion. nalmuseet og til venstre. Christiansborg slot og ri. Ridters ældste billede var ikke overraskende et bornholmsk motiv. Peter Jyde, der trods sit navn optrådte som bornholmsk fodpost. Dette billede fik den unge Ridter optaget i et illustreret blad i begyndelsen af 1870'erne, altså på et tidspunkt, hvor han endnu var ansat på Amtsstuen, og mon ikke hans succes med dette billede har animeret hans ambitioner, og ført ham til København? Meget mere ved vi ikke om hans ældre pro duktion. I 1887-88 leverede han 18 (af i alt 98) forlæg til billedværket „Danmarks Industrielle Etablissement" af N. Malmgren. De fleste var fra København, men serien viser, at han også havde været i Malmø og Odense for at afbilde virk somheder. Han benyttede endnu signaturen IR - eller JR - men snart begyndte han at bruge ini tialerne JLR, hvis han da ikke skrev sin signatur fuldt ud. I årene 1892-95 gik han på Kunstaka demiet, og han skal ifølge nekrologerne, have. debanen. Bagved pavilli-. onerne anes travlheden i havnen og på Kongens. Bryghus med den dam pende skorsten. Akvarel afJ. L. Ridter. 17.

(21) udstillet på Charlottenborg „nogle gange", uden at det kan efterspores i diverse kataloger fra ti den. Til gengæld begyndte han nu at tegne sine mange akvareller med topografiske motiver fra især København og omegn. Ved en gennemgang af de gængse billedværker, suppleret med en sy stematisk undersøgelse af Billedsamlingen på Københavns Bymuseum og Øregårdsmuseet i Gentofte kan det konstateres, at hans virksom hed i dén henseende var meget omfattende, og blot i disse to samlinger findes over 700 origi naltegninger fra hans hånd. Hertil kommer, at hans virksomhed som avistegner føjer mange hundrede nye værker til hans produktion. En gennemgang af „Aftenposten ", som han var til knyttet fra 1905, viser tillige, at mange af de ori ginaltegninger, der findes i museernes samlinger, er direkte forlæg for avisillustrationer, hvor de tilmed far nogle journalistiske ord med på vejen, måske forfattet af Ridter selv. En igangværende registrering viser, at han i gennemsnit har fået 23 tegninger i avisen pr. uge. Og det samlede tal vil derfor vise sig at være meget stort.. Ikke kun nostalgi Tegningerne i „Aftenposten" viser hans særlige emneområder. Han tegner både gammel og ny arkitektur, og selvom museernes samlinger kun. ne give et vist indtryk af en nostalgisk indstillet kunstner, er det langtfra tilfældet. Han afbilder lige så ofte nybygninger som de gamle huse, der er ved at forsvinde, og tegningerne indgår ligeså ofte i serien „Afdet nye København " som „Afdet København, der forsvinder". Hans arbejdsfelt var hele landet, og selvom Københavnermotiverne dominerer, viser han gerne exempler på provin sens fremtrædende nybygninger, som når et postkontor i Alborg bliver indviet, eller når Lan gelandsbanens stationer tages i brug. En særlig gruppe arkitekturtegninger udgør hans mange afbildninger af projekter og bygningstyper i „Bedre Byggeskik"- stil. Desuden har han - især i sommertiden - tegnet reportager fra den danske provins, som han besøger på årlige rejser, oftest knyttet til rubrikken „Gennem Landet". De be står som regel af 4-6 tegninger, der er sammen sat til et kalejdoskopisk billede fra stedet. Disse er hans emneområder, og han ses sjæl dent brugt i andre sammenhænge. Når „Aften postens" redaktion har brug for lejlighedstegnin ger, som når den første spurv kom til landet, o.s.v. var Ridters kollega Juul Møller parat ved skitseblokken. En tegning i anledning af Nervø's flyvning over København i 1910 er en mar kant undtagelse, og betegnende er der da også, at den berømte færd er set fra Tivoli, og i sidste ende er en maskeret topografisk tegning.. Ridter opererede ikke kun i det egentlige København. Også lokali. teter i omegnen havde. hans interesse. Her er det den såkaldte „Dyvekes gård“ i Sundbyøster, som. er malet i 1902. Gården kunne føres. tilbage til slutningen af 1600-tallet og forsvandt. først i 1843.. Akvarel afJ.L.Ridter. Trianglen på Østerbro.. I dag ét af Københavns mest trafikerede steder,. men da Ridter malede sit. billede i 1895 virkede. området nærmest land ligt. Til venstre i billedet. leddet, der førte ind til Blegdamsfælleden.. I dette område finder man i dag Fælledparken og Rigshospitalet. Akvarel afJ. L. Ridter. 18.

(22) Skitser „på stedet" En lille del af Ridters mange akvareller er givet vis tegnet på grundlag af ældre fotografier. Det gælder fx en afbildning af Christianshavns Torv, dateret 1875. En datering, der synes at være lige lovlig tidlig i forhold til hans arbejder på dette tidspunkt, hvor han næppe havde forladt sin fødeø endnu. Andre er bevidst historiske afbild ninger, fra en længst svunden tid i begyndelsen af 1800-tallet. Men langt de fleste af Ridters topografiske tegninger er originale, hvilket ikke sjældent fremgår af oplysninger på selve tegnin gen. Han har foretaget en skitse, som han så hjemme har forbedret ved tilføjelse af staffagefi gurer, der oftest er noget skabelonagtige. Han gengiver tit kvindefigurer, der skrider værdigt fremad med en kurv under den ene arm, samt en eller flere hestevogne med hestens ene forben i en karakteristisk bøjning, der skal antyde en be vægelse. Figurernes stivhed afslører hans mang lende kunstneriske evner, der dog opvejes af hans gode blik for den topografiske detalje. Det er næsten umuligt at komme længere bagom tegningernes ophavssituation: Dog har. han efterladt sig to tegninger af De Syv Søstre ved Børsen, hvoraf den ene er i privateje, og gået i arv i familien gennem tre generationer. Da et af husene var i familiens besiddelse på dét tids punkt, hvor Ridter udførte sin tegning, er det sandsynligt, at tegningen er blevet til på bestil ling af familien. Også flere af Ridters andre mo tiver optræder som identiske sæt med yderst be skedne variationer, og de kan på samme måde have været beregnet på salg. I den henseende kan Ridters arbejder jævnføres med H.G.F. Holms tegninger fra Guldalderen, hvor bestilleren ikke sjældent optræder på billedet. Bjørn Westerbeek Dahl er afdelingsbibliotekar og LeifT. Aabel er arkitekt. Begge er aktive i københavnske lokalhistoriske foreninger.. Hvis nogen af Siden Saxo's læsere kender til. tegninger mv. af J. L.. Ridter, vil artiklens for fattere være taknemme. lige for at fa en hen vendelse. Skriv til: Bjørn Wester. beek Dahl, Willemoesgade 61, 4th. 2100. Kbh. 0.. 19.

(23) 20.

(24) Intet spansk blod i Uffes O arer? Hvis man har læst Uffe EllemannJensens erindringer, har man også stif tet bekendt skab med slægtstraditionen om den fyrige spanske lejesoldat, som i 1808 faldt for en sød fynsk pige - Uf fes tiptipoldemor. I familien blev resul tatet af romancen - altså tipoldemode ren - omtalt som »en pige uden far', uden at der dog blev talt alt for meget om sagen. Hele denne historie blev den jyske slægtsforsker Ole B. Knudsen så opta get af, at han begyndte at grave i de. lod sig ikke gøre. I januarnummeret af „Slægten" rulles 6 slægtled op, uden at der er det mindste konkrete spor af en spanier som udlagt barnefader. I følge slægtstraditionen skulle tip oldemoderen jo være født uden for æg teskab. Det er der kun tipoldemor, der er, og hendes fødsel har ikke været at finde i talrige kirkebøger, til trods for folketællingernes oplysninger om, at hun skulle være født i Veflinge sogn, ca. 1809. På afgangslisterne for Viger slev sogn i 1831 står hun imidlertid som uægte datter af møller Niels Lar sen i Rødmølle. Men at mølleren, der var en gift mand, skulle tage en ukendt. Det var ingen loppetjans at være kok i Wagon-Lits selskabets spisevogn. Der var kun 6 kvadratmeter til de gastrono. miske udfoldelser — der gerne skulle re sultere i 3 retter mad til 130 gæster i den luksuøse, rullende restaurant. I. spaniers faderskab på sig, virker lidt for heroisk til at være særligt sandsynligt. Det kan selvfølgelig aldrig udeluk kes, at én af de andre tiptipoldemødre har skelet til en spansk soldat, men be vises kan det ikke. Så umiddelbart ser det altså ud til, at der ikke er meget spansk blod i den tidligere udenrigsmi nisters årer. Har man lyst til at fordybe sig yder ligere i sagen, findes Ole B. Knudsens artikel i „Slægten" nr. 19, januar 1999. Bladet udgives af Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger og kan købes ved henvendelse til Birgit Øskov, Rolighedsvej 56, 9400 Nørresundby. Tlf: 98 17 63 76. Bladet koster 25 kr. + forsendelse.. køkkenet bragte kulkomfuret tempera turen op i tropeniveau, køkkentøj af messing og jern raslede, mens toget drønede afsted med 120 km. i timen. Imens sad de ventende gæster i den lækre restaurantafdeling, hvor væggene havde paneler af ædelt træ, læderbetrukne stole og sofistikeret belysning. Spisevogn 4247 er oprindeligt bygget i Rumænien, men stationeret i Nyborg fra 1949 til 1963, hvor den så kunne kobles på danske eksprestog mod fx Paris og Rom. Vognen er nu kommet til Jernbanemuseet, hvor den kan ny des i nyrestaureret tilstand af togvenner og andre interesserede på en særudstil ling der fortæller om de luksuøse tog. Jern banem useet, Dannebrogsgade 24, Odense C. Tlf: 6613 6630.. 21.

(25) Ølhundens beskytter inde på arkiv! Hvis man kender PH's vise „Ølhunden glammer“ har man også hørt om „fru Agnes Schmitto, der beskytter den mindste moskito... Fra 1924 til 1949 var fru Agnes for mand for Dyreværneforeningen Svalen, og optrådte hyp pigt i hovedstadens aviser. Foreningens navn stammede fra en tid, hvor det især var fuglenes beskyttelse, der stod på programmet. „Svalen“ blev nemlig oprettet i 1897 af forfatterinden Camilla Eegholm, der sammen med ligesindede ville slå et slag imod datidens damehatte, der var voldsomt overlæssede med fuglefjer. 11911 blev programmet udvidet til at omfatte beskyttelse afalle dyr, bl.a. drocheheste, som ikke havde en for morsom tilværelse i de større byer. Nu er foreningens arkiv ble vet overdraget til Landsarki vet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, hvor in teresserede kan studere dyre vennernes historie, når arki vet er blevet ordnet og regi streret.. Museum for skrappe streger Nu får bladtegnerne deres eget museum. Claus Seidel, der er formand for Danske Bladteg nere, siger til bladet „Jounalisten“, at man allerede i begyndelsen af næste år vil være klar til at slå dørene op for museet, og for den første særudstilling, der kommer til at handle om Bo Bojesen. Bag museet, som bliver en del af Det Kongelige Bibliotek, står en selvejende forening, der nu skal ud og kontakte ældre bladtegnere eller deres efterkommere. Det er jo ikke altid, at gamle dagbøger, skitser mm. overlever en flytning eller en oprydning. Og det er heller ikke altid, at efterladte er specielt interesserede i den ældre generations tegninger til aviser, der måske for længst er gået heden. Meningen er, at der både skal arrangeres aktuelle og mere historiske udstillinger i museet, som allerede har effekter fra to berømte danske bladtegnere, nemlig Ebbe Sadolin og Hans Bendix, hvis arvinger i december sidste år overlod en række tegninger m.m. til det spænd ende projekt.. Når mørket sænker sig. - „Og hermed slutter udsendelserne for i dag. Der var flertal i Radiorådet for at ønske Dem godnat, me dens tilføjelsen: og sov godt blev nedstemt af Centrum-Demokrateme, Fremskridtspartiet, Kristeligt Fol keparti og de konservative, fordi ytringen kunne opfattes som slet skjult ironi fra medarbejderside.". (Pblitiken 7.3.1976). Gudenåen Når Gudenåen ser ud som den gør, skyl des det bl.a. middelalderlige entrepre nørarbejder som opstemninger, mølled amme, kanaler o.lign. Den 1. maj åbner. Ferskvandsmuseet en ny permanent ud stilling som bl.a. viser en profil af Gude nåen i middelalderen og forklarer, hvor dan de middelalderlige anlæg har ændret landskabet. Ferskvandsmuseet, Siimtoften 18, Ry.

(26) Rejser til Danmark - i England og Caribien Der er en grund til, at der i England findes ste der med navne som „Kirkby" og til, ar østengel ske museer bugner af „danske“ arkæologiske fund. Det handler naturligvis om Danelagen, det store østengelske område, som i 250 år var dansk, med dansk sprog, danske love og skikke. Før den danske erobring i 870'erne havde om rådet huset en rig angelsaksisk klosterkultur med rødder i den irsk-keltiske kirke. Har man lyst til at tage på sommerferie i Danelagen med lektor cand. mag. Hans Bjørn som rejseleder kan man bl.a. opleve nogle af de tid ligste centre for kristen kultur i byer som York og Lindisfarne og se monumenter fra den gang romerne eller normannerne herskede. Har man mere lyst til at drage mod varmere himmestrøg når oktobermørket sænker sig, så kan det også lade sig gøre - og stadig med en dansk anknytning. Da kan man nemlig — ligele des med Hans Bjørn i spidsen - besøge Dansk Vestindien, hvor øens ældste stadig kan sige „I was a born Dane“. Programmer rekvireres hos: Eirby Historiske Rejsemål, Park Allé 5, 8000 Århus C. Tlf: 8613 10 16.. Sko til alle tider Man siger, at klæder skaber folk, men hvad med skoene? Når museerne modtager ting fra klædeskabet, er skoene som regel ikke med. Derfor ar rangerede Vejle Museum sidste år en „skodag“ og viser nu en særudstilling om fodbeklædning. Der er bl.a. en tidslinje af sko samt forskel ligt værktøj fra skomagerens værksted. Der er jordfundne lædersko fra middelalderen og sko til indsnørede fødder fra Kina og fra Københavns Skomagerlaugs sko museum kommer fotografier af sko fra ver densudstillingen i Paris 1884 og af polarfor skeren Peter Freuchens kunstige ben, som han fik lavet, efter at han havde måttet am putere foden på en ekspedition. Vejle Museum, Flegborg 18, 7100 Vejle. Tlf. 75 82 43 22.. Ikoner i Horsens. Uldne sejl i Roskilde. Horsens museum tilbyder et kig ind i den farvestrålende og ander ledes verden, hvor de russiske ikoner har hjemme. Udstillingen er resultat af et samarbejde med en privat samler, som ejer den største danske samling af ældre russiske ikoner. Ikonerne som stammer fra 1300-årene og til ca. 1650'erne, viser hvorledes den russiske og græske kirke formidle de kristendommen på en kunst nerisk anderledes måde end vor egen romersk-katolske kirke i middelalderen. Udstillingen for tæller også om ikoners brug og om nogle af de forskellige „sko ler" man kunne opleve i datidens Rusland. Udstillingen slutter til september. Horsens Museum, Sundvej 1A, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 29 33. Når vikingeskibene stævnede ud, var de forsynede med sejl af uld. Indtil den 31. december kan man følge arbejdet med fremstilling af et uldsejl på Vi kingeskibshallen i Roskilde. Sejl af uld blev brugt langt op i middelalderen, og i den arbej dende udstilling vil tre vævere demonstrere alle processerne i fremstillingen af ulddugen. Tov værket, der skal sys rundt om selve teltdugen, laves af hånd spundet hestehår, og fremstilles af en rebslager. Tilsidst skærer sejlmageren dugen til og syr sejlet. Derefter skal sejlet bruges til testsejladser i Nordatlanten. Vikingeskibshallen, Strandengen, 4000 Roskilde. Tlf: 4630 02 00.

(27) Middelalder ' 99 www.middelalder.dk. Den 12. marts er det officelle statskud for det store middelal derår, på Moesgård åbner udstil lingen „Levende ord og Lysende billeder1 på Moesgård - og det mylderer frem med middelalder overalt på museer og samlinger. I den store kaldender, som man fra den 1. marts har kunnet få hos bl.a. turistinformationer og biblioteker, kan man læse mere om lokale arrangementer. Mid delalder '99 sekretariatet, som holder styr på de mange aktivite ter, har også udgivet en littera turliste over ny middelalderlitte ratur, og for dem, der arrangerer middelalderarrangementer, er der et „udbyderkatalog" med folk, der tilbyder diverse former for levendegørelse af middelalde ren. Der er også udgivet særlige postkort - så man kan sende venner og bekendte en middelal derhilsen. Henvendelse til: Middelalder 99-sekretariatet, Vejle Museum, Flegborg 18, 7100 Vejle. Telefon: 75 82 43 99. e-mail: middelalder@middelalder99. dk. 24. Den salte middelalder. Marsk Stigs borg udgraves. Fra den 1. til den 5. april byder Danmarks Saltcenter på middelaldermarked med hånd værk og tilberedning af forskellige madvarer. Der vises også, hvordan man laver salt konservering af sild og kød. Før maden fik E-numre, var salt et af de vigtigste konser veringsmidler, og gav desuden også krydde ri til maden. Danmarks Saltcenter, Ny Havnevej 6, 9550 Mariager. Tlf. 98 5418 16. I løbet af sommeren foretages der en stor arkæologisk undersøgelse på Hjelm, hvor den sagnopspundne marsk Stig og hans kli ke slog sig ned efter mordet på konge Erik Klipping i 1287. Her anlagde de et borg kompleks, som nu bliver undersøgt nøjere i juni og juli måned. Der er ikke offentlig adgang på Hjelm, men Ebeltoft Museum viser i perioden en udstilling om Rigsmarsken, der er gået over i historien som både kongemorder, folkehelt, falskmøntner og sørøver. Udstillingen suppleres løbende med dagsaktuelle nyhe der fra den arkæologiske undersøgelse. Ebeltoft Museum, Juulsbakke 1, 8400 Ebeltoft. Tlf: 8634 13 8. Seminar:. Gilder, lav og broderskab i middelalderens Skandinavien. Tor. d. 15. april 1999 til fre. d. 16. april 1999, Nærmere oplysninger ved henven delse til kontaktpersonen Morten Pedersen tlf 55 57 21 58. Odense Universitet, Campusvej 55, Odense M. Middelalder festival i Køge. Hvis man har en middelalderdragt liggen de hjemme i klædeskabet, er der rig mulig hed for at få den luftet lørdag den 22. maj på torvet i Køge. Køge Museum arrangerer ridderturne ring og optog i egne Middelalderdragter, middelaldermarked, gøglere, teater, aktivi teter. Konkurence om dragter og bannere. Lør. d. 22. maj 1999. Køge Torv. (Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge. Tlf: 56 65 42 42). Hvad Fanden i Helvede... På Esrum kloster kan man - helt indtil næste år - få at vide hvem fanden er. Ud stillingen „HvadFanden i Helvede" handler om middelalderens dj ævletro, og tager ud gangspunkt i sagnet om Broder Rus fra Es rum Kloster, der stod i ledtog med den Onde og lokkede munkene i fordærv. Her er dj ævle for enhver smag. De myl drer frem i skulptur, billeder og tekster. Og selv om hovedvægten ligger på middelalde rens djævleopfattelse, bliver der også beret tet om figurens opståen af antikkens mysti ske skikkelser og dens efterliv i nyere tid belyses. Esrom kloster, Klostergade, Esrom, 3230 Grasted, Tlf: 48 3 6 04 00..

(28) Middelalderbørnemuseum i Skive Rammen om „Middelalder-børnemuseet“ er byens torvedag. Markedspladsen bugner af varer, som bonden har kørt ind fra landsbyen og som håndværkeren har lavet. I børnemuseet er alt opbygget som kopier, så besøgende kan opleve den middel alderlige markedsplads med alle sanser. Sidste dag er 31. okto ber. Skive Museum, Havnevej 14, 7800 Skive. Tlf: 9752 69 33. Lav dit eget fabeldyr I Middelaldercenterets fabeldyrværkstedet kan børn i skoleal deren lave deres egne fabeldyr, sammensat af udstoppede dele fra forskellige dyr. Man kan også besøge „Den hærgede landsby. “, der næsten ligger øde. Der er uorden hos skomageren, kæmpestore, mær kelige fodspor i gaderne og spor efter ild. Det bobler fra van det i havnen og i farverens hus er der en meget uvelkommen gæst. Skyd hjertet op i halsen - gå på opdagelse - og find ud af, hvem der har skræmt alle landsbyens beboere væk. Sidste dag er 5. april. Middelaldercentret, Forsøgscenterfor Historisk teknologi, Ved Hamborgskoven 2, Ved Sundby L.,.4800 Nykøbing F. Tlf: 54 861934. Middelalder for børn:. Udklædning med sværd og dragter. Hvordan kunne nutidens børn have set ud, hvis de havde le vet i middelalderen? Det kan man fa et lille indtryk af ved at besøge museet i Nyborg, som indtil den 24. oktober tilbyder kopier af middelalderlige dragter, sværd, skjolde m.v. i børnestørrelse. Man må gerne klæde sig ud i tøjet og bruge genstan dene, hvis man er i følge med voksne. Nyborg og Omegns Museer, Slotsgade 11, 5800 Nyborg. Tlf 6531 02 07. Kædedans - krig og fred I middelalderen var dans til folkeviser en kendt og elsket ad spredelse. Søndag den 4. april er der rig mulighed for at til fredsstille danselysten når der synges og danses kædedans på Moesgaard museum. Lørdag den 1. og søndag den 2. maj kan små smede gøre deres første erfaringer på museet. Voksne smede fortæller om våben og krigsudstyr i middelalderen, mens de arbejder. Men børnene kan også selv få lov til at prøve blæsebælgen og svinge hammeren over det gloende jern. Har man flere kræfter tilba ge er der også mulighed for at deltage i en lille kamp med træsværd og skjolde. Forhistorisk Museum Moesgård, Moesgård, 8270 Højbjerg. Tlf: 89 42 11 00..

Ophavsret Biblioteket indeholder v&aelig;rker b&aring;de med og uden ophavsret

Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret